Af Iver Houmark Andersen

Har du en bestyrelse i din virksomhed, eller overvejer du at få en? Eller sidder du i én eller flere bestyrelser? Så er det værd at bruge tid på en ny rapport fra handelshøjskolen CBS. Den viser nemlig, at det har stor betydning, hvem der sidder rundt om bordet ved bestyrelsesmøderne.

I mange tilfælde er der god økonomi i at hente eksterne kapaciteter ind i bestyrelserne i de selskaber, hvor leder og ejer er én og samme person. Det forklarer Casper Berg Lavmand Larsen, der er ph.d.-stipendiat på CBS og medforfatter til rapporten Bestyrelser i ejerledede virksomheder.

“Vores budskab er klart: Hvis du ejer et selskab og har ambitioner om noget andet og mere end det, selskabet kan nu, så vil der ofte, ud fra en cost-benefit-analyse, være god mening i at hente frisk blod udefra til bestyrelsen,” siger han.

At det som regel giver bonus at få fremmede øjne på et ejerledet firma, bekræftes af Henrik Nielsen. Han er direktør for bestyrelsesnetværket Asnet, der er rettet mod små og mellemstore virksomheder.

“Ofte vil ejeren omgive sig med folk i bestyrelsen, som ikke taler ham meget imod, og det er pæne og ordentlige folk. De fleste ejerledere skaber på den måde en klan omkring sig. Det kan være godt nok,” siger Henrik Nielsen og fortsætter:

“Men hvis man vil noget mere med virksomheden, så viser virkeligheden, at det tit giver bonus med en bestyrelse, hvor gode kræfter udefra kigger ind.”

I den nye rapport har man i ejerledede virksomheder målt på, hvordan virksomhederne klarer sig i forhold til, om man har bestyrelser med eller uden eksterne medlemmer.

“Der er generelt evidens for, at mange små og mellemstore selskaber kan øge produktivitet og omsætning ved at få eksterne folk ind i bestyrelsen. Og der er ligeledes evidens for, at mellemstore selskaber med eksterne folk i bestyrelsen genererer en højere værditilvækst,” oplyser Casper Berg Lavmand Larsen fra CBS.

Det er ikke kun ejerlederne og firmaerne, som kan nyde godt af eksterne bestyrelsesmedlemmer.

“Jeg er ikke spor i tvivl om, at der er et mega uudnyttet potentiale, når vi taler om at få eksterne folk ind i bestyrelser. Og hvis man begynder at regne på nogle af tallene i den nye rapport, så er der store gevinster at hente – også for samfundet,” siger Henrik Nielsen. 

Markant skifte i bestyrelser på vej

“Man har det her begreb ‘tante-bestyrelser’. Den slags bestyrelser er der stadigvæk alt, alt for mange af!” siger Henrik Nielsen.

Casper Berg Lavmand Larsen fra CBS konstaterer, at familie-bestyrelser nogle gange mangler dynamik.

“I selskaber med bestyrelser bestående udelukkende af familiemedlemmer er der en latent risiko for gruppetænkning. Altså, eksempelvis at praksis i selskabet ikke bliver udfordret, eller at der kommer for få visioner,” siger Casper Berg Lavmand Larsen og fortsætter:

“Der kan også være en tilbøjelighed til, at man er meget tilbageholdende med at satse på ekspansion.”

Henrik Nielsen fra Asnet vurderer, at der en markant udvikling i gang i forhold til bestyrelsesarbejde. Direktørerne ønsker generelt mere professionel sparring.

“Der er ved at ske et paradigmeskift i bestyrelsesarbejdet. Før i tiden var en bestyrelse typisk nogle, som blot skulle holde øje med økonomien og direktionen. Så man havde eksempelvis en stærk advokat og en revisor med inde i bestyrelsen,” forklarer Henrik Nielsen og fortsætter:

“Den slags gammeldags bestyrelser med hovedvægten på kontrol ønsker ejerlederne ikke, fordi de ofte er blevet ejerledere for at kunne være herre i egen biks. Udviklingen er nu sådan, at bestyrelserne i de små og mellemstore virksomheder i langt højere grad bliver præget af teamwork og bliver et forum, hvor ejeren kan få kompetent sparring og hjælp.”

Sjældent for bøvlet og for dyrt

Henrik Nielsen er ofte i kontakt med ejerledere og møder en del skepsis i forhold til at tage eksterne folk ind i en eksisterende bestyrelse.

“For mange ejerledere er indgangsvinklen: Det her med eksterne bestyrelsesmedlemmer giver mig bare ekstra besvær, og det koster penge,” fortæller Henrik Nielsen.

Han hæfter sig imidlertid ved, at for de ejerledere, som tager på sig at finde eksterne bestyrelsesmedlemmer, så giver det som regel pote. 

“Ejerlederne er som regel rigtig gode købmænd og gør kun noget, hvis de kan se en gevinst forude. Og da er det min erfaring, at der er rigtig mange af ejerlederne, som får et stort overskud ud af at få eksterne bestyrelsesmedlemmer. Hvis du for eksempel bruger 100.000 kroner på de eksterne, men får værdi for 500.000 kroner ud af det, så er det jo en god forretning,” siger Henrik Nielsen.

Man skal dog være opmærksom på, at det i nogle tilfælde slet ikke kan betale sig at få en bestyrelse i et anpartsselskab. I rapportens konklusion står:

“Bestyrelsen er forbundet med en række omkostninger, herunder medlemmernes honorering. Vurderes det, at det ejerledede selskab ikke står over for mere omfangsrige forandringer, kan en bestyrelse i nogle tilfælde med rimelighed vurderes at være overflødig.”