Energisektoren er socialt tilbagestående

Michael Liebreich

Det er ikke længere noget kontroversielt udsagn, at det globale energisystem har påbegyndt en omfattende omstilling til en renere og mere lokal fremtid.

Det er muligt, at forandringen er nået længst på elektricitetens område, hvor vedvarende energi de seneste par år har gjort store fremskridt, men den er også på vej inden for transport og vil på et tidspunkt brede sig til mere langsommelige områder som rumopvarmning og industriel produktion. Den skrider lige så hurtigt frem i ulandene som i ilandene, med Kina som det førende land, hvad angår investering i ren energi og massiv vækst i lokale forsyningsnet i energifattige områder.

For første gang taler respekterede personer om et fuldstændig fossilfrit energisystem. G7-ledere forpligtede sig ved topmødet i Tyskland i år til at udfase fossile brændsler ved udgangen af århundredet. Paven talte i sit netop udsendte encyklika, Laudato si’, om nødvendigheden af at erstatte fossile brændsler.

Denne nye, brede tilslutning til et CO2-frit energisystem har skabt splid i den fossile energisektor. Det er ikke længere troværdigt på forhånd at afskrive idéen som barnlig og urealistisk. Kun kulindustrien, som er bevidst om den afgørende trussel mod sin fortsatte eksistens og derudover hårdt medtaget af nylige konkurser, har intet andet valg end at sætte spørgsmålstegn ved den fossilfri dagsorden. Hovedparten af den øvrige fossile brændselsindustri er langt om længe ved at se en CO2-fattig fremtid i øjnene – om end deres foretrukne bidrag lader til at bestå i at smide kullet for løverne.

Den fossile industri lader andre betale

Kampen mellem dem, der forsøger at forandre energisektoren, og dem, der forsvarer status quo, fremstilles på forsimplet vis, som om den kun handler om klimaforandringer: Den ene side vil gøre noget ved problemet, den anden side vil blive ved med at tjene penge.

En mere nuanceret analyse stiller de enorme fordele, der følger med ren energi, såsom forbedret luftkvalitet, lokale jobs, teknologiske gennembrud og økonomisk modstandsdygtighed, op over for de fossile brændslers kolossale eksterne omkostninger i form af påvirkning af folkesundheden, forsvarsomkostninger, usikkerhed på råvaremarkedet og så videre.

Striden mellem den rene og den fossile energis respektive tilhængere må imidlertid også anskues på et tredje plan, nemlig i henseende til de sociale strukturer, vi ønsker at leve under.

[quote align="left" author=""]Den fossile brændselsindustri mæsker sig i tilskud og lader andre om at betale de anselige omkostninger, hvilket tillader den at generere enorme profitter, hvoraf den bruger en betydelig del på lobbyarbejde, fysisk beskyttelse, kompensation til lokalsamfund og endda – som historien gentagne gange har vist – bestikkelse[/quote]

Fossilbaseret energi lader sig opdimensionere og centralisere. Både i form af fysisk centralisering – store olie-, gas- og kulfelter, enorme kraftværker, et universelt energinet, rørledninger, raffinaderier og lignende – og den uundgåelige politiske og økonomiske centralisering, der følger med.

Hvis du skal beskrive verdens energisystem, kan du tegne to slags diagrammer.

Det første er et Sankey-diagram, der viser, hvor brændsler udvindes, hvor de raffineres og omdannes, hvor hovedparten af energien går tabt som spildvarme, og hvor den resterende del finder anvendelse som brugbar ressource.

Det andet, som er lige så gyldigt og udtømmende, er et kausalitetsdiagram. Et af de primære “kausale loops” i dette diagram vil vise, hvordan den fossile brændselsindustri mæsker sig i tilskud og lader andre om at betale de anselige omkostninger, hvilket tillader den at generere enorme profitter, hvoraf den bruger en betydelig del på lobbyarbejde, fysisk beskyttelse, kompensation til lokalsamfund og endda – som historien gentagne gange har vist – bestikkelse, slet og ret. Disse aktiviteter tjener igen til at beskytte industriens adgang til politiske beslutninger og veletablerede økonomiske fordele. Alt dette er lige så en meget del af det gamle energisystem som rørledninger og kraftværker.

Uretfærdigt, tyrannisk, samfundsskadeligt

Og nu en tilståelse: Disse kausale loops er en af hovedårsagerne til, at jeg for mere end et årti siden oprettede New Energy Finance. Jeg er ikke aktivist og ikke nogen egentlig miljøforkæmper (bare et passioneret friluftsmenneske). Og jeg er, trods analysen ovenfor, på ingen måde marxist. Men det nager mig, når jeg ser energiindustriens uretfærdige, tyranniske og samfundsskadelige adfærd.

Dette går tilbage i hvert fald til 1995, hvor jeg arbejdede for det internationale nyhedsbureau, som først bragte nyheden om hængningen af Ken Saro-Wiwa, den nigeriske forfatter og miljøaktivist, som kæmpede imod dumping af olieaffald i sin hjemregion, Ogoniland. Jeg husker chokket og væmmelsen. Og jeg væmmes stadig, når jeg ser amerikanske senatorer, åbenlyst finansieret af selskaber, der producerer fossile brændsler, kæmpe for at bevare industriens skattefordele. Jeg væmmes, når Storbritanniens Competition and Markets Authority oplyser, som de gjorde i juli i år, at forsyningsselskaber årligt har opkrævet deres kunder mere end en millard pund for meget. Jeg væmmes, når jeg ser oliefinansierede diktaturer forsømme deres befolkninger, mens de understøtter sig selv gennem fremmede staters urostiftelse. Jeg væmmes, når jeg ser korrupte regeringer og globale koncerner lade hånt om gennemsigtighed. Jeg væmmes, når jeg ser kulselskaber, der, ligesom tobaksselskaberne altid har gjort, kaster sig over det ene uland efter det andet for at gøre dem afhængige af deres skadelige produkter. Jeg væmmes, når jeg ser politikere – i den frie verden, vel at mærke! – der forbyder forskere at diskutere fossile brændslers negative indflydelse og binder deres økonomier til fortidens industrier.

Med fare for at støde nogen skal jeg være helt ærlig: Ting som disse generer mig meget mere end de lejlighedsvise tørker, skovbrande eller orkaner, som en rig og fornuftigt regeret verden burde være i stand til at beskytte sig selv imod. Olieforurening, gaseksplosioner og kuludslip oprører mig også, men ikke så meget som den kynisme, hvormed sådanne fænomener accepteres som den uundgåelige pris for en behagelig livsstil.

Da Saro-Wiwa blev dødsdømt i 1995, følte jeg mig hjælpeløs. Det gør jeg imidlertid ikke længere. Dengang var det umuligt at forestille sig en anden verden. Dengang var sundhed, velstand og glæde uløseligt forbundet med fossile brændsler og deres medfølgende korrupte og ødelæggende magtcentralisering. Nu ved vi, at en anden vej er mulig. Dengang var jeg chef i nyhedsindustrien, nu spiller jeg min egen beskedne rolle, mens verden bevæger sig fra gammel til ny energi.

En uundgåelig omstilling

Ren energi er af natur mere lokal, mere jævnt distribueret, mere ansvarlig. Mens Tysklands fire største forsyningsselskaber ejer hovedparten af den fossile og nukleare produktionskapacitet, ejer de kun en lille del af landets kapacitet for vedvarende energi. Den almene befolkning ejer mange gigawatt af sidstnævnte, enten direkte eller gennem investeringsforeninger. Nogle finder muligvis vindmølleparker uskønne, mens andre finder dem smukke; uanset hvad får de os til at tale om de kompromiser, vi indgår for at producere elektricitet. Tidligere var der ingen diskussion om de æstetiske aspekter ved kulminer og gasfelter i fjerntliggende lande.

[quote align="right" author=""]Efterhånden som energisystemet omlægges til rene energiformer, vil det blive mere lokalt, mere menneskeligt i sin størrelse og mere digitalt. [/quote]

Energieffektivisering er i gang i alle hjem og kontorer. Folk, der har solpaneler på taget, ser helt anderledes på deres forbrugsregninger end de, der ikke har. Rundt om i verden er der fornyet interesse for at gøre kommunale forsyningsselskaber til et fælles anliggende. Selv gasindustrien vil i fremtiden blive lokal, når hydraulisk fracking spredes til byer i alle områder, sådan som det allerede er tilfældet i nogle dele af USA.

Transportsektoren vil også blive forandret, og det vil ryste olieindustrien i dens grundvold. Mere end halvdelen af verdens befolking bor nu i byer, og byer over hele verden er mærket af de fossile brændsler påvirkning af luftkvalitet og personbilerne påvirkning af den generelle livskvalitet.

Efterhånden som energisystemet omlægges til rene energiformer, vil det blive mere lokalt, mere menneskeligt i sin størrelse og mere digitalt. For at citere Marshall McLuhan, postmodernismens bedstefar: "De personlige og sociale konsekvenser af et hvilket som helst medium er resultatet af den nye målestok, som enhver ny teknologi indfører i vores liv." Det fremtidige, rene energisystem vil være mere åbent, mere ansvarsbevidst, mere ansvarligt over for fællesskabet og mere socialt inkluderende.

Verdensrekord i konservatisme

Som forholdene er nu, står energiindustrien næsten lige så dårligt, når det gælder social inklusion, som når det gælder bæredygtighed. Ved en af de førende traditionelle energievents i Houston i år var andelen af kvindelige talere kun 7 pct. Ved arrangement efter arrangement har jeg siddet i paneler bestående udelukkende af mænd. I Davos var jeg med i en session om bæredygtig transport, hvis 50 deltagere kun talte en kvinde. Lord Browne, som for øjeblikket er en af verdens mest fremtrædende åbent homoseksuelle erhvervsledere, følte sig i hele sin 41-årige karriere hos BP tvunget til at skjule sin seksualitet. I det årti, hvor jeg etablerede Bloomberg New Energy Finance, stødte jeg kun på én sort CEO for et forsyningsselskab uden for Afrika. Jeg mindes ikke, hvor mange gange jeg har siddet i møder om global energifattigdom, hvor samtlige deltagere var hvide.

Energibranchen må omtrent være verdens mest socialt konservative – nej, lad mig bruge det rigtige ord: tilbagestående – industri. Indimellem ser det ud, som om det væsentligste lederkriterium er, at man en er heteroseksuel, hvid, mand født mellem 1950 og 1965.

Det forhold er begyndt at ændre sig, men ikke hurtigt nok. Energifattigdom stiller kvinder uforholdsmæssigt dårligt, idet det er dem, der bærer den ekstra arbejdsbyrde og de yderligere helbredsmæssige konsekvenser af madlavning med traditionel biomasse. Adgang til moderne energi er afgørende for, at kvinder kan nyde godt af grundlæggende sundhedsydelser, særligt ved fødsler, og for at piger kan få tid til at studere.

Kønsfordeling i energisektoren er ikke blot et spørgsmål om retfærdighed, det er også et spørgsmål om effektivitet. Det er muligt, at kvinder holder halvdelen af himlen oppe – hvad vigtigere er: de køber også halvdelen af verdens elektriske apparater, halvdelen af verdens energi og halvdelen af verdens biler. Og hvis de ikke gør det, så burde de gøre det og vil snart komme til det. Energiindustrien bliver nødt til at indse, at de udgør en enorm del af markedet. Dertil kommer, at halvdelen af alt talent i verden ligger hos kvinder.

[quote align="left" author=""]Med de gennemgribende forandringer, som energisektoren forventes at undergå i løbet af de kommende to årtier, vil det være utænkeligt, at dens ledere som gruppe betragtet kommer til at se ud som den nuværende[/quote]

Der er en voksende mængde studier, der viser, at virksomheder med ledelsesteams og bestyrelser præget af diversitet klarer sig bedre end de øvrige.

Flere kvinder i energisektoren

For tre år siden satte jeg det mål for Bloomberg New Energy Finance-teamet at nå en andel på 30 pct. kvindelige meningsdannere ved vores topmøde. Det er ikke en kvote, men et mål, og jeg er blevet bestyrket i denne ambition af den succes, som 30% Club-tiltaget har nydt. Det var ikke et fænomen, jeg var bekendt med, da jeg satte målet. Vi har ikke nået det endnu – ved dette års topmøde var andelen stadig kun 21 pct.

I mellemtiden er samtlige medlemmer af Bloomberg New Energy Finance-organisationen blevet undervist i vigtigheden af inklusion, hvad angår køn, etnicitet, seksuel orientering og andre potentielle forskelle, samt om de ubevidste fordomme, som kan påvirke ansættelsen af og tildelingen af opgaver og forfremmelser til de mest lovende kandidater. Jeg har talt med alle vores kontorchefer om, hvordan der i virksomheder kan opstå en intimiderende kultur, som kan forhindre kvinder og andre underrepræsenterede grupper i at yde deres bedste.

Bloomberg LP’s ledelse har i høj grad bakket op om tiltaget; de har lanceret initiativet Enterprising Women – og har dermed gjort Bloomberg til forkæmper for kvinder og kvinders forhold både i og uden for finansbranchen.

Der er allerede en lang række initiativer rundt omkring i verden, hvis formål er at støtte kvinder og minoriteter i at avancere hurtigere i energiindustrien. Jeg opfordrer Bloomberg New Energy Finance Team til at yde støtte og opbakning, hvor det er muligt. Bloomberg New Energy Finance kan kun nyde godt af det: Mens vi har haft kvindelige teammedlemmer på lederniveau fra begyndelsen, mangler vi stadig at gøre noget for at øge diversiteten – og vores præstationer vil kun blive bedre, efterhånden som det lykkes.

Med de gennemgribende forandringer, som energisektoren forventes at undergå i løbet af de kommende to årtier, vil det være utænkeligt, at dens ledere som gruppe betragtet kommer til at se ud som den nuværende. Fingerpeg om energisektorens fremtid er at se i andre sektorer, der har kastet centraliserede, statsdominerede forretningsmodeller af sig og er blevet mere dynamiske og konkurrencedygtige og mindre machoprægede – det gælder f.eks. teleselskaberne, medierne og (med nogle få årtiers forsinkelse) luftfartsindustrien.

Den revolution, der er på vej inden for energisektoren, drevet frem af nye teknologier og distribueret produktion, kan og bør medføre en demokratisering af sociale såvel som energimæssige ressourcer.

Vi er nødt til at arbejde sammen for at sikre, at en forandret energisektor også bliver en forbedret energisektor. 

Artiklen er oprindelig publiceret på Bloomberg New Energy Finance’ hjemmeside.

© Michael Liebreich og Bloomberg New Energy Finance.

Oversættelse: Thomas Kyhn

Forrige artikel Utro vælgere og utro politikere Næste artikel Robotter udfordrer samfundsøkonomien

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

POLITIK OG VELFÆRD Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes.