Halvdelen af verdens stemmeberettigede befolkning skal gå til stemmeurnerne i 2024 – året, der kaldes rekordåret for politiske valg. Man kan betragte det som et jubelår for demokratiske styreformer, men det er også en seriøs test, som selv robuste demokratier er meget bekymrede for.

Syv af verdens mest folkerige lande, USA, Rusland, Mexico, Indien, Pakistan, Bangladesh og Indonesien, skal stemme på deres folkevalgte ledere i år, ud over valget til Europa-Parlamentet, for at nævne nogle af de største valg. Cirka fire milliarder mennesker skal tage stilling til, hvem der skal være deres folkevalgte i mere eller mindre frie valg, og valgresultaterne fra 2024 vil have konsekvenser for verden i lang tid fremover. 

Mulighederne for, at falske nyheder, deepfakes og AI-styrede bots skal vildlede vælgerne, er mange. Alligevel skal man være særligt opmærksom på politikernes rolle.

Taiwan har allerede afholdt sit præsidentvalg, hvor kinesiske påvirkningskampagner har været udfordrende. Sejren gik til det siddende regeringsparti DPP og dets Beijing-kritiske præsidentkandidat, Lai Ching-te.