En illusion om kontrol

Ved at foregive at der er styr på alting, slider politikere, erhvervsfolk og embedsværk på den tillid, som er afgørende for at løse Danmarks udfordringer. I sidste ende har vi nemlig ikke styr på særlig meget.

Forleden var jeg til Dansk Erhvervs Årsdag 2012 i Bella Centret. Omkring 1.100 erhvervsfolk var samlet til alvorlige miner, høflig mingling og den rituelle kanonisering af flere skattelettelser. Stor som lille inden for servicegrenen af dansk erhvervsliv var mødt op sammen med et stort slæng af borgerlige politikere, der rutineret cruisede rundt blandt de potentielle velyndere med villige håndtryk og hurtige smil.

På mange måder et fint og velorkestreret arrangement, men som en af de få deltagere uden slips var det også påfaldende, hvor meget energi, der blev brugt på at udstråle, at man havde styr på det hele. Fra deltagernes mørke jakkesæt, stramme slips og gråsprængte tindinger til den gennemgående iscenesættelse i mørkeblå med traditionel konferenceopstilling og en tætpakket serie af oplæg uden skyggen af deltagerinvolvering.

Intet var overladt til tilfældighederne.

Hvilket imidlertid kom til at stå i skærende kontrast til dagens første indlæg. Den nyudnævnte formand for Produktivitetskommissionen (et fantastisk navn på sådan en retro, Anker Jørgensen-agtig måde) Peter Birch Sørensen slog sagligt og med en charmerende underspillet humor fast, at der ikke har været styr på skidtet siden midten af 90’erne.

Den danske produktivitet er faldet ned gennem feltet, og vi ligger nu og roder rundt i det pinligt dårlige selskab sammen med Spanien og Italien. Fortidens styrkeposition og konkurrenceevne er formøblet, og vækstmotoren er gået i stå. Svenskerne er for længst løbet fra os.

[quote align="left" author=""]En lidt træt statsminister og en finansminister i bedemandssort jakkesæt forsøgte med alvorlige miner og lav stemmestyring at slå fast, at de røde havde styr på det. De fremstod næsten demonstrativt mere borgerlige end den forhenværende finansminister[/quote]

Desværre leverede Peter Birch Sørensen ikke en syndebuk. Det havde det været dejligt bekvemt, hvis vi kunne lægge fortidens synder bag os med et rask lille soningsoffer.

Men da ingen syntes oplagte at pålægge den kollektive skyld, fik fortidens katastrofale styringssvigt lov til at hænge truende i konferencesalens iltfattige luft. Mange rystede afvæbnende på hovedet eller prøvede at lette stemningen med et lille opgivende smil til sidemanden. Inderst inde vidste de fleste i salen, at en stor del af ansvaret var deres.

De havde ikke haft styr på det, mens tiderne var gode. Det, der skulle have været styrkepositioner i dag, var blevet formøblet i højkonjunkturens selvsving, kortsigtet salgsrus og drømme om at købe hele verden.

Der var også fint politisk besøg på årsdagen. En lidt træt statsminister og en finansminister i bedemandssort jakkesæt forsøgte med alvorlige miner og lav stemmestyring at slå fast, at de røde havde styr på det. De fremstod næsten demonstrativt mere borgerlige end den forhenværende finansminister Claus Hjort Frederiksen, der også var mødt op. Han forsøgte med sarkasme at undvige det faktum, at den tidligere Fogh-regeringen vel nok var dem, der måske havde haft allermindst styr på sagerne.

Jeg kom til at tænke på Mikael Simpsons hitnummer ”Jeg sidder fast”, som handler om den til tider hårfine grænse mellem at have ”styr på lortet” eller ”lort på styret”. Og at den styrepind, som den tidligere regering overlod til den nye, næppe var helt fri for ubehageligheder.

[quote align="right" author=""]Det er nemlig farligt at foregive, at man har styr på tingene, hvis det ikke er tilfældet. Det stjæler opmærksomhed og fokus, og skaber også mistillid og isolation.[/quote]

Det ville være et afgørende skridt fremad, hvis de selvsikre erhvervsfolk, landets førende embedsfolk og den politiske adel ville begynde at indrømme, at de har knap så meget styr på det hele, som de foregiver. At det bliver stedse sværere at overskue og navigere i en kompleks globaliseret verden, og at det med selv de bedste regnemodeller er stort set umuligt at lave gode forudsigelser, når vi ser blot få år eller sågar måneder frem.

At de ville punktere illusionen om, at alverden kan sættes på tal, gennemregnes, budgetteres og omsættes til implementerbare planer. At de ville droppe valgløfter på forventet efterbevilling og den maskerade, der dagligt opføres for pressen, kreditvurderingsinstitutter og deres eget bagland.

Det er nemlig farligt at foregive, at man har styr på tingene, hvis det ikke er tilfældet. Det stjæler opmærksomhed og fokus, og skaber også mistillid og isolation. Og netop tillid er det moderne samfunds og den moderne effektive organisations væsentligste smøring.

Vi har brug for en tillidsbaseret kultur, som muliggør effektiv arbejdsdeling, specialisering, innovation og derved højere produktivitet. Og tillid forudsætter åbenhed – også om de udfordringer, man står overfor.

Derfor virkede det helt tragikomisk at sidde i salen i Bella Centret og opleve, at den tillid, som skulle være en afgørende del af løsningen på Danmarks udfordringer, blev undermineret af behovet for at opretholde den teflonglatte illusion af, at vi har fuldstændigt styr på det hele.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Glem væksten – og få vækst Næste artikel Kan tænketanke gøre politik mindre forudsigelig?

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.