Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

”Det er vildt derude. Nok mere vildt, end de fleste reelt forstår. Det går sindssygt stærkt.”

Fra sit hjemmekontor følger Poul Skadhede, direktør i konsulentvirksomheden Valcon, med i, hvordan adskillige virksomheder kæmper for at få lukket åbne økonomiske kødsår som følge af nedlukningen af Danmark.

Hjemsendelse af medarbejdere og tvungen kollektiv lønnedgang er blandt de dramatiske greb, der i disse dage foretages i virksomhederne. Og naturligvis fyringer. Uanset de mange tiltag vil de første virksomheder vælte ved udgangen af marts, vurderer han – og så følger en stor bølge i april. 

Mange virksomhedsledere står lige nu midt i den værste krise, de har oplevet på posten. De forkromede strategiske overvejelser er midlertidigt afløst af kortsigtede, taktiske og måske paniske ryk –crash-tiltag, der skal redde dem fra likviditetsdøden.

Andre steder har ledelsen måske fået styr på de her helt basale ting på den korte bane og kan begynde at tænke på den lidt længere bane igen.

Fælles for dem er, at parallelt med, at virksomheden overlevelse og fremtid skal sikres, ligger der en stor opgave i at træde i karakter som leder ­– både over for medarbejdere, partnere og omverdenen generelt.

Som Kai Hammerich, landedirektør for headhunter- og konsulentvirksomheden Korn Ferry, formulerer det:

”Det er jo i en krise, at en virksomhed viser, hvem de egentlig er.”

Du kan ikke overkommunikere lige nu

Måske er det banalt. Men lad os få slået det fuldstændig fast, hvis det skulle blive glemt i panikken: Er der én ting, ledere skal fokusere på lige nu, så er det at sikre hyppig, klar og transparent kommunikation. Både deres egen og den, de skal facilitere mellem andre. 

”Det allervigtigste er at holde et højt informationsniveau. Der er meget usikkerhed, og det her er nyt for alle. Medarbejderne sidder typisk alene derhjemme, så 1: Overkommunikér til dem, og 2: Prøv at lave nogle online communities, hvor folk har en følelse af fællesskab,” siger Kai Hammerich, med henvisning til at danskerne jo er nogle stærke flokdyr.

Den samme besked lyder fra Poul Skadhede.

”Du er nødt til at kommunikere langt mere, end du måske synes er nødvendigt. Virkelig at delagtiggøre dine medarbejdere i, hvad du ved, og hvad du ikke ved, hvad du er i tvivl om, og hvad det er for et grundlag, du agerer på. Du er nødt til at forklare rationalet bag det, du gør, og tegne det søkort, du har lavet for dig selv, for virksomhedens medarbejdere, så de har en fælles virkelighedsopfattelse.” siger Poul Skadhede.

Stå ved med handling

”Og så er det vigtigt, at ledelsen går foran,” fastslår han. Kriser kræver synlig ledelse.

”Det dur ikke at gemme sig inde på kontoret – eller hjemme bag skærmen, som det er i øjeblikket. Du er nødt til at være synlig og gå foran i handling og ikke kun i ord. Så du er nødt til, hvis du siger til din organisation, at nu gælder det om at komme i dialog med vores kunder, så er du nødt til selv at gå i dialog med dem. Eller hvis du siger, at du drejer det sig om at spare, så må du selv spænde livremmen ind og tage en lønnedgang.” 

Men det behøver ikke kun at være en negativ og ubehagelig proces. Kriser er også en invitation til, at man som leder træder i karakter og udviser autenticitet, påpeger Kai Hammerich. At der er overensstemmelse mellem ord, holdning, handling i forhold til det større formål, det purpose, man leder virksomheden efter.

Ideelt set var det jo en tilstand, der gennemsyrede dagligdagen. ”Men …” siger Kai Hammerich.

”Sådan er virkeligheden jo ikke. Der er nogle resultater og KPI’er, der skal nås, og vi er jo alle sammen nogle opgaveorienterede og resultatorienterede vikinger. Og så glemmer man nogle gange, hvad meningen er med det hele.”

I den forstand er kriser en god anledning til at få skåret ind til benet, når det gælder virksomhedens eksistensberettigelse.

”Den nye generation kræver altså mere end løn. De kræver, at vi arbejder for en bedre verden, og at den virksomhed, de arbejder for, bidrager til det. En krise er jo en helt unik mulighed for at vise, hvem man er som virksomhed, at man faktisk godt kan gøre en forskel, og at der er en mening med det hele,” siger Kai Hammerich. 

Du skal handle – og du kommer nok til at begå fejl

Selvom vi måske først vil se noget, der ligner en normaltilstand, på den anden side af sommerferien, så begynder forberedelsen på den tid nu, næsten uanset hvor kritisk det ser ud for virksomheden, pointerer Poul Skadhede.

”Du er nødt til at forsøge at danne dig et billede af, hvordan verden kan se ud i august, og dermed hvordan min virksomhed skal se ud i august, og dermed hvad jeg skal gøre nu, for at min virksomhed ser ud, som den skal i august,” siger han.

På baggrund af det billede af fremtiden skal der handles. Og det bliver ikke perfekt. Det bliver ikke på et oplyst grundlag, men på et best man’s best guess, som han formulerer det.

Han peger på Mette Frederiksen som en leder, der netop har handlet på baggrund af et stærkt begrænset vidensgrundlag og har været fuldstændig åben om, at det medfører en stor risiko for fejl. 

”Hun siger jo hele tiden: ’Jeg kommer til at tage fejl, jeg kommer til at gøre forkerte ting, men jeg er nødt til at handle’. Og det er faktisk det samme ude i virksomhederne. Det her er så slemt, at vi ikke kan være sikre på, at vores beslutninger er rigtige.”

Og der skal man huske på, at krisebevidstheden nu gennemsyrer landet. Det skal man som leder læne sig op ad.

”Det gode er, at der lige nu er stor forståelse for det i omverdenen. Der er meget, der er legitimt at gøre lige nu, som ikke var legitimt for 14 dage siden. Så det kan hjælpe på det mentale dræn, der ligger i at træffe hårde beslutninger,” siger Poul Skadhede.

Tænk på historien om dig selv

Selv om bølgerne går højt lige nu, er det enormt vigtigt, at ledere agerer, så de også kan se sig selv i spejlet, når støvet har lagt sig. Tingene skal ske på en ordentlig måde.

Ikke kun af hensyn til dem, der rammes af for eksempel fyringer, men også til den resterende arbejdsstyrke, påpeger Frans Bévort, der er lektor på CBS og forsker i HR-strategier og virksomhedsledelse.

Han råder ledere til at tænke langsigtet – også når det gælder forholdet til deres medarbejdere:

”Du skal sørge for, at du kommer ud af det med en arbejdsstyrke, som ikke er dybt demotiveret og har oplevet dig som en, der ikke har været i stand til at håndtere krisen på en fornuftig måde, eller en, der har behandlet folk dårligt i en situation, hvor de i forvejen ligger ned. Der kan meget hurtigt opstå sådan nogle reaktioner, hvor ledelsen ellers mener, at den har handlet 'med rettidig omhu' og har 'skåret dybt' – men du skal jo stadig kunne leve med historien om dig selv, når tingene går godt igen. Det er den langsigtede effekt af de valg, du træffer nu.”

”Der kan opstå nogle sekundære reaktioner, som kan være meget ødelæggende for arbejdsklimaet. Og den leder, der ikke får hjælp af organisationen til at træffe beslutninger, han ikke bryder sig om, bliver jo også traumatiseret. Så på den måde er der en masse afledte effekter, og det er her, at HR og topledelsen skal sætte sig sammen og finde ud af, hvilke budgetter og rammer der er til at sikre, at det skaber mindst mulig skade for organisationen og de medarbejdere, det går ud over,” siger Frans Bévort. 

Tænk også på dine stakeholders

Samfundssind er godt på vej til at blive en nøgleord for coronakrisen. En vigtig pointe for Poul Skadhede er da også, at man skal se sin virksomhed i de partnerskaber og i det samfund, den indgår.

”Jeg synes, vi skal være vores samfundsansvar bevidst i mange dimensioner, og vi kan ikke tillade os, nogen af os, i øjeblikket kun at fokusere på vores egen virksomhed. Det skal vi selvfølgelig også, men vi er også nødt til at tænke på den underleverandør, som leverer varer til os, på vores kunder og på samfundet som sådan. Som ansvarlige virksomhedsledere er vi nødt til at tænke 360 grader i forhold til stakeholders,” siger han.

”Det er ikke sikkert, vi kan gøre alle glade – det kan vi nok ikke, for der er ikke nogen, der bliver glade af at blive fyret, miste løn eller miste omsætning for eksempel. Men vi er nødt til at være bevidste om, at hvis vi gør sådan og sådan, hvad betyder det så eksempelvis for den lille landsby, hvor virksomheden ligger,” siger Poul Skadhede.

Et eksempel på en virksomhedsleder, der har gjort sig den rolle klart, er Grundfos’ topchef, Mads Nipper. I et åbent brev til virksomhedens forretningspartnere understreger han, at Grundfos er økonomisk godt rustet, og at ”selv om Grundfos er dybt påvirket af denne globale krise, så vil vi fortsætte med at støtte jer gennem disse svære tider”.

Hvis du kan, så tænk over mulighederne

Det kan virke ulogisk at tilføje nye rutiner eller forandringer midt i en krise, men faktisk kan det være en del lettere at få alle til at spille med, mens de sædvanlige rutiner alligevel er oppe i luften.

Når folk arbejder på en ny måde, og konteksten er anderledes, så vores vanemønstre bliver brudt, får ledelsen serveret muligheden for at påvirke mønstrene på et guldfad,” påpeger Kai Hammerich.

”Men man skal jo tænke over, hvad man vil have gjort anderledes. Hvad er de 1-2 ting, som ledelsen tror, man kan ændre? Når vi kommer ud på den anden side – og vi kommer altid ud på den anden side, for krisen slutter på et tidspunkt – hvordan kan man så styrke organisationen gennem den her krise, fordi alle nu er åbne for at kigge på ting på nye måder?”

Men det kræver, at der er skabt en stemning, hvor folk er trygge nok til at være åbne for forandringer. 

”Når man er i en ny situation, så lukker man enten ned, eller også åbner man op, rent psykologisk. Og det er så ledelsens opgave at få folk til at åbne op.”

Det kan for eksempel ske ved at illustrere, at der er gevinster at hente for alle ved at genbesøge rutinerne:

”Måske kan I gøre tingene på en ny måde, måske kan vi ændre nogle arbejdsprocesser, I har bøvlet med, og få lavet nogle dårlige vaner om, nu hvor I er i en ny situation,” siger han.

Pas på dig selv

I sidste ende skal ledere også sørge for, at de selv er i stand til at lede. Også i næste uge og i næste måned. Såvel fysisk som mentalt er den aktuelle situation en enorm belastning. Det skal man være opmærksom på og tage sine forholdsregler, mener Poul Skadhede.

”Det er utroligt vigtigt at have en ven, om jeg så må sige. En fortrolig, som du kan dele din personlige tvivl med. Ikke så meget businessrådgivning – det kan man jo få alle steder, ”siger han.

Der er mange, der bliver udfordret på deres kompetencer, fordi situationen simpelthen er så ekstrem. Og det kan slide på psyken.

”Nogle ledere er for eksempel ikke specielt gode til det med kortsigtede handlinger. De er bedre til at lægge strategiske langsigtede planer, men nu er de tvunget til kortsigtede handlinger. Det strider imod deres natur, og det vil gøre ondt langt ind i dem, og så skal de have nogen af snakke med. På det personlige plan. Jeg vil ikke sige coaching, men i en personlig fortrolighed, hvor du kan vende bekymringer og sorger – og glæder. Det tror jeg er ret vigtigt. Også fordi vi er fysisk isolerede nu. Mange af de kanaler, vi før kunne aflade os selv igennem, de er jo lukket. Vi sidder her på vores små hjemmekontorer alle sammen og mangler den fysiske kontakt,” siger Poul Skadhede.

Og så er det vigtigt at huske på, at det her kommer til at vare et stykke tid.

”Du er nødt til også at få skabt noget systematik i den her nye arbejdssituation. At få sat dig ordentlig op derhjemme. Få adskilt arbejdstid og fritid lidt. Sørg for at komme ud og løbe en tur en gang imellem. Altså helt basale ting, man måske kan glemme i den her kontekst, fordi du har 24-timers arbejdsdage, og det hele flyder samme. Og det er ikke sundt for nogen. Det kan være, du kan gøre det i 14 dage, men du kan ikke gøre det i tre måneder. Så du er nødt til at tage vare dig selv.”

Tema: Coronakrisen

Forrige artikel Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag Næste artikel Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.