Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

KOMMENTAR Her kommer en lidt rodet historie. Den springer rundt, og hiver underlige perspektiver ind fra vidt forskellige kilder, og så er den meget præget af den person, der har skrevet den. Det er faktisk en af de mest flippede kommentarer, jeg har skrevet et stykke tid. Den er, kort sagt, meget menneskelig.

Egentlig  begyndte jeg med at skrive en artikel om det uhyrlige i, at Trump kan stille sig op i et Californien, der står midt i de værste skovbrande nogensinde, og slå klimaforandringerne hen med en bemærkning om, at det nok skal blive koldere, og at han ikke tror, at videnskaben ved, hvad den skal mene.

Et par dage efter lavede han et lignende stunt, da han konstaterede, at covid-19, der foreløbig har slået over 200.000 amerikanere ihjel, for det meste er totalt harmløs. 

Af en eller anden grund mindede det mig om, at den katolske kirke i 1600-tallet stædigt insisterede på, at jorden er universets centrum, som alle planeter og stjerner drejer omkring. 

Også dengang virkede synspunktet mere og mere ude af trit med den virkelighed, man kunne observere. For at holde fast i den gamle logik måtte man ud i stadig flere intellektuelle krumspring og kunstfærdige bortforklaringer, eller slet og ret rå undertrykkelse af alle antydninger af, at det kunne forholde sig anderledes. 

Den danske astronom Tycho Brahe kortlagde fra sit observatorium på Hven planeternes baner i forhold til jorden, og når man ser Brahes kort over bevægelserne, kan man umiddelbart fornemme, at der er noget galt. Planeterne bevæger sig i komplicerede spiraler, og det er svært at forklare, hvilke drivkræfter der skulle få dem til at opføre sig sådan. 

Hvis man i stedet – Gud forbyde det – tegnede banerne med solen som centrum, faldt det hele på plads i pæne og regelmæssige ellipser. 

Kortene over himmelrummet blev mere og mere rodede, i takt med at forskerne fik bedre kikkerter og mere detaljerede data – alligevel fastholdt kirken det gamle dogme. Der skulle gå så lang tid som til 1757, før Vatikanet opgav bandlysningen af det nye verdensbillede. 

På det tidspunkt havde Kepler, Copernicus, Galileo og mange andre af historiens største videnskabsmænd allerede i et par hundrede år arbejdet med en helt anden forståelse af astronomi.

Hvordan kunne de insistere på, at alt var ved det gamle?

Det var de nødt til, for hvis først kirken gav slip på stillingen som universets centrum, så var døren åbnet for mange andre spørgsmål og observationer, der kunne udfordre kirkens ultimative autoritet. 

Tilsvarende kan Trump ikke åbne for, at klimakrisen er en reel, global udfordring, eller at vi står over for en pandemi, der kræver, at alle samarbejder. For hvis han erkender det, har det konsekvenser; så er han nødt til at handle derefter. Og så skrider hele korthuset.

Hvis det er de samme CO2-udledninger, der skaber skovbrande i Californien og oversvømmer Florida, som fører til et halvt års brande i Australien, oversvømmelser i Kina og afsmeltning af Grønland, så giver det ikke mening at tale om America first

Hvis covid-19 er en seriøs udfordring for hele kloden, der kræver, at alle tager forholdsregler for at stoppe smitten, så er det kontraproduktivt at insistere på individets frihed til gå uden maske, og at se udviklingen af en vaccine som et kapløb, hvor man skal slå de andre og skaffe præmien til sig selv. 

Så handler det, kort sagt, ikke om at starte krige, men om at stifte fred og samarbejde, inden vi alle sammen bliver overmandet af katastrofen. 

Men det er ikke det synspunkt, der har ført Trump til magten, og det er ikke en strategi, han kan følge med nogen form for troværdighed. 

Og derfor kan det vælte ind med nye ulykker, og dataene kan vise med stadig større tydelighed, at der er udsigt til yderligere katastrofer – og alligevel må Trump fastholde, at løsningen er at fortsætte som man plejer, just more so.   

And now for something completely different

Men tilbage til begyndelsen. Når man skriver klummer, er det altid rart at kunne diske op med en lidt spidsfindig analogi, der sætter den aktuelle problemstilling i et større perspektiv.

Jeg synes selvfølgelig selv, det var en ganske elegant måde at demonstrere, at de mekanismer, der er på spil i storpolitik i dag, er gammelkendte. 

Men det kræver, at læseren er i stand til at følge en. Det tror jeg godt læseren kan – men jeg tvivler på, at en maskine ville forstå, hvad jeg mener. Det slår mig, at den form for associationer – mellem Trump foran flammerne og Tycho Brahe, der sidder og tegner stadig mere umulige kruseduller – er noget, der er enestående for mennesker. Det er kun os, der kan præstere den slags med et produktivt resultat. 

Og dermed er denne artikel i gang med endnu et tankespring. For som jeg antydede i indledningen, har jeg en helt anden – men dog sært beslægtet – pointe, og den handler netop om at kunne hoppe fra det ene til det andet, uden at det strengt taget er logisk:

En robot kan finde sammenhænge i store mængder data, som vi mennesker måske overser. Computeren finder statistiske sammenhænge. Den kan konstatere, at når det er regnvejr, er der længere ventetid på taxaer, eller at folk, der bestiller vegetarmad, sjældent kommer for sent til flyveren. Det viser tallene, når man nærmest mekanisk går dem igennem på kryds og tværs.

Men computeren kan ikke på samme måde som mennesker uddrage essensen af en historie og bruge det til at fortolke noget, der bliver fortalt i en helt anden historie i en helt anden sammenhæng. 

Vi skal være skæve og vide en masse 

Det er vigtigt, fordi det peger på menneskers rolle i en fremtid, hvor intelligente maskiner kan klare en stor del af de opgaver, vi i dag bryder vores hjerner med. 

Som vi efterhånden har hørt mange gange, skal mennesker gøre det, maskiner ikke kan gøre. I takt med at maskinerne lærer at klare det mekaniske, det rutineprægede og alt det, der kan sættes på en formel, vil det frigøre mennesker til at tage sig af det uforudsigelige og ikke-lineære. 

Fremtidens mennesker skal være kreative, i den forstand at vi bruger vores særlige evner til at finde helt nye løsninger, og det kan vi gøre ved at bruge vores erfaringer, viden og fantasi på måder, der netop overskrider den stringente og lineære måde, en computer kan gribe tingene an på.

Med andre ord: Jeg bilder mig ind, at det netop er ved at skrive artikler, der er lige så skæve som den her, at jeg kan fremtidssikre mit job. 

Hvordan kunne vi tvivle på computerens evner? 

Der er en lille krølle på det: Hvordan kan man uddanne sig til at være kreative på den menneskelige måde? Man kunne tro, at det hele handler om at lære at lære, om at  kommunikere og at være empatisk, lyttende og analytisk. For hvorfor bruge tid på at lære facts, når man har alverdens viden lige ved hånden, kun en Google-søgning væk? 

Men vi kan jo kun lave associationer og nye kombinationer ud fra den viden og erfaring, vi har i hjernen. Jeg ville ikke kunne have set parallellen mellem Trumps klimafornægtelse og kirkens insisteren på at være i centrum, hvis ikke jeg havde haft dem i hovedet.

Jeg kan ikke lave associationer mellem informationer, som kun ligger ude i skyen. Ligesom for kunstigt intelligente computere er det de data, vi har i hukommelsen – det, vi kender til – der afgør, hvilke sammenhænge vi kan se, og om vores konklusioner er korrekte eller overfladiske og ensidige.

Der er altså stadig brug for at vide en masse. Vi kan ikke outsource alle facts til maskinen.

Et sidste tankespring: Måske engang om nogle år er der en computer, der i et splitsekund scanner denne tekst og tænker: Hvordan kunne mennesker se på kurverne for computerkraftens udvikling og alligevel insistere på, at computere ikke skulle kunne skrive tekster, der er mindst lige så syrede?

Og den vil naturligvis konkludere, at det ville mennesker ikke indse, for det ville rokke ved deres position som universets intellektuelle omdrejningspunkt.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation' ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation' Næste artikel Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.