Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Noget har gennem længere tid været rivravruskende galt hos Google.

Allerede i 2013 blev arbejdsmiljøet af interne kilder overfor mediet Business Insider sammenlignet med tv-serien ‘Game of Thrones’ på grund af en giftig cocktail af sex og magtspil.

I slutningen af oktober kunne New York Times, der også stod bag #metoo-afsløringerne i Hollywood, så føje nye kapitler til fortællingen. Her var bl.a. slibrige detaljer om magtfulde Google-chefer, der udnytter deres positioner og krænker kvindelige underordnede. 

Den del af afsløringen, der vakte mest forargelse, var historien om den tidligere chef Andy Rubin, der betegnes som faderen til mobil-styresystemet Android. Han forlod Google i 2013. Årsagen var – viser det sig nu – at han havde fået en kvindelig ansat til at udføre oralsex på ham i et hotelværelse.

Dengang det skete, bad Google-stifter Larry Page om hans opsigelse, men bortset fra Rubins fratræden, var det dengang småt med detaljer. Og Rubin kunne i realiteten også forlade Google med armene i vejret. Med sig fik han et gyldent håndtryk på 90 mio. dollar.

De nye afsløringer i New York Times i sig selv er interessante. Men set med ledelsesbriller er det også bemærkelsesværdigt, hvordan Google har valgt at håndtere skandalen. Den er nemlig usædvanlig. CEO Sundar Pichais offentlige undskyldning for hele affæren virkede nærmest oprigtig og i en helt anden og mere ydmyg tone, end når topchefer normalt erkender og måske endda undskylder, at de har fejlet.

Sundar Pichais indledte sit mea culpa med en lang e-mail til de ansatte efter New York Times-afsløringen, og han uddybede sit blik på sagen ved en konference hos New York Times – i øvrigt på netop den dag, da Google-ansatte over hele verden gik gaden i vrede over, hvordan Google tidligere håndterede den slags sager. Han sagde bl.a.: 

“Jeg mærker det også. Hos Google sætter vi høje standarder, og vi har klart ikke levet op til vores forventninger. Først skal vi erkende og undskylde for vores fejl. Men ord er ikke nok, du skal også følge op med handling,” sagde han.

Det interessante er også hans handlinger. Her er et par af dem: 

  • 48 ansatte er de senere år blevet afskediget som følge af sexuelle krænkelser - alle uden gyldne håndtryk, hvilket Pichai fremhævede.
  • Han har offentligt anerkendt de kvinder, der har turdet stå frem og fortælle om deres oplevelser.
  • Han har – om end indirekte – billiget medarbejdernes protestaktion
  • Han vil etablere fortrolige kommunikationskanaler, hvor ansatte kan rapportere om upassende adfærd, når de ser og oplever det

Etik som økonomisk argument

Det er altid vanskeligt at tolke på bevæggrundene, også Pichais, men tilbage står, at den offensive ageren – selv om det sker på en grum baggrund – er meget i trit med tidsånden og måske mere vigtigt for en mand som Pichai: I trit med den hånd, han spiser af. 

Fokus på etik vokser nemlig blandt investorerne. Et studie foretaget af State Street Global Advisor blandt mere end 600 institutionelle investorer viste i 2017, at mere end 9 ud af 10 investorer nu mener, at virksomheders etiske ageren og rapporteren har betydning for afkastet. 

Konsulenthuset EY viste ligeledes i 2017, at virksomheder med høje etiske standarder er gode investeringer på den lange bane. Og i 2018 lød det fra The International Financial Corporation, en del af Verdensbanken, at der er en god forretningscase i en grundig etisk rapportering.

Selv om det er umuligt at sammenligne karakteren af skandaler, er det alligevel interessant at konstatere, at den oprigtighed, som Sundar Pichais lagde for dagen, i løbet af det seneste halve år ikke har været afspejlet i den måske største erhvervsskandale herhjemme: sagen om hvidvask i Danske Banks estiske afdeling.

I den sag nåede erkendelsen af ansvar kun langsomt op til bankens øverste ledelse, og bankens indrømmelser er først kommet nærmest modvilligt i takt med, at nye afsløringer fra Berlingskes vedholdende journalister har ramt banken. Og nå ja: Den nu detroniserede Thomas Borgen gik ud jo af døren med et solidt gyldent håndtryk.

Danske Bank har formentlig fulgt en doktrin, som vi kender det: Sig undskyld og gør som vi plejer.

Virkede det? Nej.

Konsekvensen kom med eftertryk, da storaktionæren A. P. Møller Holding trak etik-kortet og rensede ud i Danske Banks bestyrelse, og – ikke mindst – smed bestyrelsesformand Ole Andersen på porten.

Med den resolutte handling sendte formanden for holdingselskabet, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, også et utvetydigt signal til den nye bestyrelse og ledelse om, at det nu skal være endegyldigt slut med ensidigt at se på aktionærernes interesser.  

"Med bankens ledende position i Norden og centrale betydning for den finansielle infrastruktur i Danmark følger også et stort ansvar. Det er derfor af afgørende betydning for os som aktionær, at Danske Banks bestyrelse og ledelse tilsikrer en kultur, der er i overensstemmelse med forventningerne fra myndigheder, samfundet, kunder og aktionærer."

Måske indvarsler både Pichai og Ugglas handlinger en ny tid, hvor samfundsansvar ikke kun er flotte ord, og hvor tåbelige handlinger – også dem, der finder sted i erhvervslivet – faktisk får konsekvenser.



Anders Rostgaard Birkmann

Erhvervsredaktør på Mandag Morgen. Har tidligere været redaktør på DI's blad DI Business, nyhedsredaktør på Berlingske Business samt journalist på Computerworld og Jyllands-Posten.

LÆS MERE
Forrige artikel Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling Næste artikel Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør