Madrid er fyldt med politikere, embedsmænd, ngo-repræsentanter og videnskabsfolk under klimatopmødet COP25, der finder sted i disse uger. Men også med en hærskare af erhvervsfolk fra store industrier, der ser et stort forretningsmæssigt potentiale i grønne løsninger.

En af de store danske erhvervsaktører i Madrid er FLSmidth, der vil give verden klimavenlig beton. En anden er Landbrug & Fødevarer, der ser store muligheder i at bidrage til, at alverdens fødevareproduktion bliver energieffektiv og klimavenlig.

Ud over at være store økonomiske aktører er de også del af to industrier, som ser ud til at få særlig opmærksomhed fremover som nogle af de største CO₂-udledere.

Der er godt 26.700 officielle COP-deltagere i stedet samlet i den spanske hovedstad i næsten to uger til det årlige arrangement. Elfenbenskysten har den største delegation med 347 officielle deltagere. Danmark har 43.

”Vi er her for at være til de side events, hvor der er stort fokus på de meget energiintensive industrier – altså de industrier, der er de svære nødder at knække. Vi opererer jo inden for minedrift og cement, og begge industrier har et relativt stort CO₂-fodaftryk,” siger Fleming Voetmann, vice president med ansvar for marketing, kommunikation og bæredygtighed i hele FLSmidth-gruppen.

FLSmidth fremlagde for tre uger siden et udspil, hvori man lover at kunne levere teknologier, der gør, at man kan levere CO₂-neutral cement og minedrift i 2030. Dermed er den store danske virksomhed for alvor slået ind på en kurs, hvor man satser på at være global klimaduks inden for sine industrier. Man håber derved at skærpe sin konkurrenceevne.

”Vi er nogle industrier, hvor der stadigvæk er rigtig meget dårlig teknologi på banen. Derfor er det i vores interesse at flytte fokus hen på de gode løsninger. Det giver os en konkurrencefordel, men det gør heldigvis også noget godt for miljøet,” siger Voetmann.

Niels Peter Nørring er klimadirektør med ansvar for bæredygtighed, miljø og EU i Landbrug & Fødevarer, og han er i Madrid for at ”gå i dialog med verdenssamfundet”.

”Landbruget og verden står med to væsentlige udfordringer. Den ene er klimaet, den anden er, at verdens befolkning vil vokse med 30 procent frem til 2050. Her er landbruget en del af løsningen,” siger Nørring, der i Madrid også følger med i forhandlinger under de officielle FN-spor, om at landbrugsprodukter skal underlægges et CO₂-kvotehandelssystem. Der er dog ikke noget, der tyder på, at dette bliver tilfældet foreløbigt.

Ikke desto mindre er det ifølge Nørring vigtigt for L&F at være til stede i Madrid.

”Når man kigger rundt i verden, er der nogle steder, hvor landbrug ikke er en del af klimaspørgsmålet. De siger bare, at landbruget er en afgørende del af deres økonomiske aktivitet, og derfor skal det bare have lov til at køre videre. Men nu er det sådan, at vi i Danmark og mange andre steder siger, at landbruget er en del af klimaudfordringen, men også en helt central del af løsningen.”

Nørring påpeger, at Danmark er meget langt fremme, når det gælder klimaeffektivt landbrug, og at man derfor gerne vil være med til at påvirke globale guidelines for fremtidens landbrugspolitik.

”Vi vil gerne, at vores måde at gøre det på i Danmark kan komme til at fremstå som en rollemodel. Så andre folk ude i den store verden siger: ”Hold da op, det, de gør, det kan vi også gøre. Er der ikke nogen af de teknologier og den knowhow, som vi kan købe?” På den måde vil Danmark ikke bare levere inden for eget territorium, men rent faktisk være med til at levere på den store dagsorden,” siger klimadirektøren fra Landbrug & Fødevarer.

Ketchupeffekt i 2020

Mens FLSchmidt og Landbrug & Fødevarer er i Madrid for at spotte de nye forretningsmuligheder, der måtte opstå, efterhånden som klimakravene skærpes, har 2019 ikke budt på de store klimapolitiske landvindinger. Det fastslår Jarl Krausing, der er international chef i den grønne tænketank Concito. Tværtimod er de globale udledninger af drivhusgasser fortsat stigende.

Krausing konstaterer således, at verdenssamfundet ikke er i nærheden af at kunne levere de CO₂-reduktioner, som ifølge FN’s klimapanel er nødvendige for at holde den globale opvarmning i ave.

”De seneste rapporter viser, at udledningerne af drivhusgasser fortsat stiger, og at reduktionstakten skal være fuldstændig enorm over de kommende år − 7,6 procent om året,” siger Krausing for at forklare, hvor meget der skal skæres i de samlede globale CO₂-udledninger, hvis man skal nå Paris-aftalens målsætning om, at den menneskeskabte globale opvarmning højst må nå 1,5 grader celsius.

Ifølge Krausing handler en af de vigtigste knaster i COP25 om at få skærpet alle de nationale klimahandlingsplaner, sådan at man ved Paris-aftalens ikrafttræden ved næste års COP26 i Glasgow i Skotland kan vise hinanden, at man tager kampen mod den globale opvarmning alvorligt. Og det kommer til at knibe.

Allerede på nuværende tidspunkt står det klart, at det først og fremmest bliver de europæiske lande, der til den tid stiller med både kollektive reduktionsmål og nationale klimahandlingsplaner, der batter noget. Under COP25 har EU’s topledelse allerede været i Madrid og markeret, at man ikke alene ser den grønne dagsorden som en klimapolitisk nødvendighed, men også at man ser det som en erhvervsmæssig fordel for EU-landene at gå den vej. Derfor taler man om sin kommende European Green Deal, der præsenteres i denne uge, som en ’grøn vækstdagsorden’.

Til gengæld vækker det bekymring, at USA, Brasilien, Indien og Kina på hver sin måde har mistet det grønne fokus. I USA rykker de enkelte stater, storbyer og virksomheder i grøn retning trods præsident Trumps modstand mod at føre klimapolitik. Men det er klart, at et USA med en præsident, der vitterligt går ind for at reducere udledningerne af drivhusgasser, er en forudsætning for, at resten af verdens ledere føler sig pressede til at gå klimavejen.

Mest bekymrende er udviklingen i Kina, hvor styret i Beijing ser ud til at have mistet det grønne fokus. Således udbygger Kina sine kulfyrede kraftværker, mens der omvendt sker et kraftigt fald i de kinesiske investeringer i vedvarende energi som vindkraft og solenergi.

Erhvervslivet præger klimakursen

Hjemme i København venter man nu på, at regeringen lander en aftale om klimaloven, efter at man fik finansloven på plads. På baggrund af finanslovsaftalen synes det at stå klart, at Danmark i 2020 lægger an til at bygge en eller flere energi-øer som omdrejningspunkt for nogle meget store vindmølleparker og for nogle substantielle forsøgsprojekter inden for omdannelse af vindmøllestrøm til brint. Disse projekter, der kommer til at vække betydelig international opsigt, vil nyde godt af de 25 milliarder kroner, som nu skydes i de statslige investeringsbanker EKF, Vækstfonden, IFU og Den Grønne Investeringsfond.

Samtidig har blandt andet de energi-intensive industrier, som FLSmidth er del af, og den danske fødevaresektor engageret sig kraftigt i de klimapartnerskaber, som regeringen har lanceret. Her får de store danske virksomheder og erhvervsorganisationer i høj grad mulighed for at præge den fremtidige klimapolitiske strategi og regulering.

Den klimapolitiske bundlinje her ved udgangen af 2019 er, at der i løbet af året er sket kraftige styrkelser af den politiske konsensus bag proaktive klimapolitikker i både Danmark og EU. Og at man både i København og Bruxelles i 2020 vil præsentere klimapolitiske udspil, som understreger, at det store erhvervsliv for alvor har indstillet sig på, at det er de virksomheder, der leverer rene løsninger, som bliver morgendagens vindere.

Til gengæld står det også klart, at verdenssamfundet i 2020 endnu en gang kommer til at konstatere, at man ikke igennem FN er i stand til at skabe den globale politiske konsensus om at udfase fossile brændsler i det omfang, der skal til for at tæmme den globale opvarmning.