Efterlysning: Stærk strategiplan for ustyrlig sundhedssektor

MM MENER: Sundhedssektoren skal ikke styres af bureaukrater. Den skal styres af folkevalgte, som vi kan skifte ud, hvis vi ikke er tilfredse. Og det kan vi gøre den 21. november.

MM Special: Sundhed 2030 - mere sundhed, færre behandlinger

Det ligner en opgave, der aldrig vil lykkes. Det politiske område, som måske interesserer danskerne allermest til det kommende lokalvalg den 21. november, er sundhedsområdet. Og det står over for kæmpemæssige udfordringer de kommende år, som det er svært at se enden på. Tværtimod ser problemerne ud til kun at blive forværret.

Der er intet, der tyder på, at sygehusenes bevillinger vil kunne følge med til efterspørgslen på ydelser og vælgernes forventninger. ”Sygehusene får sværere og sværere ved bare at behandle og behandle patienterne. Det vil kræve ekstremt mange ekstra ressourcer, hvis vi skal følge med, og så mange ekstra ressourcer får vi nok ikke,” siger Adam Wolf, der er direktør for Danske Regioner, i vores MM Special om sundhedsvæsenet i Danmark.

Selv om der er blevet arbejdet med alle mulige løsninger for at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen og på at forbedre forholdene for patienter og pårørende, står de elendige eksempler lige så meget eller mere i kø som de få fremskridt og succeshistorier. Og der er udsigt til fortsat vækst i en række af de sygdomme, der udløser et stort behov for sygehusbehandling. Kræft, hjertekarsygdomme, diabetes og KOL er blot nogle af eksemplerne.

På den gode side lever vi længere, men det gør også på den anden side, at vi får flere ældre og kronikere og såkaldt multisyge. På den gode side har vi som borgere stigende forventninger til at kunne blive repareret og kureret for hvad som helst med operationer, dyr medicin eller nye behandlingsformer. Og på den gode side er der faktisk fremdrift i forskningen på mange områder.

Der er ny teknologi og automatisering, der er bedre redskaber til udredning og diagnosticering, mindre tidkrævende operationer og kortere indlæggelser. På den gode side forventer vi en stadig mere individuel behandling og skræddersyede forebyggelses- og behandlingsforløb. På den anden side stiller det krav om, at vi selv i stigende omfang gør en indsats for sundheden, og at vi leverer vores sundhedsdata til myndighederne, så de kan bruges til netop sådan en individuel behandling og til forskning i forbindelse med resultaterne.

Banalt nok er både regionernes og eksperternes bedste svar på, hvad vi skal gøre ved de eksploderende sundhedsudgifter, at holde patienterne mest muligt ude af sygehusene, så mere af behandlingen foregår i folks eget hjem eller i den primære sundhedssektor i kommunerne.

Det er jo en fin plan, men den lader sig slet ikke praktisere med den nuværende økonomiske styringsmodel, med den nuværende dårlige koordinering mellem de forskellige sektorer, med den nuværende mangel på helhedsbetragtning på patienten, med den nuværende forebyggelsesindsats og med en skepsis i befolkningen over for sundhedssektoren som tillidsvækkende og velfungerende.

Over to millioner danskere er hvert år i kontakt med sygehusvæsenet. Mange af dem for lidelser, der økonomisk set er i ’småtingsafdelingen’. Det er de 10 procent med det største behandlingsbehov, der tegner sig for tre fjerdedele af udgifterne. Det er den allerhårdest ramte ene procent af patienterne, der står for 30 procent af hele budgettet.

Regionerne er faktisk lykkedes med at få ventelisterne på hospitalerne ned. De er faktisk lykkedes på en række af de nationale mål for sundhedsvæsenet. Flere borgere er i arbejde et halvt år efter en behandling, færre borgere med KOL eller diabetes indlægges akut, der er lavere hjertedødelighed, og der sker en hurtigere udredning af patienterne. Og alligevel står de negative historier i kø, blandt andet om manglende sammenhæng i behandlingen og dårlig information til patienter og pårørende.

I denne udgave af MM Special bliver det foreslået at følge de nationale kvalitetsmål op med en egentlig national strategi for fremtidens sundhedsvæsen. Det er en overordentlig god ide. En strategi, som involverer politikere på tværs af de tre styringsniveauer i Folketing, regioner og kommuner. En strategi, som tør prioritere, hvad det er for servicemål, vi som borgere kan forvente på vores hospitaler. En strategi, som tør tage fat om problemet i, at det, man fokuserer politisk på, det ser man ud til at lykkes med – f.eks. kræftplanerne – men det, der ligger udenfor, bliver til gengæld markant nødlidende områder.

Det skal være en strategi, som satser benhårdt på, at Danmark skal være førende på ny sundhedsteknologi – at vi skal turde være førende på udnyttelse af vores sundhedsdata til at skabe sammenhæng og effektive, individuelle behandlingsforløb. En strategi, som prioriterer information og inddragelse af patienter og pårørende langt højere end i dag. En strategi, som kigger på det hele menneske og holder fokus på en særlig indsats for den ene procent af befolkningen, som bruger 30 procent af sundhedsbudgettet.

Det er nu fjerde gang, vi skal have et regionsvalg, som primært handler om at finde de rigtige folkevalgte til at sikre en ambitiøs fremtidig sygehussektor. Nogen drømmer om, at alt på sundhedsområdet ville være bedre, hvis dette var regionernes sidste valgperiode. Der er intet, der tyder på, at Folketinget eller kommunerne ville være et bedre sted at styre både de nye supersygehuse og de eksisterende. Og intet i folkestrømningerne for tiden tyder på, at vi skal fjerne et folkevalgt lag af politikere til fordel for nogle erhvervsfolk eller eksperter, der ikke er på valg.

I stedet for skal vi bede politikerne i stat, regioner og kommuner om at give os som borgere en samlet strategiplan for fremtidens sundhedsvæsen. Det må være et rimeligt valgløfte.

Forrige artikel Dit digitale omdømme er din nye valuta Dit digitale omdømme er din nye valuta Næste artikel Skatteminister er åben for bundgrænse under selskabsskat Skatteminister er åben for bundgrænse under selskabsskat
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.