Det globale vindboom: Fra Lolland til Long Island

I 1991 fik Lolland verdens første havvindmøllepark. I 2017 gør staten New York klar til etablering af dusinvis af havvindmølleparker i industriel skala, som skal forsyne delstatens 20 millioner indbyggere med strøm fra havet ud for Long Island. I løbet af et kvart århundrede er havvind blevet en hastigt voksende milliardindustri.

Havvindmøller er den globalt set hurtigst voksende niche inden for ren energi. Og det er formentlig et af de få områder, hvor Lolland kan prale af at være langt foran Long Island. Men sådan er det.

Tilbage i 1991 blev Lolland hjemsted for verdens første havvindmøllepark bestående af 11 vindmøller i havet ud for landsbyen Vindeby. Mængden af strøm, de kunne levere til Lollands 60.000 indbyggere, var hæmmet af, at de små møller lå i læ af Lolland. Mølleproducenten Bonus, der leverede møllerne ved Vindeby, blev i 2004 opkøbt af den tyske verdenskoncern Siemens.

Først i 2017, hvor de største havvindmøller, der måler over 200 meter i højden, for længst er vokset Frihedsgudinden over hovedet og nu stræber efter at overhale Eiffeltårnets 324 meter, er havvindmøllerne kommet til New York. Her gør man nu klar til at investere massivt i bygningen af dusinvis af havvindmølle-drevne kraftværker i havet ud for Long Island, der er tre gange så stor som Lolland og har 7,8 millioner indbyggere.

Både Lollands borgermester, Holger Schou Rasmussen (S), og staten New Yorks demokratiske guvernør, Andrew Cuomo, glæder sig i disse uger over den lokale udvikling, som det globale vindeventyr skaber i deres valgkredse. På Lolland skal der ansættes 270 medarbejdere hos MHI Vestas Offshore Wind i Nakskov, hvor man skal producere den store 8 megawatt-mølle, der gør Vestas og den japanske partner Mitsubishi til en af de tre største globale spillere i den profitable industri for bygning af vinddrevne kraftværker til havs.

”Det er en meget glædelig nyhed for os her på Lolland, at vi får de her mange job. Det vil skabe ny vækst i Nakskov og omegn, og det vil forhåbentlig få flere mennesker til at slå sig ned i området,” siger Holger Schou Rasmussen, som forklarer, at man forventer, at en væsentlig del af de nye arbejdspladser vil blive besat af folk fra andre landsdele eller fra andre europæiske lande.

”Der vil formentlig komme ingeniører og faglærte arbejdere fra Tyskland og Spanien, ligesom det også vil ske, når arbejdet på Femern-forbindelsen begynder om et par år,” siger Lollands borgmester, der samtidig glæder sig over, at ’hans’ flade ø i det sydlige Danmark er ved at bryde ud af den negative spiral, man gennem flere årtier har befundet sig i.

Pynter på grønt regnskab

I New York lancerede guvernør Andrew Cuomo i januar i år en såkaldt Offshore Master Plan, der skal gøre staten New York førende i Nordamerika inden for havvind, med en kapacitet på i alt 2,4 gigawatt, eller nok til at forsyne 1,25 millioner husstande med elektricitet. Guvernøren argumenterer for planen med, at den vil skabe masser af vellønnede job, og at den vil hjælpe med at nedbringe byens CO2-aftryk.

Norske Statoil spenderede i december 2016 næsten 300 mio. kr. på at købe retten til at udvikle en havvindmøllepark på 800 megawatt ud for Long Island, mens første etape på en anden park med 1.000 megawatt står foran et endeligt grønt lys fra Long Island Power Authority.

”Offshore Master Plan udgør en målrettet strategi til at høste denne uudnyttede ressource i New York og samtidig anvende en ny energikilde til gavn for en lysere og grønnere fremtid for alle,” lød det fra Cuomo, der blot er én blandt en række af højtstående politikere, der gennem snart 10 år har arbejdet på at bane vej for en grøn energiomstilling i staten og byen New York.

Her og i de omkringliggende New England-stater finder man USA’s politiske, erhvervsmæssige og finansielle elite, og der er ikke noget, der tyder på, at præsident Donald Trump får forpurret de allerede vidt fremskredne planer.

”Den amerikanske præsident har stor indflydelse på de overordnede og langsigtede linjer. Men på det korte sigte er jeg ikke så bekymret. Der er en masse lovgivning, som allerede er vedtaget, og som løber i fem år, og der er en masse projekter i gang på delstatsniveau,” siger Jan Hylleberg, adm. direktør i den danske brancheorganisation Vindmølleindustrien, hvor man har etableret en såkaldt erfa-gruppe for de medlemsvirksomheder, der arbejder på at involvere sig i det kommende amerikanske væksteventyr for havvind.

Massiv vækst i havvind

Det er ikke kun borgmesteren på Lolland og guvernøren i New York, der har forstået, hvad vej vinden blæser, og derfor har et godt øje til den forestående udvikling inden for havvindmøller. Se figur 1. Det internationale agentur for vedvarende energi, IRENA, konstaterer således i sit seneste ’Innovation Outlook’ fra november 2016, at havvindsektoren står til at vokse med op til 650 pct. over det kommende årti. Ifølge IRENA vil den samlede globale vindkapacitet vokse fra 13 gigawatt i 2016 til over 100 gigawatt i 2026.

Investeringer i vedvarende energi falder, men havvind boomer

Figur 1 | Forstør   Luk

Mens der på globalt plan er sket et fald i mængden af investeringer i rene energiteknologier fra 2015 til 2016, fortsætter den kraftige vækst, når det gælder investeringer i havvindmølleparker. Hidtil er det Europa, der har stået for næsten 90 pct. af investeringerne i havvind, men USA fik sin første havvindmøllepark i efteråret 2016, og mange flere er på vej. Det samme er tilfældet i Asien.

Kilde: Bloomberg New Energy Finance.

Denne udvikling vil blive drevet af den fortsatte effektivisering af industrien, som allerede i 2016 har været i stand til at levere historisk lave priser på bygning af havvindmølleparker i Danmark og Holland. Disse effektiviseringer vil fortsætte i de kommende år, hvor branchens tre store spillere, MHI Vestas, Siemens og GE Alstom, alle råder over både industriel og finansiel styrke og knowhow til at gennemføre de store investeringer og anlægsarbejder. Havvindmølleparkerne har den store fordel i forhold til landvind, at de støder på langt mindre folkelig og dermed politisk modstand.

Mens politikere, myndigheder og investorer i Europa efterhånden har årelang erfaring med projektering, bygning og drift af de store havvindmølleparker, er de samme aktører i USA først nu ved at gøre sig fortrolige med den industri, der i stor skala udnytter vinden på havet. Således bragte den store amerikanske avis New York Times forleden en lang artikel under overskriften ’Havvind rykker ind i energiens mainstream’. Her fortæller man hele historien tilbage fra Vindeby på Lolland og har haft fat i blandt andre Frank A. Olsen, der som afdelingsleder i det daværende Elkraft stod for opførelsen af verdens første vindmøllepark, som Dong Energy nu ønsker at pille ned. Det har samme Olsen i øvrigt i anden forbindelse kaldt en ’kulturhistorisk katastrofe’.

New York Times konstaterer, at både investeringsbanken Goldman Sachs og velhavende enkeltpersoner såsom ejerne af Lego-koncernen med succes investerer i havvindmølleparker. Og det smitter af i USA.

”Hvis man havde spurgt investorer i infrastruktur for fem år siden, ville meget få kigge på havvind. I dag er de mere komfortable,” siger Suzanne Buchta fra Bank of America Merrill Lynch til avisen.

New York Times har også interviewet Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark, der har investeret over 10 mia. kr. i havvind og forventer et langsigtet årligt afkast på mellem 6 og 9 pct. Afkast i den størrelsesorden er attraktivt i en tid med historisk lave renter.

Mens det er massive milliardinvesteringer, der nu er på vej i havet ud for Long Island, er det fremgang i væsentlig mindre skala, der er på vej på Lolland. Men 270 arbejdspladser i Nakskov, der har knap 13.000 indbyggere, er alligevel noget, der kan mærkes.

”Jeg håber og tror på, at det kommer til at betyde en tilflytning til Vestlolland. Det vil medføre øget efterspørgsel på boliger,” siger ejendomsmægler Ole Jørgensen fra mæglerkæden Estate til Lolland-Falsters Folketidende.

Under alle omstændigheder står det klart, at vindmøller på havet er blevet en global milliardforretning, 26 år efter at den første vindmøllepark blev bygget ved Vindeby på Lolland. De idealistiske møllepionerers drømme er blevet gjort til virkelighed i et omfang, de formentlig langtfra havde turdet drømme om. Og det gamle skibsværft i Nakskov, der blev grundlagt af Østasiatisk Kompagni i 1916 og lukket i 1987, er atter blevet et lille led i en global værdikæde.

På samme måde har det globale vindeventyr pustet nyt liv i værfter og havne på Lindø og i byer som Esbjerg, Saint Nazaire, Liverpool, Belfast og Aberdeen, hvor borgerne både har brug for job og en ny tro på fremtiden.

Forrige artikel Branchechef: Vindindustrien skal ruste sig til global vækst Branchechef: Vindindustrien skal ruste sig til global vækst Næste artikel Kunstige øer for milliarder på vej i Nordsøen Kunstige øer for milliarder på vej i Nordsøen
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.