Drift skal genskabe tilliden til Venstre

Den smalle Venstreregering har fået en solid start, men den bevæger sig inden for et lille spillerum, hvor der ikke er plads til store politiske visioner. Omvendt satser statsminister Lars Løkke Rasmussen på, at politiske forlig skal skabe fortællingen om, at de ’voksne’ er tilbage i regering.

Lars Løkke Rasmussen har fået en god start på sin anden regeringsperiode. Den påstand er ikke min. Den blev messet flere steder hos Socialdemokraterne i ugerne efter valget, hvor vælgerfremgangen visse steder i den socialdemokratiske folketingsgruppe ellers havde efterladt en lidt for sikker tro på, at den smalleste regering i mere end 40 år ikke fik lang tid i regeringskontorerne.

Siden valget har S-toppen gjort alt for at feje sejrssikre analyser af vejen. Hvis Socialdemokraterne skal genvinde regeringsmagten, så skal der ikke tages let på Løkke. Godt nok var regeringsdannelsen længe undervejs, men Lars Løkke brugte tiden effektivt, så han vidste, hvor de enkelte partier stod, så regeringen hurtigt fik leveret de første politiske aftaler og viste sig driftssikker trods sit spinkle mandat.  

[quote align="left" author=""]V-regeringen vil stå på samme side som det arbejdende folk og tale mindre om dem, der bliver forsørget.[/quote]

Kommuneaftalen kom i hus sammen med Socialdemokraterne. Dermed viste Løkke, at han kunne forhandle henover midten, men han sendte samtidig et meget klart signal til de konservative om, at han ikke vil lade sig presse af ultimative krav opfundet i al hast som for eksempel det konservative krav om at rode grundskylden ind i forhandlingerne med Kommunernes Landsforening.

For de danskere, der så TV Avisen på Danmarks Radio samme aften, var det pludselig Socialdemokraternes politiske ordfører, Nicolai Wammen, der skulle forklare, hvorfor Socialdemokraterne hjalp Venstre med at gennemføre nulvækst i kommunerne. Var det ikke et Socialdemokratisk løftebrud?

Som modydelse for aftalen med kommunerne fik Socialdemokraterne lovning på, at Venstre fremover på lignende vis vil stemme for kommuneaftaler, næste gang de sidder opposition. Strategien fra S er, at den nye formand, Mette Frederiksen, skal virke konstruktiv og ikke forsøge at vælte V-regeringen ved første lejlighed, men her og nu fik Løkke mest ud af aftalen.

Forlig giver størst ballade i rød blok

Håndværkerfradraget, den såkaldte BoligJobordning, kom i hus med støtte fra Alternativet og SF, hvis krav var at gøre ordningen mere grøn ved at udvide den til også at omfatte energirenoveringsprojekter. Igen førte forliget mest til ballade i rød blok, selvom Liberal Alliance stod uden for aftalen i blå blok.

[quote align="right" author=""]Endvidere er der fortsat røster internt, som finder udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs hårde retorik mod flygtninge forfejlet – nogle går endda så langt, at de kalder det i strid med partiets menneskesyn.[/quote]

Forliget om den såkaldte integrationsydelse kom i hus med regeringens parlamentariske grundlag. En pakke, som senere skal bruges som finansiering til skattelettelser for de lavestlønnede, som Venstre som bekendt gik til valg på med stærkt begrænset effekt på grund af en fejlslagen kampagne. Den kørte af sporet allerede på valgkampens første dag. Men den sag er glemt nu, og i Venstre-toppen er det fortsat analysen, at skattelettelser i bunden kan vise sig at blive vigtige her og nu og i forbindelse med næste valg. V-regeringen vil stå på samme side som det arbejdende folk og tale mindre om dem, der bliver forsørget. S står uden for nedsættelsen af integrationsydelsen og vil efter alt at dømme også stå uden for en aftale om et nyt kontanthjælpsloft. Dermed kan partiet heller ikke være med til at bruge besparelserne på at sænke skatten.   

V kæmper stadig med interne problemer

Har den nye regering så slet ingen problemer? Jo, bestemt. Det har alle regeringer, og Venstre har fortsat lang vej til tilslutningen ved 2011-valget. Socialdemokraterne er klart det største parti i de målinger, der er lavet efter valget, og Løkkes troværdighed skraber fortsat bunden. Læg dertil at Venstres folketingsgruppe stadig er hårdt ramt efter formandsopgøret i 2014, og at flere i partiet frygter, at regeringens grundvilkår, hvor den er tvunget til at søge kompromiser, vil trække den sidste rest af visioner ud af partiet. Endvidere er der fortsat røster internt, som finder udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs hårde retorik mod flygtninge forfejlet – nogle går endda så langt, at de kalder det i strid med partiets menneskesyn. Når Støjbergs flygtningeannoncer bliver trykt om ganske få uger, vil debatten højest sandsynligt blusse op igen.       

Det ændrer imidlertid ikke på, at Løkkes fornemmelse for politik har vist sig fra start og næppe overgås af andre på Christiansborg. Efter ferien har finansminister Claus Hjort Frederiksen imødekommet kravet om mere åbenhed i forbindelse med DONG-salget til Goldman Sachs, som har martret den tidligere regering med SF’s regeringsafgang og utilfredshed i store dele af Socialdemokraternes eget bagland.

Meldingen om mere åbenhed i DONG-sagen fra Goldman Sachs – som i øvrigt bliver rådgivet af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og hans tidligere spindoktor Michael Ulveman – faldt samme dag, som Dansk Folkeparti afholdt deres sommergruppemøde. En vigtig timing for regeringen og et vigtigt signal til Dansk Folkeparti om, at regeringen lytter til sit parlamentariske grundlag modsat den tidligere regering. Tilmed har Venstre nu fastslået, at de virksomheder, som fremover handler med Danmark, må indstille sig på, at Folketingets Finansudvalg kigger med over skulderen. Det skal simpelthen indkalkuleres i fremtidige tilbud.

Fire afgørende temaer

Når Løkke tager hul på den politiske sæson, vil han måles på fire politiske temaer, som skal sikre en stabil regeringsførelse i den kommende folketingsamling: 

  • Tryghed
  • Kernevelfærd
  • Udvikling i hele Danmark
  • Jobreform

Tryghedspakken vil indeholde flere politibetjente og et opgør med retsforbeholdet, hvilket DF allerede har udtalt sig kritisk om. Det ændrer dog ikke ved, at Venstre og DF ser ens på langt de fleste dagsordener. Kernevelfærden vil primært gå til sundhedssektoren, hvor der vil blive lagt fokus på flere patientrettigheder og flere penge til regionerne.

Udvikling i hele Danmark vil tage et opgør med dele af planloven og give mere magt lokalt til at forfølge projekter, som ikke kan realiseres i dag. Samtidig skal en række statslige institutioner flyttes fra hovedstaden og ud i landet, og fødevarebranchen skal have samme rammebetingelser som i de konkurrerende nabolande.

Til sidst skal der laves en jobreform, hvor et kontanthjælpsloft skal være en del af finansieringen for at kunne sænke skatten på arbejde. Desuden skal der laves en dagpengereform, som Venstre og Socialdemokraterne allerede har lovet hinanden veto på. At det netop er Løkke, der skal være manden bag en dagpengeløsning, er nærmest utåleligt for mange centrum-venstre-vælgere.        

Spørgsmålet for Venstre er så, om det er nok at være god til drift og politisk håndværk. Alle i partiet er enige i strategien om at arbejde sig til danskernes tillid – man har ligesom ikke andre valg – men omvendt frygter flere, at regeringen er fastlåst og ikke tør tænke stort.

Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, har allerede kommunikeret denne frygt offentligt i forbindelse med finansloven for 2016. Her har han stilfærdigt gjort opmærksom på, at danskerne vil kunne se på næste års statsbudget, om der er kommet en borgerlig liberal regering til magten, eller om det bare er mere af det samme. 

 

Læs flere af Mikael Børstings indlæg her
Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Byen: en designopgave Næste artikel Lys over Reykjavik

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.