Eksperter: Ny fondsmodel er en fuser

En fuser. Sådan betegner to førende eksperter i generationsskifter og fonde regeringens nye udspil til en generationsskiftemodel. “Det er fuldstændig hat og briller. Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen, som vil benytte sig af den nye model,” siger Susanne Nørgaard, partner i PWC og ekspert i fondsbeskatning.
Efter valget

Dagpenge, indvandring og nulvækst er af kommentatorer udråbt til folketingsvalget helt store temaer. Men bag palaveren om de store valg– blockbustere gemmer sig en række oversete politiske dagsordener, som vil sætte rammerne for næste regeringsperiode, hvad end det bliver Thorning eller Løkke, der sidder for enden af regeringsbordet efter folketingsvalget den 18. juni.

Under overskriften “Efter valget” sætter Mandag Morgen hver uge frem mod sommerferien fokus på de politiske temaer, som vil præge Danmarks fremtid, og som uanset valgets udfald vil udgøre hovedopga­verne for Christiansborgs politikere, når valgtømmermændene har lagt sig. I stedet for valgflæsk og luftige løfter, sætter Mandag Morgen allerede nu fokus på, hvad der skal til for at videreudvikle Danmarks velstand.

Tre måneder over deadline og mere end to år efter at regeringen lovede, at de ville åbne op for, at der igen skulle kunne etableres fonde på dansk jord, kom der langt om længe et oplæg til, hvordan en konkret generationsskiftemodel kan se ud. Modellen, som blev fremlagt som en del af regeringens samlede vækstudspil, lige før Helle Thorning-Schmidt (S) onsdag i sidste uge trykkede på valgknappen, åbner for en successionsadgang ved overdragelse af en virksomhed til en fond pr. 1. januar 2016. I udspillet hedder det, at det er en ”markant forbedring af rammevilkårene i forbindelse med generationsskifte ved overdragelse til en erhvervsdrivende fond.” Se tekstboks nedenfor.
Men fra flere eksperter lyder nu en skarp kritik af, at udspillet langtfra repræsenterer den håndsrækning til danske virksomheder, som det giver sig ud for at være. Tværtimod er initiativet en ulv i fåreklæder, som meget vel kan ende med at koste virksomhederne dyrt, hvis de vælger at generationsskifte til et fondsejerskab.

”Regeringen stikker blår i øjnene. Der er for mange værnsregler, krav om ekstra beskatning og andre betingelser forbundet med den nye fondsmodel til, at den er attraktiv. Udspillet kan i sidste ende blive en dyr skatteregning for fonden og dens virksomhed,” siger Rasmus Feldthusen, professor i formueret ved Københavns Universitet og ekspert i generationsskifte og fonde.

Flere eksperter opfordrer derfor til, at modellen gentænkes helt efter folketingsvalget.

”Det er fuldstændig hat og briller. Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen, som vil benytte sig af den nye model, hvis den bliver vedtaget – fordi den simpelthen ikke er attraktiv. Der er brug for at kigge grundigt på det her efter valget,” siger Susanne Nørgaard, partner i PWC og en af Danmarks førende eksperter i fondsbeskatning.

På lovprogrammet for efteråret

Op mod valgudskrivelsen har der ifølge skatteministeren været uformelle sonderinger af udspillet – dog ingen konkrete forhandlinger, som man fra ministeriets side vil kommentere på.

Både Venstre og Socialdemokraterne er en del af forliget om Vækstplan DK, hvor man fra politisk hånd har nikket til at åbne op for at have erhvervsdrivende fonde og hermed en ny fondsbeskatningsmodel. Så hvad enten regeringen efter folketingsvalget ledes af Thorning eller Løkke, vil en model for fondsbeskatning være en af de ting, som vil stå på lovprogrammet for efteråret.

”Hvis jeg, som jeg jo håber, stadig er skatteminister efter valget, vil det komme på min to do-liste for efteråret,” siger skatteminister Benny Engelbrecht (S) og betoner, at han vil gå efter den model, som ligger på bordet nu.

Han har da heller ikke meget tilovers for eksperternes kritik.

”Hvis man troede, at vi skulle tilbage til en fondsordning, som den så ud før 1999, så har man hørt forkert. Det er nu engang sådan, at de, der får noget, altid gerne ville have haft noget mere. Men jeg mener, at vi har lavet en meget lukrativ ordning,” siger skatteministeren.

Fra Venstre er man mere åbne over for eksperternes kritik.

”Vi har det at forbedre forholdene for virksomheder som en helt central dagsorden i Venstre – og vi vil gerne lave en fondsmodel, som reelt er en mulighed for virksomhederne. Hvis eksperterne siger, at regeringens udspil ikke vil åbne døren til nye fonde, så må vi kigge på det igen. Vi skal finde knasterne og høvle dem af, så det bliver en reel mulighed at få nye erhvervsdrivende fonde i Danmark,” siger Torsten Schack Pedersen, skatteordfører i Venstre.

Han garanterer, at eksperternes kritik vil blive taget med i drøftelserne, hvis en blå regering efter valget får overdraget nøglerne til Statsministeriet.

”Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvad den økonomiske ramme for modellen skal være. Men vi bliver nødt til at have en seriøs drøftelse af, hvordan vi sikrer, at vi ikke laver en model, som ikke bare er et slag i luften, der ser ud af noget, men reelt ikke virker,” siger Torsten Schack Pedersen.

Regeringens model

Forslaget, som regeringen blandt meget andet går til valg på, indebærer ifølge Skatteministeriet et forventet gennemsnitligt mindre provenu til staten på ca. 360 mio. kr. årligt, når successionsadgangen ved overdragelse af en virksomhed til en erhvervsdrivende fond genskabes. Det betyder, at overdragelse til en fond sidestilles med andre typer generationsskifte, ved at overdragelsesprisen reduceres til 15 pct. for overdrager eller 20 pct., hvis fonden betaler regningen for overdragelsen.[graph title="De gamle og de nye regler" caption=" " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/035dd-afe_fig01_nye-regler-for-skattebetali.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ce2e7-afe_fig01_nye-regler-for-skattebetali.png" text="Eksisterende regler:"]Kilde: Susanne Nørgaard, partner i PWC, og Rasmus Feldthusen, prof. på Københavns Universitet. [/graph]

Men ifølge de eksperter, Mandag Morgen har talt med, vil det forventede fald i provenuet ikke blive en realitet. Tværtimod stiller den nye model det modsatte i udsigt: at staten i kraft af flere skattekrav på sigt kan hente et merprovenu, hvis nogen skulle vælge at benytte sig af modellen.

”Det kan meget vel vise sig, at reglerne vil medføre, at det ender med at blive en gevinst frem for en udgift for statskassen,” siger Susanne Nørgaard.

Det skyldes, at avanceskatten med den nye model ikke længere vil være betalt ved et ejerskifte men vil hvile på de aktier, som efter en overdragelse nu ejes af fonden. En overdragelse af aktierne eller en række andre dispositioner vil derfor udløse yderligere 22 pct. i skat.

Dertil indeholder modellen en række værnsregler, som ikke gælder for andre fonde – eksempelvis at fondene efter de nye regler skal beskattes af virksomhedens overskud, hvorfor der sker en dobbeltbeskatning. Se tekst og figur 1.

Hermed kommer fonde stiftet efter reglerne i den nye model til at stå markant dårligere, end de fonde, der blev stiftet før 1999. Derfor tror eksperterne heller ikke, at ordningen, hvis den efter valget bliver vedtaget i sin nuværende form, vil blive benyttet.

”Hvis man vil ud og kæmpe i Champions League blandt globale virksomheder, så kræver det, at ejeren i form af fonden er kapitalstærk og handlekraftig, frem for til stadighed at være tynget af beskatning som følge af overdragelsen. Man risikerer med de foreslåede værnsregler at få en gruppe af 2. divisionsfonde, som står markant dårligere, end de gamle erhvervsdrivende fonde. Derfor spår jeg, at der ikke vil være nogen, som vil benytte sig af modellen i den eksisterende form,” siger Rasmus Feldthusen og fortsætter:

”Var A.P. Møller Fonden eller Novo Nordisk Fonden etableret under den nye model, havde det jo givet et gigantisk merprovenu i skatter til staten på bekostning af fondens rolle som kapitalstærk og langsigtet ejer. Og det er vel ikke det, der er meningen, når man fra politisk hold siger, at man gerne vil støtte op om fondsmodellen for at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark?” spørger han retorisk.

Embedsmænd på umulig opgave

Regeringens udspil bygger på rapporten ”Succession til erhvervsdrivende fonde” offentliggjort i begyndelsen af maj i år. Rapporten er lavet af en tværministeriel arbejdsgruppe, der efter aftalen om Vækstplan DK tilbage i juni 2013 blev sat til at finde en model for, hvordan erhvervsdrivende fonde kunne overtage virksomheder med skattemæssig succession. Se tekstboks.

En ny model for skattemæssig succession.

Den 24. april var det præcis to år siden, at den daværende S-R-SF-regering kunne melde ud, at man sammen med Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti som en del af Vækstplan DK havde indgået en bred politisk aftale om bl.a. at gennemføre en ny regel om skattemæssig succession, som fra 2016 skulle åbne døren for, at der kan etableres nye erhvervsdrivende fonde i Danmark.

En dør, der ellers, siden Nyrup-regeringen gennemførte Pinsepakken i 1999, har været hermetisk lukket. Dengang fjernede man muligheden for, at fonde ved et generationsskifte kunne modtage en virksomhed i arv uden at skulle betale den såkaldte avanceskat. Konsekvensen har været, at der siden dengang ikke er blevet stiftet en eneste ny fond, der ejer en større dansk virksomhed.

Efter aftaleindgåelsen mellem regeringen og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti nedsatte man en tværministeriel arbejdsgruppe, der i en rapport skulle komme med forslag til en model, så erhvervsdrivende fonde kan overtage virksomheder med skattemæssig succession fra 2016.

Den nuværende S-R-regering skulle ifølge deres eget lovprogram have fremlagt et aftaleforslag i februar 2015. Det kom 6. maj som del af regeringens vækstudspil og indeholder en model for, hvordan reglerne og processen for skattemæssig succession ved overdragelse af en virksomhed til en fond kan se ud fra 2016.

Der har herefter været uformelle sonderinger mellem skatteministeren og forligspartierne, men det er nu sat i bero til efter valget. Ifølge aftaleteksten i Vækstplan DK skal en ny model træde i kraft 1. januar 2016, hvorfor en forhandling og en aftale om en ny model må forventes at finde sted i efteråret.

Men pilen peger ikke på, at det er embedsmændene, som gennem de seneste to år har lavet et dårligt stykke arbejde i deres analyse og modeludformning, men derimod at den politisk bestemte ramme har gjort det til en noget nær umulig opgave at lave en god model. Da arbejdet gik i gang, fik arbejdsgruppen en økonomisk ramme for arbejdet, som sagde, at indtægterne til staten ved en ny model ikke måtte falde med mere end 300 mio. kr., hvilket allerede dengang mødte kritik.

”Det var en umulig opgave at lave en god model med en budgetramme på 300 mio. kr. Det har medført, at man har lavet en billig model men dermed også, at man ikke har lavet en god model. Og når man nu har sagt, at man gerne vil have fonde, og at de er værdifulde for Danmark, kan det undre, at man kommer op med noget, som er så lidt attraktivt. Man kan ikke lave en god model, som halvt siger ja til fonde,” siger tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft og påpeger, at arbejdet synes spildt.

”Det forekommer nyttesløst, at man har lavet modellen, for der er ikke tale om et skub, der kan åbne døren til nye danske fonde, og dermed heller ikke et initiativ, der vil lette danske virksomheder i et generationsskifte. Der er brug for at se på det igen efter valget.”

Linak: Ubrugelig model

Direktør i DI Tine Roed var umiddelbart efter fremlæggelsen af den nye model ude at rose udspillet, og Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef i DI, er stadig positiv over for den overordnede idé med modellen.

”Vi er positive over for, at regeringen viser villighed til at afsætte ekstra midler, så vi kan få en attraktiv model for succession til erhvervsdrivende fonde. Så vi kvitterer for, at man i udspillet lægger op til en overdragelsesafgift på niveau med bo- og gaveafgiften ved almindelige generationsskifter,” siger skattechefen, som dog også har lidt malurt i bægeret.

”Vi afventer de politiske drøftelser efter valget og har helt klart nogle opmærksomhedspunkter, som vi mener kan og skal forbedres, hvis modellen skal blive attraktiv for virksomhederne. Det gælder både overdragelsesafgiften, når det er fonden, der betaler, og nogle af de værnsregler, der lægges op til. Det er vigtigt, at det bliver mere favorabelt at overdrage en virksomhed til en fond, og at fonden får frihed til at drive virksomheden optimalt,” siger han.

Det er også diagnosen fra den familieejede virksomhed Linak, som de seneste år ellers har været positive over for at overdrage dele af virksomheden til en fond ved et forestående generationsskifte. Direktør og ejer Bent Jensen var ellers umiddelbart positiv, da han så overskriften på regeringens udspil, men efter nærmere gennemlæsning er hans vurdering i dag en helt anden.

”Overskriften er fin, men indholdet er ikke noget, vi kan bruge til noget. Det matcher slet ikke, hvad man lover. Tværtimod er det en model, som langtfra lever op til sin målsætning om igen at åbne døren til, at vi får erhvervsdrivende fonde i Danmark. Der er langt igen, før den kan blive spiselig for os. Det er endnu et eksempel på, at vi i disse år er vidner til et forfærdeligt skattecirkus. Det er ikke noget, der vinder vores stemme,” siger Linak-direktøren.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu