Derfor kommer revolutionen netop nu

Revolutionen har været undervejs længe. Mange universiteter over hele verden har gennem årene eksperimenteret med forskellige former for onlineundervisning. Men som regel uden den store succes.

De tre store amerikanske universiteter – Yale, Princeton og Stanford – gik f.eks. i 2000 sammen for at tilbyde onlineundervisning via selskabet AllLearn, men måtte lukke ned seks år efter.

Columbia University indførte tilbage i 2001 et lignende projekt, Fathom, der også involverede University of Chicago, University of Michigan m.fl. Men de mistede penge og lukkede allerede i 2003.

Læs mere

Når online undervisning – MOOC – nu ser ud til at ville revolutionere hele den globale uddannelsesindustri,  skyldes det flere forskellige faktorer:

Teknologi. Den formentlig væsentligste årsag er den dramatiske udvikling af teknologien. En langt større andel af verdens befolkning har fået adgang til internettet. Hastigheden på det nu trådløse internet er skruet voldsomt i vejret. Omfanget af computere, smartphones, iPads og andre tablets er eksploderet. Og kvaliteten af både billede og lyd er blevet bedre.

Værktøjerne til at dele og udveksle filer og dokumenter er også blevet langt mere brugervenlige. Debatsider er blevet lettere at navigere i. Der er større adgang til internetbiblioteker. Kursusudviklerne er blevet dygtigere til at skære undervisningen på nettet til i bidder med foredrag på f.eks. 10-15 minutter med indlagte spørgsmål. Undervisningen foregår heller ikke længere som en envejskommunikation, men er blevet interaktiv. Kursisterne kan stille spørgsmål til underviserne i onlinefora.

De studerende laver virtuelle studiegrupper med ”klassekammerater” på tværs af kontinenterne og skal nu lave hjemmeopgaver, terminsopgaver og afsluttende prøver, før de kan få et certifikat.

Folk er også blevet mere fortrolige med de digitale medier, i takt med at Facebook, Twitter og andre sociale medier er eksploderet. Samtidig indfrier MOOC også folks stigende behov om fleksibilitet, lethed og bekvemmelighed. De behøver ikke længere at tage orlov fra jobbet for at gennemføre en uddannelse på universitet – eller en MBA-uddannelse på en business school – men kan tage uddannelsen online om aftenen eller i weekenderne.

Økonomi. En anden væsentlig faktor er økonomien. Det er dyrt at gå på universitet i USA og andre steder i verden. Prisen for at gå på et typisk universitet i USA er steget fem gange så meget som inflationen på få år. Det har betydet, at amerikanernes samlede studiegæld er eksploderet de seneste årtier og nu ligger på omkring 1 billion dollar – svarende til næsten 5.700 milliarder kr.

Samtidig er de globale udgifter til uddannelse steget kraftigt de senere år og ser ud til at fortsætte stigningen. De løb sidste år op i 4.400 milliarder dollar og vil frem til 2017 stige til 6.300 milliarder dollar ifølge en analyse fra den britiske kapitalfond IBIS Capital. Beslutningstagere over hele verden leder efter nye løsninger, som kan dæmpe udgifterne.

Derfor er gratis – eller billige – universitetskurser af høj kvalitet på nettet en attraktiv vare. Mange folk i verden har heller ikke mulighed for at tage en uddannelse – eller efteruddannelse. Fordi de f.eks. er afhængige af deres nuværende lønindkomst. Men ved at kunne tage uddannelsen ved siden af deres normale arbejde åbner det helt nye perspektiver og kan dermed skabe et lukrativt marked. Det indebærer dog, at de forskellige onlineplatforme skal finde en bæredygtig forretningsmodel.

Erfaring. En tredje væsentlig faktor kan karakteriseres som en slags lemmingeeffekt. Ingen universiteter har endnu fundet den gyldne model for, hvordan onlinekurser kan blive en bæredygtig forretning på sigt.

Men når først store og stærke universiteter som Harvard, MIT, Stanford og Princeton begynder at rykke for alvor, villige private investorer kaster over 100 millioner dollar i risikovillig kapital ind i branchen, og millioner af mennesker over hele jorden kaster sig over de nye muligheder, går det stærkt.

Risikoen for at stå alene på perronen, mens toget farer af sted med alverdens store universiteter om bord, kan blive fatal for de enkelte universiteter. De kan miste massevis af dyrebar erfaring. De kan få svært ved at indgå i netværk og tiltrække gode forskere og talentfulde studerende. Og pludselig en dag kan løbet være kørt. Når en førende global tænker som Sebastian Thrun forudser, at der om knap 40 år kun vil være 10 universiteter tilbage i verden, er der grund til at lytte.

Det er derfor, at store britiske universiteter nu går sammen i Futurelearn for at tage kampen op mod de amerikanske platforme, da uddannelse er en af de vigtigste eksportvarer i Storbritannien. Det er derfor, at over 200 institutioner har interesse i at komme med i edX-partnerskabet. Og det er en af årsagerne til, at 62 universiteter – inklusive Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet – nu er med i Coursera for at give folk fra hele verden gratis onlinekurser. Og jo flere der er med, jo større er sandsynligheden for, at det kan føre til den store revolution, som mange eksperter taler om.

Forrige artikel På onlinekursus i 50 timer om ugen Næste artikel Frygt driver EU og USA i armene på hinanden

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.