Erhvervsledere er blevet værdikampens frontsoldater

Ti år efter Muhammed-tegningerne er værdikampen flyttet ind i hjertet af dansk erhvervsliv. Og fronterne er trukket skarpt op: På den ene side står V-regeringen og dens støtter i Dansk Folkeparti. På den anden side står en voksende kreds af erhvervsfolk, der frygter, at regeringens uforsonlige kurs over for flygtninge smitter af på vores omdømme blandt udlændinge i almindelighed og svækker danske virksomheders rekrutteringsmuligheder. “Det er en kæmpe myte, at udlændingene kommer og stjæler danskernes arbejde,” siger Tine Horwitz, underdirektør i DI og leder af Consortium for Global Talent. “Udlændinge skaber vækst og innovation, som gør, at der bliver arbejde til flere danskere.” En ny undersøgelse tyder på, at det relativt lave kendskab til Danmark er vores største imageproblem. Det betyder, at enkeltstående historier om udlændingestramninger eller Zoo’s aflivning af giraffen Marius kommer til at stå meget stærkt i folks bevidsthed.
Claus Kragh

Langelinie Pavillonen tirsdag i sidste uge. En gruppe asiatisk udseende turister tager selfies med en politibetjent, der bærer skudsikker vest og maskinpistol. Det, han bevogter, er et møde i Copenhagen Goodwill Ambassador Corps, hvor godt 100 danske erhvervsfolk fra hele verden skal debattere dansk erhvervslivs globale image med et panel af fremtrædende personligheder fra den hjemlige erhvervs- og indenrigspolitiske debat.

Det massive sikkerhedsopbud skyldes tilstedeværelsen af Flemming Rose, Jyllands-Postens udlandsredaktør og idémanden bag Muhammed-tegningerne. Her 10 år efter tegningernes offentliggørelse i september 2005 er han fortsat truet på sin personlige sikkerhed.

Og den værdipolitiske debat, hvor tegningerne har spillet en væsentlig rolle, er i dag rykket ind i erhvervslivets rækker. Den er nemlig blevet en belastning for Danmarks omdømme i udlandet, viser en ny undersøgelse, som blev fremlagt ved seminaret.

Undersøgelsen bygger på svar fra godt 240 danske erhvervsfolk bosat over hele verden, alle med mindst 25 års erhvervserfaring. Den er lavet i et samarbejde mellem Copenhagen Capacity og to af goodwill-ambassadørerne: Lars Himmer, der er landechef for VW-koncernen i Irland, og Henrik Fogh Rasmussen, dansk-amerikansk forretningsmand og direktør i det nystiftede finansieringsselskab Cimbria Capital, der arbejder med finansiering inden for landbrug og vandteknologi i USA og Europa.

”Danmark og København har flere problemer, når det gælder vores image. Dels er Danmark og København generelt ikke særligt godt kendt ud i verden. Dels peger vore medlemmer i undersøgelsen på negative historier om fremmede eller om det, folk opfatter som fremmedfjendskhed i Danmark; en hård udlændingedebat. Det må man så bare tage til efterretning – jeg mener ikke, at man skal forsøge at lægge låg på en robust debat,” siger Henrik Fogh Rasmussen.

56 pct. af de adspurgte mener, at der generelt er et dårligt kendskab til Danmark i udlandet. Og som Lars Himmer påpeger, bliver det især et problem, fordi negative historier, hvad enten det handler om udlændingepolitikken eller giraffen Marius, der blev aflivet i Københavns Zoo, let kommer til at stjæle hele billedet.

”Både når det gælder rekruttering af arbejdskraft og vilkår for udenlandske virksomheder, som ønsker at investere i Danmark eller København, har vi meget at byde på. Men samtidig viser vores undersøgelse, at vi bliver overhalet på en række internationale ranglister. Det bør give anledning til overvejelser om, hvordan man styrker Danmarks image i udlandet,” siger Lars Himmer.

Hårde ordvekslinger

At den danske debat om udlændinge, arbejdskraft og erhvervslivets vilkår foregår i en usædvanligt bramfri tone, kunne man ved selvsyn konstatere på i Langelinie Pavillonen. Ud over Flemming Rose deltog blandt andre Stine Bosse, Asger Aamund, Morten Messerschmidt, og Martin Lidegaard i en paneldebat om Danmarks image og forholdet til udenlandsk arbejdskraft.

Stine Bosse blev bedt om at uddybe den kritik, som hun i juli rettede mod udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V). Det skete i et åbent brev, hvor hun kritiserede ministerens bebudede annoncekampagne, som i udenlandske medier skal oplyse om de begrænsede muligheder for at opnå asyl i Danmark og om de økonomiske vilkår, der gælder for asylansøgere. Bosse kaldte initiativet for en ”skræmmekampagne” og spurgte ministeren, om hun havde gjort sig den ulejlighed at tale med erhvervslivet først.

Bosse forklarede ved konferencen på Langelinie, at kritikken bundede i en bekymring for debatten i Danmark og en overbevisning om, at Danmark må indgå i en fælles europæisk håndtering af den aktuelle flygtningekrise. Og hun appellerede til, at politikere og erhvervsledere ikke taler nedladende om udlændinge, sådan som eksempelvis erhvervsmanden Asger Aamund gjorde det i et debatindlæg i Berlingske:

”Danmark har under ingen omstændigheder brug for en syndflod af daglejere fra Nigeria og gedehyrder fra Somalia. Den kommende stærke efterspørgsel efter kompetent arbejdskraft retter sig mod ingeniører, maskinoperatører, it- og biotek-fagpersonale både på det akademiske og det håndværksmæssige område,” skrev Aamund, der i øvrigt beskyldte Bosse for at være etisk ambassadør i en ”unyttig organisation, som man kan kalde ’Danskere uden grænser’.”

Morten Messerschmidt, leder af Dansk Folkepartis fire medlemmer af Europa-Parlamentet, mente på sin side, at alle lande i EU bør lukke deres grænser, sådan som DF ønsker, at Danmark skal gøre det. Han beskyldte Stine Bosse for at ville åbne grænserne og give asyl til ’fårehyrder fra Kurdistan’. Han sagde videre, at EU bør lade sig inspirere af Australien, der bruger krigsskibe til at holde asylsøgere og migranter væk fra landets grænser.

Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard opfordrede til, at man i den danske debat holder op med at blande flygtninge, indvandrere, højtuddannet arbejdskraft, Syrienskrigere og kriminelle indvandrere sammen i ét stort miskmask.

”Vi har i Danmark brug for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Det er en problemstilling. Samtidig har vi brug for et fælleseuropæisk modsvar på den aktuelle flygtningekrise. Vi ser, at asylsystemerne er ved at bryde samme i Sydeuropa. Det problem kan sydeuropæerne ikke løse alene. Det kræver en fælles indsats,” sagde Lidegaard, som opfordrede alle deltagere i den danske debat til at sikre, at polemikken ikke tager overhånd.

Dansk Industri ønsker dialog med DF

Det var ikke kun på Langelinie, at behovet for udenlandsk arbejdskraft i sidste uge var på dagsordenen.

Karsten Dybvad, adm. direktør i Dansk Industri, tog således bladet fra munden i et interview med Jyllands-Postens webmedie finans.dk. Her understregede han, at udenlandsk arbejdskraft ganske enkelt er en nødvendighed, hvis man vil opretholde det aktuelle velstandsniveau i Danmark.

”DI taler jo ikke på nogen måde om bare at slå dørene op, og den mest regulerede måde er da også, at folk kommer hertil via arbejdsmarkedet. Det, vi skal have skabt, er en samlet politisk forståelse for, at det også er den udenlandske arbejdskraft, der er med til at skabe grundlag for erhvervslivet og dermed det velfærdssamfund, vi har,” sagde Karsten Dybvad

Dybvad pointerer, at den højspændte flygtningedebat handler om en helt anden problemstilling end DI’s rekrutteringsdagsorden.

[quote align="right" author="Tine Horwitz, underdirektør i DI"]Det er jo ikke sådan, at virksomhederne forsøger at undgå en dansker. De vil bare have den bedst kvalificerede. Politikerne bør vise virksomhedslederne eller -ejerne større tillid.[/quote]

”Vi har hele tiden forsøgt at skille de to ting ad, så man ikke snakker om udlændinge generelt. Når vi tiltrækker udenlandsk arbejdskraft, hvor der i øvrigt kommer flest fra Sverige, Tyskland og Polen, må det ikke føre til, at vi får et syn på udlændinge, som om de er et problem for os. Det er faktisk det, der gør, at vi er i stand til at være så rigt et samfund,” siger Dybvad til finans.dk.

DI: DF kaster grus i maskinen

DI, der igen i år har sat temaet arbejdskraft på dagsorden for sit årsmøde i slutningen af september, er gået ind i det private initiativ Consortium for Global Talent. Ud over en række medlemsvirksomheder fra DI deltager Nordisk, Novozymes, Danske Bank, Nordea og Bestseller-koncernen i konsortiet, der ledes af underdirektør Tine Horwitz.

Hun påpeger, at man både under Thorning-Schmidts regering og VK-regeringen frem til 2011 havde grund til at være tilfredse med samarbejdet om at lette rekrutteringen af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft.

Til gengæld er hun bekymret over det krav, som Dansk Folkepartis Martin Henriksen har fremført ved flere lejligheder i løbet af de seneste måneder: at virksomheder i Danmark skal dokumentere, at de har forsøgt at ansætte en dansker, før de kan få lov til at ansætte en udlænding.

”Det vil skabe et stort bureaukratisk bøvl. Det er jo ikke sådan, at virksomhederne forsøger at undgå en dansker. De vil bare have den bedst kvalificerede. Politikerne bør vise virksomhedslederne eller -ejerne større tillid. Det handler om at have adgang til den størst mulige pool af talent,” siger Tine Horwitz. Hun stiller sig også uforstående over for Henriksens udtalelser om, at erhvervsorganisationerne har for stor magt i forhold til Folketinget, når det gælder udenlandsk arbejdskraft.

”Man skal høre, hvad virksomhedslederne siger og mener. Hvis nogle ønsker at skabe tumult på denne dagsorden, kan man jo sagtens det. Dansk Folkeparti smider hele tiden lidt grus ind i maskinen for at få skabt noget debat. I virkeligheden tror jeg ikke, at man skal bruge så megen tid på det. Jeg tror bare, at det forvirrer debatten,” siger Horwitz.

”Jeg synes, at det er forkert, når Martin Henriksen siger, at erhvervslivet bestemmer for meget. Det er jo dem, der blander sig i forholdene på arbejdsmarkedet. De skal bestemme, hvilke lande folk må komme fra. De blander alt muligt ind i debatten. Desto mere man regulerer og styrer politisk, desto mindre bestemmer erhvervslivet,” siger Horwitz.

”Det er en kæmpe myte, at udlændingene kommer og stjæler danskernes arbejde. Når de kommer, sker det, fordi vi ikke kan få danske medarbejdere. Udlændinge skaber vækst og innovation, som gør, at der bliver arbejde til flere danskere,” siger Horwitz og tilføjer, at det vil være fint, hvis man kunne dække behovet for arbejdskraft med de mennesker, der er i Danmark. ”Men sådan er virkeligheden bare ikke.”

Hun peger videre på, at de mange ændringer i udlændingelovgivningen, som vedtages i Folketinget, skaber store vanskeligheder for såvel virksomhederne som de udlændinge, der har kig på interessante jobmuligheder i Danmark.

Det kan forhindre, at en virksomhed får den nye medarbejder, den har brug for. Eksempelvis er man i Bestseller-koncernen bekymret over udsigten til en højere indtægtsgrænse for såkaldt højtuddannet arbejdskraft.

”Bestseller har mange unge designere, som typisk tjener mellem 25.000 og 30.000 kr. om måneden. Hvis man øger indtægtsgrænsen, bliver Bestseller nødt til at hæve deres månedsløn, mens det ikke er nødvendigt for danskere i lignende jobs. Det kan jo ikke være meningen,” siger Tine Horwitz.

Branding á la al-Qaeda

De aktuelle spændinger mellem erhvervslivets største organisationer på den ene side og Venstre og Dansk Folkeparti på den anden er i øvrigt ikke enestående. Således gav spørgsmålet om danske virksomheders adgang til udenlandsk arbejdskraft sidste efterår anledning til et skarpt udfald fra nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Ved Dansk Industris årsmøde beskyldte den daværende oppositionsleder organisationen og virksomhederne for at kun at bruge det ene øje, når de forholder sig til temaer om udlændinge og arbejdskraft.

Det var ved den lejlighed, at Lars Løkke Rasmussen sagde, at en somalier godt kan komme til Danmark, hvis han er kristen og uddannet på Sorbonne.

På Langelinie i sidste uge havde dansk erhvervslivs frivillige goodwill-ambassadører også lejlighed til selv at debattere, hvad man kan gøre for at styrke Danmarks image og rekrutteringen af udenlandsk talent.

Sally Khallash, der har stiftet Centre for Global Talent Strategy, opfordrede i den forbindelse Danmark til at lære af klassiske indvandringslande som Canada og Australien, hvor højtuddannede potentielle indvandrere meget hurtigt online kan orientere sig om, hvorvidt de har mulighed for at få opholdstilladelse. ”Det kunne vi godt lære noget af i Danmark. Og ved samme lejlighed skulle vi måske også spørge os selv, om det er meget vigtigt, at den slags indvandrere har indgående kendskab til dansk kvindehåndbold,” sagde hun – med henvisning til spørgsmålene i den danske indfødsretprøve.

Torsten Kolind, der er bosat i San Francisco, hvor han har startet virksomheden YouNoodle, opfordrede på sin side Danmark til at satse på udenlandske iværksættere. Han pegede på, at et land som Chile er blevet et af de mest populære steder for unge iværksættere, efter at den chilenske regering i 2010 lancerede programmet Start-Up Chile.

Her udvælger man hvert år 100 iværksættere blandt flere end 1.000 ansøgere fra hele verden. De heldige får herefter logistisk, økonomisk og anden støtte til at skabe deres virksomhed, hvoraf langt fra alle bliver i Chile.

”Det handler ikke om, at Danmark skal forsøge at lave en kopi af Silicon Valley, men om at appellere til de unge globale iværksættere, som er hypermobile,” sagde Torsten Kolind.

Henrik Fogh Rasmussen appellerede til, at både statslige og private aktører arbejder målrettet med at brande Danmark som investeringsland, arbejdsland og turistland over for nøje udvalgte målgrupper.

”Her tror jeg, at det er vigtigt at bruge det, man kunne kalde al-Qaeda-modellen: altså at de enkelte lokale celler har mulighed for at operere på egen hånd uden alt for megen indblanding fra centralt hold.”

Mens udtalelsen vakte smil og mindede om, at 10-året for Muhammed-tegninger falder 30. september i år, var der udbredt enighed blandt de danske goodwill-ambassadører og andre deltagere om, at markedsføringen af Danmark og København bør være meget målrettet.

”Det der med at lave en stor kostbar imagekampagne med Den Lille Havfrue i alverdens flymagasiner, det har vi ikke råd til, og det giver ingen mening. Men der er rigtig mange positive sider ved København og Danmark, som man ikke kender nok til ude i verden. Det er de ting, vi skal fremhæve,” sagde Claus Lønborg, adm. direktør i Copenhagen Capacity.

Flere af konferencens deltagere advarede om, at Danmark som samfund har et betydeligt behov for at åbne sig mod resten af verden. Henrik Fogh Rasmussen mente således, at det politiske liv i Danmark nogle gange synes at udspille sig i en osteklokke, når man – som han gør det – betragter det udefra.

Timme Bisgaard Munk, redaktør af hjemmesiden Kommunikationsforum, sagde, at det måske er på tide, at danskerne finder andre rollemodeller end det, der synes at være deres dominerende forbillede i dag: danskerne selv.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu