%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
Claus KraghClaus Kragh har siden begyndelsen af 1990'erne beskæftiget sig indgående med Europas udvikling fra en løs gruppering af splittede nationalstater til en tæt integreret Europæisk Union med globale ambitioner. Har dækket Danmarks grønne omstilling og international klimapolitik i FN og EU siden 2007.
Uddannet ved Danmarks Journalisthøjskole, 1991.
Efteruddannelse 'Journalist in Europe' ved Centre de Formation des Journalistes, Paris, 1994-95.
Derfor er Tyrkiet Europas sværeste allierede
Tyrkiet er Europas evindelige hovedpine. I 1923 blev det moderne Tyrkiet grundlagt og tvangseuropæiseret af Kemal Atatürk. I 2023 har præsident Erdogan re-islamiseret Tyrkiet og stillet sig ved Vladimir Putins side. Et farvel til Erdogan ved valgene 14. og 28. maj vil være en markant fordel for Europa og USA.
”Verdens vigtigste valg i 2023” har Washington Post kaldt valget i Tyrkiet, der finder sted over to runder 14. og 28. maj.
64 millioner tyrkere kan vælge mellem landets leder gennem 20 år, den 69-årige nationalkonservative Recep Tayyip Erdogan, eller den 74-årige socialdemokrat Kemal Kilicdaroglu, der er kandidat med en bred og skrøbelig anti-Erdogan-opposition bag sig.
De to kandidater er hinandens diametrale modsætninger – både når det gælder tyrkisk indenrigspolitik, og når det gælder forholdet til USA og Europa. Erdogan er autokratisk, prorussisk og antivestlig, mens Kemal Kilicdaroglu går ind for et grundlæggende reset af relationerne til EU og Nato, ligesom han ønsker at genetablere et parlamentarisk funderet demokrati og en fri retsstat i Tyrkiet.
