Derfor kan Danmark ikke regeres

“Jeg kan ikke mindes en regeringskrise så stor som denne siden 2001. Det er, som om det hele ramler.”

“Statsministeren er havnet i en situation, hvor alle hendes beslutninger og handlinger udlægges som forkerte.”

“Hun optræder ikke som en lederkarakter, men som en veg administrator, der virker som om hun ikke rigtig ved, hvorfor hun er der.”

Virker konklusionerne bekendte? Så læs dem igen. De handler ikke om Helle Thorning-Schmidt. Rent undtagelsesvis har vi nemlig fusket lidt med citaterne og rettet “han” til “hun”. De stammer alle fra 2010 og handler om daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen.

For bare to år siden var det ham, kommentatorerne beskrev som en katastrofal politisk leder, mens de spekulerede på hans snarlige fremtid uden for politik. Se også tekstboks. I dag har han noget nær politisk heltestatus. Venstre får rekordstor tilslutning i alle meningsmålinger og ville score op imod 60 mandater ved et folketingsvalg.

Kommentatorernes dom over Thorning i 2012 ligner til forveksling Løkkes i 2010. Det rejser uvægerlig det spørgsmål, om Danmark virkelig har været så uheldig at blive ledet af to uduelige statsministre efter hinanden?

Partiernes historiske nedtur" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/8eeb0-er_fig2_taktik_og_spin_skygger_for_politisk_indhold.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4d6eb-er_fig2_taktik_og_spin_skygger_for_politisk_indhold.png | Forstør   Luk

Kun 6 pct. af vælgerne nævner konkrete politikområder som deres første association, når de hører navnet på et parti. Hver femte tænker på strategi og taktik.

Kilde: Center for Valg og Partier, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. [/graph]

At det næppe forholder sig helt så simpelt, kan aflæses af den stadigt mere udbredte kritik, der rettes mod Anders Fogh Rasmussens lederskab igennem ti år. Gennem stort set hele Fogh regeringsperiode bestod billedet af en statsminister, der dårligt kunne sætte en fod forkert. I dag beskrives Fogh-æraen som “det tabte årti”. Et årti, hvor Danmark forsømte at omstille sig til nye internationale vilkår og i stedet øgede det offentlige forbrug for at sikre mest mulig velfærd til flest mulige, hvilket nu har efterladt en ubetalt regning til Foghs efterfølgere.

Både Thorning og Løkke har overtaget statsministerposten i en situation, der kaldte på nye svar – og ingen af dem har leveret endnu. Men kernen i de politiske kriser er ikke politisk. Den nuværende regerings største problem i dens første leveår har været de meget sejlivede løftebrudsbeskyldninger. Se også artiklen Thornings mission: Tilbage til nutiden. Men “løftebruddet” består jo netop i at føre samme politik som den foregående regering!

Kriserne handler om tillid. I takt med at nødvendigheden af en ny kurs vokser sig større og mere presserende, øges også behovet for at skabe en bred folkelig forståelse for svære beslutninger.

Det var Lars Løkkes Rasmussens problem i hans statsministertid, det er Helle Thorning-Schmidts i dag, og det bliver antagelig også den næste statsministers. Det er, som om regeringsansvar og dybe kriser er blevet uadskillelige størrelser. Og den tendens kan forudses at accelerere de kommende år – uanset statsministerens partifarve.

Billedet af det evigt svigtende politiske lederskab bunder i markant ændrede præmisser for udøvelse af politisk ledelse. Lederskabet modarbejdes af tre modstandere: vælgernes virkelighed, mediernes virkelighed og samfundets virkelighed.

Vælgernes nye virkelighed

Vælgerne interesserer sig ikke for partiernes politik. Partiernes samlede medlemstal er styrtdykket igennem de sidste årtier og anslås ifølge Ugebrevet A4 at ligge på omkring 150.000 i alt. Se figur 1. Partierne fomår altså ikke at kan engagere flere medlemmer, end der er indbyggere i Odense, og blot lidt flere end de 133.000 medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening. Det til trods for at partierne får omkring 100 millioner kr. i årlig støtte til deres politiske arbejde. Det betyder, at mindre end 4 pct. af de danske vælgere er så interesserede i politik, at de ønsker at være medlem af et politisk parti. Som det fremgår af en ny analyse fra Epinion, er politikerleden i øjeblikket lige så hastigt voksende, som partiinteressen er faldende.

[graph title="Spin skygger for indhold" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Note: 1 Spm. ”Hvad tænker du på, når du hører [partinavn]?” N=1.352., Kilde: Sigge Winther Nielsen og Epinion for Ugebrevet A4. 

Der sker løbende forskydninger partierne imellem, afhængig af aktuelle kriser og dagsordener. I øjeblikket er det Venstre og Enhedslisten, der scorer flest nye medlemmer, og Socialdemokratiet, der taber flest. Men det kan se helt anderledes ud om et år eller to. Og det ændrer ikke ved et samlet billede af en befolkning med en meget beskeden interesse for partipolitik. Der er ingen grund til at tro, at udviklingen er stoppet, selv om der i valgåret 2011 har været en mindre medlemsfremgang. Med omkring 150.000 medlemmer er man måske nået ind til den hårde politiske kerne.

Vælgernes svigtende engagement i partipolitik kan også aflæses af deres vandringer imellem partierne. De har tilsyneladende sværere og sværere ved at finde sig til rette i et bestemt parti. Berlingskes tillæg Politiko betegnede den 20. marts de troløse vælgeres jagt efter de nyeste politiske trends som “bisværmevælgere”. Politik er blevet en forbrugsvare, som vi løbende tager stilling til. I artiklen advarede politiske eksperter om, at partiernes bestræbelser på at lokke “bisværmene” til sig med kortsigtede slagtilbud kan gøre det næsten umuligt at forfølge langsigtede mål – og især hvis de kræver store ofre. De store valgundersøgelser dokumenterer, at antallet af vælgere, der skifter parti, er vokset fra 25 pct. i 2005 og 2007 til 35 pct. i 2011, hvilket betyder, at over en million vælgere er til fals for øjeblikkets bedste politiske tilbud. Intet tyder på, at den udvikling er stagneret. Og det  gør det fortsat vanskeligere for en regering at navigere i forhold til sit bagland. For hvem er dét egentlig?

Mediernes nye virkelighed

I “gamle dage” var de store dagblade krumtappen i den politiske debat. Det var her, politikerne kunne formidle deres budskaber, suppleret med politiske møder rundt om i landet, hvor de kunne møde deres vælgere ansigt til ansigt. Senere kom de elektroniske medier, og det statslige radio- og tv-monopol blev den dominerende politiske arena.

Det korte spring fra skurk til helt

Men gennem de sidste årtier har en ny medievirkelighed dramatisk ændret vilkårene for kommunikation mellem politikere og befolkning. To forhold ændrer mediernes rolle og betydning i det politiske arbejde:

Fra substans til proces.

Mandag Morgen har igennem flere år dokumenteret, at personsager og magtkampe i stigende grad dominerer nyhedsformidlingen på bekostning af den politiske debat om de udfordringer, der for alvor afgør vores fremtidige muligheder. Denne tendens nåede en foreløbig kulmination i forrige weekend, hvor alle forsider og sendeflader måtte ryddes, fordi landets statsminister kommenterede rygter om sin ægtefælles seksuelle observans.

Det undergraver befolkningens tillid til den politiske journalistik, men også det politiske arbejde. Med skattekommissionens arbejde kan vi forvente et førstehåndsindblik i, hvordan spindoktorer, journalister, embedsmænd og politikere i uskøn forening orkestrerer politiske dagsordener i forsvaret for magten eller jagten på den store sensation.

Sagen risikerer at sætte sig på den politiske opmærksomhed i en lang periode, næret af nye “sensationelle” afsløringer og endeløse spekulationer om de mulige konsekvenser for de involverede – Lars Løkke Rasmussen, Troels Lund Poulsen, embedsmænd, chefredaktører, Christiansborg-journalister m.fl.

Alles troværdighed er til eksamen. Måske bliver det ikke vælgerne, men en kommissionsdomstol, der afgør, hvem der skal være helte og skurke i næste sæson af det politiske realityshow.

Hvis processen øger presse- og politikerleden, er det dybt forståeligt – vel nærmest et demokratisk sundhedstegn, der tyder på en kritisk befolkning. Men det er også en faretruende udvikling for demokratiet. Det fjerner fokus fra de problemer, som på kort og langt sigt truer Danmarks vækst og velstand.

Farvel til fordybelsen

Samtidig med at samfundets udfordringer bliver større og mere komplekse, bliver formidlingen af nyheder tilsvarende fragmenteret. Mobile og sociale medier er ved at revolutionere vores forbrug af nyheder: hvordan vi får dem, hvor lang tid vi bruger på dem, og hvor hurtigt vi kaster os over noget nyt.

Ideen om, at den gennemsnitlige danske vælger får sin viden i morgenavisen, der nydes sammen med morgenkaffen, er for længst historie. Nyhederne – og kaffen – indtages “on-the-go”. Kun 15 pct. af befolkningen kan ikke undvære de landsdækkende aviser, mens 20 pct. nu tilkendegiver, at de ikke kan leve uden nyheder på nettet. Samdidig vinder nye medieplatforme som tablets og smartphones hurtigt terræn og ændrer vores forbrug af nyheder radikalt.

Selv om tv fortsat er den primære kilde til formidling af nyheder og samfundsstof, har det sjældent vores udelte opmærksomhed. Ifølge en undersøgelse fra DR bruger over halvdelen af danskerne internettet, mens de ser tv. Fænomenet kaldes multimedietasking og er et symptom på den medierevolution, der hastigt ruller ind over os.

Kombinationen af en ny vælger- og medievirkelighed har totalt ændret vilkårene for udøvelse af politik. Det stiller politikerne over for store udfordringer i en tid, hvor de mere end nogensinde bliver afhængige af en stærk dialog med vælgerne for at genskabe den tabte tillid. Det er ikke alene en betingelse for, at Danmark kan omstille sig til en ny økonomisk virkelighed, der kræver folkelig forståelse for og opbakning til vanskelige beslutninger. Det er også nødvendigt for at sikre fremtiden for en demokratisk styreform, der er er under stigende pres.

Samfundets nye virkelighed

Det pres forstærkes de kommende ti år, hvor vi skal tage stilling til dybtgående forandringer i vores samfunds- og livsform, hvis vi skal gøre os håb om at bevare vores velstand. Skattereform og efterlønsreform er blot krusninger på det politiske hav sammenlignet med de omstillingskrav, vi fortsat skubber foran os. Udfordringerne kommer både indefra og udefra.

Indefra vokser presset for omlægning af den danske velfærdsmodel. Det gælder både arbejdsmarkedet og en række af de mest basale velfærdsydelser. En række større og mindre reformer inden for de sidste par årtier har ikke løst de mest fundamentale problemer: for mange danskere på overførselsindkomster, for mange sociale tabere, ikke mindst blandt de unge, for høje uddannelsesomkostninger i forhold til kvaliteten, for lav produktivitet. Den velfærdsmodel, der blev skabt i efterkrigstiden med helt andre sociale formål, er ikke tilpasset vilkårene i det 21. århundrede og må derfor tænkes forfra. Så længe den erkendelse ikke trænger igennem, vil vi opleve en gradvis afvikling og underminering af velfærdssamfundet, i takt med at den offentlige økonomi dikterer fortsatte besparelser.

Udefra presses Danmark af en række globale megakræfter, der inden for de næste tyve år vil ændre alle præmisser for at udvikle samfund og drive virksomheder. Det handler ikke bare om en international gældskrise, der truer med at lamme væksten i en række lande i verden og sende flere europæiske nationer mod fallitten. Revisionsfirmaet KPMG har i rapporten “Expect the unexpected” kortlagt ti andre megakræfter – klimaforandringer, mangel på basale ressourcer, fødevarekrise, turbulens på energimarkederne m.v. Rapporten beskriver, hvor omfattende indgreb de enkelte samfund, sektorer og virksomheder må gennemføre de kommende år, hvis de ønsker at øve indflydelse på deres fremtidige vækstvilkår. Kræfterne er globale, men kræver nationale forholdsregler – ikke i en fjern fremtid, men nu. Ellers vil omstillingsbehovet vokse sig så enormt, at vi ikke demokratisk kan håndtere det.

Fælles for udfordringerne i en ny virkelighed er, at de er accelererende, komplekse og forbundne, at de kræver langt mere vidtrækkende løsninger end hidtil, og at de forudsætter en direkte involvering af befolkningen. Udviklingen, som den har formet sig igennem en årrække, udstiller den politiske afmagt. Det bliver sværere og sværere at regere Danmark. Den udfordring er hævet over partipolitik og handler om demokratiets evne til at respondere på stadig flere og større forandringer.

Danmarks valg

Situationen stiller Danmark over for et valg mellem to veje:

Politics as usual: Politikerne fortsætter deres arbejde som hidtil. Politikken forbliver i sin egen osteklokke, hvor virkeligheden formes i en uhellig alliance mellem politikere, medier, kommentatorer og eksperter. Dermed vil det politiske få stadig mindre betydning for udviklingen af samfundet. Andre dele af samfundslivet – kommuner, regioner, virksomheder og organisationer – sætter sig i stigende omfang for at definere deres egen virkelighed. De kan ikke forlade sig på politiske initiativer, der i bedste fald har ringe effekt – hvis de da overhovedet kommer. Det med­fører en suboptimering af Danmarks konkurrenceevne, hvor Danmark brækker over økonomisk, og sammenhængskraften krakelerer. I den situation vil det blive stort set umuligt at regere Danmark – for slet ikke at tale om at at omstille Danmark til nye vilkår.

Radikal politisk innovation: Politikerne erkender, at den nye virkelighed skaber behov for at nytænke den politiske proces. Skal politikken tilpasses markant ændrede vilkår, bliver en af de vigtigste forudsætninger at genskabe tilliden hos befolkningen og sikre, at den aktivt involveres i de store forandringer.

Det vil bl.a. kræve en mere direkte kontakt mellem politikerne og vælgerne – uden om de medier, der i stadig mindre grad er i stand til at fungere som katalysatorer for de store omstillingsprocesser. Dels fordi de udviser stadig mindre interesse for politik, når det da ikke lige drejer sig om magtkampe og personopgør. Dels fordi den nye medievirkelighed ændrer præmisserne for al politisk kommunikation.

Lige så meget de nye medier kan underminere den politiske dialog, lige så stor en gevinst kan de blive. Men det forudsætter, at politikerne innoverer den måde, politik udvikles og kommunikeres på.

Ét er at investere måneder og år på at afdække magtens mulige fejltrin. Den form for projekter har der efterhånden været en del af, og nu har vi med skattesagskommissionen fået endnu ét. Måske var tiden inde til at erkende behovet for at nytænke, hvordan de politiske og demokratiske processer kan omstilles til en ny virkelighed – og igen gøre politik til et respekteret håndværk. Det er nok hér, det haster mest med at få nedsat en “kommission”. Det kunne være et initiativ for Folketingets præsidium.

Når politik mødes med et skuldertræk og opgivende miner i befolkningen, har demokratiet et akut problem. Da bliver Danmark for alvor uregerligt.

Forrige artikel Toplederens personlighed kan aflæses i årsregnskabet Næste artikel Den politiske tragedie
Hvor fri er en fri kommune?

Hvor fri er en fri kommune?

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsaftaler er det nye sort i den politiske værktøjskasse, som skal frisætte offentligt ansattes faglighed og øge kvaliteten af offentlig kernevelfærd. Alle jubler over hensigten. Men hvor fri bliver en fri kommune egentlig?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

Hvordan skal vi forstå Viktor Orbán og hans ligesindede?

POLITIK OG VELFÆRD Polen og Ungarn er EU’s problembørn: De respekterer ikke basale demokratiske rettigheder, og knægter den frie presse og domstolene. Senest har de to lande nedlagt veto mod det samlede EU-budget og coronahjælpepakken. Men hvordan ser konflikten ud set fra Orbáns Ungarn? Er der noget, vi har misforstået i Vesten? 

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

Deep tech er fremtidens sammensmeltning af teknologier

DIGITAL OMSTILLING Der kommer en tid, hvor digitalisering ikke længere driver den teknologiske udvikling. Fremtidens løsninger vil være digitale – men samtidig en blanding af mange nye avancerede teknologier og videnskaber. Og måden, de udvikles på, vil inddrage langt flere og mere forskelligartede aktører.

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug

GRØN OMSTILLING Den rekordhurtige økonomiske udvikling, som Sydkorea har gennemlevet de seneste årtier, har sat sit præg på alle aspekter af hverdagen. En af de sektorer, der har oplevet den største forandring, er landbruget og fødevareproduktionen, skriver Innovation Centre Denmark fra Seoul. 

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

LEDELSE Missioner kan hjælpe ledere og medarbejdere med at navigere efter langsigtede mål og udvikle forretningen i en tid, hvor sigtbarheden for mange organisationer er stærkt reduceret, skriver Christian Bason.

Søren Henriksen anbefaler

Søren Henriksen anbefaler

KULTURANBEFALING KMD's Søren Henriksen giver et indblik i tech-entusiastens kulturforbrug. Og så er han fascineret af renæssancemenneskets dyder.

Det er hele systemet, den er gal med

Det er hele systemet, den er gal med

POLITIK OG VELFÆRD Når man skal løse samfundets mest genstridige problemer, kan det hjælpe at træde et skridt tilbage og forsøge at forstå hele det system, som problemet er opstået i. Men hvordan forandrer man et helt system? Det skal et stort nyt projekt fra Rockwoolfonden undersøge.

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

Sociale detektiver finder udsatte kvinders motivation

POLITIK OG VELFÆRD Radikalt nybrud i tilgangen til kvinder, der får fjernet deres barn ved fødslen, reducerer antallet af tvangsfjernelser. ”Alt for ofte definerer vi kvinderne gennem deres problemer og ser dem ikke som borgere eller individer,” siger Sophie Humphrey, kvinden bag den britiske succeshistorie.

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

På Næstved Rådhus gentænker direktøren hele systemet

POLITIK OG VELFÆRD Over hele landet bakser kommuner med sociale udfordringer, som kører i ring. I Næstved gør kommunaldirektør Rie Perry klar til at tune hele sin organisation for at bryde det frustrerende mønster. I samarbejde med medarbejdere vil hun udvikle en praksis, der sætter borgeren og ikke borgerens problem i centrum.

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

Fonde vil ikke længere finansiere et defekt system

POLITIK OG VELFÆRD Trods mange års fokus er det svært at rykke udsatte borgere. Organisationer og flere fonde vil derfor ikke blot finansiere sociale projekter – de vil også rette op på de fejl i systemet, der er med til at fastholde borgere i udsatte positioner.

Drejebog for en grøn fremtid

Drejebog for en grøn fremtid

GRØN OMSTILLING Danmark har alle forudsætninger for at blive rollemodel for bæredygtig omstilling. Men der mangler en fælles fortælling, der kan binde de mange gode aktiviteter og strategier sammen. Et nyt ambitiøst projekt, ledet af tænketanken Sustainia, skal skabe et samlingspunkt, som viser verden, at klimakrisen er en mulighed for udvikling.

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Tema: Demokrati og borgerrettigheder under corona

Når de gule bjælker blinker og røgen står ud af nyhedsredaktørernes tastaturer, er der ekstra grund til at stoppe op og spørge, hvad det egentlig er for dagsordner, der er i spil neden under alle mellemregningerne.

I disse uger kan det næsten ikke blive større: Tilliden til samfundets institutioner. Respekt for demokratiet. Og vores samfunds resiliens og danskernes evne til at komme styrket og samlet gennem en krise.

Vi har samlet en stribe artikler og debatindlæg fra Mandag Morgen, der gør dig klogere på netop de store spørgsmål.

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter.