Drift skal genskabe tilliden til Venstre

Den smalle Venstreregering har fået en solid start, men den bevæger sig inden for et lille spillerum, hvor der ikke er plads til store politiske visioner. Omvendt satser statsminister Lars Løkke Rasmussen på, at politiske forlig skal skabe fortællingen om, at de ’voksne’ er tilbage i regering.

Lars Løkke Rasmussen har fået en god start på sin anden regeringsperiode. Den påstand er ikke min. Den blev messet flere steder hos Socialdemokraterne i ugerne efter valget, hvor vælgerfremgangen visse steder i den socialdemokratiske folketingsgruppe ellers havde efterladt en lidt for sikker tro på, at den smalleste regering i mere end 40 år ikke fik lang tid i regeringskontorerne.

Siden valget har S-toppen gjort alt for at feje sejrssikre analyser af vejen. Hvis Socialdemokraterne skal genvinde regeringsmagten, så skal der ikke tages let på Løkke. Godt nok var regeringsdannelsen længe undervejs, men Lars Løkke brugte tiden effektivt, så han vidste, hvor de enkelte partier stod, så regeringen hurtigt fik leveret de første politiske aftaler og viste sig driftssikker trods sit spinkle mandat.  

[quote align="left" author=""]V-regeringen vil stå på samme side som det arbejdende folk og tale mindre om dem, der bliver forsørget.[/quote]

Kommuneaftalen kom i hus sammen med Socialdemokraterne. Dermed viste Løkke, at han kunne forhandle henover midten, men han sendte samtidig et meget klart signal til de konservative om, at han ikke vil lade sig presse af ultimative krav opfundet i al hast som for eksempel det konservative krav om at rode grundskylden ind i forhandlingerne med Kommunernes Landsforening.

For de danskere, der så TV Avisen på Danmarks Radio samme aften, var det pludselig Socialdemokraternes politiske ordfører, Nicolai Wammen, der skulle forklare, hvorfor Socialdemokraterne hjalp Venstre med at gennemføre nulvækst i kommunerne. Var det ikke et Socialdemokratisk løftebrud?

Som modydelse for aftalen med kommunerne fik Socialdemokraterne lovning på, at Venstre fremover på lignende vis vil stemme for kommuneaftaler, næste gang de sidder opposition. Strategien fra S er, at den nye formand, Mette Frederiksen, skal virke konstruktiv og ikke forsøge at vælte V-regeringen ved første lejlighed, men her og nu fik Løkke mest ud af aftalen.

Forlig giver størst ballade i rød blok

Håndværkerfradraget, den såkaldte BoligJobordning, kom i hus med støtte fra Alternativet og SF, hvis krav var at gøre ordningen mere grøn ved at udvide den til også at omfatte energirenoveringsprojekter. Igen førte forliget mest til ballade i rød blok, selvom Liberal Alliance stod uden for aftalen i blå blok.

[quote align="right" author=""]Endvidere er der fortsat røster internt, som finder udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs hårde retorik mod flygtninge forfejlet – nogle går endda så langt, at de kalder det i strid med partiets menneskesyn.[/quote]

Forliget om den såkaldte integrationsydelse kom i hus med regeringens parlamentariske grundlag. En pakke, som senere skal bruges som finansiering til skattelettelser for de lavestlønnede, som Venstre som bekendt gik til valg på med stærkt begrænset effekt på grund af en fejlslagen kampagne. Den kørte af sporet allerede på valgkampens første dag. Men den sag er glemt nu, og i Venstre-toppen er det fortsat analysen, at skattelettelser i bunden kan vise sig at blive vigtige her og nu og i forbindelse med næste valg. V-regeringen vil stå på samme side som det arbejdende folk og tale mindre om dem, der bliver forsørget. S står uden for nedsættelsen af integrationsydelsen og vil efter alt at dømme også stå uden for en aftale om et nyt kontanthjælpsloft. Dermed kan partiet heller ikke være med til at bruge besparelserne på at sænke skatten.   

V kæmper stadig med interne problemer

Har den nye regering så slet ingen problemer? Jo, bestemt. Det har alle regeringer, og Venstre har fortsat lang vej til tilslutningen ved 2011-valget. Socialdemokraterne er klart det største parti i de målinger, der er lavet efter valget, og Løkkes troværdighed skraber fortsat bunden. Læg dertil at Venstres folketingsgruppe stadig er hårdt ramt efter formandsopgøret i 2014, og at flere i partiet frygter, at regeringens grundvilkår, hvor den er tvunget til at søge kompromiser, vil trække den sidste rest af visioner ud af partiet. Endvidere er der fortsat røster internt, som finder udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs hårde retorik mod flygtninge forfejlet – nogle går endda så langt, at de kalder det i strid med partiets menneskesyn. Når Støjbergs flygtningeannoncer bliver trykt om ganske få uger, vil debatten højest sandsynligt blusse op igen.       

Det ændrer imidlertid ikke på, at Løkkes fornemmelse for politik har vist sig fra start og næppe overgås af andre på Christiansborg. Efter ferien har finansminister Claus Hjort Frederiksen imødekommet kravet om mere åbenhed i forbindelse med DONG-salget til Goldman Sachs, som har martret den tidligere regering med SF’s regeringsafgang og utilfredshed i store dele af Socialdemokraternes eget bagland.

Meldingen om mere åbenhed i DONG-sagen fra Goldman Sachs – som i øvrigt bliver rådgivet af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og hans tidligere spindoktor Michael Ulveman – faldt samme dag, som Dansk Folkeparti afholdt deres sommergruppemøde. En vigtig timing for regeringen og et vigtigt signal til Dansk Folkeparti om, at regeringen lytter til sit parlamentariske grundlag modsat den tidligere regering. Tilmed har Venstre nu fastslået, at de virksomheder, som fremover handler med Danmark, må indstille sig på, at Folketingets Finansudvalg kigger med over skulderen. Det skal simpelthen indkalkuleres i fremtidige tilbud.

Fire afgørende temaer

Når Løkke tager hul på den politiske sæson, vil han måles på fire politiske temaer, som skal sikre en stabil regeringsførelse i den kommende folketingsamling: 

  • Tryghed
  • Kernevelfærd
  • Udvikling i hele Danmark
  • Jobreform

Tryghedspakken vil indeholde flere politibetjente og et opgør med retsforbeholdet, hvilket DF allerede har udtalt sig kritisk om. Det ændrer dog ikke ved, at Venstre og DF ser ens på langt de fleste dagsordener. Kernevelfærden vil primært gå til sundhedssektoren, hvor der vil blive lagt fokus på flere patientrettigheder og flere penge til regionerne.

Udvikling i hele Danmark vil tage et opgør med dele af planloven og give mere magt lokalt til at forfølge projekter, som ikke kan realiseres i dag. Samtidig skal en række statslige institutioner flyttes fra hovedstaden og ud i landet, og fødevarebranchen skal have samme rammebetingelser som i de konkurrerende nabolande.

Til sidst skal der laves en jobreform, hvor et kontanthjælpsloft skal være en del af finansieringen for at kunne sænke skatten på arbejde. Desuden skal der laves en dagpengereform, som Venstre og Socialdemokraterne allerede har lovet hinanden veto på. At det netop er Løkke, der skal være manden bag en dagpengeløsning, er nærmest utåleligt for mange centrum-venstre-vælgere.        

Spørgsmålet for Venstre er så, om det er nok at være god til drift og politisk håndværk. Alle i partiet er enige i strategien om at arbejde sig til danskernes tillid – man har ligesom ikke andre valg – men omvendt frygter flere, at regeringen er fastlåst og ikke tør tænke stort.

Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, har allerede kommunikeret denne frygt offentligt i forbindelse med finansloven for 2016. Her har han stilfærdigt gjort opmærksom på, at danskerne vil kunne se på næste års statsbudget, om der er kommet en borgerlig liberal regering til magten, eller om det bare er mere af det samme. 

 

Læs flere af Mikael Børstings indlæg her
Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Byen: en designopgave Næste artikel Lys over Reykjavik