Elevflugten fra folkeskolen sætter nye rekorder

Der er færre folkeskoler i Danmark end nogensinde, og en større andel elever, der i stedet går på privat- og friskoler. Flugten fra folkeskolen skal stoppes, siger bekymrede politikere.

Elevflugten fra den danske folkeskole fortsætter, og i hele landet lukker skolerne på stribe, mens flere og flere privatskoler og friskoler åbner i stedet. Faktisk har der aldrig været så få folkeskoler og så mange privat- og friskoler i Danmark som nu. Det viser den nyeste opgørelse fra Undervisningsministeriets institutionsregister. Og det vækker politisk bekymring.

Ikke mindst hos SF, hvor gruppeformand og undervisningsordfører Jacob Mark mener, at privat- og friskolerne i dag er nået op på en unaturlig stor udbredelse på bekostning af folkeskolen – og det kan have samfundsmæssige konsekvenser, advarer han.

”Jeg har længe været bekymret for udviklingen. Og for mig at se er grænsen nået. Det er en unaturlig stor tilslutning, friskolerne og privatskolerne har nu. De var ment som en mulighed til at lave et pædagogisk alternativ til folkeskolen. Og det skal de fortsat være, men de skal ikke være et alternativ, der vokser sig så stort. Det mener jeg ikke, er sundt for samfundet,” siger Jacob Mark.

Færre folkeskoler

Figur 1 | Forstør   Luk

Antallet af folkeskoler er styrtdykket med over 23 pct. siden år 2001, hvor der var registreret 1.683 folkeskoler i Danmark. I dag er der kun 1.289. Til gengæld er der kommet flere og flere fri- og privatskoler i samme periode, så der i dag er 556, ca. 20 pct. flere end i 2000.

Kilde: Undervisningsministeriets institutionsregister, 2016.

Antallet af privat- og friskoler er i dag rekordhøjt med i alt 556 skoler, hvilket er en stigning på cirka 20 pct. i forhold til de 459 privat- og friskoler, der var registreret i år 2000, der er det tidligste år med sammenlignelig statistik. Samtidig er antallet af folkeskoler i Danmark kommet ned på en historisk bundniveau sidste år med 1.289 skoler. Det er et fald på over 23 pct. sammenlignet med år 2001, hvor der i alt var 1.683 folkeskoler i Danmark. Se figur 1.

Udviklingen kan ikke alene bortforklares med, at folkeskolerne i landdistrikterne er slået sammen til større skoler med flere elever. Det er blot en lille del af forklaringen. For der er også en mindre andel af de danske skoleelever i de danske folkeskoler i dag end for 10 år siden, mens billedet for privat- og friskolerne er lige omvendt. De kan for 10. år i træk berette om fremgang i antallet af elever, og i mange tilfælde om bugnende ventelister, mens der til gengæld er færre, der vælger folkeskolen. I 2007 havde folkeskolerne i gennemsnit 81,4 pct. af de danske skoleelever, men den andel i dag er faldet til 76,9 pct. Det skyldes især friskolernes fremgang i samme periode fra 12,8 pct. til 16,7 pct. Se figur 2.

Det er en bekymrende udvikling, mener også Socialdemokratiet. For den danske folkeskole har en vigtig betydning for at sikre sammenhængskraften mellem forskellige grupper i samfundet, og den betydning bliver presset, når bestemte elevgrupper flygter fra folkeskoler til privatskoler, siger partiets friskoleordfører Daniel Toft Jakobsen.

Elevflugt fra folkeskolen

Figur 2 | Forstør   Luk

Folkeskolerne oplever år efter år faldende elevtal, mens fri- og privatskolerne for 10. år i træk har oplevet fremgang i antallet af elever. I 2007 gik 587.706 (81,4 pct.) danske skoleelever i en folkeskole. I 2016 var det tal faldet til 548.634 (76,9 pct.).


”Vi er bange for, at det vil gøre noget ubehageligt ved vores folkeskole, hvis den her udvikling fortsætter. Det skal jo ikke fortsætte ret mange år, før vi får rykket ved balancen mellem folkeskoler og privatskoler, så det bliver nogle bestemte elevgrupper, der vil blive tilbage i folkeskolen, og nogle andre bestemte grupper, der søger til friskolen, og så har vi fået et opdelt system,” siger han og understreger, at bekymringen ikke har noget at gøre med mistillid eller had til friskolerne.

”Det har derimod noget at gøre med en meget stor kærlighed til folkeskolen. Hvis den her udvikling fortsætter, vil vi i fremtiden risikere at få en folkeskole, der i mindre grad er for hele folket og i mindre grad et sted, hvor børn mødes på kryds og tværs uafhængigt af deres forældres baggrund,” siger Daniel Toft Jakobsen.

SF advarer mod, at flugten fra folkeskoler til privatskoler allerede truer fællesskabet i samfundet.

”Det, der bekymrer mig allermest med privatskolerne, er, at folk fra samme indkomstlag klumper sig sammen f.eks. på privatskoler i København, eller at folk med samme religiøse overbevisning klumper sig sammen på f.eks. muslimske og kristne friskoler, for det betyder, at vi får et samfund, hvor fællesskabet smuldrer, fordi folk deler sig op. Det, folkeskolen kan, er at få folk til at mødes på tværs,” siger Jacob Mark, der kalder folkeskolen den vigtigste institution i Danmark.

Det rekordhøje antal privat- og friskoler er dog ikke noget, der bekymrer regeringspartiet Venstre.

”Jeg synes lidt, de ser spøgelser. Forældrene gør jo bare brug af deres frie skolevalg, og det synes jeg er fint. Selvfølgelig skal vi følge udviklingen, og det gør vi også hele tiden. Men som det er nu, bekymrer det mig ikke,” siger undervisningsordfører Anni Matthiesen (V).

”At der nogle gange opstår en friskole, når kommunen lukker en lokal folkeskole, det synes jeg da er positivt set med forældrebrillerne,” tilføjer hun.

Jelved peger på kommunerne

De radikales undervisningsordfører, Marianne Jelved, er noget mere lunken over for den svigtende tilslutning til folkeskolen. Men hun mener, at det er kommunalbestyrelsernes opgave at rette op på den skæve udvikling.

”Folkeskolen er en af de mest betydningsfulde institutioner for samlingskraften i samfundet. Derfor synes jeg også, at det er en ærgerlig udvikling. Men jeg peger først og fremmest på kommunalbestyrelserne. Det er dem, der skal sikre den bredt funderede folkeskole i praksis,” siger Marianne Jelved og uddyber sin kritik:

”Det, der ofte sker, er, at kommunen lukker en folkeskole, og det afføder en meget stor vrede blandt forældrene, som derfor åbner en friskole. Og det undrer mig virkelig, at kommunalpolitikerne ikke gør sig mere umage for at inddrage forældrene i en dialog om, hvilken skolestruktur der er hensigtsmæssig,” siger hun og peger på, at kommunernes skolesammenlægninger i mange tilfælde er sket ud fra et overoptimistisk økonomisk rationale om besparelser ved stordriftsfordele, som en omdiskuteret rapport fra CEPOS viste for nogle år siden.

Folkeskoleordfører for Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen, er ikke så bekymret over udviklingen.

”Flere steder her på Fyn går der mellem 20-30 pct. i friskoler. Det har man aldrig set som et problem. Og derfor synes jeg ikke, at en tilslutning på 16-17 pct. til privat- og friskoler på landsplan er noget problem,” siger han.

I det omfang enkelte kommuner opfatter elevafgangen fra folkeskolen som et problem, opfordrer Alex Ahrendtsen dem til at tage ved lære af friskolerne.

”Der er en klar pædagogisk retning, der er forældreengagement, og der er disciplin, så eleverne trives, fordi der er nogle tydelige rammer. Det tror jeg, at kommunerne og folkeskolerne kan lære af friskolerne,” siger han og peger ligesom Marianne Jelved dermed på, at kommunalpolitikerne har ansvaret for elevflugten.

”Jeg bakker fortsat op om, at kommunerne har ansvaret for folkeskolen. Men så skal de også leve op til det ansvar. Og der mener jeg f.eks., at Københavns Kommune har svigtet folkeskolen. Det er en af grundene til elevflugten til privatskolerne. Folk stemmer med fødderne, så hvis de ikke er tilfredse, går de et andet sted hen,” siger Alex Ahrendtsen.

Men Marianne Jelved afviser meget klart, at flugten fra folkeskolen er et udtryk for, at folkeskolen skulle være upopulær.

”Jeg mener ikke, at det her er et fravalg af folkeskolen. Folkeskolen er generelt set ikke upopulær. Det er mere et fravalg af, at ens børn skal flytte sig rigtig langt, fordi kommunen har lagt skoler sammen. Så det er et valg dikteret af bopæl og skoleadresse, og derfor er det et kommunalt politisk anliggende,” siger Marianne Jelved og afviser dermed, at folketinget skal ændre lovgivningen på området. Og så tilføjer hun, at elevflugten fra folkeskolerne formentlig bremses, når flere skoler har indfaset skolereformen helt.

Og det er Venstre enig i.

”Jeg mener stadig, vi har fået skabt en rigtig god folkeskolereform, og så kan det jo være, at vi om nogle år vil se folk søge den modsatte vej, fordi vi har fået endnu stærkere folkeskoler,” siger Anni Matthiesen.

Tre bølger skoleflugt

Om folkeskolereformen har en indflydelse på den igangværende elevflugt fra folkeskolerne til privatskolerne, er meget svært at vurdere videnskabeligt, påpeger skolehistoriker og professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Ning de Coninck-Smith.

”Der er meget stor usikkerhed om, hvorvidt der er sket en yderligere flugt fra folkeskolen på grund af folkeskolereformen. Men der er næppe tvivl om, at der i de senere år i mange landdistrikter er sket mange friskoleoprettelser på grund af sammenlægninger af folkeskoler, hvor udsigten til en øget transporttid i kombination med længere skoledage har fået nogle forældre til at reagere ud fra nogle værdier om den gode barndom, hvor der skal være tid til leg,” siger hun og fremhæver den kraftige stigning i friskolerne på Lolland som eksempel på netop det.

Folkeskoleflugten de sidste 10 år har da også været kraftigst i Region Sjælland, hvor tilslutningen til folkeskolen siden 2007 er faldet med 5 procentpoint til et gennemsnit på omkring 75 pct. i dag. Bevægelsen sker dog i hele landet. Kun i Region Nordjylland kan folkeskolerne fortsat mønstre over 80 pct. af skoleeleverne, der plejede at være normen i alle regioner for bare 10 år siden. Se figur 3.

Samme trend i hele landet

Figur 3 | Forstør   Luk

I alle fem regioner i Danmark er der sket en elevflugt fra folkeskolen til privat- og friskolerne. I Region Sjælland er udviklingen kraftigst.

Kilde — Danmarks Statistik.

Selv om de officielle statistikker ikke rækker helt så langt tilbage, så er antallet af folkeskoler i dag ikke kun det laveste i nyere tid, men formentlig også lige siden betegnelsen ”folkeskolen” første gang blev brugt i lovgivningen i slutningen af 1800-tallet.

”Statistikkerne viser meget klart, at det fortsat går nedad for folkeskolerne og opad for de frie grundskoler. Men den udvikling er jo ikke kommet fra den ene dag til den anden,” siger Ning de Coninck-Smith, der var medforfatter til sidste bind i fembindsværket ”Dansk skolehistorie”, der sidste år vandt prisen for årets historiske bog.

Hun forklarer, at udviklingen er sket gradvist, og at man i fagkredse taler om tre store historiske bølger, der har sat skub i flugten fra folkeskolen. Den første bølge kom i 1970’erne, hvor nogle forældre i stigende grad begyndte at fravælge folkeskolen til fordel for et ideologisk alternativ. Og det var groft sagt enten et marxistisk eller kristent skolealternativ.

”Det handler jo også om, at kristendommen blev skrevet ud af folkeskolens formålsparagraf, og derfor er mange kristne friskoler oprettet i den periode,” påpeger Ning de Coninck-Smith.

I 1980’erne ramte anden flugtbølge, som mest var foranlediget af, at der til trods for en velstandsstigning i samfundet blev givet relativt set få ressourcer til folkeskolerne. I kombination med et dalende børnefødselstal drænede det folkeskolerne for midler og kunne ses på de nedslidte skoler, som nogle forældre reagerede på ved at flytte deres børn til privatskoler.

Fra omkring år 2001 begyndte en tredje flugtbølge fra folkeskolen igangsat af bl.a. PISA-undersøgelsernes udbredelse, der gav håndgribelige tegn på, at folkeskolen i Danmark rent fagligt haltede bagefter. Og samtidig blev der åbnet en række muslimske friskoler op gennem 00’erne, der også øgede folkeskoleflugten. I dag er det især skolesammenlægninger, et fokus på den gode barndom og en konkurrencekultur, som indbærer, at man vil give sine børn en uddannelsesmæssigfordel ved at vælge en privatskole, der skubber flere og flere elever over til privat- og friskolerne. Og der er ikke mange tegn på, at udviklingen vil stoppe lige foreløbig.

”Min fornemmelse er, at mange forældre vælger friskoler ud fra tanken om, at småt er godt. Så hvis folkeskolerne bliver ved med at være så store, så vil jeg tro, at der fortsat er mange, der siger nej tak til folkeskolen. Og hvis prisen bliver ved med at være så lav på friskolerne, så er det også rigtig svært for folkeskolen at konkurrere,” siger Ning de Coninck-Smith med henvisning til, at egenbetalingen til friskolerne bliver holdt nede af det statslige tilskud på 75 pct. af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev, som de frie grundskoler modtager per elev.

Friskoler skal være sociale

Tilskuddet til privat- og friskolerne blev senest justeret med finanslovsaftalen for 2017, så det nu igen er oppe på 75 pct., der også var niveauet før VK-regeringen med Genopretningspakken i 2010 besluttede gradvist at sænke tilskuddet til 71 pct., som det har været helt frem til 2016.

Mens Marianne Jelved afviser at justere tilskuddet til privat- og friskolerne, er både SF og Socialdemokraterne klar til at gøre det som et led i at stoppe flugten fra folkeskolen. Begge partier siger, at de er i gang med at kigge på tilskudsordningen for bl.a. at finde ud af, hvordan man sikrer, at privat- og friskolerne hjælper med at tage et større socialt ansvar.

”Vi vil gerne ændre privatskolernes tilskud, så de får penge efter, om de løfter et socialt ansvar, for det står folkeskolen alt for alene med i dag. De friskoler og privatskoler, der tager mange børn fra en svær social baggrund, skal have mere tilskud, og dem, der ikke gør, de skal have markant mindre,” foreslår Jacob Mark.

Venstre er åbne overfor forslag om at gøre friskoletilskuddet mere socialt orienteret, f.eks. for at gøre det muligt for en lille friskole at optage handicappede børn, uden at friskolens pengekasse tømmes. ”Vi har en situation i friskolerne lige nu, hvor ikke alle børn har mulighed for at starte, fordi det er for dyrt for den enkelte skole at give den ekstra undervisning, et barn med ADHD eller autisme har brug for. Derfor har vi også skrevet ind i regeringsgrundlaget, at hvis man øger koblingsprocenten, skal det være øremærket til at inkludere flere børn med særlige behov,” siger Anni Matthiesen.

Tidligere har Liberal Alliance argumenteret for at hæve tilskuddet til 80 pct. Det bliver dog ikke med Dansk Folkepartis stemmer, siger partiets folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen.

”Der, hvor tilskuddet ligger nu, ligger det fint. Det skal ikke højere op,” siger han.

Forrige artikel Regionsdirektør: Regionsdirektør: "Vi styrer for meget og leder for lidt" Næste artikel Udenlandsk kapital sværmer om fremtidens danske unicorns Udenlandsk kapital sværmer om fremtidens danske unicorns

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.