Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

KOMMENTAR Her kommer en lidt rodet historie. Den springer rundt, og hiver underlige perspektiver ind fra vidt forskellige kilder, og så er den meget præget af den person, der har skrevet den. Det er faktisk en af de mest flippede kommentarer, jeg har skrevet et stykke tid. Den er, kort sagt, meget menneskelig.

Egentlig  begyndte jeg med at skrive en artikel om det uhyrlige i, at Trump kan stille sig op i et Californien, der står midt i de værste skovbrande nogensinde, og slå klimaforandringerne hen med en bemærkning om, at det nok skal blive koldere, og at han ikke tror, at videnskaben ved, hvad den skal mene.

Et par dage efter lavede han et lignende stunt, da han konstaterede, at covid-19, der foreløbig har slået over 200.000 amerikanere ihjel, for det meste er totalt harmløs. 

Af en eller anden grund mindede det mig om, at den katolske kirke i 1600-tallet stædigt insisterede på, at jorden er universets centrum, som alle planeter og stjerner drejer omkring. 

Også dengang virkede synspunktet mere og mere ude af trit med den virkelighed, man kunne observere. For at holde fast i den gamle logik måtte man ud i stadig flere intellektuelle krumspring og kunstfærdige bortforklaringer, eller slet og ret rå undertrykkelse af alle antydninger af, at det kunne forholde sig anderledes. 

Den danske astronom Tycho Brahe kortlagde fra sit observatorium på Hven planeternes baner i forhold til jorden, og når man ser Brahes kort over bevægelserne, kan man umiddelbart fornemme, at der er noget galt. Planeterne bevæger sig i komplicerede spiraler, og det er svært at forklare, hvilke drivkræfter der skulle få dem til at opføre sig sådan. 

Hvis man i stedet – Gud forbyde det – tegnede banerne med solen som centrum, faldt det hele på plads i pæne og regelmæssige ellipser. 

Kortene over himmelrummet blev mere og mere rodede, i takt med at forskerne fik bedre kikkerter og mere detaljerede data – alligevel fastholdt kirken det gamle dogme. Der skulle gå så lang tid som til 1757, før Vatikanet opgav bandlysningen af det nye verdensbillede. 

På det tidspunkt havde Kepler, Copernicus, Galileo og mange andre af historiens største videnskabsmænd allerede i et par hundrede år arbejdet med en helt anden forståelse af astronomi.

Hvordan kunne de insistere på, at alt var ved det gamle?

Det var de nødt til, for hvis først kirken gav slip på stillingen som universets centrum, så var døren åbnet for mange andre spørgsmål og observationer, der kunne udfordre kirkens ultimative autoritet. 

Tilsvarende kan Trump ikke åbne for, at klimakrisen er en reel, global udfordring, eller at vi står over for en pandemi, der kræver, at alle samarbejder. For hvis han erkender det, har det konsekvenser; så er han nødt til at handle derefter. Og så skrider hele korthuset.

Hvis det er de samme CO2-udledninger, der skaber skovbrande i Californien og oversvømmer Florida, som fører til et halvt års brande i Australien, oversvømmelser i Kina og afsmeltning af Grønland, så giver det ikke mening at tale om America first

Hvis covid-19 er en seriøs udfordring for hele kloden, der kræver, at alle tager forholdsregler for at stoppe smitten, så er det kontraproduktivt at insistere på individets frihed til gå uden maske, og at se udviklingen af en vaccine som et kapløb, hvor man skal slå de andre og skaffe præmien til sig selv. 

Så handler det, kort sagt, ikke om at starte krige, men om at stifte fred og samarbejde, inden vi alle sammen bliver overmandet af katastrofen. 

Men det er ikke det synspunkt, der har ført Trump til magten, og det er ikke en strategi, han kan følge med nogen form for troværdighed. 

Og derfor kan det vælte ind med nye ulykker, og dataene kan vise med stadig større tydelighed, at der er udsigt til yderligere katastrofer – og alligevel må Trump fastholde, at løsningen er at fortsætte som man plejer, just more so.   

And now for something completely different

Men tilbage til begyndelsen. Når man skriver klummer, er det altid rart at kunne diske op med en lidt spidsfindig analogi, der sætter den aktuelle problemstilling i et større perspektiv.

Jeg synes selvfølgelig selv, det var en ganske elegant måde at demonstrere, at de mekanismer, der er på spil i storpolitik i dag, er gammelkendte. 

Men det kræver, at læseren er i stand til at følge en. Det tror jeg godt læseren kan – men jeg tvivler på, at en maskine ville forstå, hvad jeg mener. Det slår mig, at den form for associationer – mellem Trump foran flammerne og Tycho Brahe, der sidder og tegner stadig mere umulige kruseduller – er noget, der er enestående for mennesker. Det er kun os, der kan præstere den slags med et produktivt resultat. 

Og dermed er denne artikel i gang med endnu et tankespring. For som jeg antydede i indledningen, har jeg en helt anden – men dog sært beslægtet – pointe, og den handler netop om at kunne hoppe fra det ene til det andet, uden at det strengt taget er logisk:

En robot kan finde sammenhænge i store mængder data, som vi mennesker måske overser. Computeren finder statistiske sammenhænge. Den kan konstatere, at når det er regnvejr, er der længere ventetid på taxaer, eller at folk, der bestiller vegetarmad, sjældent kommer for sent til flyveren. Det viser tallene, når man nærmest mekanisk går dem igennem på kryds og tværs.

Men computeren kan ikke på samme måde som mennesker uddrage essensen af en historie og bruge det til at fortolke noget, der bliver fortalt i en helt anden historie i en helt anden sammenhæng. 

Vi skal være skæve og vide en masse 

Det er vigtigt, fordi det peger på menneskers rolle i en fremtid, hvor intelligente maskiner kan klare en stor del af de opgaver, vi i dag bryder vores hjerner med. 

Som vi efterhånden har hørt mange gange, skal mennesker gøre det, maskiner ikke kan gøre. I takt med at maskinerne lærer at klare det mekaniske, det rutineprægede og alt det, der kan sættes på en formel, vil det frigøre mennesker til at tage sig af det uforudsigelige og ikke-lineære. 

Fremtidens mennesker skal være kreative, i den forstand at vi bruger vores særlige evner til at finde helt nye løsninger, og det kan vi gøre ved at bruge vores erfaringer, viden og fantasi på måder, der netop overskrider den stringente og lineære måde, en computer kan gribe tingene an på.

Med andre ord: Jeg bilder mig ind, at det netop er ved at skrive artikler, der er lige så skæve som den her, at jeg kan fremtidssikre mit job. 

Hvordan kunne vi tvivle på computerens evner? 

Der er en lille krølle på det: Hvordan kan man uddanne sig til at være kreative på den menneskelige måde? Man kunne tro, at det hele handler om at lære at lære, om at  kommunikere og at være empatisk, lyttende og analytisk. For hvorfor bruge tid på at lære facts, når man har alverdens viden lige ved hånden, kun en Google-søgning væk? 

Men vi kan jo kun lave associationer og nye kombinationer ud fra den viden og erfaring, vi har i hjernen. Jeg ville ikke kunne have set parallellen mellem Trumps klimafornægtelse og kirkens insisteren på at være i centrum, hvis ikke jeg havde haft dem i hovedet.

Jeg kan ikke lave associationer mellem informationer, som kun ligger ude i skyen. Ligesom for kunstigt intelligente computere er det de data, vi har i hukommelsen – det, vi kender til – der afgør, hvilke sammenhænge vi kan se, og om vores konklusioner er korrekte eller overfladiske og ensidige.

Der er altså stadig brug for at vide en masse. Vi kan ikke outsource alle facts til maskinen.

Et sidste tankespring: Måske engang om nogle år er der en computer, der i et splitsekund scanner denne tekst og tænker: Hvordan kunne mennesker se på kurverne for computerkraftens udvikling og alligevel insistere på, at computere ikke skulle kunne skrive tekster, der er mindst lige så syrede?

Og den vil naturligvis konkludere, at det ville mennesker ikke indse, for det ville rokke ved deres position som universets intellektuelle omdrejningspunkt.



Peter Hesseldahl

Redaktør for digital omstilling. Har tidligere arbejdet for bl.a. DR, TV2 og Politiken samt som intern fremtidsforsker i LEGO og Danfoss. Forfatter til 6 bøger, senest ”We-economy” om de økonomiske modeller, der afløser industrisamfundet.

LÆS MERE
Forrige artikel ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation' ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation' Næste artikel Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru
Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.