I lommen hos stadigt flere borgere gemmer sig en revolution af sundhedsvæsenet. Et stigende antal af de nye produkter og serviceydelser, der udvikles inden for sundhedsteknologi, bliver knyttet til en smartphone eller tabletcomputer. De gør dem billigere og lettere at bruge, og det betyder, at de nye produkter og serviceydelser først og fremmest udvikles til brug for patienter og forbrugere, og ikke som nu retter sig mod læger og andre professionelle i sundhedsvæsenet.

Dermed kan smartphones få samme betydning for leveringen af nye sundhedsydelser, som de små revolutionære lommecomputere har haft f.eks. i mediebranchen. Det kan katalysere udviklingen af et nyt, stort marked for sundhedsprodukter og ydelser. Samtidig har de potentiale til at ændre forholdet mellem patient og sundhedsvæsen fundamentalt.

Sådan lyder spådommen fra en række praktikere og analytikere, som Mandag Morgen har talt med i forbindelse med eHealth Week i København, en konference og udstilling om it, sundhed og telemedicin arrangeret af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, EU-Kommissionen og not-for-profit-organisationen Healthcare Information and Management Systems Society (HIMSS).

I dag er fokus på markedet for sundhedsteknologi langt overvejende rettet mod de professionelle indkøbere på hospitaler, i kommuner eller hos praktiserende læger. I modsætning til den almindelige forbruger sker deres indkøb oftest på baggrund af en vurdering af en businesscase, der belyser lønsomheden ved at investere i produktet. Men det vil ændre sig, når markedet retter sig mod privatpersoner, vurderer David W. Wood, der er ansvarlig for it-arkitektur i Accenture Mobility, der har specialiseret sig i ydelser via mobilen.

På det store forbrugermarked er pris mindre vigtig. Derimod betyder det noget at kunne tilbyde smarte løsninger, der samtidig gør det nemmere for den enkelte at overvåge sin sundhedstilstand og, måske særligt, gør det muligt at dele sine data med andre. Det kan være med hjemmesygeplejersken og andre professionelle i sundhedsvæsenet, eller det kan være med pårørende.

“Lige så snart produkterne begynder at dukke op på mainstream-markedet, bliver dynamikken helt anderledes. Idéen fra Facebook om at dele oplysninger bliver kopieret og overført til helt andre områder, så borgere med særlige behov kan dele deres data og også deres erfaringer med hin­anden. Det kan i sig selv gøre det attraktivt for forbrugerne at købe udstyr, der kan kobles op på deres smartphone,” siger David W. Wood.

Nyligt lancerede eksempler på de teknologier, der er på vej frem, er små, let betjente apparater, der kan måle blodtryk, blodsukker, puls eller søvnrytme. Fælles for dem er, at måleudstyret kan kobles til en smartphone, der kan tolke, vise, gemme og om nødvendigt videresende resultaterne. Se figur på næste side.

Nyt marked vokser frem

Markedet er lige nu på et spirende udviklingstrin, hvor det er svært at sige præcis, hvordan det vil udvikle sig. David W. Wood peger på, at markedsanalytikere kun er enige om én ting: at det vil vokse i de kommende år. Men forudsigelserne spænder vidt. Det laveste bud ligger på, at dette marked vil omsætte for 6 mia. kr. i 2015, det højeste på 90 mia. kr.

Et tegn på, at markedet er ved at udvikle sig, er, at de første produkter, der er anerkendt af de amerikanske myndigheder, FDA, er begyndt at dukke op. Det er produkter, der kan scanne gravide, måle blodtrykket eller f.eks. sende scanninger eller andre foto til en smartphone. Hvor godkendelserne indtil nu er sket på ad hoc-basis, har FDA nu et egentligt regelsæt for godkendelser af sundhedsudstyr til smartphones undervejs. Det forventes at være på plads inden sommerferien.

På baggrund af de første erfaringer forventer FDA-ansatte ifølge Bloombergs Business Week, at markedet for sundhedsydelser om bare fem år vil have en helt anden karakter end i dag. Udstyr vil blive billigere, og borgerne vil kunne købe produkter, som hidtil har været forbeholdt professionelle inden for sundhedssektoren. Markedsanalysefirmaet Research2guidance, der specialiserer sig i mobiltelefoner, forudser ligefrem i en nylig analyse, at hver tredje bruger af en smartphone vil koble et sundhedsprodukt op på den i løbet af de kommende tre til fire år.

Også i Danmark er der en begyndende opmærksomhed på mulighederne i det marked, der vokser op omkring smartphones. Sundhedsprodukternes entre på massemarkedet kan være med til at drive priserne ned, vurderer Birthe Dinesen, lektor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet.

“Kan vi anvende produkter på forbrugermarkedet, skal vi gøre det. De er ofte meget brugervenlige, enkle at bruge, og så er de billige,” siger hun.

I forarbejderne til projektet Teledi@log for hjertepatienter undersøger hun nu, om man kan bruge en skridttæller til at få patienterne til at motionere mere. Fordelen ved skridttælleren er, at brugerne kan sammenligne dagens data med gårsdagens og sammenligne dem med den seneste uges eller måneds data.

“Kan patienterne konkurrere lidt med sig selv, eller måske med andre i samme situation, kan det måske rykke endnu mere ved deres adfærd,” siger Birthe Dinesen.

Britiske erfaringer med brugen af skridttællere viser, at de kan påvirke kroniske patienters adfærd, så de bevæger sig mere.

Israelske pionerer

Den stigende udbredelse af smartphones gør det også muligt at udbrede apps til telefonerne, der f.eks. kan guide gravide gennem graviditeten eller gøre det nemmere for patienter at leve med deres sygdom.

Det bruges blandt andet af den israelske sundhedsorganisation Maccabi Health Care, der organiserer et komplet privat sundhedsvæsen, der tilbyder medlemmerne ydelser hos egne læger, tandlæger, sundhedscentre, hospitaler og plejecentre. Maccabis seneste app er udviklet til gravide, der får mulighed for løbende at tjekke deres tilstand. Det er, siger Dalia Idar, direktør for udviklingen af kliniske systemer i datterselskabet Maccabitech, en guide til graviditeten.

[quote align="right" author="Susanne Elman Pedersen, Klinisk diætist, Diabetesforeningen"]Patienterne slipper for at skilte med deres sygdom. Når man er optaget på mobilen, kan ingen jo se, om man spiller Angry Birds eller er ved at udregne sit insulinbehov.[/quote]

“Vi tilbyder hele tiden nye apps til vores medlemmer. Vi opfatter det som en forbedring af servicen, men bliver også presset af patienterne, der efterspørger dem,” siger Dalia Idar.

Via deres mobile produkter tilbyder organisationen sine medlemmer at guide og hjælpe  til at håndtere både graviditet og kroniske sygdomme. Derudover er der bl.a. en app, der gør det nemt at bestille tid hos lægen, og en anden, der viser resultater fra test i overskuelig form.

Danmark råder ikke over en enhedsorganisation som Maccabi Health Care. Her er behandlingen delt op mellem hospitaler i regioner og pleje i kommunerne. Men også her spirer apps frem.

Borgere med diabetes kan nu downloade en gratis app på deres smartphone, der efter få tryk på skærmen kan fortælle, hvor meget insulin, de har brug for. 

En række udvalgte børnefamilier og behandlere med tilknytning til Ros­kilde og Kolding sygehuse har i samarbejde med Diabetesforeningen testet appen, der gør det nemmere for patienterne at regulere deres sukkersyge.

Appen kan fortælle, hvor mange kulhydrater man optager ved at spise et æble, et æg eller en pizza. Derefter udregner den behovet for insulin. Insulinbehovet varierer fra person til person, så programmet gør det også muligt at skræddersy beregningerne til den enkelte patient, og tager endda også højde for, om den sukkersyge planlægger at ligge på sofaen eller spille håndbold efter måltidet.

“Det er en enorm lettelse, at patienterne ikke selv skal slå op i næringstabeller og regne insulinbehovet ud. Det er et stort og kompliceret regnestykke for hvert måltid, og mange sukkersygepatienter giver ind imellem op,” siger Malene Bagger, chef for Forskning og Viden i Diabetesforeningen.

Flere af testpersonerne har desuden fremhævet glæden ved at kunne gemme deres sygdom lidt af vejen.

“Patienterne slipper for at skilte med deres sygdom. Når man er optaget på mobilen, kan ingen jo se, om man spiller Angry Birds eller er ved at udregne sit insulinbehov,”  siger klinisk diætist i Diabetesforeningen Susanne Elman Pedersen, der har deltaget i udviklingen af appen.

Innovation og marked skal kobles

Når der nu udvikles sundhedsteknologi rettet direkte mod den enkelte forbruger, bryder det med mange års praksis inden for innovation af sundhedsydelser. Det kan også få afsmittende virkning på det professionelle marked, vurderer en af telemedicinens grand old men, nordmanden Steinar Pedersen. Han har grundlagt Norwegian Centre for Telemedicine (NST) i Tromsø, som med sine 110 medarbejdere er et af verdens førende forsknings- og innovationscentre inden for telemedicin. Nordmændene har på grund af de store afstande i landet og et lille befolkningsgrundlag været hurtigt ude med at tilbyde videokonsultationer hos læge eller hospital. Det er forløberen for den nuværende udvikling, hvor hospitaler bevidst flytter dele af overvågningen og behandlingen til patienternes eget hjem. Men trods erfaringerne har det hidtil ikke været let at udvikle telemedicinske løsninger, der har kunnet slå igennem på markedet, forklarer Steinar Pedersen.

“Der er blevet udviklet en masse flot teknologi i det ene projekt efter det andet, men når projekterne er blevet afsluttet, er det hele faldet til jorden. Min helt tydelige erfaring er, at projekter skal udvikles sammen med industrien for at sikre, at nogen har interesse i at ramme et marked,” siger han. I dag er Steinar Pedersen partner i Tromsø Telemedicine Consult, og han har netop modtaget den årlige pris fra HIMSS for sit arbejde med telemedicin.

Introduktionen af smartphones i sundhedsteknologi tager på mange måderfat om det problem Steinar Pedersen har oplevet. Mange af de nye produkter, der udvikles for tiden, er nemlig fra starten tænkt og designet til at kunne sælges på et marked.

Steinar Pedersens erfaringer med, at udvikling af medicinsk teknologi kun bærer frugt ved at have et klart markedsfokus, præger nu i høj grad også innovation af produkter til det professionelle sundhedsmarked. Den erkendelse er også nået til EU-Kommissionen, der med sit milliard-store budget til innovation inden for sundhed investerer voldsomt i udviklingen af nye produkter, der kan flytte dele af behandlingen fra hospitalerne til patienternes eget hjem. Men skal den investering give afkast, skal der fra starten være en tydelig forbindelse mellem projekt og marked, siger Paul Timmers, direktør for it og samfund i EU-Kommissionen.

“Derfor sætter vi alle aktører sammen i udviklingsprojekterne, og forudsætter at virksomheder og brugere deltager i udviklingen. Ellers vil vi ikke være med til finansieringen,” siger han, og forklarer, at kommissionens målestok for vellykket innovation fokuserer på markedsmuligheder, omkostninger og patienters tilfredshed.

Borgerne producerer sundhed

Udviklingen i retning af flere, billigere og mere brugervenlige sundhedsteknologier har også potentiale til at give borgerne en markant større rolle i overvågningen og behandlingen af deres egen sygdom.

I Horsens betragter sygehus og kommune borgerne som “medproducenter” af sundhedsydelserne. I et nyt projekt, “Horsens på forkant”, har den opfattelse betydning for, hvordan man ser på både patienternes personlige ressourcer og på de redskaber, de har i deres hjem.

“Vi skal ikke bringe de traditionelle sundhedsydelser ud til borgerne, men have fokus på, hvordan de bedre kan mestre deres eget liv,” siger Karin Holland, direktør på Voksen- og Sundhedsområdet i Horsens. Det indebærer bl.a. anvendelse af telemedicin efter indlæggelse på sygehuset.

Ud fra erfaringerne fra tidligere forsøg, regner Karin Holland med, at sygehus og kommune tilsammen kan spare omkring 10.000 kr. om året for hver patient, der indgår i den telemedicinske behandling. Besparelsen opstår, fordi færre borgere skal genindlægges på hospitalet, og fordi bedre kommunikation mellem hjemmesygeplejersker og borgere via skærme reducerer fejlmedicinering.

Fordelingen af gevinsten er det dog lidt mere speget at forudsige. I Israel kan Maccabi Health Care binde behandling sammen fra hospital til omsorg uden at skele til fordelingen af udgifter og indtægter. Israelerne investerer i deres medlemmer, og ender det med, at færre medlemmer kommer på hospitalet, er det en fordel for hele organisationen. Men i Danmark er det regnskab noget mere speget. Her står regionerne for den dyre behandling på hospitalerne, mens kommunerne har ansvaret for plejen.

Diskussioner om, hvem der skal betale, skal dog ikke komme i vejen for at udvikle løsninger, der kan spare det samlede sundhedsvæsen for udgifter, siger Karin Holland.

“Vi arbejder helt tæt sammen med sygehuset om et sammenhængende forløb, hvor telemedicin er omdrejningspunktet. Hvis vi først skulle aftale, hvordan indtægter og udgifter skulle fordeles, kom vi aldrig i gang. Nu har vi i stedet aftalt, at vi løbende overvåger aktiviterne. Så må vi efterhånden se, hvor gevinsten falder,” siger Karin Holland.