Havvindmøller er den globalt set hurtigst voksende niche inden for ren energi. Og det er formentlig et af de få områder, hvor Lolland kan prale af at være langt foran Long Island. Men sådan er det.

Tilbage i 1991 blev Lolland hjemsted for verdens første havvindmøllepark bestående af 11 vindmøller i havet ud for landsbyen Vindeby. Mængden af strøm, de kunne levere til Lollands 60.000 indbyggere, var hæmmet af, at de små møller lå i læ af Lolland. Mølleproducenten Bonus, der leverede møllerne ved Vindeby, blev i 2004 opkøbt af den tyske verdenskoncern Siemens.

Først i 2017, hvor de største havvindmøller, der måler over 200 meter i højden, for længst er vokset Frihedsgudinden over hovedet og nu stræber efter at overhale Eiffeltårnets 324 meter, er havvindmøllerne kommet til New York. Her gør man nu klar til at investere massivt i bygningen af dusinvis af havvindmølle-drevne kraftværker i havet ud for Long Island, der er tre gange så stor som Lolland og har 7,8 millioner indbyggere.

Både Lollands borgermester, Holger Schou Rasmussen (S), og staten New Yorks demokratiske guvernør, Andrew Cuomo, glæder sig i disse uger over den lokale udvikling, som det globale vindeventyr skaber i deres valgkredse. På Lolland skal der ansættes 270 medarbejdere hos MHI Vestas Offshore Wind i Nakskov, hvor man skal producere den store 8 megawatt-mølle, der gør Vestas og den japanske partner Mitsubishi til en af de tre største globale spillere i den profitable industri for bygning af vinddrevne kraftværker til havs.

”Det er en meget glædelig nyhed for os her på Lolland, at vi får de her mange job. Det vil skabe ny vækst i Nakskov og omegn, og det vil forhåbentlig få flere mennesker til at slå sig ned i området,” siger Holger Schou Rasmussen, som forklarer, at man forventer, at en væsentlig del af de nye arbejdspladser vil blive besat af folk fra andre landsdele eller fra andre europæiske lande.

”Der vil formentlig komme ingeniører og faglærte arbejdere fra Tyskland og Spanien, ligesom det også vil ske, når arbejdet på Femern-forbindelsen begynder om et par år,” siger Lollands borgmester, der samtidig glæder sig over, at ’hans’ flade ø i det sydlige Danmark er ved at bryde ud af den negative spiral, man gennem flere årtier har befundet sig i.

Pynter på grønt regnskab

I New York lancerede guvernør Andrew Cuomo i januar i år en såkaldt Offshore Master Plan, der skal gøre staten New York førende i Nordamerika inden for havvind, med en kapacitet på i alt 2,4 gigawatt, eller nok til at forsyne 1,25 millioner husstande med elektricitet. Guvernøren argumenterer for planen med, at den vil skabe masser af vellønnede job, og at den vil hjælpe med at nedbringe byens CO₂-aftryk.

Norske Statoil spenderede i december 2016 næsten 300 mio. kr. på at købe retten til at udvikle en havvindmøllepark på 800 megawatt ud for Long Island, mens første etape på en anden park med 1.000 megawatt står foran et endeligt grønt lys fra Long Island Power Authority.

”Offshore Master Plan udgør en målrettet strategi til at høste denne uudnyttede ressource i New York og samtidig anvende en ny energikilde til gavn for en lysere og grønnere fremtid for alle,” lød det fra Cuomo, der blot er én blandt en række af højtstående politikere, der gennem snart 10 år har arbejdet på at bane vej for en grøn energiomstilling i staten og byen New York.

Her og i de omkringliggende New England-stater finder man USA’s politiske, erhvervsmæssige og finansielle elite, og der er ikke noget, der tyder på, at præsident Donald Trump får forpurret de allerede vidt fremskredne planer.

”Den amerikanske præsident har stor indflydelse på de overordnede og langsigtede linjer. Men på det korte sigte er jeg ikke så bekymret. Der er en masse lovgivning, som allerede er vedtaget, og som løber i fem år, og der er en masse projekter i gang på delstatsniveau,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i den danske brancheorganisation Vindmølleindustrien, hvor man har etableret en såkaldt erfa-gruppe for de medlemsvirksomheder, der arbejder på at involvere sig i det kommende amerikanske væksteventyr for havvind.

Massiv vækst i havvind

Det er ikke kun borgmesteren på Lolland og guvernøren i New York, der har forstået, hvad vej vinden blæser, og derfor har et godt øje til den forestående udvikling inden for havvindmøller. Se figur 1. Det internationale agentur for vedvarende energi, IRENA, konstaterer således i sit seneste ’Innovation Outlook’ fra november 2016, at havvindsektoren står til at vokse med op til 650 pct. over det kommende årti. Ifølge IRENA vil den samlede globale vindkapacitet vokse fra 13 gigawatt i 2016 til over 100 gigawatt i 2026.

Denne udvikling vil blive drevet af den fortsatte effektivisering af industrien, som allerede i 2016 har været i stand til at levere historisk lave priser på bygning af havvindmølleparker i Danmark og Holland. Disse effektiviseringer vil fortsætte i de kommende år, hvor branchens tre store spillere, MHI Vestas, Siemens og GE Alstom, alle råder over både industriel og finansiel styrke og knowhow til at gennemføre de store investeringer og anlægsarbejder. Havvindmølleparkerne har den store fordel i forhold til landvind, at de støder på langt mindre folkelig og dermed politisk modstand.

Mens politikere, myndigheder og investorer i Europa efterhånden har årelang erfaring med projektering, bygning og drift af de store havvindmølleparker, er de samme aktører i USA først nu ved at gøre sig fortrolige med den industri, der i stor skala udnytter vinden på havet. Således bragte den store amerikanske avis New York Times forleden en lang artikel under overskriften ’Havvind rykker ind i energiens mainstream’. Her fortæller man hele historien tilbage fra Vindeby på Lolland og har haft fat i blandt andre Frank A. Olsen, der som afdelingsleder i det daværende Elkraft stod for opførelsen af verdens første vindmøllepark, som Dong Energy nu ønsker at pille ned. Det har samme Olsen i øvrigt i anden forbindelse kaldt en ’kulturhistorisk katastrofe’.

New York Times konstaterer, at både investeringsbanken Goldman Sachs og velhavende enkeltpersoner såsom ejerne af Lego-koncernen med succes investerer i havvindmølleparker. Og det smitter af i USA.

”Hvis man havde spurgt investorer i infrastruktur for fem år siden, ville meget få kigge på havvind. I dag er de mere komfortable,” siger Suzanne Buchta fra Bank of America Merrill Lynch til avisen.

New York Times har også interviewet Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark, der har investeret over 10 mia. kr. i havvind og forventer et langsigtet årligt afkast på mellem 6 og 9 pct. Afkast i den størrelsesorden er attraktivt i en tid med historisk lave renter.

Mens det er massive milliardinvesteringer, der nu er på vej i havet ud for Long Island, er det fremgang i væsentlig mindre skala, der er på vej på Lolland. Men 270 arbejdspladser i Nakskov, der har knap 13.000 indbyggere, er alligevel noget, der kan mærkes.

”Jeg håber og tror på, at det kommer til at betyde en tilflytning til Vestlolland. Det vil medføre øget efterspørgsel på boliger,” siger ejendomsmægler Ole Jørgensen fra mæglerkæden Estate til Lolland-Falsters Folketidende.

Under alle omstændigheder står det klart, at vindmøller på havet er blevet en global milliardforretning, 26 år efter at den første vindmøllepark blev bygget ved Vindeby på Lolland. De idealistiske møllepionerers drømme er blevet gjort til virkelighed i et omfang, de formentlig langtfra havde turdet drømme om. Og det gamle skibsværft i Nakskov, der blev grundlagt af Østasiatisk Kompagni i 1916 og lukket i 1987, er atter blevet et lille led i en global værdikæde.

På samme måde har det globale vindeventyr pustet nyt liv i værfter og havne på Lindø og i byer som Esbjerg, Saint Nazaire, Liverpool, Belfast og Aberdeen, hvor borgerne både har brug for job og en ny tro på fremtiden.