En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

Af Robin Vickery, projektchef i Copenhagen Dome – Videnscenter for Socialøkonomi

Der er en vision i den offentlige sektor, som stort set alle er enige om. Den går under overskriften tidlig indsats. Visionen er i al sin enkelhed, at vi skal sætte ind, før det går galt. Vi må støtte børn og familier, før de for alvor får brug for hjælp, og før de bliver en tung post på statens budgetter.

Argumentet er, at hvis vi sætter ind tidligt, er det godt for samfundsøkonomien, og det er især godt for de børn, der kommer på rette kurs i tilværelsen og dermed undgår en social deroute senere i livet. Kort sagt: jo tidligere, jo bedre! Sådan argumenterer mange stærke stemmer på de store velfærdsområder. De argumenterer for en forebyggende og tidlig indsats.

Selv blandt fagfolk, der repræsenterer de ældre målgrupper, lader der ikke til at være den store modstand mod denne vision. Måske fordi det er svært at være uenig i grundideen: Hvorfor vente med at sætte ind, til de sociale problemer og personlige skæbner er kørt af sporet?

En forsker, der har givet næring til denne vision, er nobelprismodtageren James Heckman. Et af hans centrale bidrag er forskningen i tidlige sociale indsatsers afkast over et helt livsperspektiv.

Heckman analyserer blandt andet studier tilbage fra 1970’erne, der evaluerer sociale programmer for børn under fem år. Han viser, at hvis vi i en tidlig alder styrker udsatte børns læring og udvikling, kan det have en varig og stor effekt på børnenes videre udvikling, og at det er en god investering for samfundet. Heckman når frem til, at de tidlige indsatser fra nul til fem år tjener sig selv hjem mere end syv gange.

Heckman går derfra videre og ser på indsatser til børn i skolealderen, f.eks. effekten af at reducere klassekvotienter. Men her når han frem til, at afkastet er mindre, og det er tvivlsomt, om det kan betale sig. Tilsvarende finder han endnu lavere afkast for indsatser rettet mod voksne.

Heckman-kurven

Med afsæt i disse studier har Heckman udarbejdet den såkaldte Heckman-kurve. Det er en stiliseret kurve, der generaliserer hans pointer omkring gevinsterne ved at sætte ind tidligt i børnenes liv. Se figur 1.

Kurven illustrerer, at jo tidligere i livet vi sætter ind, desto større er samfundets afkast. Det gælder ikke blot de første leveår. Det allerstørste afkast for samfundet opnås, hvis vi sætter ind allerede i den prænatale fase, altså inden barnets fødsel.

Heckman-kurven har været en stærk inspirationskilde blandt beslutningstagere i Danmark. Det er ikke usædvanligt, at der refereres til den i kommunale budgetforhandlinger, når der skal prioriteres mellem børne- og voksenområdet.

Ligeledes har kommunerne nedsat specialiserede enheder for tidlig indsats, de har gennemført politiske temadrøftelser, udgivet bøger, igangsat nationale programmer og lanceret strategier. Alt sammen initiativer, hvor der med afsæt i Heckman-kurven argumenteres for en tidlig indsats.

Pernille Rosenkrantz-Theil og Anne Halsboe-Jørgensen er for nylig gået et skridt videre. De foreslår i en debatbog, at vi med udgangspunkt i Heckman-kurven skal udvikle en generaliseret regneregel, således at børns alder lægges til grund for, hvordan vi værdisætter offentlige indsatser, så det grundlæggende bliver "billigere” at bruge ressourcer på de helt små børn.

Baseret på halvtreds år gamle indsatser

Også internationalt har Heckmans resultater haft stor indflydelse. I USA har de medvirket til, at store såkaldte prekindergarten-programmer er blevet iværksat. Det er sociale programmer rettet mod børn under fem år.

Det videnskabelige grundlag for disse programmer er imidlertid blevet udfordret. Toneangivende amerikanske forskere har kritiseret, at James Heckman drager sine konklusioner på baggrund af meget få studier, der er gennemført tilbage i 60’erne og 70’erne. Kritikken går på, at studier, der er mere end halvtreds år gamle, næppe er sammenlignelige med de prekindergarten- indsatser, der i dag implementeres i USA.

Diskussionen om, hvorvidt resultaterne kan overføres, er ikke mindre interessant i en dansk sammenhæng. Springer vi til velfærdsindsatser i en nordisk samfundsmodel anno 2019, så må vi gå ud fra, at det er endnu mere usikkert, om resultaterne kan overføres.

Studie sætter spørgsmålstegn ved kurven

Heckman-kurven er grundlæggende "håndtegnet” og skal illustrere en generel lovmæssighed.

Men et studie foretaget af Tony Burton og David Rea fra New Zealand tyder på, at den ikke holder til en empirisk efterprøvning. Burton er økonomisk chefrådgiver i New Zealands finansministerium og ph.d. i økonomi, mens Rea er rådgiver for landets socialministerium og tilknyttet Victoria University som underviser.

 Deres resultater viser, at kurven slet ikke er så tydelig, når man tager afsæt i et større datasæt.

De har analyseret data fra den store WSIPP-database (Washington State Institute for Public Policy), der af mange anses for en af de fagligt mest robuste databaser over evidensbaserede indsatser og deres samfundsøkonomiske konsekvenser.

Det, de gjorde, er egentlig ret simpelt. De så på de samfundsøkonomiske gevinster ved de forskellige evidensbaserede indsatser og fordelte dem på aldersgrupper.

Det, de fandt, var først og fremmest en omgang rod. Se figur 2.

Figuren viser de mange indsatser fra WSIPP-databasen fordelt på alder og det samfundsmæssige cost-benefit-forhold. Som man kan se, matcher billedet ikke just den stiliserede Heckman-kurve med de rene linjer. Faktisk er Heckman-kurven måske slet ikke en kurve.

Den markerede linje viser det gennemsnitlige cost-benefit-forhold for samfundet. Som det kan ses, er der ikke en klar sammenhæng, der viser, at jo lavere alder, desto højere afkast. I de tidlige år er tendensen faktisk den omvendte.

En etableret sandhed

Heckman-kurven er blevet lidt af en etableret sandhed i den offentlige sektor. Ingen stiller umiddelbart spørgsmålstegn ved den. Måske skyldes det, at afsenderen er en nobelprismodtagende økonom.

Heckman er naturligvis højt respekteret i det videnskabelig miljø og har opnået en status blandt beslutningstagere, som er få forskere forundt. Spørgsmålet er, om denne status har gjort os mindre tilbøjelige til at stille et simpelt kritisk spørgsmål: Er det empiriske grundlag i orden?

Som de to newzealandske forskere selv forklarede, da jeg kontaktede dem, har de været overraskede over, hvad deres resultater viste, men også over den beskedne interesse for resultaterne:

"I betragtning af hvor indflydelsesrig Heckman-kurven er blevet i politiske kredse, blev vi meget, meget overraskede, da vi først analyserede datasættet fra Washington State Institute of Public Policy. I modsætning til Heckman-kurven viser datasættet ikke nogen sammenhæng mellem alder og programmernes cost-benefit-forhold.

I og med at vi efterprøver en amerikansk forskers hypotese og anvender et amerikansk datasæt, så har vi været overraskede over, at amerikanske tidsskrifter har været tilbageholdende med at peer-reviewe vores artikel. Der er en generel modstand imod at udfordre ’human capital theory’, og det har været svært at få folk til at adressere problemerne med Heckman-kurven.

Samtidig er det vigtigt at være forsigtig med disse data, og vi håber, at andre forskere vil se på vores resultat og måske gentage undersøgelsen med andre datasæt."

(Fra personlig korrespondance med David Rea and Tony Burton. Citeret efter aftale.)

Artiklen ligger fortsat som et working paper og er endnu ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift. Ikke, fordi nogen har udfordret resultaterne, eller fordi noget indikerer, at resultaterne ikke er holdbare. Det er derfor lidt af et mysterium, hvorfor det endnu ikke har ført til en kritisk debat og et eventuelt opgør med Heckman-kurven.

Kan en tidlig indsats være for tidlig?

Det er vigtigt at bemærke, at de to forskeres resultater ikke nødvendigvis er en "dårlig nyhed”. De siger fortsat, at det kan betale sig at investere i en tidlig alder. Heckmans forskning i gevinsterne ved at øge den tidlige læring og udvikling hos børn kan meget vel være korrekt.

Men deres resultater peger på, at det mindst lige så godt kan betale sig at investere i ældre aldersgrupper. Og det er jo i grunden en opløftende nyhed, at vi også kan gøre en forskel, når de sociale udfordringer opstår senere i livet. Løbet er ikke nødvendigvis kørt, når vi passerer femårsalderen eller skolealderen.

Men hvordan kan det være, at Heckman-kurven, der virker så intuitivt rigtig, tilsyneladende ikke holder empirisk? Når det giver så god mening, at jo før vi sætter ind, jo bedre?

En forklaring kan være, at når vi sætter ind tidligt, bliver det sværere at målrette indsatserne til dem med størst behov. Vi ved som bekendt først, at der er brug for en social indsats, når vi kan identificere et socialt problem. Ofte vil behovet for en social indsats manifestere sig ret tydeligt for de ældre aldersgrupper.

Når en mand møder op på et hjemløseherberg eller et misbrugstilbud, så er det en ret klar indikator på, at noget ikke er, som det skal være. Det bliver tydeligt, at netop her er der behov for en social indsats. Det samme gælder ikke nødvendigvis i en tidlig alder. Det er ikke sikkert, at vi rammer de rigtige mennesker, når vi sætter ind tidligt.

Når det f.eks. gælder tidlig sprogindsats i en daginstitution eller et socialt program for gravide kvinder, så må vi agere ud fra mere usikre risikofaktorer. Vi må sætte vores lid til, at vores indsats forebygger en fremtidig social udfordring, men vi kan ikke være sikre på, at det er tilfældet.

En af metoderne til en opsporing og tidlig indsats er analyse af risikofaktorer en tilgang, der naturligvis får vind i sejlene, efterhånden som vi får flere og flere data og mere præcise prædiktive modeller. Således er nogle danske kommuner villige til at gå langt for at opspore sociale problemer tidligt.

Et eksempel er det kontroversielle forslag i Gladsaxe, hvor kommunen ønsker at samkøre en lang række data med henblik på at opspore familier, hvor børnene er i statistisk risiko for at udvikle mistrivsel. Altså en opsporing af dem i risikozonen, inden de mistrives, med henblik på en henvendelse til familien og eventuelt en indsats over for familien. Det er med andre ord en forebyggende indsats, der skal forhindre et endnu ikke realiseret socialt problem.

Her er vi nødt til at spørge, om den tidlige indsats er for tidlig. Dels fordi den risikerer at klientgøre eller sygeliggøre mennesker, som (endnu) ikke har reelle sociale problemer. Dels fordi vi risikerer at bruge ressourcer på indsatser målrettet mennesker, der ikke har brug for det.

Fra en tidlig indsats til en hurtig indsats

Hvis yderligere forskning viser, at Heckman-kurven ikke holder empirisk, hvordan skal vi så forholde os til denne vision om at sætte ind tidligt og arbejde forebyggende?

Først og fremmest skal vi anerkende, at der kan være andre gode argumenter for en tidlig indsats. F.eks. at det bidrager til, at børn vokser op med mere lige muligheder. Det er uden tvivl et efterstræbelsesværdigt politisk mål – uanset hvordan det bidrager til samfundets økonomiske bundlinje.

Dernæst skal vi huske, at forebyggelse handler om andet end blot målgruppens alder. Forebyggelse kan også bestå i, at vi som samfund sætter ind hurtigt, og så snart behovet opstår. Et eksempel på denne tilgang finder vi i Fredericia Kommune, der for et par år siden åbnede det sociale tilbud Din Indgang. Det særlige ved Din Indgang er, at det ikke kræver en visitation eller en udredning at troppe op i tilbuddet.

Hvis man har psykiske vanskeligheder eller sociale problemer, kan man møde direkte ind og modtage hjælp med det samme. Styrken er, at Din Indgang forsøger at løse problemerne med det samme, frem for at påbegynde den ofte langvarige og bureaukratiske sagsbehandling, som borgerne almindeligvis møder.

Ifølge en evaluering fra Vive har kommunen med Din Indgang rent faktisk sparet penge. Ved at tilbyde en hurtig og smidig hjælp er gruppen, der almindeligvis ville have modtaget en længerevarende indsats, reduceret med 75 pct.. Dvs. at 75 pct. af de borgere, der før ville have modtaget en længerevarende ydelse, kan nøjes med en korterevarende straksindsats i Din Indgang.

Hvis disse tal er holdbare og kan dokumenteres yderligere, så er det et markant besparelsespotentiale for kommunen. Langt vigtigere er det dog, at de mennesker, der kommer i tilbuddet, oplever at blive hjulpet hurtigt videre i livet.

Din Indgang er et eksempel på, at vi kan arbejde forebyggende inden for de enkelte aldersgrupper. Forebyggelse behøver ikke være forbeholdt indsatser for små børn og familier.

Forebyggelse i denne form handler ikke om at hjælpe så tidligt som muligt, det handler om at hjælpe så hurtigt som muligt. Uanset om det gælder børn, unge, voksne eller ældre, så står samfundet klar, lige præcis når man har brug for det.

Og hvis vi som borgere bliver udfordret i livet og rammes af en krise, så bliver vi mødt af et system, der siger: "Bare rolig, vi har dig. Vi skal nok finde ud af det. Vi starter med at hjælpe dig med det samme, så du hurtigt kommer tilbage på sporet.”

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Robin Vickery

Projektchef i Copenhagen Dome - Videnscenter for Socialøkonomi. Tidligere specialkonsulent i Københavns Kommune. Skriver om sociale investeringer, socialøkonomiske virksomheder og den forskning og viden, der ligger bag. 

LÆS MERE
Forrige artikel Pas på den neutrale embedsmand Pas på den neutrale embedsmand Næste artikel DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.