Elevflugten fra folkeskolen sætter nye rekorder

Der er færre folkeskoler i Danmark end nogensinde, og en større andel elever, der i stedet går på privat- og friskoler. Flugten fra folkeskolen skal stoppes, siger bekymrede politikere.

Elevflugten fra den danske folkeskole fortsætter, og i hele landet lukker skolerne på stribe, mens flere og flere privatskoler og friskoler åbner i stedet. Faktisk har der aldrig været så få folkeskoler og så mange privat- og friskoler i Danmark som nu. Det viser den nyeste opgørelse fra Undervisningsministeriets institutionsregister. Og det vækker politisk bekymring.

Ikke mindst hos SF, hvor gruppeformand og undervisningsordfører Jacob Mark mener, at privat- og friskolerne i dag er nået op på en unaturlig stor udbredelse på bekostning af folkeskolen – og det kan have samfundsmæssige konsekvenser, advarer han.

”Jeg har længe været bekymret for udviklingen. Og for mig at se er grænsen nået. Det er en unaturlig stor tilslutning, friskolerne og privatskolerne har nu. De var ment som en mulighed til at lave et pædagogisk alternativ til folkeskolen. Og det skal de fortsat være, men de skal ikke være et alternativ, der vokser sig så stort. Det mener jeg ikke, er sundt for samfundet,” siger Jacob Mark.

Færre folkeskoler

Figur 1 | Forstør   Luk

Antallet af folkeskoler er styrtdykket med over 23 pct. siden år 2001, hvor der var registreret 1.683 folkeskoler i Danmark. I dag er der kun 1.289. Til gengæld er der kommet flere og flere fri- og privatskoler i samme periode, så der i dag er 556, ca. 20 pct. flere end i 2000.

Kilde: Undervisningsministeriets institutionsregister, 2016.

Antallet af privat- og friskoler er i dag rekordhøjt med i alt 556 skoler, hvilket er en stigning på cirka 20 pct. i forhold til de 459 privat- og friskoler, der var registreret i år 2000, der er det tidligste år med sammenlignelig statistik. Samtidig er antallet af folkeskoler i Danmark kommet ned på en historisk bundniveau sidste år med 1.289 skoler. Det er et fald på over 23 pct. sammenlignet med år 2001, hvor der i alt var 1.683 folkeskoler i Danmark. Se figur 1.

Udviklingen kan ikke alene bortforklares med, at folkeskolerne i landdistrikterne er slået sammen til større skoler med flere elever. Det er blot en lille del af forklaringen. For der er også en mindre andel af de danske skoleelever i de danske folkeskoler i dag end for 10 år siden, mens billedet for privat- og friskolerne er lige omvendt. De kan for 10. år i træk berette om fremgang i antallet af elever, og i mange tilfælde om bugnende ventelister, mens der til gengæld er færre, der vælger folkeskolen. I 2007 havde folkeskolerne i gennemsnit 81,4 pct. af de danske skoleelever, men den andel i dag er faldet til 76,9 pct. Det skyldes især friskolernes fremgang i samme periode fra 12,8 pct. til 16,7 pct. Se figur 2.

Det er en bekymrende udvikling, mener også Socialdemokratiet. For den danske folkeskole har en vigtig betydning for at sikre sammenhængskraften mellem forskellige grupper i samfundet, og den betydning bliver presset, når bestemte elevgrupper flygter fra folkeskoler til privatskoler, siger partiets friskoleordfører Daniel Toft Jakobsen.

Elevflugt fra folkeskolen

Figur 2 | Forstør   Luk

Folkeskolerne oplever år efter år faldende elevtal, mens fri- og privatskolerne for 10. år i træk har oplevet fremgang i antallet af elever. I 2007 gik 587.706 (81,4 pct.) danske skoleelever i en folkeskole. I 2016 var det tal faldet til 548.634 (76,9 pct.).


”Vi er bange for, at det vil gøre noget ubehageligt ved vores folkeskole, hvis den her udvikling fortsætter. Det skal jo ikke fortsætte ret mange år, før vi får rykket ved balancen mellem folkeskoler og privatskoler, så det bliver nogle bestemte elevgrupper, der vil blive tilbage i folkeskolen, og nogle andre bestemte grupper, der søger til friskolen, og så har vi fået et opdelt system,” siger han og understreger, at bekymringen ikke har noget at gøre med mistillid eller had til friskolerne.

”Det har derimod noget at gøre med en meget stor kærlighed til folkeskolen. Hvis den her udvikling fortsætter, vil vi i fremtiden risikere at få en folkeskole, der i mindre grad er for hele folket og i mindre grad et sted, hvor børn mødes på kryds og tværs uafhængigt af deres forældres baggrund,” siger Daniel Toft Jakobsen.

SF advarer mod, at flugten fra folkeskoler til privatskoler allerede truer fællesskabet i samfundet.

”Det, der bekymrer mig allermest med privatskolerne, er, at folk fra samme indkomstlag klumper sig sammen f.eks. på privatskoler i København, eller at folk med samme religiøse overbevisning klumper sig sammen på f.eks. muslimske og kristne friskoler, for det betyder, at vi får et samfund, hvor fællesskabet smuldrer, fordi folk deler sig op. Det, folkeskolen kan, er at få folk til at mødes på tværs,” siger Jacob Mark, der kalder folkeskolen den vigtigste institution i Danmark.

Det rekordhøje antal privat- og friskoler er dog ikke noget, der bekymrer regeringspartiet Venstre.

”Jeg synes lidt, de ser spøgelser. Forældrene gør jo bare brug af deres frie skolevalg, og det synes jeg er fint. Selvfølgelig skal vi følge udviklingen, og det gør vi også hele tiden. Men som det er nu, bekymrer det mig ikke,” siger undervisningsordfører Anni Matthiesen (V).

”At der nogle gange opstår en friskole, når kommunen lukker en lokal folkeskole, det synes jeg da er positivt set med forældrebrillerne,” tilføjer hun.

Jelved peger på kommunerne

De radikales undervisningsordfører, Marianne Jelved, er noget mere lunken over for den svigtende tilslutning til folkeskolen. Men hun mener, at det er kommunalbestyrelsernes opgave at rette op på den skæve udvikling.

”Folkeskolen er en af de mest betydningsfulde institutioner for samlingskraften i samfundet. Derfor synes jeg også, at det er en ærgerlig udvikling. Men jeg peger først og fremmest på kommunalbestyrelserne. Det er dem, der skal sikre den bredt funderede folkeskole i praksis,” siger Marianne Jelved og uddyber sin kritik:

”Det, der ofte sker, er, at kommunen lukker en folkeskole, og det afføder en meget stor vrede blandt forældrene, som derfor åbner en friskole. Og det undrer mig virkelig, at kommunalpolitikerne ikke gør sig mere umage for at inddrage forældrene i en dialog om, hvilken skolestruktur der er hensigtsmæssig,” siger hun og peger på, at kommunernes skolesammenlægninger i mange tilfælde er sket ud fra et overoptimistisk økonomisk rationale om besparelser ved stordriftsfordele, som en omdiskuteret rapport fra CEPOS viste for nogle år siden.

Folkeskoleordfører for Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, er ikke så bekymret over udviklingen.

”Flere steder her på Fyn går der mellem 20-30 pct. i friskoler. Det har man aldrig set som et problem. Og derfor synes jeg ikke, at en tilslutning på 16-17 pct. til privat- og friskoler på landsplan er noget problem,” siger han.

I det omfang enkelte kommuner opfatter elevafgangen fra folkeskolen som et problem, opfordrer Alex Ahrendtsen dem til at tage ved lære af friskolerne.

”Der er en klar pædagogisk retning, der er forældreengagement, og der er disciplin, så eleverne trives, fordi der er nogle tydelige rammer. Det tror jeg, at kommunerne og folkeskolerne kan lære af friskolerne,” siger han og peger ligesom Marianne Jelved dermed på, at kommunalpolitikerne har ansvaret for elevflugten.

”Jeg bakker fortsat op om, at kommunerne har ansvaret for folkeskolen. Men så skal de også leve op til det ansvar. Og der mener jeg f.eks., at Københavns Kommune har svigtet folkeskolen. Det er en af grundene til elevflugten til privatskolerne. Folk stemmer med fødderne, så hvis de ikke er tilfredse, går de et andet sted hen,” siger Alex Ahrendtsen.

Men Marianne Jelved afviser meget klart, at flugten fra folkeskolen er et udtryk for, at folkeskolen skulle være upopulær.

”Jeg mener ikke, at det her er et fravalg af folkeskolen. Folkeskolen er generelt set ikke upopulær. Det er mere et fravalg af, at ens børn skal flytte sig rigtig langt, fordi kommunen har lagt skoler sammen. Så det er et valg dikteret af bopæl og skoleadresse, og derfor er det et kommunalt politisk anliggende,” siger Marianne Jelved og afviser dermed, at folketinget skal ændre lovgivningen på området. Og så tilføjer hun, at elevflugten fra folkeskolerne formentlig bremses, når flere skoler har indfaset skolereformen helt.

Og det er Venstre enig i.

”Jeg mener stadig, vi har fået skabt en rigtig god folkeskolereform, og så kan det jo være, at vi om nogle år vil se folk søge den modsatte vej, fordi vi har fået endnu stærkere folkeskoler,” siger Anni Matthiesen.

Tre bølger skoleflugt

Om folkeskolereformen har en indflydelse på den igangværende elevflugt fra folkeskolerne til privatskolerne, er meget svært at vurdere videnskabeligt, påpeger skolehistoriker og professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Ning de Coninck-Smith.

”Der er meget stor usikkerhed om, hvorvidt der er sket en yderligere flugt fra folkeskolen på grund af folkeskolereformen. Men der er næppe tvivl om, at der i de senere år i mange landdistrikter er sket mange friskoleoprettelser på grund af sammenlægninger af folkeskoler, hvor udsigten til en øget transporttid i kombination med længere skoledage har fået nogle forældre til at reagere ud fra nogle værdier om den gode barndom, hvor der skal være tid til leg,” siger hun og fremhæver den kraftige stigning i friskolerne på Lolland som eksempel på netop det.

Folkeskoleflugten de sidste 10 år har da også været kraftigst i Region Sjælland, hvor tilslutningen til folkeskolen siden 2007 er faldet med 5 procentpoint til et gennemsnit på omkring 75 pct. i dag. Bevægelsen sker dog i hele landet. Kun i Region Nordjylland kan folkeskolerne fortsat mønstre over 80 pct. af skoleeleverne, der plejede at være normen i alle regioner for bare 10 år siden. Se figur 3.

Samme trend i hele landet

Figur 3 | Forstør   Luk

I alle fem regioner i Danmark er der sket en elevflugt fra folkeskolen til privat- og friskolerne. I Region Sjælland er udviklingen kraftigst.

Kilde — Danmarks Statistik.

Selv om de officielle statistikker ikke rækker helt så langt tilbage, så er antallet af folkeskoler i dag ikke kun det laveste i nyere tid, men formentlig også lige siden betegnelsen ”folkeskolen” første gang blev brugt i lovgivningen i slutningen af 1800-tallet.

”Statistikkerne viser meget klart, at det fortsat går nedad for folkeskolerne og opad for de frie grundskoler. Men den udvikling er jo ikke kommet fra den ene dag til den anden,” siger Ning de Coninck-Smith, der var medforfatter til sidste bind i fembindsværket ”Dansk skolehistorie”, der sidste år vandt prisen for årets historiske bog.

Hun forklarer, at udviklingen er sket gradvist, og at man i fagkredse taler om tre store historiske bølger, der har sat skub i flugten fra folkeskolen. Den første bølge kom i 1970’erne, hvor nogle forældre i stigende grad begyndte at fravælge folkeskolen til fordel for et ideologisk alternativ. Og det var groft sagt enten et marxistisk eller kristent skolealternativ.

”Det handler jo også om, at kristendommen blev skrevet ud af folkeskolens formålsparagraf, og derfor er mange kristne friskoler oprettet i den periode,” påpeger Ning de Coninck-Smith.

I 1980’erne ramte anden flugtbølge, som mest var foranlediget af, at der til trods for en velstandsstigning i samfundet blev givet relativt set få ressourcer til folkeskolerne. I kombination med et dalende børnefødselstal drænede det folkeskolerne for midler og kunne ses på de nedslidte skoler, som nogle forældre reagerede på ved at flytte deres børn til privatskoler.

Fra omkring år 2001 begyndte en tredje flugtbølge fra folkeskolen igangsat af bl.a. PISA-undersøgelsernes udbredelse, der gav håndgribelige tegn på, at folkeskolen i Danmark rent fagligt haltede bagefter. Og samtidig blev der åbnet en række muslimske friskoler op gennem 00’erne, der også øgede folkeskoleflugten. I dag er det især skolesammenlægninger, et fokus på den gode barndom og en konkurrencekultur, som indbærer, at man vil give sine børn en uddannelsesmæssigfordel ved at vælge en privatskole, der skubber flere og flere elever over til privat- og friskolerne. Og der er ikke mange tegn på, at udviklingen vil stoppe lige foreløbig.

”Min fornemmelse er, at mange forældre vælger friskoler ud fra tanken om, at småt er godt. Så hvis folkeskolerne bliver ved med at være så store, så vil jeg tro, at der fortsat er mange, der siger nej tak til folkeskolen. Og hvis prisen bliver ved med at være så lav på friskolerne, så er det også rigtig svært for folkeskolen at konkurrere,” siger Ning de Coninck-Smith med henvisning til, at egenbetalingen til friskolerne bliver holdt nede af det statslige tilskud på 75 pct. af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev, som de frie grundskoler modtager per elev.

Friskoler skal være sociale

Tilskuddet til privat- og friskolerne blev senest justeret med finanslovsaftalen for 2017, så det nu igen er oppe på 75 pct., der også var niveauet før VK-regeringen med Genopretningspakken i 2010 besluttede gradvist at sænke tilskuddet til 71 pct., som det har været helt frem til 2016.

Mens Marianne Jelved afviser at justere tilskuddet til privat- og friskolerne, er både SF og Socialdemokraterne klar til at gøre det som et led i at stoppe flugten fra folkeskolen. Begge partier siger, at de er i gang med at kigge på tilskudsordningen for bl.a. at finde ud af, hvordan man sikrer, at privat- og friskolerne hjælper med at tage et større socialt ansvar.

”Vi vil gerne ændre privatskolernes tilskud, så de får penge efter, om de løfter et socialt ansvar, for det står folkeskolen alt for alene med i dag. De friskoler og privatskoler, der tager mange børn fra en svær social baggrund, skal have mere tilskud, og dem, der ikke gør, de skal have markant mindre,” foreslår Jacob Mark.

Venstre er åbne overfor forslag om at gøre friskoletilskuddet mere socialt orienteret, f.eks. for at gøre det muligt for en lille friskole at optage handicappede børn, uden at friskolens pengekasse tømmes. ”Vi har en situation i friskolerne lige nu, hvor ikke alle børn har mulighed for at starte, fordi det er for dyrt for den enkelte skole at give den ekstra undervisning, et barn med ADHD eller autisme har brug for. Derfor har vi også skrevet ind i regeringsgrundlaget, at hvis man øger koblingsprocenten, skal det være øremærket til at inkludere flere børn med særlige behov,” siger Anni Matthiesen.

Tidligere har Liberal Alliance argumenteret for at hæve tilskuddet til 80 pct. Det bliver dog ikke med Dansk Folkepartis stemmer, siger partiets folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen.

”Der, hvor tilskuddet ligger nu, ligger det fint. Det skal ikke højere op,” siger han.

Forrige artikel Regionsdirektør: Regionsdirektør: "Vi styrer for meget og leder for lidt" Næste artikel Udenlandsk kapital sværmer om fremtidens danske unicorns Udenlandsk kapital sværmer om fremtidens danske unicorns
En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021?