En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

Af Robin Vickery, projektchef i Copenhagen Dome – Videnscenter for Socialøkonomi

Der er en vision i den offentlige sektor, som stort set alle er enige om. Den går under overskriften tidlig indsats. Visionen er i al sin enkelhed, at vi skal sætte ind, før det går galt. Vi må støtte børn og familier, før de for alvor får brug for hjælp, og før de bliver en tung post på statens budgetter.

Argumentet er, at hvis vi sætter ind tidligt, er det godt for samfundsøkonomien, og det er især godt for de børn, der kommer på rette kurs i tilværelsen og dermed undgår en social deroute senere i livet. Kort sagt: jo tidligere, jo bedre! Sådan argumenterer mange stærke stemmer på de store velfærdsområder. De argumenterer for en forebyggende og tidlig indsats.

Selv blandt fagfolk, der repræsenterer de ældre målgrupper, lader der ikke til at være den store modstand mod denne vision. Måske fordi det er svært at være uenig i grundideen: Hvorfor vente med at sætte ind, til de sociale problemer og personlige skæbner er kørt af sporet?

En forsker, der har givet næring til denne vision, er nobelprismodtageren James Heckman. Et af hans centrale bidrag er forskningen i tidlige sociale indsatsers afkast over et helt livsperspektiv.

Heckman analyserer blandt andet studier tilbage fra 1970’erne, der evaluerer sociale programmer for børn under fem år. Han viser, at hvis vi i en tidlig alder styrker udsatte børns læring og udvikling, kan det have en varig og stor effekt på børnenes videre udvikling, og at det er en god investering for samfundet. Heckman når frem til, at de tidlige indsatser fra nul til fem år tjener sig selv hjem mere end syv gange.

Heckman går derfra videre og ser på indsatser til børn i skolealderen, f.eks. effekten af at reducere klassekvotienter. Men her når han frem til, at afkastet er mindre, og det er tvivlsomt, om det kan betale sig. Tilsvarende finder han endnu lavere afkast for indsatser rettet mod voksne.

Heckman-kurven

Med afsæt i disse studier har Heckman udarbejdet den såkaldte Heckman-kurve. Det er en stiliseret kurve, der generaliserer hans pointer omkring gevinsterne ved at sætte ind tidligt i børnenes liv. Se figur 1.

Kurven illustrerer, at jo tidligere i livet vi sætter ind, desto større er samfundets afkast. Det gælder ikke blot de første leveår. Det allerstørste afkast for samfundet opnås, hvis vi sætter ind allerede i den prænatale fase, altså inden barnets fødsel.

Heckman-kurven har været en stærk inspirationskilde blandt beslutningstagere i Danmark. Det er ikke usædvanligt, at der refereres til den i kommunale budgetforhandlinger, når der skal prioriteres mellem børne- og voksenområdet.

Ligeledes har kommunerne nedsat specialiserede enheder for tidlig indsats, de har gennemført politiske temadrøftelser, udgivet bøger, igangsat nationale programmer og lanceret strategier. Alt sammen initiativer, hvor der med afsæt i Heckman-kurven argumenteres for en tidlig indsats.

Pernille Rosenkrantz-Theil og Anne Halsboe-Jørgensen er for nylig gået et skridt videre. De foreslår i en debatbog, at vi med udgangspunkt i Heckman-kurven skal udvikle en generaliseret regneregel, således at børns alder lægges til grund for, hvordan vi værdisætter offentlige indsatser, så det grundlæggende bliver "billigere” at bruge ressourcer på de helt små børn.

Baseret på halvtreds år gamle indsatser

Også internationalt har Heckmans resultater haft stor indflydelse. I USA har de medvirket til, at store såkaldte prekindergarten-programmer er blevet iværksat. Det er sociale programmer rettet mod børn under fem år.

Det videnskabelige grundlag for disse programmer er imidlertid blevet udfordret. Toneangivende amerikanske forskere har kritiseret, at James Heckman drager sine konklusioner på baggrund af meget få studier, der er gennemført tilbage i 60’erne og 70’erne. Kritikken går på, at studier, der er mere end halvtreds år gamle, næppe er sammenlignelige med de prekindergarten- indsatser, der i dag implementeres i USA.

Diskussionen om, hvorvidt resultaterne kan overføres, er ikke mindre interessant i en dansk sammenhæng. Springer vi til velfærdsindsatser i en nordisk samfundsmodel anno 2019, så må vi gå ud fra, at det er endnu mere usikkert, om resultaterne kan overføres.

Studie sætter spørgsmålstegn ved kurven

Heckman-kurven er grundlæggende "håndtegnet” og skal illustrere en generel lovmæssighed.

Men et studie foretaget af Tony Burton og David Rea fra New Zealand tyder på, at den ikke holder til en empirisk efterprøvning. Burton er økonomisk chefrådgiver i New Zealands finansministerium og ph.d. i økonomi, mens Rea er rådgiver for landets socialministerium og tilknyttet Victoria University som underviser.

 Deres resultater viser, at kurven slet ikke er så tydelig, når man tager afsæt i et større datasæt.

De har analyseret data fra den store WSIPP-database (Washington State Institute for Public Policy), der af mange anses for en af de fagligt mest robuste databaser over evidensbaserede indsatser og deres samfundsøkonomiske konsekvenser.

Det, de gjorde, er egentlig ret simpelt. De så på de samfundsøkonomiske gevinster ved de forskellige evidensbaserede indsatser og fordelte dem på aldersgrupper.

Det, de fandt, var først og fremmest en omgang rod. Se figur 2.

Figuren viser de mange indsatser fra WSIPP-databasen fordelt på alder og det samfundsmæssige cost-benefit-forhold. Som man kan se, matcher billedet ikke just den stiliserede Heckman-kurve med de rene linjer. Faktisk er Heckman-kurven måske slet ikke en kurve.

Den markerede linje viser det gennemsnitlige cost-benefit-forhold for samfundet. Som det kan ses, er der ikke en klar sammenhæng, der viser, at jo lavere alder, desto højere afkast. I de tidlige år er tendensen faktisk den omvendte.

En etableret sandhed

Heckman-kurven er blevet lidt af en etableret sandhed i den offentlige sektor. Ingen stiller umiddelbart spørgsmålstegn ved den. Måske skyldes det, at afsenderen er en nobelprismodtagende økonom.

Heckman er naturligvis højt respekteret i det videnskabelig miljø og har opnået en status blandt beslutningstagere, som er få forskere forundt. Spørgsmålet er, om denne status har gjort os mindre tilbøjelige til at stille et simpelt kritisk spørgsmål: Er det empiriske grundlag i orden?

Som de to newzealandske forskere selv forklarede, da jeg kontaktede dem, har de været overraskede over, hvad deres resultater viste, men også over den beskedne interesse for resultaterne:

"I betragtning af hvor indflydelsesrig Heckman-kurven er blevet i politiske kredse, blev vi meget, meget overraskede, da vi først analyserede datasættet fra Washington State Institute of Public Policy. I modsætning til Heckman-kurven viser datasættet ikke nogen sammenhæng mellem alder og programmernes cost-benefit-forhold.

I og med at vi efterprøver en amerikansk forskers hypotese og anvender et amerikansk datasæt, så har vi været overraskede over, at amerikanske tidsskrifter har været tilbageholdende med at peer-reviewe vores artikel. Der er en generel modstand imod at udfordre ’human capital theory’, og det har været svært at få folk til at adressere problemerne med Heckman-kurven.

Samtidig er det vigtigt at være forsigtig med disse data, og vi håber, at andre forskere vil se på vores resultat og måske gentage undersøgelsen med andre datasæt."

(Fra personlig korrespondance med David Rea and Tony Burton. Citeret efter aftale.)

Artiklen ligger fortsat som et working paper og er endnu ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift. Ikke, fordi nogen har udfordret resultaterne, eller fordi noget indikerer, at resultaterne ikke er holdbare. Det er derfor lidt af et mysterium, hvorfor det endnu ikke har ført til en kritisk debat og et eventuelt opgør med Heckman-kurven.

Kan en tidlig indsats være for tidlig?

Det er vigtigt at bemærke, at de to forskeres resultater ikke nødvendigvis er en "dårlig nyhed”. De siger fortsat, at det kan betale sig at investere i en tidlig alder. Heckmans forskning i gevinsterne ved at øge den tidlige læring og udvikling hos børn kan meget vel være korrekt.

Men deres resultater peger på, at det mindst lige så godt kan betale sig at investere i ældre aldersgrupper. Og det er jo i grunden en opløftende nyhed, at vi også kan gøre en forskel, når de sociale udfordringer opstår senere i livet. Løbet er ikke nødvendigvis kørt, når vi passerer femårsalderen eller skolealderen.

Men hvordan kan det være, at Heckman-kurven, der virker så intuitivt rigtig, tilsyneladende ikke holder empirisk? Når det giver så god mening, at jo før vi sætter ind, jo bedre?

En forklaring kan være, at når vi sætter ind tidligt, bliver det sværere at målrette indsatserne til dem med størst behov. Vi ved som bekendt først, at der er brug for en social indsats, når vi kan identificere et socialt problem. Ofte vil behovet for en social indsats manifestere sig ret tydeligt for de ældre aldersgrupper.

Når en mand møder op på et hjemløseherberg eller et misbrugstilbud, så er det en ret klar indikator på, at noget ikke er, som det skal være. Det bliver tydeligt, at netop her er der behov for en social indsats. Det samme gælder ikke nødvendigvis i en tidlig alder. Det er ikke sikkert, at vi rammer de rigtige mennesker, når vi sætter ind tidligt.

Når det f.eks. gælder tidlig sprogindsats i en daginstitution eller et socialt program for gravide kvinder, så må vi agere ud fra mere usikre risikofaktorer. Vi må sætte vores lid til, at vores indsats forebygger en fremtidig social udfordring, men vi kan ikke være sikre på, at det er tilfældet.

En af metoderne til en opsporing og tidlig indsats er analyse af risikofaktorer en tilgang, der naturligvis får vind i sejlene, efterhånden som vi får flere og flere data og mere præcise prædiktive modeller. Således er nogle danske kommuner villige til at gå langt for at opspore sociale problemer tidligt.

Et eksempel er det kontroversielle forslag i Gladsaxe, hvor kommunen ønsker at samkøre en lang række data med henblik på at opspore familier, hvor børnene er i statistisk risiko for at udvikle mistrivsel. Altså en opsporing af dem i risikozonen, inden de mistrives, med henblik på en henvendelse til familien og eventuelt en indsats over for familien. Det er med andre ord en forebyggende indsats, der skal forhindre et endnu ikke realiseret socialt problem.

Her er vi nødt til at spørge, om den tidlige indsats er for tidlig. Dels fordi den risikerer at klientgøre eller sygeliggøre mennesker, som (endnu) ikke har reelle sociale problemer. Dels fordi vi risikerer at bruge ressourcer på indsatser målrettet mennesker, der ikke har brug for det.

Fra en tidlig indsats til en hurtig indsats

Hvis yderligere forskning viser, at Heckman-kurven ikke holder empirisk, hvordan skal vi så forholde os til denne vision om at sætte ind tidligt og arbejde forebyggende?

Først og fremmest skal vi anerkende, at der kan være andre gode argumenter for en tidlig indsats. F.eks. at det bidrager til, at børn vokser op med mere lige muligheder. Det er uden tvivl et efterstræbelsesværdigt politisk mål – uanset hvordan det bidrager til samfundets økonomiske bundlinje.

Dernæst skal vi huske, at forebyggelse handler om andet end blot målgruppens alder. Forebyggelse kan også bestå i, at vi som samfund sætter ind hurtigt, og så snart behovet opstår. Et eksempel på denne tilgang finder vi i Fredericia Kommune, der for et par år siden åbnede det sociale tilbud Din Indgang. Det særlige ved Din Indgang er, at det ikke kræver en visitation eller en udredning at troppe op i tilbuddet.

Hvis man har psykiske vanskeligheder eller sociale problemer, kan man møde direkte ind og modtage hjælp med det samme. Styrken er, at Din Indgang forsøger at løse problemerne med det samme, frem for at påbegynde den ofte langvarige og bureaukratiske sagsbehandling, som borgerne almindeligvis møder.

Ifølge en evaluering fra Vive har kommunen med Din Indgang rent faktisk sparet penge. Ved at tilbyde en hurtig og smidig hjælp er gruppen, der almindeligvis ville have modtaget en længerevarende indsats, reduceret med 75 pct.. Dvs. at 75 pct. af de borgere, der før ville have modtaget en længerevarende ydelse, kan nøjes med en korterevarende straksindsats i Din Indgang.

Hvis disse tal er holdbare og kan dokumenteres yderligere, så er det et markant besparelsespotentiale for kommunen. Langt vigtigere er det dog, at de mennesker, der kommer i tilbuddet, oplever at blive hjulpet hurtigt videre i livet.

Din Indgang er et eksempel på, at vi kan arbejde forebyggende inden for de enkelte aldersgrupper. Forebyggelse behøver ikke være forbeholdt indsatser for små børn og familier.

Forebyggelse i denne form handler ikke om at hjælpe så tidligt som muligt, det handler om at hjælpe så hurtigt som muligt. Uanset om det gælder børn, unge, voksne eller ældre, så står samfundet klar, lige præcis når man har brug for det.

Og hvis vi som borgere bliver udfordret i livet og rammes af en krise, så bliver vi mødt af et system, der siger: "Bare rolig, vi har dig. Vi skal nok finde ud af det. Vi starter med at hjælpe dig med det samme, så du hurtigt kommer tilbage på sporet.”

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Robin Vickery

Projektchef i Copenhagen Dome - Videnscenter for Socialøkonomi. Tidligere specialkonsulent i Københavns Kommune. Skriver om sociale investeringer, socialøkonomiske virksomheder og den forskning og viden, der ligger bag. 

LÆS MERE
Forrige artikel Pas på den neutrale embedsmand Pas på den neutrale embedsmand Næste artikel DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.