Kommentar af 
Jakob Nielsen

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

For nylig anskaffede jeg mig en trådløs internetforbindelse til min kolonihave. Jeg valgte den største danske udbyder, YouSee, men da jeg fik udleveret papkassen med den lille router, viste det sig, at apparatet var fra Kina. Fra Huawei. Firmaet, der af nogle mistænkes for at have tætte forbindelser til de kinesiske efterretningstjenester og for dermed muligvis at være involveret i industrispionage.

Hvad gør man så?

Jeg valgte at stole på, at Danmarks største – og tidligere statsejede – teleselskab anvender lovlige leverandører.

Men en artikel i Jyllands-Posten forleden bragte ny tvivl i mit sind. Her advarede chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, danskerne om ikke at være naive i forhold til Kina. Dels foregår der et globalt kapløb om udvikling af teknologi. Dels har Kina et andet forhold til frihed, demokrati og ytringsfrihed, påpegede han og opfordrede enkeltpersoner, virksomheder og myndigheder til at tænke sig bedre om og have værdikamp og kapløb i baghovedet, når der træffes beslutninger.

Baggrunden for advarslen er blandt andet en stribe afsløringer i Jyllands-Posten og Berlingske af, hvordan danske forskere og virksomheder mere eller mindre uforvarende kan have hjulpet Kina med at udvikle eller anskaffe avanceret overvågningsteknologi. Det er også kommet frem, hvordan kinesiske diplomater og virksomheder har bedrevet meget aggressiv lobbyisme overfor danske politikere – ikke mindst i spørgsmålet om hvorvidt selskabet Huawei skal have adgang til at drive de kommende 5G-netværk i Danmark, Færøerne og Grønland.

Der er ingen tvivl om, at Kina meget aktivt forsøger at styrke sin globale position, og at det medfører en stribe alvorlige risici for de liberale demokratier med åben markedsøkonomi. Problemet har været et fast indslag i amerikanske præsidentvalgkampe i mange år, men først med Donald Trump har USA for alvor lagt sig ud med Kina. USA har sortlistet Huawei, og dermed er sagen også rykket længere op på dagsordenen i Europa, hvor Storbritannien har udelukket Huawei fra at bidrage til 5G-netværk. Flere andre lande overvejer lignende tiltag.

Så langt, så godt.

Men når en dansk efterretningschef advarer alle danskere mod at samarbejde med Kina, må man alligevel undres.

De seneste 10 år har danske politikere billedligt talt ligget på knæ og pudset kinesiske politikeres sko i håb om attraktive handelsaftaler og udlån af to pandaer til Københavns Zoo. Ja, danske myndigheder har ligefrem i strid med grundloven afbrudt lovlige demonstrationer af hensyn til gæster fra Kina.

Og held og lykke med at få udenrigsminister Jeppe Kofod eller en anden dansk minister til at udtale kritik af Kinas systematiske og voldelige anslag mod demokratisk selvstyre i Hong Kong. Svaret er tavshed eller en mundfuld uld.

Som om det ikke var nok, er regeringen i færd med at neddrosle dansk udviklingsbistand i Asien for at rette fokus mod det nordlige Afrika. Det efterlader skrøbelige lande som Bangladesh og Myanmar endnu mere alene med deres store, kinesiske nabo.

Samlet set er det meget svært at få øje på en sammenhængende kinakritisk linje i dansk erhvervs- og udenrigspolitik.

Derfor er der behov for, at danske politikere nu melder langt mere klart ud. Hvis bestemte former for samarbejde med Kina skal være forbudt, må regeringen forbyde det. Hvis regeringen mener, erhvervslivet skal droppe al samarbejde med Huawei eller andre kinesiske firmaer, må den sige det.

Alternativet er, at vi hver især – borgere, virksomheder og universiteter – skal opfinde hver vores kinapolitik og risikere udskamning, når vi træder over regeringens usynlige røde linjer. Sådan kan det ikke foregå i et demokrati. Hvis selvcensuren og frygten for tabte kontrakter forhindrer os i at tage den åbne debat, har Kina allerede vundet en halv sejr.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu