Efterlysning: Stærk strategiplan for ustyrlig sundhedssektor

MM MENER: Sundhedssektoren skal ikke styres af bureaukrater. Den skal styres af folkevalgte, som vi kan skifte ud, hvis vi ikke er tilfredse. Og det kan vi gøre den 21. november.

MM Special: Sundhed 2030 - mere sundhed, færre behandlinger

Det ligner en opgave, der aldrig vil lykkes. Det politiske område, som måske interesserer danskerne allermest til det kommende lokalvalg den 21. november, er sundhedsområdet. Og det står over for kæmpemæssige udfordringer de kommende år, som det er svært at se enden på. Tværtimod ser problemerne ud til kun at blive forværret.

Der er intet, der tyder på, at sygehusenes bevillinger vil kunne følge med til efterspørgslen på ydelser og vælgernes forventninger. ”Sygehusene får sværere og sværere ved bare at behandle og behandle patienterne. Det vil kræve ekstremt mange ekstra ressourcer, hvis vi skal følge med, og så mange ekstra ressourcer får vi nok ikke,” siger Adam Wolf, der er direktør for Danske Regioner, i vores MM Special om sundhedsvæsenet i Danmark.

Selv om der er blevet arbejdet med alle mulige løsninger for at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen og på at forbedre forholdene for patienter og pårørende, står de elendige eksempler lige så meget eller mere i kø som de få fremskridt og succeshistorier. Og der er udsigt til fortsat vækst i en række af de sygdomme, der udløser et stort behov for sygehusbehandling. Kræft, hjertekarsygdomme, diabetes og KOL er blot nogle af eksemplerne.

På den gode side lever vi længere, men det gør også på den anden side, at vi får flere ældre og kronikere og såkaldt multisyge. På den gode side har vi som borgere stigende forventninger til at kunne blive repareret og kureret for hvad som helst med operationer, dyr medicin eller nye behandlingsformer. Og på den gode side er der faktisk fremdrift i forskningen på mange områder.

Der er ny teknologi og automatisering, der er bedre redskaber til udredning og diagnosticering, mindre tidkrævende operationer og kortere indlæggelser. På den gode side forventer vi en stadig mere individuel behandling og skræddersyede forebyggelses- og behandlingsforløb. På den anden side stiller det krav om, at vi selv i stigende omfang gør en indsats for sundheden, og at vi leverer vores sundhedsdata til myndighederne, så de kan bruges til netop sådan en individuel behandling og til forskning i forbindelse med resultaterne.

Banalt nok er både regionernes og eksperternes bedste svar på, hvad vi skal gøre ved de eksploderende sundhedsudgifter, at holde patienterne mest muligt ude af sygehusene, så mere af behandlingen foregår i folks eget hjem eller i den primære sundhedssektor i kommunerne.

Det er jo en fin plan, men den lader sig slet ikke praktisere med den nuværende økonomiske styringsmodel, med den nuværende dårlige koordinering mellem de forskellige sektorer, med den nuværende mangel på helhedsbetragtning på patienten, med den nuværende forebyggelsesindsats og med en skepsis i befolkningen over for sundhedssektoren som tillidsvækkende og velfungerende.

Over to millioner danskere er hvert år i kontakt med sygehusvæsenet. Mange af dem for lidelser, der økonomisk set er i ’småtingsafdelingen’. Det er de 10 procent med det største behandlingsbehov, der tegner sig for tre fjerdedele af udgifterne. Det er den allerhårdest ramte ene procent af patienterne, der står for 30 procent af hele budgettet.

Regionerne er faktisk lykkedes med at få ventelisterne på hospitalerne ned. De er faktisk lykkedes på en række af de nationale mål for sundhedsvæsenet. Flere borgere er i arbejde et halvt år efter en behandling, færre borgere med KOL eller diabetes indlægges akut, der er lavere hjertedødelighed, og der sker en hurtigere udredning af patienterne. Og alligevel står de negative historier i kø, blandt andet om manglende sammenhæng i behandlingen og dårlig information til patienter og pårørende.

I denne udgave af MM Special bliver det foreslået at følge de nationale kvalitetsmål op med en egentlig national strategi for fremtidens sundhedsvæsen. Det er en overordentlig god ide. En strategi, som involverer politikere på tværs af de tre styringsniveauer i Folketing, regioner og kommuner. En strategi, som tør prioritere, hvad det er for servicemål, vi som borgere kan forvente på vores hospitaler. En strategi, som tør tage fat om problemet i, at det, man fokuserer politisk på, det ser man ud til at lykkes med – f.eks. kræftplanerne – men det, der ligger udenfor, bliver til gengæld markant nødlidende områder.

Det skal være en strategi, som satser benhårdt på, at Danmark skal være førende på ny sundhedsteknologi – at vi skal turde være førende på udnyttelse af vores sundhedsdata til at skabe sammenhæng og effektive, individuelle behandlingsforløb. En strategi, som prioriterer information og inddragelse af patienter og pårørende langt højere end i dag. En strategi, som kigger på det hele menneske og holder fokus på en særlig indsats for den ene procent af befolkningen, som bruger 30 procent af sundhedsbudgettet.

Det er nu fjerde gang, vi skal have et regionsvalg, som primært handler om at finde de rigtige folkevalgte til at sikre en ambitiøs fremtidig sygehussektor. Nogen drømmer om, at alt på sundhedsområdet ville være bedre, hvis dette var regionernes sidste valgperiode. Der er intet, der tyder på, at Folketinget eller kommunerne ville være et bedre sted at styre både de nye supersygehuse og de eksisterende. Og intet i folkestrømningerne for tiden tyder på, at vi skal fjerne et folkevalgt lag af politikere til fordel for nogle erhvervsfolk eller eksperter, der ikke er på valg.

I stedet for skal vi bede politikerne i stat, regioner og kommuner om at give os som borgere en samlet strategiplan for fremtidens sundhedsvæsen. Det må være et rimeligt valgløfte.

Forrige artikel Dit digitale omdømme er din nye valuta Dit digitale omdømme er din nye valuta Næste artikel Skatteminister er åben for bundgrænse under selskabsskat Skatteminister er åben for bundgrænse under selskabsskat

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.