Skat (indkomst)

Skat kommer til at spille en hovedrolle. Løkke gik til valg på at sænke skatten for folk med laveste indkomster. Han har også en ambition om at sænke topskatten 5 procentpoint. En skattereform, der lever op til intentionerne i regeringsgrundlaget med lettelser i både top og bund, kan ifølge svar fra Finansministeriet løbe op i over 9 mia. kr. Løkke er tvunget til at finde mærkbare skattelettelser for at få indre fred i den blå familie. Liberal Alliance er gået all in på at få lettet topskatten. Partiet ser gerne hele topskatten afskaffet men betragter en halvering som ”et godt skridt på vejen”. Det vil koste ca. 4 mia. kr. LA’s forslag om at lette skatten i bunden med 10.000 kr. til alle i arbejde anslås at koste 22 mia. kr. De radikale vil også have lettelser i både top og bund.

Erhvervsorganisationerne presser også på for lettelser. DI vil f.eks. have topskatten afviklet frem mod 2025 og have loftet over beskæftigelsesfradraget afskaffet. Før sommerferien foreslog Løkke dog det stik modsatte. Han ville hæve bundskatten med over 1 mia. kr. om året for at lukke noget af hullet i PSO-afgiften.

Dertil kommer regeringens nye redningsplan for at redde det skandaleramte Skat. Efter flere års nedskæringer er bundet gået ud af Skat, og regeringen vil nu tilføre ekstra 7 mia. kr. de kommende år og ansætte flere folk.

Skat (bolig)

Boligskatten bliver også et hovedtema. SKAT’s fejlagtige ejendomsvurderinger har kostet boligejere masser af penge. Derfor skal der laves et nyt system med mere retvisende vurderinger. Det kan kombineres med en boligskattereform. Vismændene og andre økonomiske eksperter opfordrer regeringen til at droppe skattestoppet, da det er dyrt for statskassen. En afskaffelse vil give en ekstra milliardindtægt til de offentlige pengekasser hvert år. De radikale vil også tage et opgør med skattestoppet for boligejere. Men specielt LA og de konservative går den modsatte vej. De konservative vil fjerne begge ejendomsskatter – grundskyld og ejendomsværdiskat. Det er dyrt. De to boligskatter giver tilsammen et provenu på mere end 40 mia. kr. om året. Forslaget skal finansieres ved at udfase rentefradraget og indføre en skat på det overskud, man eventuelt får, når man sælger sin ejendom og forlader ejendomsmarkedet. LA vil fastfryse grundskylden i kroner og ører og have SKAT til at tilbagebetale forkert opkrævet grundskyld. Det koster ifølge LA 7 mia. kr. Hvordan regeringen og Socialdemokraterne forholder sig til skattestoppet frem mod 2025, bliver en af de største jokere.

Skat (erhverv)

Regeringen vil blive mødt med krav fra partierne om bl.a. at sænke selskabsskatten, droppe iværksætterskatten og fjerne arveafgiften. Specielt debatten om at sænke selskabsskatten yderligere vil formentlig blusse op, da Storbritannien arbejder på at sænke sin selskabsskat som et resultat af Brexit. En nedsættelse af selskabsskatten til 12,5 pct., som LA har foreslået, koster ca. 14 mia. kr. Regeringen har bebudet en reform af erhvervsbeskatningen, når et ekspertudvalg er kommet med sine anbefalinger. Udvalget skulle være færdigt her i august, men det er nu udskudt til senere. Og derfor er det tvivlsomt, om udvalgets anbefalinger bliver en del af efterårets forhandlinger. Her kan der vente en regning på et tocifret milliardbeløb.

Brexit

Ingen ved, hvor stor regningen præcis bliver. Men at der kommer en regning som følge af Storbritanniens farvel til EU, er der ingen tvivl om. Regeringens 2025-plan vil formentlig give et mere konkret bud på de økonomiske konsekvenser af Brexit. Økonomiske eksperter forventer, at Brexit sænker det økonomiske råderum med milliarder af kroner. Det betyder dermed færre penge til skattelettelser. Men vi skal mange måneder frem, før vi kender de reelle økonomiske konsekvenser.

PSO

EU har erklæret PSO-afgiften ulovlig. Derfor skal der findes en alternativ model, der kan indfases fra næste år. Afgiften ville have indbragt over 6 mia. kr. til næste år. Nu skal de penge findes på en anden måde og årene frem. De konservative foreslår f.eks. at afskaffe den grønne check, der i dag giver lav- og middelindkomstgrupper en økonomisk kompensation for tidligere afgiftsforhøjelser. Men det er ikke nok til at dække hele regningen. Så regeringen må grave endnu dybere i lommerne.

Forsvaret

Løkke har foretaget et bemærkelsesværdigt kursskifte. Regeringen har gentagne gange siden folketingsvalget sidste år afvist at sætte flere penge af til forsvaret. Men under NATO’s topmøde i Warszawa i juli erklærede han sig parat til at afsætte flere penge til forsvaret i det næste forsvarsforlig, der løber fra 2018 og fem år frem. Hvis Danmark skal indfri NATO-landenes målsætning om at bruge 2 pct. af BNP på forsvarsudgifter – som DF og de konservative opfordrer til – vil det betyde en ekstra årlig udgift på ca. 15 mia. kr.

Sikkerhedspakke

Regeringen har afsat et ekstra ”milliardbeløb” i sin 2025-plan til politiet, forsvaret og efterretningstjenesterne for at styrke den nationale sikkerhed. Det oplyste Løkke efter Venstres sommergruppemøde for nylig. Hvor mange milliarder kroner, det drejer sig om, og hvordan sikkerhedspakken skal finansieres, gav Løkke ikke svar på. Men det vil fremgå af 2025-planen.

Udlændingestramninger

Dansk Folkeparti møder op til de økonomiske forhandlinger med en stribe barske krav til regeringen om at få strammet udlændingelovgivningen. Partiet vil bl.a. gøre grænsekontrollen permanent, lave en ny strategi for hjemsendelse og tage et opgør med de internationale konventioner. Det kan give masser af ballade internt i blå blok. Løkke kan komme til at trække store veksler på sin politiske kapital, hvis han sætter sig i spidsen for en reform af de internationale flygtningekonventioner eller vil have danske forbehold.

Velfærdsudgifter

Det stigende antal ældre, børn og flygtninge lægger ekstra stort beslag på de offentlige udgifter de kommende år. Et af de store politiske slagsmål bliver, hvor mange flere penge der skal sættes af til henholdsvis skattelettelser og velfærd de kommende år. Ifølge den nuværende 2020-plan må det offentlige forbrug højst stige med 0,5 pct. om året frem til 2020 – svarende til 10 mia. kr. Samtidig fremgår det af et svar fra Finansministeriet, at der er et økonomisk råderum på ca. 30 mia. kr. i perioden 2021-2025. Altså tilsammen ca. 40 mia. kr. frem mod 2025. De penge kan reelt bruges til skattelettelser. Problemet er bare, at det stigende antal ældre, børn og flygtninge alene lægger beslag på 0,8 pct. – eller 17 mia. kr. – bare frem mod 2020. Og denne tendens vil fortsætte frem mod 2025. Det sluger altså en stor del af de ekstra penge. Vælger regeringen at puste råderummet for skattelettelser op ved at forudsætte offentlig nulvækst helt frem til 2025, kan det betyde massive forringelser af børnehaver, sygehuse og folkeskoler.

Fattigdomsydelser

Stop for den nye lave integrationsydelse, kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen. Sådan lyder opfordringen til regeringen fra især de radikale og Enhedslisten. Det vil koste milliarder af kroner at afskaffe disse ordninger. De radikale vil finansiere det ved at fremrykke pensionsalderen. Enhedslisten vil skaffe 5 mia. kr. årligt ved at indføre en millionærskat.

Velfærdsbidrag

Flere voksne i daginstitutioner, frokost i folkeskolen, bedre arbejdsmiljø og andre velfærdsinitiativer for 6 mia. kr. årligt – eller 60 mia. kr. over de næste 10 år tilsammen. Sådan lyder kravet fra SF. Pengene skal komme ved dels at indføre en ny midlertidig skat – et såkaldt velfærdsbidrag – svarende til 50 kr. om måneden for en typisk LO-arbejder og ved at stramme kursen over for skattesnyd.

Uddannelse

De røde partier vil investere i uddannelse. De radikales partileder, Morten Østergaard, møder op til forhandlingerne med krav om at afsætte en ”fremtidsmilliard” hvert år. Pengene skal bruges til investeringer i børns opvækst, uddannelse og forskning. Socialdemokraterne går samme vej. Partiet kommer med en reform af opkvalificeringsindsatsen, der skal klæde ufaglærte bedre på til fremtidens globaliserede arbejdsmarked. Ledige skal have højere dagpenge under uddannelse, alle skal have en praktikplads, og erhvervsuddannelserne skal styrkes ved bl.a. at annullere regeringens besparelser af erhvervsuddannelserne på godt 1 mia. kr. fra 2017 til 2019.

Kræftplan

Der skal investeres i flere skannere og strålekanoner for at sikre en hurtig og effektiv behandling af det stigende antal kræftpatienter. Kræftpatienter skal også fremover have tildelt én læge, som er ansvarlig for behandlingsforløbet. Regeringens bud på en ny kræftpakke koster 1,5 mia. kr. over de næste fire år.