Emotionel intelligens kan være dit mest undervurderede ledelsesværktøj

Tanken ligger måske lige for: Hvis de ansatte i en virksomhed bare er fagligt dygtige nok, så vil det resultere i forretningsmæssig succes. Men i praksis forholder det sig bare ikke altid sådan. Selv virksomheder med lynskarpe talenter kan være præget af mistrivsel og dårlig performance. Hvorfor? Måske fordi de mangler emotionel intelligens.
Kombinationen af faglig dygtighed og emotionel dygtighed har i mange år været en videnskabeligt dokumenteret opskrift på succes. Altså kombinationen af den såkaldte IQ (faglig intelligens) med EI (emotionel intelligens). Det kan man læse i både forskning, undersøgelser, artikler og ikke mindst se i cases fra virkeligheden.
Sådan går du i gang med at arbejde med emotionel intelligens i lederteamet:
- Sørg for, at den øverste ledelse er 100 procent enige og anerkender arbejdet med emotionel intelligens.
- Arbejd med at uddanne ledelsen i selvindsigt.
- Topledelsen sætter standarden. Ikke på power points eller hjemmesider eller i e-mails, men med adfærd. Hvis blot én ikke er villig til at ’walk-the-talk’, så glem det. Gå tilbage til punkt 1.
- Som leder, uanset niveau, husk på: Teamet er ikke til for dig. Som leder er du til for teamet. Det er et af de sværeste mindset-skift og et af de allermest afgørende for at skabe exceptionelle resultater.
- Medarbejderne skal være den ubetingede førsteprioritet. Drøft hver uge med medarbejderne, hvad I som ledelse kan gøre for dem. Og eksekver herefter på det.
- Den amerikanske bestsellerforfatter og organisationsrådgiver Daniel Coyle siger i én sætning, hvordan man skaber succes: ”Have huge intolerance towards brilliant jerks”. Du kan have en nok så dygtig leder eller medarbejder, men har vedkommende en skadelig effekt på den ønskede kultur, skal der gribes ind.
- Lyt for at forstå. Tro på de bedste intentioner i folk, og vær nysgerrig på andre folks perspektiver.
Kilde: Mikkel Severin
Set i det lys kan det derfor undre, at alle virksomheder ikke bare følger opskriften. Det skyldes måske, at emotionel intelligens aldrig har fået samme status som den faglige intelligens, forklarer Mikkel Severin. Han lever af at rådgive organisationer, undervise ledere og holde foredrag om brugen af emotionel intelligens.
I mange år arbejdede Mikkel Severin selv med fusion og opkøb af virksomheder, og hans udgangspunkt for at dykke ned i emotionel intelligens var en interesse for, hvordan de allermest succesrige virksomheder i verden arbejder. De såkaldte: ‘Top One Percent’.
”Der er to kriterier for succes, og de er altid til stede hos Top One: En virksomhed skal være smart, og så skal den være sund. Men jeg oplever, at de fleste virksomheder i dag primært fokuserer på at være smarte i den forståelse at, de skal have styr på deres strategi, deres marketing, deres økonomi, deres kundeservice og digitaliseringen, mens der er meget mindre fokus på at være en sund virksomhed,” siger Mikkel Severin.
De her menneskelige dynamikker agerer simpelthen som en multiplikatoreffekt for alle de smarte kompetencer, og derfor kan man få en virkelig stejl resultatkurve ud af at arbejde med emotionel intelligens.
Mikkel Severin
CEO hos Mind Control, ledelsesrådgiver og underviser.
En sund virksomhed er karakteriseret ved minimal grad af politik, minimal grad af forvirring, høj moral, høj produktivitet og lav medarbejder-turnover. Og de faktorer kommer af, at virksomheden har sunde, menneskelige dynamikker og et enigt topteam.
”De her menneskelige dynamikker agerer simpelthen som en multiplikatoreffekt for alle de smarte kompetencer, og derfor kan man få en virkelig stejl resultatkurve ud af at arbejde med emotionel intelligens,” forklarer Mikkel Severin.
Han påpeger, at forskellige undersøgelser fra Harvard University viser, at ‘sunde’ virksomheder med trivsel og en stærk kultur vækster nettoindkomsten markant mere end der, hvor der er mistrivsel og demotiverede medarbejdere. I et enkelt tilfælde viser væksten 755 procentpoint mere i en sund virksomhed over en 11-års periode, end i en usund virksomhed.
Frygt og usikkerhed gør folk dummere
Vil du have adgang til Mandag Morgen?
Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.




