Der er optræk til et nyt politisk drama om landets sundhedsvæsen, som kan få store konsekvenser for den overraskende plan om en megafusion mellem Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Uanset om Lars Løkke Rasmussen (V) eller Helle Thorning-Schmidt (S) vinder næste valg, kan danskerne se frem til store forandringer af sundhedsvæsenet.

Venstre spiller efter nytår ud med en plan, der rummer partiets model for fremtidens sundhedsvæsen, erfarer Mandag Morgen. Det kan betyde en nedlæggelse af regionerne, som i stedet kan blive afløst af tre sygehusfællesskaber bygget op omkring København, Aarhus og Odense og med hver sin professionelle bestyrelse. Den model har Venstre i hvert fald tidligere været fortaler for, før den faldt til jorden efter valget i 2011. Modellen sigter på at sikre et mere effektivt sygehusvæsen og mere ensartede behandlinger på tværs af landet.

Det store spørgsmål bliver, om sygehusene skal ledes af rent professionelle bestyrelser med kompetente eksperter, eller om der også skal sidde politikere med ved bordet for at sikre en demokratisk kontrol. Et andet centralt spørgsmål er, om ansvaret for de praktiserende læger, fysioterapeuter, tandlæger og andre faggrupper fra praksissektoren skal over til kommunerne eller staten.

Hvis Venstres plan går efter professionelle bestyrelser, vil det være en ren krigserklæring til de to store kommunale organisationer, som mener, at sundhedsvæsenet skal være ledet af decentrale politikere, som i realiteten både kan være kommunal- og regionspolitikere.

En af landets førende sundhedseksperter, professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen, er også fortaler for at bevare den nuværende, regionale model.

”Når man analyserer på kryds og tværs, når man frem til, at den nuværende, regionale model med folkevalgte råd er den mindst ringe model. Laver man et statsligt sundhedsvæsen, vil der i løbet af no time være behov for at opdele landet i en række administrative regioner, og så kan man diskutere, om man er kommet nogle skridt frem eller tilbage,” siger han.

Vinder Helle Thorning valget, får det knap så stor betydning for fusionsplanerne. Så skal regionerne fortsat drive sygehusene. Og parterne kan fortsætte deres forsøg på at sikre et tættere samarbejde og skabe bedre forhold for kronikere, ældre medicinske patienter, psykisk syge og andre patientgrupper, som i dag ofte havner mellem to stole som følge af uklare opgavefordelinger og mange års skyttegravskrig mellem kommuner og regioner.

Snubletråde

Planerne om en stor fusion af Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner (DR) bygger på den klare præmis, at den nuværende struktur består. Selvfølgelig er begge parter fuldt opmærksomme på, at regionerne har kniven for struben og er i overhængende fare for at blive nedlagt, hvis blå blok vinder næste valg.

Men de har givet hinanden håndslag på at pakke kampvåbnene ned, stoppe krigen om nye opgaver og udelukkende lade det være op til Folketinget at tage stilling til strukturen. Så længe både kommuner og regioner eksisterer på landkortet, fortsætter de derfor fusionsplanen.

Inden de store fusionsplaner for alvor kan komme op at flyve, skal de dog først passere en række snubletråde.

Den første snubletråd er de to bestyrelser. De forventes dog at give grønt lys, når de skal behandle planen på møder senere på måneden. Den anden snubletråd er de to årsmøder i KL og Danske Regioner til foråret. De skal nok komme til at skabe debat, men de vil næppe spænde ben for planen.

Den største snubletråd synes derfor at være Venstres kommende plan for det fremtidige sundhedsvæsen og dermed regionernes rolle. Partiet forventes at spille ud med planen til enten januar eller februar – dvs. før det kommende folketingsvalg.

Hovedparten af de centrale kilder, Mandag Morgen har talt med, havde egentlig forventet, at Venstre ikke spiller konkret ud på denne side af valget om regionernes fremtid. Det har da også været overvejet i Venstres topledelse. Men de øvrige partier i blå blok har presset på for en klar holdning fra Venstre, og ræsonnementet er, at partiet ikke kan holde til at træde vande i en valgkamp men er tvunget til at have en klar plan.

Hvis Løkke vinder valget, vil det formentlig være op til et ekspertudvalg at sætte mere kød på planen, inden den kan føres ud i livet om nogle år, hvor byggeriet af de nye supersygehuse enten er gennemført eller ved at være slut. På den måde vil regionerne fortsat have ansvaret – og bøvlet – med at bygge sygehusene færdige, uden at det ender som en varm kartoffel for en V-ledet regering i folketingssalen. Netop den timing støtter også DF’s leder, Kristian Thulesen Dahl, og det er nok så vigtigt for en kommende Løkke-regering. Hans plan er, at regionerne først skal være nedlagt, når supersygehusene står færdige i 2018-2020.

Løkkes udfordring

Som det danske skattefinansierede sundhedsvæsen er skruet sammen, er der reelt fire modeller, der kan komme i spil: Det kan være den regionale model, som vi kender i dag. Det kan være en kommunemodel som i Finland, hvor kommunerne ejer og driver sygehusene i fælleskommunale selskaber. Det kan være en model, hvor alle sygehusene er selvejende institutioner med egne bestyrelser, som staten styrer på samme måde som gymnasierne i dag. Eller det kan være en model, hvor ansvaret for at drive sygehusene ligger hos statslige, administrative regioner – en slags sygehusfællesskab – med egne bestyrelser.

Det præcise indhold i Venstres kommende plan er endnu ukendt. Men den vil næppe frede de folkevalgte regioner. Alle fire partier i blå blok har argumenteret for at nedlægge regionerne. De er dog dybt uenige om, hvad de skal erstattes af.

Før sidste valg i 2011 havde Venstre en plan om at nedlægge regionerne til fordel for tre statslige sygehusfællesskaber med de store universitetshospitaler i København, Aarhus og Odense som krumtapper. De tre sygehusfællesskaber skulle i modsætning til de nuværende folkevalgte regionsråd styres af professionelle bestyrelser.

Samtidig skulle sundhedsvæsenet splittes op, så ansvaret for de praktiserende læger, fysioterapeuter, tandlæger, psykologer og andre grupper fra praksissektoren kom over til kommunerne. Men inden et ekspertudvalg kunne nå at sætte mere kød på den model, havde Løkke tabt valget, og planen faldt til jorden.

Løkke vil få svært ved at gennemføre en tro kopi af sin plan fra dengang. Stærke kræfter i partiets bagland anført af regionsrådsformand Carl Holst – som formentlig er tiltænkt en post som indenrigs- eller sundhedsminister i en ny V-ledet regering – er imod et statsligt sundhedsvæsen og vil have et sundhedsvæsen med demokratisk kontrol i form af folkevalgte politikere.

Den heftige interne strid i Venstre som følge af Løkkes seneste bilagssag i sommer, og som var tæt på at koste ham formandsposten, viser også, at der er stort pres i partiets bagland for en mere decentral beslutningsproces, som næstformand Kristian Jensen synes at være mere garant for end Løkke. Et statsligt sundhedsvæsen, hvor professionelle bestyrelser styrer sygehusene, kan få den strid til at blusse op igen. Så sent som i sidste uge afviste en stribe V-folk i partiets bagland i Jyllands-Posten at nedlægge regionerne til fordel for en statslig bestyrelsesmodel.

Den store usikkerhed om sundhedsvæsenets fremtid åbner for en masse scenarier med mange ubekendte faktorer. Og så længe der er usikkerhed, ser fortalerne for den store fusionsplan muligheder for at køre de decentrale politikere i både kommuner og regioner i stilling som dem, der skal drive fremtidens sundhedsvæsen.