Chefredaktør på Altinget siden maj 2017.
Jakob Nielsen er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har tidligere studeret international økonomi ved CBS. Han har i en årrække været ansat på Politiken, bl.a. som indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington. Senest var han redaktør for Politikens netavis.
Forfatter til en lærebog om EU, en politisk biografi af Helle Thorning-Schmidt samt en bog om modstandsmanden og redaktøren Børge Outze.
Drop forbløffelsen – Trumps voldelige kupforsøg skete for øjnene af os
DEMOKRATI Trumps æra vil stå tilbage som historien om et annonceret kupforsøg. Og alle dem, der først sagde fra på den sidste dag, må spørge sig selv, hvorfor de ikke opdagede, hvad der foregik lige for øjnene af dem, skriver Jakob Nielsen.
Nogle gange har vi brug for billeder for rigtigt at se, hvad der sker.
Som billedet af en pelsklædt konspirationsteoretiker iført hjelm og ansigtsmaling, der sætter sig i vicepræsidentens stol under angrebet på Kongressen i Washington.
Som billedet af vrede demonstranter, der overfalder pressefolk og smadrer deres udstyr.
Eller som billedet af en hvid mand, der vandrer gennem demokratiets helligste haller med et sydstatsflag over skuldrene.
Det skræmmende er, at så mange mennesker både i USA og Danmark havde brug for at se Kongressen blive invaderet for at forstå, hvad der foregik.
Jakob Nielsen
Ansvarshavende chefredaktør Altinget & Mandag Morgen
Det er billeder, der fortæller historien om et fire år langt, meget alvorligt angreb på det amerikanske demokrati.
Man har ret til at være chokeret over den slags billeder. Men hvis man er overrasket over billederne, så er det udelukkende, fordi man ikke har fulgt ordentligt med.
Kupforsøget, terrorangrebet – eller hvad man nu vil kalde det – var længe undervejs, og det foregik i fuld offentlighed. Donald Trump har aldrig lagt skjul på sine intentioner. Tværtimod.
Præsidenten har i månedsvis fortalt sine tilhængere, at han havde ret til magten uanset udfaldet af valget i november.
Han har kaldt sine politiske modstandere for landsforrædere og forsøgt at få dem fængslet. Han har lagt pres på politikere og embedsmænd i hele USA for at få dem til at omgøre det klare valgresultat.
Han har fyret ministre og embedsmænd, der forsøgte at opretholde lov og orden – og indsat loyale støtter i stedet på alle niveauer lige fra talsmænd til forsvarsministeren. Han har forsøgt at presse sin vicepræsident til at underkende resultatet af et demokratisk valg.
Og i ugevis har han opfordret til et folkeligt oprør i Washington på den dag, hvor resultatet af præsidentvalget skulle bekræftes i Kongressen.
Hvis man forsøger at reducere onsdagens begivenheder i USA til bølleoptøjer, stikker man sig selv blår i øjnene. Det var et på forhånd annonceret kupforsøg, anført af USA’s afgående præsident.
Hvorfor er så mange alligevel overraskede? Der er to forklaringer.
Den positive tilgang er, at vi i den vestlige verden fortsat nærer en meget høj grad af tillid til vores egen samfundsmodel og de institutioner, som demokratiet hviler på. Man kan endda vælge at lune sig ved, at institutionerne nok engang holdt stand. Oprørerne blev jo smidt ud af Kongressen til sidst. Donald Trumps twitterkonto blev suspenderet til sidst. Valget af Biden blev godkendt til sidst.
Den mere pessimistiske – og mere realistiske – forklaring er, at alt for mange mennesker faktisk var parate til at acceptere og bortforklare Donald Trumps angreb på demokratiet. Måske fordi alle principperne om retsstat, ytringsfrihed, frie valg og en fri presse ikke rigtigt lå dem på sinde. Og i andre tilfælde fordi de øjnede personlig vinding.
Det gælder selvsagt i første række de politikere i det republikanske parti, som har stået vagt om Donald Trump i fire år, selv om de vidste præcis, hvad han stod for. Fra vicepræsident Mike Pence over senatsleder Mitch McConnell og ned til yngste republikanske medlem af Kongressen.
Men det gælder også de store techselskaber, der med sociale medier og demokratinedbrydende algoritmer ikke bare har tolereret Donald Trump, men derimod aktivt har bidraget til at gøre hans angreb på demokratiet muligt.
Og det gælder også de danske Trump-apologeter – ingen nævnt, ingen glemt – der helt frem til denne uge har taget præsidenten i forsvar, lattergjort hans kritikere og beskyldt medierne for at bedrive heksejagt på præsidenten.
Onsdag fik piben en anden lyd. Mike Pence trodsede Trump og godkendte præsidentvalget. Twitter lukkede præsidentens konto i 12 timer. Og Facebook fjernede en video, hvor han erklærede sin kærlighed til de mennesker, der lige havde invaderet Kongressen.
Men der er desværre ikke grund til at tro på, at hverken republikanerne eller techselskaberne for alvor havde skiftet synspunkt. De havde bare skiftet strategi. Som bankrøvere i et mislykket kup, der forsøger at lade som om, de ikke havde været med.
Angrebet på Kongressen var kulminationen på en fire år lang, uhyggelig detour i amerikansk demokrati. En advarsel om, hvor hurtigt, det kan nedbrydes – men heldigvis også en påmindelse om dets utrolige styrke.
Det skræmmende er, at så mange mennesker både i USA og Danmark havde brug for at se Kongressen blive invaderet for at forstå, hvad der foregik.
Politisk lederskab handler måske allermest om at være det forbillede, et samfund kan spejle sig i. Ord og billeder betyder noget. Og det vil tage mange år at udviske uroen over de ord og billeder, Trump efterlader os med.