En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

Af Robin Vickery, projektchef i Copenhagen Dome – Videnscenter for Socialøkonomi

Der er en vision i den offentlige sektor, som stort set alle er enige om. Den går under overskriften tidlig indsats. Visionen er i al sin enkelhed, at vi skal sætte ind, før det går galt. Vi må støtte børn og familier, før de for alvor får brug for hjælp, og før de bliver en tung post på statens budgetter.

Argumentet er, at hvis vi sætter ind tidligt, er det godt for samfundsøkonomien, og det er især godt for de børn, der kommer på rette kurs i tilværelsen og dermed undgår en social deroute senere i livet. Kort sagt: jo tidligere, jo bedre! Sådan argumenterer mange stærke stemmer på de store velfærdsområder. De argumenterer for en forebyggende og tidlig indsats.

Selv blandt fagfolk, der repræsenterer de ældre målgrupper, lader der ikke til at være den store modstand mod denne vision. Måske fordi det er svært at være uenig i grundideen: Hvorfor vente med at sætte ind, til de sociale problemer og personlige skæbner er kørt af sporet?

En forsker, der har givet næring til denne vision, er nobelprismodtageren James Heckman. Et af hans centrale bidrag er forskningen i tidlige sociale indsatsers afkast over et helt livsperspektiv.

Heckman analyserer blandt andet studier tilbage fra 1970’erne, der evaluerer sociale programmer for børn under fem år. Han viser, at hvis vi i en tidlig alder styrker udsatte børns læring og udvikling, kan det have en varig og stor effekt på børnenes videre udvikling, og at det er en god investering for samfundet. Heckman når frem til, at de tidlige indsatser fra nul til fem år tjener sig selv hjem mere end syv gange.

Heckman går derfra videre og ser på indsatser til børn i skolealderen, f.eks. effekten af at reducere klassekvotienter. Men her når han frem til, at afkastet er mindre, og det er tvivlsomt, om det kan betale sig. Tilsvarende finder han endnu lavere afkast for indsatser rettet mod voksne.

Heckman-kurven

Med afsæt i disse studier har Heckman udarbejdet den såkaldte Heckman-kurve. Det er en stiliseret kurve, der generaliserer hans pointer omkring gevinsterne ved at sætte ind tidligt i børnenes liv. Se figur 1.

Kurven illustrerer, at jo tidligere i livet vi sætter ind, desto større er samfundets afkast. Det gælder ikke blot de første leveår. Det allerstørste afkast for samfundet opnås, hvis vi sætter ind allerede i den prænatale fase, altså inden barnets fødsel.

Heckman-kurven har været en stærk inspirationskilde blandt beslutningstagere i Danmark. Det er ikke usædvanligt, at der refereres til den i kommunale budgetforhandlinger, når der skal prioriteres mellem børne- og voksenområdet.

Ligeledes har kommunerne nedsat specialiserede enheder for tidlig indsats, de har gennemført politiske temadrøftelser, udgivet bøger, igangsat nationale programmer og lanceret strategier. Alt sammen initiativer, hvor der med afsæt i Heckman-kurven argumenteres for en tidlig indsats.

Pernille Rosenkrantz-Theil og Anne Halsboe-Jørgensen er for nylig gået et skridt videre. De foreslår i en debatbog, at vi med udgangspunkt i Heckman-kurven skal udvikle en generaliseret regneregel, således at børns alder lægges til grund for, hvordan vi værdisætter offentlige indsatser, så det grundlæggende bliver "billigere” at bruge ressourcer på de helt små børn.

Baseret på halvtreds år gamle indsatser

Også internationalt har Heckmans resultater haft stor indflydelse. I USA har de medvirket til, at store såkaldte prekindergarten-programmer er blevet iværksat. Det er sociale programmer rettet mod børn under fem år.

Det videnskabelige grundlag for disse programmer er imidlertid blevet udfordret. Toneangivende amerikanske forskere har kritiseret, at James Heckman drager sine konklusioner på baggrund af meget få studier, der er gennemført tilbage i 60’erne og 70’erne. Kritikken går på, at studier, der er mere end halvtreds år gamle, næppe er sammenlignelige med de prekindergarten- indsatser, der i dag implementeres i USA.

Diskussionen om, hvorvidt resultaterne kan overføres, er ikke mindre interessant i en dansk sammenhæng. Springer vi til velfærdsindsatser i en nordisk samfundsmodel anno 2019, så må vi gå ud fra, at det er endnu mere usikkert, om resultaterne kan overføres.

Studie sætter spørgsmålstegn ved kurven

Heckman-kurven er grundlæggende "håndtegnet” og skal illustrere en generel lovmæssighed.

Men et studie foretaget af Tony Burton og David Rea fra New Zealand tyder på, at den ikke holder til en empirisk efterprøvning. Burton er økonomisk chefrådgiver i New Zealands finansministerium og ph.d. i økonomi, mens Rea er rådgiver for landets socialministerium og tilknyttet Victoria University som underviser.

 Deres resultater viser, at kurven slet ikke er så tydelig, når man tager afsæt i et større datasæt.

De har analyseret data fra den store WSIPP-database (Washington State Institute for Public Policy), der af mange anses for en af de fagligt mest robuste databaser over evidensbaserede indsatser og deres samfundsøkonomiske konsekvenser.

Det, de gjorde, er egentlig ret simpelt. De så på de samfundsøkonomiske gevinster ved de forskellige evidensbaserede indsatser og fordelte dem på aldersgrupper.

Det, de fandt, var først og fremmest en omgang rod. Se figur 2.

Figuren viser de mange indsatser fra WSIPP-databasen fordelt på alder og det samfundsmæssige cost-benefit-forhold. Som man kan se, matcher billedet ikke just den stiliserede Heckman-kurve med de rene linjer. Faktisk er Heckman-kurven måske slet ikke en kurve.

Den markerede linje viser det gennemsnitlige cost-benefit-forhold for samfundet. Som det kan ses, er der ikke en klar sammenhæng, der viser, at jo lavere alder, desto højere afkast. I de tidlige år er tendensen faktisk den omvendte.

En etableret sandhed

Heckman-kurven er blevet lidt af en etableret sandhed i den offentlige sektor. Ingen stiller umiddelbart spørgsmålstegn ved den. Måske skyldes det, at afsenderen er en nobelprismodtagende økonom.

Heckman er naturligvis højt respekteret i det videnskabelig miljø og har opnået en status blandt beslutningstagere, som er få forskere forundt. Spørgsmålet er, om denne status har gjort os mindre tilbøjelige til at stille et simpelt kritisk spørgsmål: Er det empiriske grundlag i orden?

Som de to newzealandske forskere selv forklarede, da jeg kontaktede dem, har de været overraskede over, hvad deres resultater viste, men også over den beskedne interesse for resultaterne:

"I betragtning af hvor indflydelsesrig Heckman-kurven er blevet i politiske kredse, blev vi meget, meget overraskede, da vi først analyserede datasættet fra Washington State Institute of Public Policy. I modsætning til Heckman-kurven viser datasættet ikke nogen sammenhæng mellem alder og programmernes cost-benefit-forhold.

I og med at vi efterprøver en amerikansk forskers hypotese og anvender et amerikansk datasæt, så har vi været overraskede over, at amerikanske tidsskrifter har været tilbageholdende med at peer-reviewe vores artikel. Der er en generel modstand imod at udfordre ’human capital theory’, og det har været svært at få folk til at adressere problemerne med Heckman-kurven.

Samtidig er det vigtigt at være forsigtig med disse data, og vi håber, at andre forskere vil se på vores resultat og måske gentage undersøgelsen med andre datasæt."

(Fra personlig korrespondance med David Rea and Tony Burton. Citeret efter aftale.)

Artiklen ligger fortsat som et working paper og er endnu ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift. Ikke, fordi nogen har udfordret resultaterne, eller fordi noget indikerer, at resultaterne ikke er holdbare. Det er derfor lidt af et mysterium, hvorfor det endnu ikke har ført til en kritisk debat og et eventuelt opgør med Heckman-kurven.

Kan en tidlig indsats være for tidlig?

Det er vigtigt at bemærke, at de to forskeres resultater ikke nødvendigvis er en "dårlig nyhed”. De siger fortsat, at det kan betale sig at investere i en tidlig alder. Heckmans forskning i gevinsterne ved at øge den tidlige læring og udvikling hos børn kan meget vel være korrekt.

Men deres resultater peger på, at det mindst lige så godt kan betale sig at investere i ældre aldersgrupper. Og det er jo i grunden en opløftende nyhed, at vi også kan gøre en forskel, når de sociale udfordringer opstår senere i livet. Løbet er ikke nødvendigvis kørt, når vi passerer femårsalderen eller skolealderen.

Men hvordan kan det være, at Heckman-kurven, der virker så intuitivt rigtig, tilsyneladende ikke holder empirisk? Når det giver så god mening, at jo før vi sætter ind, jo bedre?

En forklaring kan være, at når vi sætter ind tidligt, bliver det sværere at målrette indsatserne til dem med størst behov. Vi ved som bekendt først, at der er brug for en social indsats, når vi kan identificere et socialt problem. Ofte vil behovet for en social indsats manifestere sig ret tydeligt for de ældre aldersgrupper.

Når en mand møder op på et hjemløseherberg eller et misbrugstilbud, så er det en ret klar indikator på, at noget ikke er, som det skal være. Det bliver tydeligt, at netop her er der behov for en social indsats. Det samme gælder ikke nødvendigvis i en tidlig alder. Det er ikke sikkert, at vi rammer de rigtige mennesker, når vi sætter ind tidligt.

Når det f.eks. gælder tidlig sprogindsats i en daginstitution eller et socialt program for gravide kvinder, så må vi agere ud fra mere usikre risikofaktorer. Vi må sætte vores lid til, at vores indsats forebygger en fremtidig social udfordring, men vi kan ikke være sikre på, at det er tilfældet.

En af metoderne til en opsporing og tidlig indsats er analyse af risikofaktorer en tilgang, der naturligvis får vind i sejlene, efterhånden som vi får flere og flere data og mere præcise prædiktive modeller. Således er nogle danske kommuner villige til at gå langt for at opspore sociale problemer tidligt.

Et eksempel er det kontroversielle forslag i Gladsaxe, hvor kommunen ønsker at samkøre en lang række data med henblik på at opspore familier, hvor børnene er i statistisk risiko for at udvikle mistrivsel. Altså en opsporing af dem i risikozonen, inden de mistrives, med henblik på en henvendelse til familien og eventuelt en indsats over for familien. Det er med andre ord en forebyggende indsats, der skal forhindre et endnu ikke realiseret socialt problem.

Her er vi nødt til at spørge, om den tidlige indsats er for tidlig. Dels fordi den risikerer at klientgøre eller sygeliggøre mennesker, som (endnu) ikke har reelle sociale problemer. Dels fordi vi risikerer at bruge ressourcer på indsatser målrettet mennesker, der ikke har brug for det.

Fra en tidlig indsats til en hurtig indsats

Hvis yderligere forskning viser, at Heckman-kurven ikke holder empirisk, hvordan skal vi så forholde os til denne vision om at sætte ind tidligt og arbejde forebyggende?

Først og fremmest skal vi anerkende, at der kan være andre gode argumenter for en tidlig indsats. F.eks. at det bidrager til, at børn vokser op med mere lige muligheder. Det er uden tvivl et efterstræbelsesværdigt politisk mål – uanset hvordan det bidrager til samfundets økonomiske bundlinje.

Dernæst skal vi huske, at forebyggelse handler om andet end blot målgruppens alder. Forebyggelse kan også bestå i, at vi som samfund sætter ind hurtigt, og så snart behovet opstår. Et eksempel på denne tilgang finder vi i Fredericia Kommune, der for et par år siden åbnede det sociale tilbud Din Indgang. Det særlige ved Din Indgang er, at det ikke kræver en visitation eller en udredning at troppe op i tilbuddet.

Hvis man har psykiske vanskeligheder eller sociale problemer, kan man møde direkte ind og modtage hjælp med det samme. Styrken er, at Din Indgang forsøger at løse problemerne med det samme, frem for at påbegynde den ofte langvarige og bureaukratiske sagsbehandling, som borgerne almindeligvis møder.

Ifølge en evaluering fra Vive har kommunen med Din Indgang rent faktisk sparet penge. Ved at tilbyde en hurtig og smidig hjælp er gruppen, der almindeligvis ville have modtaget en længerevarende indsats, reduceret med 75 pct.. Dvs. at 75 pct. af de borgere, der før ville have modtaget en længerevarende ydelse, kan nøjes med en korterevarende straksindsats i Din Indgang.

Hvis disse tal er holdbare og kan dokumenteres yderligere, så er det et markant besparelsespotentiale for kommunen. Langt vigtigere er det dog, at de mennesker, der kommer i tilbuddet, oplever at blive hjulpet hurtigt videre i livet.

Din Indgang er et eksempel på, at vi kan arbejde forebyggende inden for de enkelte aldersgrupper. Forebyggelse behøver ikke være forbeholdt indsatser for små børn og familier.

Forebyggelse i denne form handler ikke om at hjælpe så tidligt som muligt, det handler om at hjælpe så hurtigt som muligt. Uanset om det gælder børn, unge, voksne eller ældre, så står samfundet klar, lige præcis når man har brug for det.

Og hvis vi som borgere bliver udfordret i livet og rammes af en krise, så bliver vi mødt af et system, der siger: "Bare rolig, vi har dig. Vi skal nok finde ud af det. Vi starter med at hjælpe dig med det samme, så du hurtigt kommer tilbage på sporet.”

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Robin Vickery

Projektchef i Copenhagen Dome - Videnscenter for Socialøkonomi. Skriver bredt om socialområdet og den forskning og viden, der ligger bag.

LÆS MERE
Forrige artikel Pas på den neutrale embedsmand Pas på den neutrale embedsmand Næste artikel DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!