Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Madrid er fyldt med politikere, embedsmænd, ngo-repræsentanter og videnskabsfolk under klimatopmødet COP25, der finder sted i disse uger. Men også med en hærskare af erhvervsfolk fra store industrier, der ser et stort forretningsmæssigt potentiale i grønne løsninger.

En af de store danske erhvervsaktører i Madrid er FLSmidth, der vil give verden klimavenlig beton. En anden er Landbrug & Fødevarer, der ser store muligheder i at bidrage til, at alverdens fødevareproduktion bliver energieffektiv og klimavenlig.

Ud over at være store økonomiske aktører er de også del af to industrier, som ser ud til at få særlig opmærksomhed fremover som nogle af de største CO2-udledere.

Der er godt 26.700 officielle COP-deltagere i stedet samlet i den spanske hovedstad i næsten to uger til det årlige arrangement. Elfenbenskysten har den største delegation med 347 officielle deltagere. Danmark har 43.

”Vi er her for at være til de side events, hvor der er stort fokus på de meget energiintensive industrier – altså de industrier, der er de svære nødder at knække. Vi opererer jo inden for minedrift og cement, og begge industrier har et relativt stort CO2-fodaftryk,” siger Fleming Voetmann, vice president med ansvar for marketing, kommunikation og bæredygtighed i hele FLSmidth-gruppen.

FLSmidth fremlagde for tre uger siden et udspil, hvori man lover at kunne levere teknologier, der gør, at man kan levere CO2-neutral cement og minedrift i 2030. Dermed er den store danske virksomhed for alvor slået ind på en kurs, hvor man satser på at være global klimaduks inden for sine industrier. Man håber derved at skærpe sin konkurrenceevne.

”Vi er nogle industrier, hvor der stadigvæk er rigtig meget dårlig teknologi på banen. Derfor er det i vores interesse at flytte fokus hen på de gode løsninger. Det giver os en konkurrencefordel, men det gør heldigvis også noget godt for miljøet,” siger Voetmann.

Niels Peter Nørring er klimadirektør med ansvar for bæredygtighed, miljø og EU i Landbrug & Fødevarer, og han er i Madrid for at ”gå i dialog med verdenssamfundet”.

”Landbruget og verden står med to væsentlige udfordringer. Den ene er klimaet, den anden er, at verdens befolkning vil vokse med 30 procent frem til 2050. Her er landbruget en del af løsningen,” siger Nørring, der i Madrid også følger med i forhandlinger under de officielle FN-spor, om at landbrugsprodukter skal underlægges et CO2-kvotehandelssystem. Der er dog ikke noget, der tyder på, at dette bliver tilfældet foreløbigt.

Ikke desto mindre er det ifølge Nørring vigtigt for L&F at være til stede i Madrid.

”Når man kigger rundt i verden, er der nogle steder, hvor landbrug ikke er en del af klimaspørgsmålet. De siger bare, at landbruget er en afgørende del af deres økonomiske aktivitet, og derfor skal det bare have lov til at køre videre. Men nu er det sådan, at vi i Danmark og mange andre steder siger, at landbruget er en del af klimaudfordringen, men også en helt central del af løsningen.”

Nørring påpeger, at Danmark er meget langt fremme, når det gælder klimaeffektivt landbrug, og at man derfor gerne vil være med til at påvirke globale guidelines for fremtidens landbrugspolitik.

”Vi vil gerne, at vores måde at gøre det på i Danmark kan komme til at fremstå som en rollemodel. Så andre folk ude i den store verden siger: ”Hold da op, det, de gør, det kan vi også gøre. Er der ikke nogen af de teknologier og den knowhow, som vi kan købe?” På den måde vil Danmark ikke bare levere inden for eget territorium, men rent faktisk være med til at levere på den store dagsorden,” siger klimadirektøren fra Landbrug & Fødevarer.

Ketchupeffekt i 2020

Mens FLSchmidt og Landbrug & Fødevarer er i Madrid for at spotte de nye forretningsmuligheder, der måtte opstå, efterhånden som klimakravene skærpes, har 2019 ikke budt på de store klimapolitiske landvindinger. Det fastslår Jarl Krausing, der er international chef i den grønne tænketank Concito. Tværtimod er de globale udledninger af drivhusgasser fortsat stigende.

Krausing konstaterer således, at verdenssamfundet ikke er i nærheden af at kunne levere de CO2-reduktioner, som ifølge FN’s klimapanel er nødvendige for at holde den globale opvarmning i ave.

”De seneste rapporter viser, at udledningerne af drivhusgasser fortsat stiger, og at reduktionstakten skal være fuldstændig enorm over de kommende år − 7,6 procent om året,” siger Krausing for at forklare, hvor meget der skal skæres i de samlede globale CO2-udledninger, hvis man skal nå Paris-aftalens målsætning om, at den menneskeskabte globale opvarmning højst må nå 1,5 grader celsius.

Ifølge Krausing handler en af de vigtigste knaster i COP25 om at få skærpet alle de nationale klimahandlingsplaner, sådan at man ved Paris-aftalens ikrafttræden ved næste års COP26 i Glasgow i Skotland kan vise hinanden, at man tager kampen mod den globale opvarmning alvorligt. Og det kommer til at knibe.

Allerede på nuværende tidspunkt står det klart, at det først og fremmest bliver de europæiske lande, der til den tid stiller med både kollektive reduktionsmål og nationale klimahandlingsplaner, der batter noget. Under COP25 har EU’s topledelse allerede været i Madrid og markeret, at man ikke alene ser den grønne dagsorden som en klimapolitisk nødvendighed, men også at man ser det som en erhvervsmæssig fordel for EU-landene at gå den vej. Derfor taler man om sin kommende European Green Deal, der præsenteres i denne uge, som en ’grøn vækstdagsorden’.

Til gengæld vækker det bekymring, at USA, Brasilien, Indien og Kina på hver sin måde har mistet det grønne fokus. I USA rykker de enkelte stater, storbyer og virksomheder i grøn retning trods præsident Trumps modstand mod at føre klimapolitik. Men det er klart, at et USA med en præsident, der vitterligt går ind for at reducere udledningerne af drivhusgasser, er en forudsætning for, at resten af verdens ledere føler sig pressede til at gå klimavejen.

Mest bekymrende er udviklingen i Kina, hvor styret i Beijing ser ud til at have mistet det grønne fokus. Således udbygger Kina sine kulfyrede kraftværker, mens der omvendt sker et kraftigt fald i de kinesiske investeringer i vedvarende energi som vindkraft og solenergi.

Erhvervslivet præger klimakursen

Hjemme i København venter man nu på, at regeringen lander en aftale om klimaloven, efter at man fik finansloven på plads. På baggrund af finanslovsaftalen synes det at stå klart, at Danmark i 2020 lægger an til at bygge en eller flere energi-øer som omdrejningspunkt for nogle meget store vindmølleparker og for nogle substantielle forsøgsprojekter inden for omdannelse af vindmøllestrøm til brint. Disse projekter, der kommer til at vække betydelig international opsigt, vil nyde godt af de 25 milliarder kroner, som nu skydes i de statslige investeringsbanker EKF, Vækstfonden, IFU og Den Grønne Investeringsfond.

Samtidig har blandt andet de energi-intensive industrier, som FLSmidth er del af, og den danske fødevaresektor engageret sig kraftigt i de klimapartnerskaber, som regeringen har lanceret. Her får de store danske virksomheder og erhvervsorganisationer i høj grad mulighed for at præge den fremtidige klimapolitiske strategi og regulering.

Den klimapolitiske bundlinje her ved udgangen af 2019 er, at der i løbet af året er sket kraftige styrkelser af den politiske konsensus bag proaktive klimapolitikker i både Danmark og EU. Og at man både i København og Bruxelles i 2020 vil præsentere klimapolitiske udspil, som understreger, at det store erhvervsliv for alvor har indstillet sig på, at det er de virksomheder, der leverer rene løsninger, som bliver morgendagens vindere.

Til gengæld står det også klart, at verdenssamfundet i 2020 endnu en gang kommer til at konstatere, at man ikke igennem FN er i stand til at skabe den globale politiske konsensus om at udfase fossile brændsler i det omfang, der skal til for at tæmme den globale opvarmning.

,

Forrige artikel For en leder skal alderen være usynlig For en leder skal alderen være usynlig Næste artikel En glemt dansk succeshistorie En glemt dansk succeshistorie

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.