Dan Jørgensen står i grøntafdelingen i SuperBrugsen med en bakke tomater i hånden og studerer koncentreret emballagens virvar af information. Holdbarhedsdato, oprindelsesland, vægt, næringsindhold og det grønne Nøglehulsmærke, som han vil udbrede for at hjælpe danskerne til sundere madvalg.

I sommerferiens stilhed har han sat TV Avisen stævne for at opfordre danskerne til at købe sundere ind. De sekunder, sekvensen varer, er dog betydeligt længere tid, end de fleste kunder bruger på at studere en vare, når de køber ind.

“Gennemsnitligt bruger man et par sekunder på at afkode det produkt, man lægger ned i indkøbskurven,” siger Jesper Clement, der forsker i forbrugeradfærd og visuel perception på CBS.

Ved hjælp af eye tracking-teknologi, der måler øjets bevægelser, har han i en række eksperimenter fået en god ide om, hvad vi forbrugere navigerer efter, når vi bevæger os rundt i supermarkedet. Og det er hverken varedeklarationer eller de mange mærker for sundhed, økologi eller fairtrade, der får vores opmærksomhed.

Op ad bakke for Nøglehulsmærket

Fødevarestyrelsen har i godt fem år kæmpet for at gøre danskerne sundere ved at udbrede Nøglehulsmærket, der findes på fødevarer, som opfylder visse kriterier for indhold af bl.a. salt, fedt og sukker. Det skulle skære igennem virvaret af information på fødevarernes indpakning og give forbrugerne en genvej til at træffe sunde indkøbsvalg.

Men det er op ad bakke, siger professor Klaus Grunert, som er leder af fødevareforskningscenteret MAPP på Aarhus Universitet.

“Vi ved, at indkøbsbeslutningerne i supermarkederne bliver truffet meget hurtigt. Derfor er det op ad bakke, hvis man tror, at ernæringsdeklarationer og sundhedsmærker kan påvirke folks beslutning, når de står i butikken,” siger Klaus Grunert.

De ultrakorte kiggetider kræver information, som kan afkodes klart og entydigt. Det er svært med et nøglehul. En undersøgelse viste sidste år, at 90 pct. af danskerne godt nok kender til mærket. Men kun 10 pct. kan sige, at det har noget at gøre med indholdet af fedt, kostfibre, fuldkorn, sukker eller salt.

“Folk ved måske, at det står for noget godt. Men de gider ikke kigge på det i butikken, fordi det er svært at forstå,” siger Jesper Clement.

Og alligevel har det en effekt, indrømmer forskerne. Det er bare på producenterne og ikke forbrugerne, viser studier fra Holland. Et sundhedsmærke kan øge udvalget af sunde fødevarer på butikshylderne, fordi producenterne gerne vil bruge det i deres markedsføring. Og derfor bestræber de sig på at leve op til mærkets krav. Det kan altså i sidste ende alligevel få betydning for forbrugernes sundhed.

Et studie fra DTU viser, at introduktionen af Nøglehulsmærket i kantinen på Herlev Hospital øgede udvalget og derigennem også folks indtag af sund mad. Det medførte et øget forbrug af frugt og grønt på omkring 20 pct.

Noget lignende har REMA 1000 oplevet. Ved at øge udvalget af nøglehulsmærkede produkter, steg salget af disse sunde fødevarer sidste år med 17 pct.

Forbrugerrådet Tænk støtter da også stadig op om Nøglehulsmærket og en række andre mærker som økologimærket og fuldkornsmærket. Men madmærkerne udgør også et dilemma, lyder det fra forbrugerorganisationen.

“Mærkningen af fødevarer er et stort dilemma, fordi det på den ene side kan hjælpe forbrugeren, men det kan på den anden side også hurtigt blive vildledende med for meget information på pakken,” siger Camilla Udsen, seniorrådgiver i fødevarepolitik i Forbrugerrådet Tænk.

Problemet opstår typisk, hvis producenter selv opfinder mærker, forklarer hun og peger på, at eksempelvis fødevaregiganten Nestlé selv har indført et fuldkornsmærke, som minder lidt om det danske fuldkornsmærke, uden at produktet lever op til samme kriterier.

Mere sundhedsvirvar på kartonen

Der er også begyndt at dukke såkaldte sundhedsanprisninger op på fødevarer. Det kan f.eks. være en kort bemærkning på en liter mælk om, at “kalcium bidrager til normal muskelfunktionalitet”. Anprisningerne er lige blevet lovlige at bruge i hele EU. Men de kan let skabe mere virvar på emballagen og øge vildledningen, mener forbrugerrådet.

“Sundhedsanprisninger er dybest set markedsføring. Så der er en kæmpe risiko for, at varerne ser sundere ud, end hvad de kan leve op til,” siger Camilla Udsen.

Derfor er der først og fremmest behov for maddannelse hos forbrugerne, så de helt fra barnsben lærer om sunde råvarer og om at være kritiske forbrugere, siger hun.

Det kan udvikle folks vaner og indkøbsmotiver i en sundere retning. Og dét er nøglen til sundere madvaner.

“Om folk vælger sunde produkter, er ikke i første omgang et spørgsmål om, hvad der står på pakken. Det allervigtigste er folks motiver. Hvor vigtigt er det for dem at spise sundt i forhold til andre motiver som smag, pris og nemhed,” forklarer professor Klaus Grunert.