Energisektoren er socialt tilbagestående

Michael Liebreich

Det er ikke længere noget kontroversielt udsagn, at det globale energisystem har påbegyndt en omfattende omstilling til en renere og mere lokal fremtid.

Det er muligt, at forandringen er nået længst på elektricitetens område, hvor vedvarende energi de seneste par år har gjort store fremskridt, men den er også på vej inden for transport og vil på et tidspunkt brede sig til mere langsommelige områder som rumopvarmning og industriel produktion. Den skrider lige så hurtigt frem i ulandene som i ilandene, med Kina som det førende land, hvad angår investering i ren energi og massiv vækst i lokale forsyningsnet i energifattige områder.

For første gang taler respekterede personer om et fuldstændig fossilfrit energisystem. G7-ledere forpligtede sig ved topmødet i Tyskland i år til at udfase fossile brændsler ved udgangen af århundredet. Paven talte i sit netop udsendte encyklika, Laudato si’, om nødvendigheden af at erstatte fossile brændsler.

Denne nye, brede tilslutning til et CO2-frit energisystem har skabt splid i den fossile energisektor. Det er ikke længere troværdigt på forhånd at afskrive idéen som barnlig og urealistisk. Kun kulindustrien, som er bevidst om den afgørende trussel mod sin fortsatte eksistens og derudover hårdt medtaget af nylige konkurser, har intet andet valg end at sætte spørgsmålstegn ved den fossilfri dagsorden. Hovedparten af den øvrige fossile brændselsindustri er langt om længe ved at se en CO2-fattig fremtid i øjnene – om end deres foretrukne bidrag lader til at bestå i at smide kullet for løverne.

Den fossile industri lader andre betale

Kampen mellem dem, der forsøger at forandre energisektoren, og dem, der forsvarer status quo, fremstilles på forsimplet vis, som om den kun handler om klimaforandringer: Den ene side vil gøre noget ved problemet, den anden side vil blive ved med at tjene penge.

En mere nuanceret analyse stiller de enorme fordele, der følger med ren energi, såsom forbedret luftkvalitet, lokale jobs, teknologiske gennembrud og økonomisk modstandsdygtighed, op over for de fossile brændslers kolossale eksterne omkostninger i form af påvirkning af folkesundheden, forsvarsomkostninger, usikkerhed på råvaremarkedet og så videre.

Striden mellem den rene og den fossile energis respektive tilhængere må imidlertid også anskues på et tredje plan, nemlig i henseende til de sociale strukturer, vi ønsker at leve under.

[quote align="left" author=""]Den fossile brændselsindustri mæsker sig i tilskud og lader andre om at betale de anselige omkostninger, hvilket tillader den at generere enorme profitter, hvoraf den bruger en betydelig del på lobbyarbejde, fysisk beskyttelse, kompensation til lokalsamfund og endda – som historien gentagne gange har vist – bestikkelse[/quote]

Fossilbaseret energi lader sig opdimensionere og centralisere. Både i form af fysisk centralisering – store olie-, gas- og kulfelter, enorme kraftværker, et universelt energinet, rørledninger, raffinaderier og lignende – og den uundgåelige politiske og økonomiske centralisering, der følger med.

Hvis du skal beskrive verdens energisystem, kan du tegne to slags diagrammer.

Det første er et Sankey-diagram, der viser, hvor brændsler udvindes, hvor de raffineres og omdannes, hvor hovedparten af energien går tabt som spildvarme, og hvor den resterende del finder anvendelse som brugbar ressource.

Det andet, som er lige så gyldigt og udtømmende, er et kausalitetsdiagram. Et af de primære “kausale loops” i dette diagram vil vise, hvordan den fossile brændselsindustri mæsker sig i tilskud og lader andre om at betale de anselige omkostninger, hvilket tillader den at generere enorme profitter, hvoraf den bruger en betydelig del på lobbyarbejde, fysisk beskyttelse, kompensation til lokalsamfund og endda – som historien gentagne gange har vist – bestikkelse, slet og ret. Disse aktiviteter tjener igen til at beskytte industriens adgang til politiske beslutninger og veletablerede økonomiske fordele. Alt dette er lige så en meget del af det gamle energisystem som rørledninger og kraftværker.

Uretfærdigt, tyrannisk, samfundsskadeligt

Og nu en tilståelse: Disse kausale loops er en af hovedårsagerne til, at jeg for mere end et årti siden oprettede New Energy Finance. Jeg er ikke aktivist og ikke nogen egentlig miljøforkæmper (bare et passioneret friluftsmenneske). Og jeg er, trods analysen ovenfor, på ingen måde marxist. Men det nager mig, når jeg ser energiindustriens uretfærdige, tyranniske og samfundsskadelige adfærd.

Dette går tilbage i hvert fald til 1995, hvor jeg arbejdede for det internationale nyhedsbureau, som først bragte nyheden om hængningen af Ken Saro-Wiwa, den nigeriske forfatter og miljøaktivist, som kæmpede imod dumping af olieaffald i sin hjemregion, Ogoniland. Jeg husker chokket og væmmelsen. Og jeg væmmes stadig, når jeg ser amerikanske senatorer, åbenlyst finansieret af selskaber, der producerer fossile brændsler, kæmpe for at bevare industriens skattefordele. Jeg væmmes, når Storbritanniens Competition and Markets Authority oplyser, som de gjorde i juli i år, at forsyningsselskaber årligt har opkrævet deres kunder mere end en millard pund for meget. Jeg væmmes, når jeg ser oliefinansierede diktaturer forsømme deres befolkninger, mens de understøtter sig selv gennem fremmede staters urostiftelse. Jeg væmmes, når jeg ser korrupte regeringer og globale koncerner lade hånt om gennemsigtighed. Jeg væmmes, når jeg ser kulselskaber, der, ligesom tobaksselskaberne altid har gjort, kaster sig over det ene uland efter det andet for at gøre dem afhængige af deres skadelige produkter. Jeg væmmes, når jeg ser politikere – i den frie verden, vel at mærke! – der forbyder forskere at diskutere fossile brændslers negative indflydelse og binder deres økonomier til fortidens industrier.

Med fare for at støde nogen skal jeg være helt ærlig: Ting som disse generer mig meget mere end de lejlighedsvise tørker, skovbrande eller orkaner, som en rig og fornuftigt regeret verden burde være i stand til at beskytte sig selv imod. Olieforurening, gaseksplosioner og kuludslip oprører mig også, men ikke så meget som den kynisme, hvormed sådanne fænomener accepteres som den uundgåelige pris for en behagelig livsstil.

Da Saro-Wiwa blev dødsdømt i 1995, følte jeg mig hjælpeløs. Det gør jeg imidlertid ikke længere. Dengang var det umuligt at forestille sig en anden verden. Dengang var sundhed, velstand og glæde uløseligt forbundet med fossile brændsler og deres medfølgende korrupte og ødelæggende magtcentralisering. Nu ved vi, at en anden vej er mulig. Dengang var jeg chef i nyhedsindustrien, nu spiller jeg min egen beskedne rolle, mens verden bevæger sig fra gammel til ny energi.

En uundgåelig omstilling

Ren energi er af natur mere lokal, mere jævnt distribueret, mere ansvarlig. Mens Tysklands fire største forsyningsselskaber ejer hovedparten af den fossile og nukleare produktionskapacitet, ejer de kun en lille del af landets kapacitet for vedvarende energi. Den almene befolkning ejer mange gigawatt af sidstnævnte, enten direkte eller gennem investeringsforeninger. Nogle finder muligvis vindmølleparker uskønne, mens andre finder dem smukke; uanset hvad får de os til at tale om de kompromiser, vi indgår for at producere elektricitet. Tidligere var der ingen diskussion om de æstetiske aspekter ved kulminer og gasfelter i fjerntliggende lande.

[quote align="right" author=""]Efterhånden som energisystemet omlægges til rene energiformer, vil det blive mere lokalt, mere menneskeligt i sin størrelse og mere digitalt. [/quote]

Energieffektivisering er i gang i alle hjem og kontorer. Folk, der har solpaneler på taget, ser helt anderledes på deres forbrugsregninger end de, der ikke har. Rundt om i verden er der fornyet interesse for at gøre kommunale forsyningsselskaber til et fælles anliggende. Selv gasindustrien vil i fremtiden blive lokal, når hydraulisk fracking spredes til byer i alle områder, sådan som det allerede er tilfældet i nogle dele af USA.

Transportsektoren vil også blive forandret, og det vil ryste olieindustrien i dens grundvold. Mere end halvdelen af verdens befolking bor nu i byer, og byer over hele verden er mærket af de fossile brændsler påvirkning af luftkvalitet og personbilerne påvirkning af den generelle livskvalitet.

Efterhånden som energisystemet omlægges til rene energiformer, vil det blive mere lokalt, mere menneskeligt i sin størrelse og mere digitalt. For at citere Marshall McLuhan, postmodernismens bedstefar: "De personlige og sociale konsekvenser af et hvilket som helst medium er resultatet af den nye målestok, som enhver ny teknologi indfører i vores liv." Det fremtidige, rene energisystem vil være mere åbent, mere ansvarsbevidst, mere ansvarligt over for fællesskabet og mere socialt inkluderende.

Verdensrekord i konservatisme

Som forholdene er nu, står energiindustrien næsten lige så dårligt, når det gælder social inklusion, som når det gælder bæredygtighed. Ved en af de førende traditionelle energievents i Houston i år var andelen af kvindelige talere kun 7 pct. Ved arrangement efter arrangement har jeg siddet i paneler bestående udelukkende af mænd. I Davos var jeg med i en session om bæredygtig transport, hvis 50 deltagere kun talte en kvinde. Lord Browne, som for øjeblikket er en af verdens mest fremtrædende åbent homoseksuelle erhvervsledere, følte sig i hele sin 41-årige karriere hos BP tvunget til at skjule sin seksualitet. I det årti, hvor jeg etablerede Bloomberg New Energy Finance, stødte jeg kun på én sort CEO for et forsyningsselskab uden for Afrika. Jeg mindes ikke, hvor mange gange jeg har siddet i møder om global energifattigdom, hvor samtlige deltagere var hvide.

Energibranchen må omtrent være verdens mest socialt konservative – nej, lad mig bruge det rigtige ord: tilbagestående – industri. Indimellem ser det ud, som om det væsentligste lederkriterium er, at man en er heteroseksuel, hvid, mand født mellem 1950 og 1965.

Det forhold er begyndt at ændre sig, men ikke hurtigt nok. Energifattigdom stiller kvinder uforholdsmæssigt dårligt, idet det er dem, der bærer den ekstra arbejdsbyrde og de yderligere helbredsmæssige konsekvenser af madlavning med traditionel biomasse. Adgang til moderne energi er afgørende for, at kvinder kan nyde godt af grundlæggende sundhedsydelser, særligt ved fødsler, og for at piger kan få tid til at studere.

Kønsfordeling i energisektoren er ikke blot et spørgsmål om retfærdighed, det er også et spørgsmål om effektivitet. Det er muligt, at kvinder holder halvdelen af himlen oppe – hvad vigtigere er: de køber også halvdelen af verdens elektriske apparater, halvdelen af verdens energi og halvdelen af verdens biler. Og hvis de ikke gør det, så burde de gøre det og vil snart komme til det. Energiindustrien bliver nødt til at indse, at de udgør en enorm del af markedet. Dertil kommer, at halvdelen af alt talent i verden ligger hos kvinder.

[quote align="left" author=""]Med de gennemgribende forandringer, som energisektoren forventes at undergå i løbet af de kommende to årtier, vil det være utænkeligt, at dens ledere som gruppe betragtet kommer til at se ud som den nuværende[/quote]

Der er en voksende mængde studier, der viser, at virksomheder med ledelsesteams og bestyrelser præget af diversitet klarer sig bedre end de øvrige.

Flere kvinder i energisektoren

For tre år siden satte jeg det mål for Bloomberg New Energy Finance-teamet at nå en andel på 30 pct. kvindelige meningsdannere ved vores topmøde. Det er ikke en kvote, men et mål, og jeg er blevet bestyrket i denne ambition af den succes, som 30% Club-tiltaget har nydt. Det var ikke et fænomen, jeg var bekendt med, da jeg satte målet. Vi har ikke nået det endnu – ved dette års topmøde var andelen stadig kun 21 pct.

I mellemtiden er samtlige medlemmer af Bloomberg New Energy Finance-organisationen blevet undervist i vigtigheden af inklusion, hvad angår køn, etnicitet, seksuel orientering og andre potentielle forskelle, samt om de ubevidste fordomme, som kan påvirke ansættelsen af og tildelingen af opgaver og forfremmelser til de mest lovende kandidater. Jeg har talt med alle vores kontorchefer om, hvordan der i virksomheder kan opstå en intimiderende kultur, som kan forhindre kvinder og andre underrepræsenterede grupper i at yde deres bedste.

Bloomberg LP’s ledelse har i høj grad bakket op om tiltaget; de har lanceret initiativet Enterprising Women – og har dermed gjort Bloomberg til forkæmper for kvinder og kvinders forhold både i og uden for finansbranchen.

Der er allerede en lang række initiativer rundt omkring i verden, hvis formål er at støtte kvinder og minoriteter i at avancere hurtigere i energiindustrien. Jeg opfordrer Bloomberg New Energy Finance Team til at yde støtte og opbakning, hvor det er muligt. Bloomberg New Energy Finance kan kun nyde godt af det: Mens vi har haft kvindelige teammedlemmer på lederniveau fra begyndelsen, mangler vi stadig at gøre noget for at øge diversiteten – og vores præstationer vil kun blive bedre, efterhånden som det lykkes.

Med de gennemgribende forandringer, som energisektoren forventes at undergå i løbet af de kommende to årtier, vil det være utænkeligt, at dens ledere som gruppe betragtet kommer til at se ud som den nuværende. Fingerpeg om energisektorens fremtid er at se i andre sektorer, der har kastet centraliserede, statsdominerede forretningsmodeller af sig og er blevet mere dynamiske og konkurrencedygtige og mindre machoprægede – det gælder f.eks. teleselskaberne, medierne og (med nogle få årtiers forsinkelse) luftfartsindustrien.

Den revolution, der er på vej inden for energisektoren, drevet frem af nye teknologier og distribueret produktion, kan og bør medføre en demokratisering af sociale såvel som energimæssige ressourcer.

Vi er nødt til at arbejde sammen for at sikre, at en forandret energisektor også bliver en forbedret energisektor. 

Artiklen er oprindelig publiceret på Bloomberg New Energy Finance’ hjemmeside.

© Michael Liebreich og Bloomberg New Energy Finance.

Oversættelse: Thomas Kyhn

Forrige artikel Utro vælgere og utro politikere Næste artikel Robotter udfordrer samfundsøkonomien
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.