Danmark trænger hårdt til en ambitiøs digital vækststrategi. Digitaliseringen er blevet misrøgtet og marginaliseret i de vækstplaner, som politikerne i de seneste år har præsenteret danskerne for. Både VK-regeringen og den nuværende SRSF-regering har været mere optaget af arbejdsudbud, skatter og afgifter end den digitale infrastruktur, der i dag er en afgørende forudsætning for succes i det globale vækstkapløb. I stedet for et fiberoptisk netværk i verdensklasse er de offentlige investeringsmilliarder blevet placeret i beton og asfalt og nye motorveje.

Det er symptomatisk for det gamle politisk-økonomiske mindset, at den fysiske økonomi og det gamle industrisamfunds infrastruktur stadig dominerer, mens omstillingen til den digitale økonomi anses for en marginal sideaktivitet snarere end en central og integreret del af alle initiativer.

Læs også analysen: Danmark har brug for en digital vækstplan

Hvis man vil konkurrere i den globale økonomi, skal man også have en toptunet digital infrastruktur. Skal der skrues op for det offentlige forbrug for vækstens og arbejdspladsernes skyld, bør man investere pengene intelligent i stedet for at sprede dem tyndt ud over mange forskellige områder og interessegrupper.

Det hullede landskab

Telefonselskabernes mobile netværk er stadig fyldt med sorte huller, kapaciteten er for lav til de stigende datamængder, og hverken 4G eller 5G vil klare den voldsomme eksplosion i datamængderne, der er på vej. Vi har brug for høj hastighed overalt – i byerne, på de offentlige pladser, på cafeerne og i det offentlige transportnet.

Selv ikke det statsejede selskab DSB forstår værdien af at levere stabile og hurtige forbindelser i toget. Det burde ellers være selvindlysende, at det kunne blive en trafikdriver for travle danskere på farten, der gerne vil arbejde undervejs – eller nyde en god film i stedet for en lang og kedelig trafikkø. Netflix har på rekordtid fået databehovet til at stige voldsomt i de danske hjem om aftenen, men også offentlige myndigheder og private virksomheder bliver i stigende omfang afhængige af hurtige forbindelser ved både download og upload.

Det danske bredbånd er alt, alt for langsomt, og regeringens målsætning for 2020 er pinligt uambitiøs.

Mens nationer som Australien, Singapore, Korea og Luxembourg har lagt ambitiøse fiberplaner, risikerer Danmark at ende som et udkantsland i den globale økonomi – ude i slæbesporet blandt de lande, der ikke i tide forstod værdien af at accelerere den digitale omstilling og derfor gik glip af milliardstore forretninger. Skal de danske storbyer vente på, at TDC og andre teleoperatører sætter turbo på investeringerne, taber vi konkurrencekraft som nation. Det er uholdbart.

Den nye økonomiske geografi

Energiselskabet SE i Syd- og Vestjylland har vist, hvordan man gennem målrettede og aggressive investeringsplaner kan forvandle en udkantsregion til global frontløber med lynhurtige fiberforbindelser.

Det bliver en vækstdriver for landmænd, landsbyer og små virksomheder, fordi man via internettet kan få hurtig adgang til det globale marked. De gamle geografiske afstande kollapser, de virtuelle afstande minimeres, og vi bliver vidner til en helt ny økonomisk geografi, hvor de fjerneste egne og markeder kan rykke helt tæt på.

[quote align="right" author=""]Det er Helle Thorning-Schmidts store chance, hvor hun kan sætte et fingeraftryk på Danmarkshistorien, som flere generationer vil få gavn af. Og som ikke ender i glemslen som vækstplaner, der blev kaldt historiske, men i realiteten var nogle småjusteringer af den hidtidige kurs.[/quote]

I det sydjyske er en mangfoldighed af nye løsninger begyndt at åbne sig – fra landbruget til virksomhederne, skolen og den offentlige sektor – fordi infrastrukturen er klar til det. Og som administrerende direktør for SE Niels Duedahl siger i dette nummer af Navigation, har man genskabt noget af den samme gejst, der i sin tid karakteriserede andelsbevægelsen.

Fibernet er ikke alene en vækstdriver, men også en fællesskabsdriver, der knytter tættere relationer mellem mennesker. Både i regionen og ud af regionen. Problemet er bare, at det er alt for få byer og regioner i Danmark, hvor danskerne har en reel mulighed for at få fiber til døren.

Farvel til den gamle medicin

I Vækstplan DK, hvor regeringen og de borgerlige partier spenderer 92 milliarder kr. på alle mulige små lappeløsninger fra den traditionelle økonomiske opskriftsbog, er der kun sat nogle håndører af til fiberoptiske kabler på Bornholm. Men hvorfor lige på den fjerneste ø, når selv Danmarks hovedstad og økonomiske kraftcenter stadig har sorte huller i nettet?

Mange borgere og virksomheder kan ikke få hurtig adgang til den globale økonomis vækstcentre. Og det er sørgeligt tilbageskuende at se, at regeringen bruger flere hundrede millioner kr. på en motorvej til et sygehus i Gødstrup eller fradrag til reparationer eller rengøring i danskeres sommerhuse i Sverige, når Danmark har langt mere påtrængende udfordringer for vækst, konkurrenceevne og produktivitet.

Naturligvis skal der laves kompromiser for at nå politiske resultater. Men det er på høje tid, at politikerne på tværs af de gamle ideologiske skel forstår rækkevidden af den digitale revolution, der i de næste få år vil ændre det danske samfund og konkurrencebetingelserne i den globale økonomi.

Digitaliseringen bør gøres til hovedsøjlen i alle fremtidige vækstplaner, og alle reformer – herunder den nye folkeskolereform – bør have en markant digital dimension. Det haster med at korrigere de åbenlyse markedsfejl og udarbejde en ny national vækstplan, der frem for alt er digital. Gamle markedsmonopoler og kobberlinjer binder os fast til fortiden, hvor vi burde sætte turbo på nettet og væksten i den digitale økonomi.

Der er brug for at udnytte de nye teknologiske muligheder og big data til det yderste – på samme måde som vi i tidligere epoker har skabt lange økonomiske boom med investeringer i dampmaskinen, jernbanerne, telegrafen, forbrændingsmotoren, luftfarten, containertransporten, bioteknologien og computeren.

Den næste revolution ligger i den digitale sky, i netværkenes informationsstrømme og i den guldmine af viden, der ligger i offentlige og private data. Hvis fremstillingsindustrien i Danmark skal have en renæssance, kræver det investeringer i robotter og digitale løsninger, der kan sikre automatiseringer, løfte produktiviteten og åbne op for innovation, der også i stigende omfang bliver datadreven.

Kommunikerende ting og produkter med indbyggede sensorer, GPS og hukommelseschips er også en del af den nye orden, og dette Internet of Things vil få datamængderne til at vokse eksplosivt i de kommende år – lige fra supermarkedernes logistiske apparat til smartphones og nye løbesko med indbyggede datachips.

Tror man, at udviklingen kan sættes i stå, hænger man fast i et nostalgisk univers og en virkelighed, der glider hurtigere bort, end man forestiller sig. Den gamle orden er på vej væk, men vi skal i gang med at få det bedste ud af den nye orden og bygge et langt mere intelligent og smartere netværkssamfund.

Fra udkant til digital forkant

Skal Udkantsdanmark genrejses og igen blive attraktivt for unge at lokalisere sig i, så må folk også kunne arbejde med digital service og tjene penge globalt via lynhurtige bredbåndsforbindelser.
Den offentlige sektor har i de senere år taget store spring frem i digitaliseringen af serviceydelser og arbejdsgange. Men skal potentialet i netværksorganiseringen mellem institutionerne og den nye velfærdsteknologi udnyttes fuldt ud, kræver det lynhurtige fiberforbindelser på kryds og tværs.O

g skal Danmark gøres til en magnet for investeringer fra udenlandske vidensvirksomheder, vil det være et stærkt kort at spille, at investorerne kan tilbydes verdens hurtigste fibernet, både billigt og effektivt i et land med høj tillid, stærke sociale netværk og velfungerende offentlige institutioner.

I stedet for kortvarige marketing-gimmicks om Danmark som en ny welfairy tale og open dit og dat, kunne Danmark tilbyde noget håndgribeligt, der ville have kæmpe værdi for virksomhederne.

Show it, don’t tell it, lyder et gammelt journalistisk motto. Hvor svært kan det være? Hvad nu, hvis statsminister Helle Thorning-Schmidt i forbindelse med Folketingets åbning fremlagde en ambitiøs digital vækstplan, der gjorde Danmark til verdens hurtigste internetøkonomi, og kastede de nødvendige milliarder på bordet? Hvis der er noget, der er finanspolitisk holdbart – uden for de snævre modelberegninger om det fremtidige arbejdsudbud – er det at give virksomhederne og borgerne verdens bedste digitale infrastruktur.

I Sverige er hurtigere bredbånd allerede målbart en af de allerstørste vækstdrivere, men Danmark kan stadig nå at overhale Sverige, USA, Korea og Singapore i det digitale vækstkapløb.

Thornings vindertrumf

Det kunne blive en vindertrumf for regeringen, hvis statsministeren satte sig i spidsen for den digitale omstilling.

For hvem er ikke afhængig af internettet og informationsteknologi i dag? Den digitale virkelighed er allerede rykket ind i hjertet af vores liv, følelser, tanker og arbejde. Det er hårdt påtrængende for regeringen at udvikle en ny og langtidsholdbar vækstplan, der differentierer sig fra forårets forkølede sodavandsreform, der giver alt for usikre gevinster med få promilles ekstra realvækst og nye arbejdspladser.

For nylig blev forventningerne til væksten atter skruet ned, og ifølge de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, er Danmark et af de lande, der har udsigt til lavest vækst frem til 2017. Det har vi i forvejen haft i de sidste tyve år, men er det ikke på høje tid at gøre noget ved det?

En ambitiøs vækstplan om at gøre Danmark til verdens førende digitale nation bør kunne begejstre både borgere og virksomheder, for den kan håndgribeligt og effektivt sparke gang i væksten og skabe nye digitale job. Høj som lav, rig som fattig, kvinde som mand og ung som gammel er i dag afhængig af at få hurtig adgang til digitaliserede informationer via deres smartphones og computere. Det ville gøre dagligdagen meget lettere, hvis nettet kom op i tempo i stedet for at trille langsomt af sted som en hestevogn på en ujævn vej.

Sætter statsministeren sig energisk og målrettet i spidsen for et sådant projekt, og viser hun råstyrke til at prioritere og eksekvere det, kan Danmark sikkert rykke langt hurtigere end de fleste andre nationer. I stedet for konstant at blive fanget i politiske blindgyder, hvor man bare henviser til barske økonomiske nødvendigheder, bør regeringen og ikke mindst statsministeren vise lederskab og lancere en fremtidsrettet og optimistisk vision for, hvordan Danmark får succes i de næste årtiers vækstkapløb.

Vi er allerede en nation af digitaliserede borgere. Kan vi få infrastrukturen med, vil der virkelig ske noget. Det er Helle Thornings store chance, hvor hun kan sætte et fingeraftryk på Danmarkshistorien, som flere generationer vil få gavn af. Og som ikke ender i glemslen som vækstplaner, der blev kaldt historiske, men i realiteten var nogle småjusteringer af den hidtidige kurs.