Chefredaktør og direktør for Inside Business, Mandag Morgens samarbejdspartner på erhvervsområdet. Mere end 10 års erfaring med erhvervsjournalistik. Fire år som finansredaktør på Berlingske. Før det seks år som erhvervsjournalist på Jyllands-Posten. Uddannet journalist fra dagbladet Børsen. Kaptajn af reserven og bilentusiast af hjertet. Særligt interesseret i biler som investeringsobjekt.
Derfor vil hvidvasksagen klæbe til Danske Bank
Danske Banks forsøg på at tage kontrol over hvidvasksagen med en dyr, men forudsigelig advokatrapport og et storstilet pressemøde, mislykkedes. Det er situationen, selv om topchef Thomas Borgen og formand Ole Andersen begge har meddelt deres exit.
Kritikken af Danske Bank er på mange måder skarp i Bruun & Hjejles digre rapport, der efter lang ventetid blev præsenteret på et pressemøde onsdag i sidste uge. Alligevel blev konklusionen, at ’bestyrelsen, bestyrelsesformanden og den administrerende direktør ikke har brudt deres juridiske forpligtelser i forhold til banken’.
Konklusionen, eller frifindelsen om man vil, var forudsigelig. For det er næsten for meget forlangt, at rapportens egne ophavsgivere kan få benene trukket væk under sig selv af en rapport, som de har betalt ca. 200 millioner kroner for at få produceret hos advokatfirmaet Bruun & Hjejle i samarbejde med Promontory, PwC, EY og den danske intelligence-virksomhed Certa.
På onsdagens pressemøde blev der også spurgt ind til, om Danske Bank havde mulighed for at korrigere i rapportens endelige konklusioner. Svaret var nej.
Senere kom det imidlertid frem, at banken løbende var blevet orienteret om delkonklusioner, ligesom det lå i aftalen med advokathuset, at man ville orientere banken, hvis man fandt alvorligere ting i undersøgelsen. Ole Andersen siger selv om rapportens uafhængighed:
”En advokat er per definition altid uafhængig. Man kan ikke sige, at undersøgelsen er uvildig, fordi Danske Bank har betalt for den, men den er tilstræbt objektiv og fuldstændig.”
”Vi ville ikke være i stand til at finde et advokatfirma med 25 ansatte og opefter med de rette kompetencer til at løfte opgaven, der ikke har arbejdet for Danske Bank.”
”Jeg er da helt på det rene med, at undersøgelsen er betalt af Danske Bank. Undersøgelsen træder ikke i stedet for myndighedsundersøgelser. Har myndighederne lyst og mod på supplerende undersøgelser, så er de meget velkomne, og vi vil støtte dem så godt, vi kan,” lød det fra Ole Andersen.
Bestyrelsesformand Ole Andersen, som stod bag ønsket om at få en rapport, har stædigt holdt fast i, at den skulle være kritisk og så vidt muligt uafhængig, hvilket han også bekræftede på pressemødet. Men dermed bevægede han sig også ind på en kommunikativ meget vanskelig vej. For hvorfor skal omverdenen have tillid til en rapport, som banken selv har købt og betalt?
Ole Andersen holder dog til en vis grad, hvad han lover. For rapporten er fyldt med kritik af banken – og sådan set også af afgående direktør Thomas Borgen, der i et tre sider langt afsnit bagest i rapporten kan se sin rolle blive hudflettet.
Borgen var ansvarlig for de baltiske aktiviteter fra 2009 til 2012 og øverst ansvarlig for banken fra 2013 og fremefter. Rapporten beskriver dog stort set ikke Thomas Borgens tid som ansvarlig for Baltikum, og det er fortsat en gåde, at han og andre erfarne bankfolk i koncerndirektionen ikke bemærkede eller forholdt sig til den overnormale indtjening, som den estiske bank kun kunne oppebære på grund af de tvivlsomme udenlandske kunder.
Flere ting undrer fortsat
Danske Bank er ellers bjærgsom nok, og kulturen tilsiger, at man gerne ser grundigt på et veldrevet forretningsben for at se, om man eventuelt kan bruge erfaringerne andre steder i banken. Den overvejelse må på et tidspunkt have strejfet Thomas Borgen.
Navnlig én begivenhed i forbindelse med bankens håndtering af sagen undrer også. Da en korrespondentbank, som clearede betalinger i US dollar fra den estiske filial, bragte samarbejdet til ophør i 2013 med henvisning til netop hvidvaskforebyggelse, fik det ikke Danske Bank til at bremse den omfattende hvidvask. Der blev ikke rigtig reageret.
Da yderligere en whistleblower i 2014 gjorde ledelse og bestyrelse opmærksom på, at der var alvorlige problemer, blev der heller ikke rigtig reageret, med henvisning til at man mente, at situationen var kommet under kontrol, og at der først og fremmest var tale om historiske forhold.
”Denne opfattelse påvirkede rapporteringen til direktionen og bestyrelsen, som begge blev betrygget, uden at der var grundlag herfor,” fremgår det af rapporten.
Netop i disse passager gemmer sig kernen i, at Ole Andersen og den øvrige bestyrelse skulle have valgt at sige farvel og tak til Thomas Borgen i form af en fyring.
For selv om rapportens afsender, partner Ole Spiermann fra Bruun & Hjejle, taler om ’juridiske forpligtelser over for banken’, så forholder advokaten sig ikke til, om Thomas Borgen og i sidste ende Ole Andersen har levet op til deres ledelsesansvar.
Bestyrelsesformand Ole Andersen om, hvorvidt Thomas Borgen kunne fortsætte, efter rapportens konklusioner kom frem:
”Vi har ventet på konklusionerne på undersøgelsen, der viser, at Thomas Borgen har levet op til sine juridiske forpligtelser. Bestyrelsen har løbende haft overvejelser om Thomas Borgens fortsatte ansættelse i banken, og jeg har ført åbne og ærlige diskussioner med Thomas om det forhold. Vi er i bestyrelsen kommet til den konklusion, at vi havde fuld tillid til Thomas Borgen, det har vi stadigvæk. Så det var bedst, at Thomas fortsatte, og så måtte vi tage det spørgsmål op, når vi havde konklusionerne. Men Thomas har truffet beslutningen, og han har afleveret sin opsigelse i morges (onsdag i sidste uge, red.).”
”Som vi skriver i en meddelelse, er vi enige i hans generelle vurdering af situationen, og vi udtrykker også, at vi også er enige i hans beslutning, så vi behøver ikke at forholde os til det spørgsmål.”
Historiens ulideligt klare lys viser entydigt, at hverken Danske Bank, bestyrelsen eller Thomas Borgen selv forholdt sig til hans ledelsesansvar. For så ville banken ikke sidde i en suppedas med en styrtdykkende aktiekurs (den steg dog lidt torsdag), højere finansieringsomkostninger, et kolossalt imagetab og risiko for bøder i milliardklassen. Og det er vel i høj grad en bestyrelse og en direktions ansvar at følge op på netop en kritisk sag med en whistleblower og en korrespondentbank, der slår alarm.
Uafsluttet skandale
Endnu mere kritisk er det, at Ole Andersen fortsat ikke for alvor forholder sig til Thomas Borgens ledelsesansvar. For Thomas Borgen har valgt at gå selv men fortsætter i en periode, indtil der er valgt en afløser. Bestyrelsen har dermed ikke fyret Thomas Borgen. Man har holdt en pæn, gentlemanmæssig facon, og spørgsmålet er, om det er en god strategi, når det gælder hvidvask for op til 1.500 milliarder kroner i Danske Bank.
Et eksempel på det modsatte er den nu afdøde Sydbank-direktør Carsten Andersens ualmindelig hårdhændede fyring af Vestjysk Banks direktør Frank Kristensen med øgenavnet ’Farlige Frank’, der for åben skærm og rullende tv-kameraer blev beskyldt for dårlig ledelse. Det var nok en tand for voldsomt, men kommunikativt var det i hvert fald effektfuldt.
I stedet må hvidvasksagen i Danske Bank fortsat siges at være uafsluttet, og den vil komme til at martre banken i lang tid fremover. I en stærk kommunikationsstrategi ville man have forsøgt at sætte et punktum ved at placere et ansvar. Nu kan det se ud til, at bankens top alligevel ikke rigtig tager tingene alvorligt. Og med både en bestyrelsesformand og en adm. direktør, der har bebudet deres afgang, er banken handlingslammet og vil være det, lige indtil en ny direktør er på plads.
I den mellemliggende periode vil angrebene på Danske Bank fra talrige danske og udenlandske myndigheder konkurrenter, græsrodsorganisationer, kunder og ikke mindst politikere fortsætte. Navnlig sidstnævnte gruppe kan blive rigtig farlig for Danske Bank, idet stadig kraftigere politiske røster ønsker et opgør med de største finansielle supermarkeder. Denne sag viser netop, at manglende overblik fra ledelse og bestyrelse i en stor og vidtforgrenet bank kan have meget voldsomme konsekvenser.
Her har en eventuel rød regering efter et valg fået yderst slagkraftige skyts til at presse på for en opsplitning af Danske Bank.
