Analyse af 
Anders Rostgaard Birkmann

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Googles CEO, Sundar Pichai, har sat handling bag sine ord og undskyldninger.
Googles CEO, Sundar Pichai, har sat handling bag sine ord og undskyldninger.Foto: Manu Fernandez / Ritzau Scanpix

Noget har gennem længere tid været rivravruskende galt hos Google.

Allerede i 2013 blev arbejdsmiljøet af interne kilder overfor mediet Business Insider sammenlignet med tv-serien ‘Game of Thrones’ på grund af en giftig cocktail af sex og magtspil.

I slutningen af oktober kunne New York Times, der også stod bag #metoo-afsløringerne i Hollywood, så føje nye kapitler til fortællingen. Her var bl.a. slibrige detaljer om magtfulde Google-chefer, der udnytter deres positioner og krænker kvindelige underordnede. 

Den del af afsløringen, der vakte mest forargelse, var historien om den tidligere chef Andy Rubin, der betegnes som faderen til mobil-styresystemet Android. Han forlod Google i 2013. Årsagen var – viser det sig nu – at han havde fået en kvindelig ansat til at udføre oralsex på ham i et hotelværelse.

Dengang det skete, bad Google-stifter Larry Page om hans opsigelse, men bortset fra Rubins fratræden, var det dengang småt med detaljer. Og Rubin kunne i realiteten også forlade Google med armene i vejret. Med sig fik han et gyldent håndtryk på 90 mio. dollar.

De nye afsløringer i New York Times i sig selv er interessante. Men set med ledelsesbriller er det også bemærkelsesværdigt, hvordan Google har valgt at håndtere skandalen. Den er nemlig usædvanlig. CEO Sundar Pichais offentlige undskyldning for hele affæren virkede nærmest oprigtig og i en helt anden og mere ydmyg tone, end når topchefer normalt erkender og måske endda undskylder, at de har fejlet.

Sundar Pichais indledte sit mea culpa med en lang e-mail til de ansatte efter New York Times-afsløringen, og han uddybede sit blik på sagen ved en konference hos New York Times – i øvrigt på netop den dag, da Google-ansatte over hele verden gik gaden i vrede over, hvordan Google tidligere håndterede den slags sager. Han sagde bl.a.: 

“Jeg mærker det også. Hos Google sætter vi høje standarder, og vi har klart ikke levet op til vores forventninger. Først skal vi erkende og undskylde for vores fejl. Men ord er ikke nok, du skal også følge op med handling,” sagde han.

Det interessante er også hans handlinger. Her er et par af dem: 

  • 48 ansatte er de senere år blevet afskediget som følge af sexuelle krænkelser - alle uden gyldne håndtryk, hvilket Pichai fremhævede.
  • Han har offentligt anerkendt de kvinder, der har turdet stå frem og fortælle om deres oplevelser.
  • Han har – om end indirekte – billiget medarbejdernes protestaktion
  • Han vil etablere fortrolige kommunikationskanaler, hvor ansatte kan rapportere om upassende adfærd, når de ser og oplever det

Etik som økonomisk argument

Det er altid vanskeligt at tolke på bevæggrundene, også Pichais, men tilbage står, at den offensive ageren – selv om det sker på en grum baggrund – er meget i trit med tidsånden og måske mere vigtigt for en mand som Pichai: I trit med den hånd, han spiser af. 

Fokus på etik vokser nemlig blandt investorerne. Et studie foretaget af State Street Global Advisor blandt mere end 600 institutionelle investorer viste i 2017, at mere end 9 ud af 10 investorer nu mener, at virksomheders etiske ageren og rapporteren har betydning for afkastet. 

Konsulenthuset EY viste ligeledes i 2017, at virksomheder med høje etiske standarder er gode investeringer på den lange bane. Og i 2018 lød det fra The International Financial Corporation, en del af Verdensbanken, at der er en god forretningscase i en grundig etisk rapportering.

Selv om det er umuligt at sammenligne karakteren af skandaler, er det alligevel interessant at konstatere, at den oprigtighed, som Sundar Pichais lagde for dagen, i løbet af det seneste halve år ikke har været afspejlet i den måske største erhvervsskandale herhjemme: sagen om hvidvask i Danske Banks estiske afdeling.

I den sag nåede erkendelsen af ansvar kun langsomt op til bankens øverste ledelse, og bankens indrømmelser er først kommet nærmest modvilligt i takt med, at nye afsløringer fra Berlingskes vedholdende journalister har ramt banken. Og nå ja: Den nu detroniserede Thomas Borgen gik ud jo af døren med et solidt gyldent håndtryk.

Danske Bank har formentlig fulgt en doktrin, som vi kender det: Sig undskyld og gør som vi plejer.

Virkede det? Nej.

Konsekvensen kom med eftertryk, da storaktionæren A. P. Møller Holding trak etik-kortet og rensede ud i Danske Banks bestyrelse, og – ikke mindst – smed bestyrelsesformand Ole Andersen på porten.

Med den resolutte handling sendte formanden for holdingselskabet, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, også et utvetydigt signal til den nye bestyrelse og ledelse om, at det nu skal være endegyldigt slut med ensidigt at se på aktionærernes interesser.  

"Med bankens ledende position i Norden og centrale betydning for den finansielle infrastruktur i Danmark følger også et stort ansvar. Det er derfor af afgørende betydning for os som aktionær, at Danske Banks bestyrelse og ledelse tilsikrer en kultur, der er i overensstemmelse med forventningerne fra myndigheder, samfundet, kunder og aktionærer."

Måske indvarsler både Pichai og Ugglas handlinger en ny tid, hvor samfundsansvar ikke kun er flotte ord, og hvor tåbelige handlinger – også dem, der finder sted i erhvervslivet – faktisk får konsekvenser.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu