Det bedste udenrigspolitiske lynkursus på markedet

BOGANMELDELSE: Konceptet Ellemann og Lykketoft var og er vellykket som udenrigspolitisk magasin på tv. I ny samtalebog får det endnu mere dybde, perspektiv og masser af underholdende og personlige indtryk, man kan blive klogere af.

Det er nok den mest underholdende og indsigtsfulde tur rundt i den aktuelle verdenspolitik og dens store personligheder, man får for små 300 kr.

I tilgift får man ny indsigt i den nyere danske politiske historie, leveret med gode anekdoter og respektfuldt drilleri. Det hele leveres indpakket i en frisk, meget subjektiv og levende fortællestil af de to statsministerkandidater, Danmark aldrig fik som statsministre: Venstres Uffe Ellemann-Jensen og Socialdemokratiets Mogens Lykketoft.

Styret med professionel men blid hånd af journalist, forfatter og hustru til Mogens Lykketoft, Mette Holm, bevæger de to herrer sig i samtalebogen ”Du store verden” rundt på hele kloden og diskuterer verdenssituationen på godt og ondt. Der uddeles karakterer og meget direkte skudsmål til nulevende og tidligere topledere i en lind strøm, krydret med personlige oplevelser kloden rundt.

Fakta

Ikke mange andre nulevende politikere kan levere det internationale og danske erfaringsgrundlag tilsammen som de to. Uffe Ellemann-Jensen på baggrund af godt 10 år som udenrigsminister fra 1982 til 1993 og som partiformand for Venstre fra 1984 til 1998.

Mogens Lykketoft med en lige så lang ministertid men spredt over tre ministerier som skatteminister, finansminister og udenrigsminister i perioder fra 1981 til 2001, samt som partiformand fra 2002 til 2005, efterfulgt af fire år som formand for Folketinget, fra 2011 til 2015, og et år som formand for FN’s generalforsamling, fra 2015 til 2016.

Som i det desværre nedlagte udenrigspolitiske program på TV 2 News ”Ellemann & Lykketoft” er de to tidligere udenrigsministre med hver sit politiske ståsted langtfra enige om tolkningen af de globale konflikter og tendenser, eller for den sags skyld om fremtidens største udfordringer, men deres analyser supplerer som oftest hinanden på fornem vis. Måske lige med en vigtig undtagelse i form af Danmarks deltagelse i den første Irak-krig.

Mette Holm får tilmed de to tidligere politiske modstandere til at udpege hinandens største stjernestunder og sætte ord på hver deres karriereforløb på en sådan måde, at vi ikke har fået leveret den politiske historie så bramfrit tidligere.

At de to både kan udfordre hinanden på denne spændende måde og samtidig berige os andre med aktuelle indsigter og perspektiver, ses ikke alene af bogen, men også af det program, de nu sammen bidrager til på DK4 – ”Uffe og Mogens om verden”, der produceres i samarbejde med Det Udenrigspolitiske Selskab.

En ny verdensorden

Et af samtalebogens omdrejningspunkter er den nye verdensorden under den amerikanske præsident Trump og tendenserne til et opgør med det liberale demokratis værdier, hvilket i Europa ses mest tydeligt hos Ungarns regeringschef Viktor Orbán.

Ellemann og Lykketoft går sammen om at beklage, at politisk korrekthed og anstændighed er blevet et skældsord, og at tilslutningen til en aftalebaseret verdensorden er udfordret af Donald Trumps politiske kurs. Det gælder på alle områder – fra handelsaftaler til nedrustningsaftaler og klimaaftaler. Værdiskredet og ikke mindst udviklingen i USA optager begge de to tidligere udenrigsministre meget.

At et fænomen som Trump kunne opstå i USA, har ifølge Ellemann rystet hans verdensopfattelse.

”En mand som Donald Trump har levet højt på gæld og konkurser. Han har sagt, at gæld er godt, fordi når han kunne se, at hov, nu brændte det sammen, så erklærede han sig fallit, og så var der nogle andre, der fik lov til at betale. Det er ubegribeligt, at der findes mennesker, der stemmer på sådan en fusker til præsident”, udtaler Uffe Ellemann-Jensen i bogen.

”Valget af Trump til præsident i USA er på mange måder eksponent for og ét af tidens fremmeste eksempler på, hvor galt det kan gå, når reglerne og værdierne skrider”, lyder det i bogen fra Mogens Lykketoft.

I en af bogens virkelig mange interessante og rammende anekdoter fortæller Ellemann-Jensen om en episode fra januar 1991, hvor han som udenrigsminister ledsagede dronningen på statsbesøg i USA og endte på hotel Plaza i New York, som Donald Trump lige havde købt.

Trump insisterede på at møde dronningen og blive fotograferet med hende, men det syntes majestæten ikke lige var en god idé, så opgaven med at håndtere Trump blev overladt til udenrigsminister Ellemann.

”Trump virkede bøvet, dum og uinteresseret. Vi skulle jo snakke om et eller andet, så jeg greb til et trick, jeg har brugt med succes adskillige gange over for oliesheiker og sultaner nede i Golfen: Jeg begyndte at fortælle røverhistorier om Grønland, skrøner og mærkelige retter deroppe. Man kan jo altid få drejet sådan en indholdsløs samtale derhen, så jeg begyndte at fortælle, og pludselig lyttede manden og stillede ligefrem et par spørgsmål. Ellers var han dum og bøvet at høre på,” fortæller Ellemann, der efterfølgende fik ros fra Trumps assistent for i det hele taget at have fanget mandens opmærksomhed og fået ham til at lytte.

”Tænk, jeg havde fået og fastholdt mandens opmærksomhed i hele fem minutter,” konstaterer Ellemann.

Brexit vil ændre dansk udenrigspolitik

Den skarpe analyse af USA under Trump suppleres i bogen af indgående analyser af verdens to andre store globale spillere: Rusland under Vladimir Putin og Kina under Xi Jinping. Det er læsning for de videbegærlige, fordi det både har et historisk og et særdeles nutidigt perspektiv.

Udviklingen i Mellemøsten og Afrika får også en særdeles grundig og ikke særlig optimistisk behandling, ligesom Ellemann og Lykketoft også kommer omkring Nordkorea, Myanmar og Indien. Balkan og Baltikum får deres helt egne afsnit, krydret med mange personlige oplevelser fra de to tidligere udenrigsministre.

Og så er der selvfølgelig EU og Brexit. Her kunne man godt lige mangle et par skarpere spørgsmål fra bogens redaktør til Ellemann og Lykketoft om EU's fremtid efter Brexit.

Dog står én ting klar: Brexit må få Danmark til at ændre udenrigspolitisk orientering i retning af Tyskland i stedet for Storbritannien. Det er de to tidligere udenrigsministre helt enige om.

De er også enige om at beklage beskæringen af det danske udenrigsministerium med 300 mio. kr. over de senere år til noget, der nu mere ligner et handelsministerium end en stærk diplomatisk forpost for Danmark.

Rigsfællesskabet og forholdet til Færøerne og Grønland, som er hjerte-emner for både Ellemann og Lykketoft, får også et centralt kapitel i bogen med stærke personlige historier. Når det gælder de fremtidige udfordringer, er de enige om, at klimaet og arbejdet med FN’s 17 bæredygtighedsmål står øverst på dagsordenen.

De statsministre vi aldrig fik

Uffe Ellemann-Jensen trådte af som partiformand og opgav dermed at blive statsminister, da det ikke lykkedes ham at føre Venstre til en valgsejr ved folketingsvalget i 1998. Han udtrådte af Folketinget ved valget i 2001.

Selv siger han i dag, at var han blevet statsminister dengang, så var han død af det, for umiddelbart efter 1998-nederlaget fik han alvorlige hjerteproblemer. Han tilføjer også, at var han blevet statsminister, så havde han måske ikke siddet så længe.

”Jeg ville aldrig nogensinde have bøjet mig dybt for Dansk Folkeparti. Det var blevet ét stort slagsmål og op ad bakke,” konstaterer han.

Mogens Lykketoft beskriver sig selv som den eneste mulige statsministerkandidat, Socialdemokratiet havde i 2005, ”fordi næste generation, som kunne have stillet op, som kunne have været blevet valgt, ikke stillede sig til rådighed på det tidspunkt”.  

Sidst i bogen får den politiske nørd fornøjelsen af et par perler af nogle anekdoter om både tilblivelsen af SV-regeringen og Schlüters firkløverregering.

Begge politikere konstaterer, at de efterfølgende har fået et rigt liv og masser af oplevelser, som der ikke kan klages over. Og en af de stjernestunder, som de tilsyneladende har til fælles, er makkerskabet i deres udenrigspolitiske tv-koncept.

Ellemann og Lykketoft er en succeshistorie om, hvordan gensidig politisk respekt kan bygge bro mellem meget forskellige personligheder. Deres samtaler er en berigelse for alle.

Du store verden. Mogens Lykketoft og Uffe Ellemann-Jensen i samtale med Mette Holm. Forlaget Rosinante. 360 sider. Vejledende pris 299,95 kr. Udkommer 19. oktober.

Kom til morgenmøde

Tirsdag den 23. oktober inviterer Mandag Morgen og Altinget til live-interview med Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft. Her interviewer Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør for Altinget og Mandag Morgen, de to grand old men i dansk politik om den nye bog.

Det foregår kl. 8.30-9.30 i Ny Kongensgade 10, 1472 København K. Arrangementet er gratis. Tilmed dig her.



Lisbeth Knudsen@KnudsenLisbeth

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Har tilbragt godt 40 år i mediebranchen inden for både print, radio, tv og digitale platforme. Det mest af tiden som leder på forskellige niveauer.

LÆS MERE
Forrige artikel Den socialdemokratiske rejse mod højre Den socialdemokratiske rejse mod højre Næste artikel Kampen om Venstres sjæl Kampen om Venstres sjæl
Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.