Efterlønsindgreb har generations-slagside

Fremtidens generationer skal kun regne med at leve 15-16 på pension, hvis efterlønnen afskaffes. Så kort har pensionistilværelsen ikke været, siden efterlønnen blev indført for 30 år siden. De korte pensionsalder skyldes ikke bare, at den fem-årige efterlønsperiode afskaffes, men også en lidet kendt indekseringsmekanisme i den gældende tilbagetrækningsaftale, der indebærer, at de år, som levealderen fremover øges med, alle skal omsættes til flere år på arbejdsmarkedet.

Det bliver især de fremtidige generationer, der kommer til at betale for den afskaffelse af efterlønnen, som regeringen har lagt op til. Ikke alene må de vente med at gå på folkepension, til de er oppe i 70’erne, de må også regne med, at deres pensionisttilværelse vil blive markant kortere end for de generationer, der går på efterløn i disse år.

Hvor en 60-årig, der går på efterløn i dag, i gennemsnit kan forvente at nyde sit otium i 22-23 år, vil f.eks. en 22-årig ikke alene skulle vente med at gå på folkepension til vedkommende er 72 år, men må derefter regne med kun at leve i yderligere ca. 16 år. Så kortvarig har pensionisttilværelsen ikke været, siden efterlønnen blev indført for 30 år siden. Se figur 1.

Det fremgår af nye beregninger af den fremtidige folkepensionsalder og antal leveår på pension, som Mandag Morgen har lavet på grundlag af den befolkningsprognose, som den uafhængige forskningsinstitution DREAM udarbejder hvert år i samarbejde med Danmarks Statistik.

Login