Det er svært at lære, hvis man allerede véd
Jeg har ofte sagt, at vi skal tage verdensmålene mere alvorligt. Nu siger jeg én ting til: Den næste bølge af bæredygtighedsmål er de indre udviklingsmål, som vi også skal tage alvorligt. Budskabet er: Vi må vende os mod det indre.
Vi mennesker foretager os vanvittige ting med os selv, hinanden, planeten jorden og dens ressourcer. På den baggrund kan man godt forstå det, når ledelsesforsker Otto Scharmer siger, at den vigtigste og mest undervurderede ledelseskompetence er at lytte. Lytte både til det, der kommer udefra, men også til det, der kommer inde fra det enkelte menneske.
Det siger Scharmer jo vel vidende, at det hverken er let at lytte eller at forbinde sig med det, man lytter sig til. Harvard-professor Amy C. Edmondson siger det genialt: ”Det er svært at lære, hvis man allerede véd.” Hun kalder dette ”the basic human challenge”.
Denne udfordring bliver vi nødt til at overkomme, for der er meget nyt, vi skal lære, tænke, føle og gøre. Grundlæggende drejer det sig om ændringer i vores opfattelse af, hvordan vi selv, naturen og verden fungerer og hænger sammen. Om ændringer i vores virkeligheds- og verdensopfattelse.
Verdensmålene handler om den verden derude, der skal ændres: produktion, forbrug, byudvikling, ligestilling, ledelse. Men alle disse ændringer kommer ikke af sig selv. De kommer inde fra mennesker.
Steen Hildebrandt
Budskabet er: Vi må vende os mod det indre. Og den næste bølge af bæredygtighedsmål, de indre udviklingsmål, er på vej. De betegnes Inner Development Goals (IDG). Ikke til erstatning for men til supplering af de 17 oprindelige mål, SDG’erne, bæredygtighedsmålene. De nye indre mål er efter min opfattelse vigtige for virkeliggørelsen af verdensmålene.
De verdensmål, der efter min opfattelse er noget af det vigtigste, der er sket i verden i mange år. I den korte periode, der er gået siden målenes vedtagelse i 2015, er der sket ufattelige forandringer i verden – og i Danmark. Herunder mange negative. Verden er, som det blev beskrevet her i bladet for et par uger siden, i en krisernes trilogi, som kun understreger betydningen af både de ydre og de indre udviklingsmål.
Forandring kommer indefra
Da verdensmålene begyndte at påkalde sig opmærksomhed i årene efter 2015, var der – med Scharmers ord – netop tale om en stor lytteudfordring. Nogle var mere åbne over for det nye end andre. De lyttede og forstod; andre lyttede og reagerede negativt; og atter andre lyttede ikke, men lukkede af på forhånd. Nu har verdensmålene eksisteret i næsten syv år. Vi har haft tid til at lytte og til at lade nye begreber, billeder og følelser tage plads i vore hjerter og hjerner. Der er nye tanker, ord og værdier, men alligevel er det fortsat mest gammel viden og gamle modeller, der styrer vore handlinger.
Derfor trænger spørgsmålet sig på: Hvad skal der til, for at vi ændrer handlinger? Det forsigtige svar er: Der skal ske noget med det indre i mennesker. Verdensmålene handler om den verden derude, der skal ændres: produktion, forbrug, byudvikling, ligestilling, ledelse. Men alle disse ændringer kommer ikke af sig selv. Alle de ændrede beslutninger, der skal træffes i virksomheder, ministerier, husholdninger, bestyrelser, Folketing, kommer ikke af sig selv. De kommer inde fra mennesker.
Vi véd – på en ydre eller overfladisk måde – at noget nyt skal ske, at verden skal ændres, og at dette ikke handler om små og marginale ændringer hist og pist, men om noget grundlæggende. Det handler om det efterhånden lidt forslidte udtryk – et paradigmeskifte. Revolution, transformation, dybe forandringer. Det handler ikke om lineære fremskrivninger, små korrektioner eller justeringer; det handler ikke om business as usual. Det handler om business as unusual. Intet mindre.
Fem indre udviklingsmål
Det er derfor, flere og flere nu begynder at tale om de to sider: 1) Den ydre bæredygtighed, de 17 verdensmål, og 2) Den indre bæredygtighed.
Initiativet til disse mål er formelt taget for et par år siden, og er nok i realiteten opstået og modnet på samme tid rundt om i verden. I hvert fald ser det ud til, at der mange steder i verden – på samme tid – har modnet sig en parathed til at fokusere på det indre. Målene gengives neden for i Eva Damsgaard Nielsens oversættelse:
- At relatere til sig selv, være: De afgørende temaer her er et indre kompas, selvbevidsthed, integritet, autenticitet, åbenhed, nærvær og en lærende indstilling.
- Kognitive færdigheder, tænke: Handler om kritisk tænkning, kompleksitetsbevidsthed, perspektivfærdigheder, evne til meningsskabelse, langsigtet orientering og visionsskabelse.
- Omsorg for andre og verden, relatere: Det drejer sig om anerkendelse, forbundethed, ydmyghed, empati og medfølelse.
- Sociale færdigheder, samarbejde: Drejer sig om færdigheder vedrørende kommunikation, samskabelse, inklusion, interkulturel forståelse, mobilisering og tillid.
- At drive forandring, handle: Her drejer det sig om mod, kreativitet, optimisme og vedholdenhed.
Det kan virke overvældende. Måske komplet umuligt. Hvordan i himlens navn skal man kunne realisere eller nå alle disse mål? Det er det samme som med verdensmålene: Hvordan skal verden kunne virkeliggøre disse mål? Jeg tror, det er vigtigt at forstå: Intet af dette kan eller skal forstås i en absolut forstand. Verden som helhed kan ikke bringes i en tilstand, hvor alle verdensmålene i nogen absolut forstand er opfyldt. Det er en idealkonstruktion. Og intet menneske kan bringes til en tilstand, hvor det giver mening at tale om, at man har nået alle disse indre udviklingsmål. Det er en utopi. Vi må tænke relativt, graduelt.
Skal det ydre ændres, skal jeg ændres. Det er, hvad de nye indre udviklingsmål signalerer.
Steen Hildebrandt
Ingen grund til hjernevask
Jeg korresponderede med redaktøren på Mandag Morgen om dette, og han spurgte: Skal vi nu til at hjernevaske folk for at sætte fart på den bæredygtige omstilling? Eller handler det om ledelse mod bæredygtighed?” Hjernevask eller ledelse? Nej, vi skal ikke hjernevaske, men vi skal både påvirke og påvirkes. Vi skal oplyse, undervise, formidle; det skal vi som samfund (eksempelvis i hele uddannelsessystemet), som virksomheder, som civilsamfundsorganisationer. Det er den ene side.
Den anden side handler om mig og mit indre værdi- og orienteringssystem. Om mit verdenssyn og min verdensforståelse. Om min empati og fællesskabsforståelse.
Det er åbenbart, at vi på mange måder og områder er på forkert kurs. Vi driver med stor hastighed mod noget, der mest af alt minder om afgrunde. Ikke at alt i verden går i den forkerte retning. For det er helt klart ikke tilfældet. Men alt for meget går i de forkerte retninger.
Men den ydre verden spejler menneskers indre verden. Den barbariske krig i Ukraine spejler i vidt omfang ét enkelt menneskes indre. I de fleste andre tilfælde er det meget mere kompliceret, men dog fortsat sådan, at tilstande, begivenheder, processer og situationer kommer ud af menneskers indre.
Skal det ydre ændres, skal jeg ændres. Det er, hvad de nye indre udviklingsmål signalerer.
De anviser også nogle veje. Vejene er vanskelige; der er ingen lette greb. Men der er veje, og nogle af dem starter med mindfulness, meditation, oplysning.
De indre udviklingsmål er blevet til efter mange, omfattende og dybe processer og anstrengelser. De er fortsat under udvikling. Der er fortsat mange spørgsmål at besvare. Vi må hver især medvirke og bidrage; afvente og forsøge; spørge, lytte og være åbne, sådan at vi kan lære, selv om vi allerede véd.
