Hvor er EU’s og Kinas handelspolitiske vision?

Mens de multilaterale WTO-forhandlinger ligger underdrejet, har USA erobret en nøgleposition i det store globale spil om bilaterale handelsaftaler. EU og Kina kan derimod ikke finde sammen om en fælles vision.

EU’s handelspolitiske fokus er i øjeblikket skarpt rettet mod en ambitiøs frihandelsaftale med USA – det omdiskuterede Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP). Samtidig forhandler USA om et kommende Trans-Pacific Partnership (TPP). Efter at Japan meldte sig ind i dette forhandlingsforløb, er der udsigt til, at en sådan aftale kommer til at dække 40 pct. af verdenshandelen. Der er altså voldsomme interesser på spil.

Kina derimod ser til fra sidelinjen og har hidtil kun indgået frihandelsaftaler med mindre økonomier som New Zealand, Schweiz og Island (en frihandelsaftale med Norge ville også være faldet på plads, hvis ikke Nobels Fredspris var blevet givet til Liu Xiaobo).

Og selv om EU og Kina har en enorm samhandel, nævnes en frihandelsaftale end ikke som en mulighed. Den store handelspolitiske vision for EU-Kina-samarbejdet er aldrig blevet defineret.

Er Kina klar?

En frihandelsaftale kan enten være en simpel nultoldsaftale, der fjerner toldafgifter mellem landene (toldområdet i EU’s tilfælde), eller den mere avancerede version, der sigter mod at udrydde forskelle mellem de respektive regelsæt, hvilket eksempelvis er kernen i TTIP-forhandlingerne og i EU’s eksisterende toldsamarbejde. Jo flere barrierer man fjerner, jo lettere bliver det at handle, og jo mere konkurrence udsættes man for. Med øget konkurrence følger øget produktivitet og dermed højere vækst.

Grundet forskellige beskyttelsesbehov igennem historien kan der være store variationer i toldsatserne mellem lande.

Følg Nis Høyrup

Ser vi på de nøgne tal, opretholder EU i gennemsnit en toldsats på 4,46 pct. for varer fra Kina, mens Kinas toldsats på varer fra EU i gennemsnit ligger på 9,89 pct. Kina beskytter altså sine industrier mere, og kan dermed føle sig mest truet af en eventuel aftale.

Denne kinesiske nervøsitet næres af en udbredt forestilling i den kinesiske statsadministration: At Kina stadig er et udviklingsland, der har behov for at beskytte sig mod international konkurrence. Inden for industriproduktionen er det en noget besynderlig selvopfattelse, i lyset af at Kinas eksport stort set har erobret hele verden.

Også blandt Kinas strategiske industrier, der er domineret af store statsejede virksomheder med stærke bånd til partiets top, er der et stærkt pres for at holde udenlandske konkurrenter langt væk fra det kinesiske hjemmemarked. 

EU’s problematiske forhold til Kina

Hvis man for få år siden havde spurgt, om EU var interesseret i en frihandelsaftale med Kina, ville svaret være, at man ville holde sig til det multilaterale spor, fordi der her var bedst chance for en stærk og fair global aftale, der også tog udviklingslandenes specielle hensyn med i en samlet løsning. Men siden man er gået med i TTIP-forhandlingerne, så klinger det argument hult.

I stedet er der formentlig tre grunde til, at EU ikke ser mere mod Kina i sin handelspolitiske strategi.

Den ene grund er, at Kina er suverænt højest på EU’s liste over de mest besværlige handelspartnere. Kina snyder på vægten med statslig indblanding, subsidier, lukrativ långivning etc. og skaber på den måde ulige konkurrencevilkår.

Disse bekymringer er specielt påtrængende inden for nogle af de politisk prioriterede sektorer – eksempelvis vedvarende energi, som er noget jeg selv har forsket i. Solcellesagen, som også blev diskuteret på denne blog, understreger med al ønskelig tydelighed problemerne. Men dels skygger disse sager for det bredere billede, hvor vi for størstedelen af industriproduktionens vedkommende nærmer os en mere fair konkurrencesituation. Dels vil vi fortsat kunne bruge de forsvarsforanstaltninger, som EU-Kommissionen netop anvender i solcellesagen.

Den anden grund har at gøre med den larm, en række europæiske industrier vil lave, hvis de bliver præsenteret for et sådant forslag. Arbejdsdelingen mellem EU og Kina er nemlig ikke så klar som eksempelvis mellem Danmark og Kina. Ved en frihandelsaftale mellem EU og Kina ville Danmark, lidt forenklet sagt, få billigere forbrugsvarer og input til industrien, mens vi lettere ville kunne eksportere vores varer til Kina.

For den sydeuropæiske fremstillingsindustri er der langt flere interessekonflikter, og det opgør er EU-Kommissionen hidtil gået uden om. Ikke mindst fordi forskellene mellem industrierne giver sig udslag i, at der sjældent er enighed mellem de enkelte europæiske lande om, hvilken linje Kommissionen skal følge. Den uenighed har Kina med stor kløgt udnyttet mange gange til selv at sætte dagsordenen.

EU-Kommissionen har derimod forsøgt sig med mindre skridt, for nærværende f.eks. en bilateral investeringsaftale med Kina. En sådan aftale dækker de juridiske betingelser, som bl.a. danske virksomheder på det kinesiske marked og kinesiske virksomheder på det europæiske marked fungerer under. De fleste EU-lande har sådanne aftaler med Kina, og EU skal derfor forsøge at samle dem under ét med højeste fællesnævner. Desuden sniger man også et centralt punkt ind om markedsadgang til de sektorer, som Kina har lukket for udenlandske investeringer. Her er der mulighed for at vinde nyt land, men nogen større vision for EU-Kina-handelssamarbejdet kan man ikke kalde det.

Forhandlingerne om en bilateral investeringsaftale illustrerer også en tredje grund til, at EU ikke ser mere mod Kina i sin handelspolitiske strategi. EU vil helst tage små skridt, fordi man vurderer, at det på den måde er lettest at lægge pres på den kinesiske side i forhold til at forbedre markedsvilkårene for europæiske virksomheder på det kinesiske marked. Med en frihandelsaftale ville EU spille sig alle sine kort af hånden – der ville ikke være noget at lokke kineserne med.

Mod det argument kan man dog indvende, at EU’s pres på Kina hidtil kun har haft ringe effekt. Og desuden hviler argumentet på en forståelse af, at Kina har mere brug for EU end omvendt. En forståelse, der gør det svært at forberede sig på en dag, hvor rollerne er byttet om.

Skred i tingene

På den måde er der – på begge sider af hegnet – en lang række årsager til, at handelssamarbejdet mellem EU og Kina mangler en vision. Men i begge lejre kan grundlaget være ved at ændre sig.

For det første er EU Kinas største eksportmarked, og selv en mindre forbedring af forholdene vil få enorm betydning. I disse år sker der store forskydninger, fordi højere lønninger støt og roligt udfordrer Kinas status som verdens produktionshal. Kina har stor interesse i at støtte eksportindustrien for at bevare de mange arbejdspladser så længe som muligt, mens man skaber rammerne for en mere forbrugsbaseret økonomi.

Så selv om kineserne plejer at have det lange lys på, kunne det for en gangs skyld godt tænkes, at de kunne lade sig lokke af gevinsterne på kort og mellemlangt sigt.

For det andet vil EU og Kinas forhandlinger om en bilateral investeringsaftale kunne afklare nogle af spørgsmålene omkring Kinas strategiske sektorer. Her spiller den nye reformpakke, som Xi Jinping præsenterede ved den seneste plenarsamling i Kommunistpartiets Centralkomite, også ind, for en række tiltag ser ud til at pege i retning af friere markedskræfter. En eller anden form for afklaring er på vej, og det vil få betydning for, hvordan den magtfulde lobbygruppe, som topfolkene fra de strategiske sektorer udgør, vil og kan agere.

For det tredje vil EU over årene opleve, at eksporten til den kinesiske forbrugsøkonomi bliver af større og større vigtighed, og presset for bedre markedsadgang vil stige.

Der kan altså være bevægelser på vej, der langsomt gør det mere nærliggende, specielt for EU, at hæve ambitionsniveauet for handelsforholdet mellem de to store økonomier. Indtil da har de snævre og kortsigtede interesser på begge sider fortsat frit løb.

Forrige artikel Symptomet DONG Næste artikel Lad lederne lede på vores uddannelser

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

LEDELSE ’Wokeness’ og ’cancel-kultur’ er voksende sociale fænomener, der sætter organsiationer i et krydspres mellem aktivistiske grupper og deres modstandere. Og det er ikke længere et sikkert træk bare at holde lav profil, da passivitet i stigende grad også opfattes som implicit stillingtagen, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

CEPOS’ Martin Ågerup lyttede til podcasts, før det rigtigt var en ting. Han anbefaler her sine favoritter, og så opsummerer han kort en vigtig lære fra Matt Ridleys forfatterskab.

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

LEDELSE Mette Frederiksens oprustning med flere særlige rådgivere vil givetvis styrke det politiske lederskab. Men det må ikke fortrænge den faglige ekspertise, der findes i embedsværket, og de input, man kan få hos kritiske borgere og samfundsaktører, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

KOMMENTAR Den sydtyske delstat Baden-Württemberg er den region i Europa, der investerer mest i forskning og innovation. Hele 5,6 procent af BNP anvendes på F&U, fortæller Innovation Centre Denmark i München.

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.