Efterlysning: En køreplan for den sidste rejse

Mens der investeres stadig flere penge og ressourcer i at redde stadig flere danskere fra kræft, dør fortsat næsten lige så mange af sygdommen. Men de lades i stikken. Ifølge fremtrædende eksperter er uhelbredeligt syge blevet de oversete patienter i sundhedsvæsenet. Der mangler ressourcer og kompetencer til den nødvendige pleje og omsorg. I denne uge mødes forskere fra hele verden i København for at diskutere lindrende behandling af døende patienter. 

”De mangler støtte og hjælp og føler sig som kastebolde i et usammenhængende system, de har svært ved at overskue. Ofte er de og deres pårørende overladte til sig selv, indtil sygdommen er så fremskreden, at de indlægges akut på en travl hospitalsafdeling, stærkt svækket og forpinte af smerter.”

Så skarpt beskrives hverdagen for tusinder af danskere på deres sidste rejse, inden døden indhenter dem. Hvert år dør omkring 16.000 danskere af kræft. Det vurderes, at langt hovedparten, ca. 11.000, har brug for en tæt palliativ indsats i månederne og ugerne før deres død. Indsatsen skal sikre dem en værdig og nærværende behandling i deres sidste tid. Men det er desværre langtfra tilfældet.

Kritikken udtrykkes af en af landets førende eksperter i behandling af uhelbredeligt syge kræftpatienter, ph.d. og klinisk sygeplejespecialist Lisbeth Sølver fra Bispebjerg Hospital. Hun baserer bl.a. sin kritik på sin ph.d.-afhandling, der har beskrevet den palliative indsats til uhelbredeligt kræftsyge i relation til en hospitalsindlæggelse. Ud fra såvel hendes afhandling som praktiske erfaringer mener hun, at denne store gruppe af patienter ”lades i stikken” og falder uden for ”det sundhedspolitiske kræftfokus”. Med andre ord: De patienter, der har størst behov for omsorg, er åbenbart de mest oversete.

Login