Et revolutionerende mål for sundhedsvæsenet

Dansk læge har fået videnskabelig evidens for en epokegørende målemetode, der udfordrer de traditionelle behandlinger af stress og hjertesygdomme. Metoden viser, hvordan menneskets egne ressourcer kan forløses og give store besparelser i sundhedsvæsenet.

Den 16. juni 2017 blev der i auditorium 094 på Syddansk Universitet forsvaret en ph.d.-afhandling, der kan få revolutionerende betydning for mange tusinde danskere og samtidig aflaste det danske sundhedsvæsen i betydeligt omfang. Læser man alene titlen på afhandlingen, ‘The association between pressure pain sensitivity of the chest bone and cardiovascular risk factors associated with persistent stress’, er der ikke meget, der afslører afhandlingens revolutionerende resultater. Men ifølge konklusionerne, som er støttet af fremtrædende forskere og læger og dokumenteret i videnskabelige forsøg gennem 15 år, er der tale om en meget enkel metode til at håndtere hjerteproblemer og den hastigt voksende folkesygdom stress.

Undersøgelserne, der ligger til grund for afhandlingen, viser, at mennesker ved hjælp af et lille måleinstrument kan forebygge og selv løse helbredsproblemer, som ellers ville kræve langvarig medicinering og eventuelle indlæggelser. Dette ’stressometer’ – eller ull meter, som er instrumentets officielle navn – er lige så enkelt og hurtigt at betjene som et termometer. Det måler ikke feberen i kroppen, men ’feberen’ i hjernen, altså hvor meget vi igennem stress belaster vores nervesystem.

Manden bag den revolutionerende metode er læge Søren Ballegaard, og det er hans mangeårige arbejde med akupunktur, hjerteforskning og stress, der har ført ham på sporet af de store uforløste potentialer, der skjuler sig i det enkelte menneskes selvhelbredende ressourcer.

En vigtig forbindelse

Det hele begyndte tilbage i 1983, da Ballegaard som ung læge arbejdede sammen med den navnkundige hjerteprofessor Anders Tybjærg Hansen på Rigshospitalet. Søren Ballegaard var allerede dengang optaget af akupunktur og akupressur, herunder hvordan man ved enkelte tryk på kroppen kan lindre smerter og spændinger i samme. Især forbløffende resultater med behandlingen af en ung kvindelig hjertepatient overbeviste Ballegaard om mulighederne. De blev yderligere styrket, efter at han tilbragte et år i Japan med at forske i metoden.

Det, Ballegaard opdagede, og som han nu har videnskabeligt bevis for, kan i populær form forklares på følgende måde: Hjernen arbejder bevidst og ubevidst. Den ubevidste hjerne – det såkaldte autonome nervesystem – arbejder i døgndrift. Det organiserer alle kroppens funktioner, herunder vores mentale, emotionelle, psykiske, fysiske og sociale adfærd. Den aktivitet veksler imellem at være anspændt og afslappet – ligesom en mekanisk fjeder, der enten kan være stram eller slap. Det er også i det autonome system, at stress udvikles og styrkes. Men stress kan være både opbyggende og nedbrydende. Stress er opbyggende, når kroppen frigør adrenalin til store præstationer, og nedbrydende, når hjernens elasticitet formindskes, fordi hjernen udfordres for meget for længe.

Undersøgelserne har vist, at der er en direkte nerveforbindelse imellem brystben, hjerteregion og den ubevidste hjerne, samt at hjernens ’temperatur’ – eller elasticitet – kan måles på brystbenet. Det har ført til udviklingen af ull meteret. Målingen består af, at man holder instrumentet i kort tid på brystbenet, og det slår da ud med et tal, der i hvile skal være under 45. Er det mere end 60, begynder faresignaler at melde sig.

Ifølge Søren Ballegaard kan ull meteret sammenlignes med, når diabetespatienter selv måler deres blodsukker, eller endnu enklere: at børste sine tænder. Dette lyder næsten for godt og for enkelt til at være sandt. Realiteten er da også, at Søren Ballegaard gennem årene har måttet kæmpe hårdt imod den almindelige både folkelige og lægelige skepsis, grænsende til egentlig afstandtagen til akupunktur og alternative behandlinger.

Udfordringen har derfor været at levere de videnskabelige beviser. De er gradvist akkumuleret gennem en lang proces siden århundredskiftet.

Det startede med en række pilotforsøg, hvor 160 udvalgte hjertepatienter blev fulgt i tre år for at undersøge, hvordan de reagerede på behandlingen. Formålet var bl.a. at analysere sammenhængen imellem stress og hjertesygdomme.

Resultaterne var meget markante hos forsøgspersonerne: Antallet af hospitalsindlæggelser blev reduceret med 90 pct., antallet af konsultationer på hjertelaboratorierne med 88 pct., antallet af besøg hos praktiserende læger med 76 pct., udgifterne til hjertemedicin med 78 pct., og behovet for indgreb som bypass og ballonudvidelser faldt med 81 pct.

Hvis disse muligheder kan stå for en videnskabelig afprøvning, er perspektiverne store, eftersom næsten 460.000 danskere har en hjertesygdom – en stigning på 15 pct. de sidste 10 år. To tredjedele af alle borgere over 65 år udvikler en hjertesygdom, og behandlingen af hjertepatienter koster i runde tal 10 milliarder kr. hvert år.

Desuden har 300.000 danskere fået diagnosen stress. De efterfølgende adskillige års forskning har dokumenteret, at behandlingen med uIl meteret nedsætter stress og dermed også stressbelastningen på hjertet.

Ideen om at måle hjernens elasticitet rejste også spørgsmålet, om og i hvilket omfang metoden kan anvendes af mennesker, der skal yde toppræstationer, f.eks. sportsfolk, for at afklare, hvordan man ved at styrke hjernens elasticitet og produktion af opbyggende stress også kan forbedre deres indsats. Da Søren Ballegaard er ivrig sejlsportsmand, fik han mulighed for at teste metoden på de danske sejlsportsfolk ved OL i Beijing i 2008, hvilket foregik i tæt samarbejde med deres coach, den tidligere OL-guldvinder Jesper Bank.

Søren Ballegaard var med i Kina og behandlede sejlsportsfolkene tre gange dagligt, og resultaterne viste sig at være meget entydige. Efter behandlingerne demonstrerede sejlerne langt bedre og mere stabile resultater. Selv om det ikke skal opfattes som videnskabelig dokumentation, var der i gruppen enighed om, at metoden havde gjort en positiv forskel på sejlsportsfolkenes præstationer. Den opfattelse blev bekræftet i de efterfølgende randomiserede forsøg.

Videnskabelig opbakning

De læger og forskere, der medvirkede i denne fase, tæller en række fremtrædende eksperter. Det gælder bl.a. Åse Marie Hansen, professor dr.med. ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet, professor dr.med. Werner Trojaborg, Columbia University i New York, Jørgen Nyboe, chefstatistiker på Rigshospitalet, Peer Schousen, overlæge på Kirurgisk Afdeling på Hørsholm Hospital, og Christen Axelsson, ledende overlæge på Brystkirurgisk Afdeling på Herlev Hospital. De konstaterede, at metoden er troværdig og virkningen reel.

Men selv om resultaterne fremstod overbevisende, manglede der på det tidspunkt stadig de randomiserede analyser, som skulle foretages under meget stramme betingelser, der bl.a. betød, at resultaterne skulle testes én gang til. Det indebar, at nye ledende eksperter udsatte metoden for den endelige syretest.

Det arbejde blev lagt i hænderne på en gruppe, der talte Per Bech, professor dr.med. ved Hillerød Amtssygehus – nu Nordsjællands Hospital, Åke Hjalmarson, professor dr.med. på Sahlgrenska Sygehus og Gøteborg Universitet, Jens Faber, professor, overlæge og dr.med. på Herlev Hospital, Finn Gyntelberg, professor dr.med. ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø på Københavns Universitet, og Benny Karpatschof, lektor og dr.phil. ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. De tre sidstnævnte har også bistået ved de indledende pilotforsøg.

Gruppen bekræftede pilotforsøgene. Søren Ballegaard havde åbenbart udviklet en metode, som kan revolutionere behandlingen af stress og hjertesygdomme. Herefter var det ambitionen, at resultaterne skulle danne basis for en ph.d.-afhandling, så Ballegaards teorier kunne afprøves igennem en egentlig akademisk, videnskabelig afhandling. Det krævede endnu en uafhængig evaluering og udpegning af en vejleder.

Den første evaluering blev foretaget af en af landets førende neurobiologer, professor Albert Gjedde på Københavns Universitet, der i en erklæring fra januar 2016 kunne konstatere, at der er en betydelig sammenhæng imellem det ubevidste nervesystem og så de resultater, som ull meteret viste – f.eks. i den måde, som det påvirkede blodtrykket, kolesterolindholdet i blodet samt andre forhold, der styres af det ubevidste nervesystem. Altså endnu et bevis på, at metoden virkede efter hensigten.

Den afgørende test

Hermed var vejen banet for den afgørende ph.d.-afhandling. Vejleder blev professor ph.d. Jan Hartvigsen ved Syddansk Universitet, som efter en gennemgang af alle tidligere resultater fandt Ballegaards arbejde egnet til et ph.d.-studie. Nanna Hurwitz Eller, overlæge og dr.med. ved Bispebjerg Hospital og leder af Region Hovedstadens Klinik for arbejdsrelateret stress, og Peter Währborg, professor, kardiolog og medforfatter til en række videnskabelige publikationer omkring stress og tilknyttet Gøteborg Universitet og Sahlgrenska Sygehus, blev udpeget som opponenter.

Afhandlingen blev godtaget og altså forsvaret den 16. juni i Odense. Dermed har Søren Ballegaard nu fået beviset på, at års målrettet indsats for at finde en enkel og effektiv metode til at forebygge og behandle stress har fået det videnskabelige blå stempel. Som gennemgangen af processen viser, har metoden været genstand for en langstrakt og minutiøs proces med deltagelse af en række fremtrædende eksperter. Og de er alle nået til samme resultat: at ull meteret virker, og at der her er sket et afgørende gennembrud i forståelsen og behandlingen af hjerterelateret stress. Metoden har samtidig denne væsentlige fordel sammenlignet med medicinsk eller kirurgisk behandling: Den er uden bivirkninger eller komplikationer, og hele behandlingen forestås af personen selv.

Professor dr.med. Finn Gyntelberg finder, at metoden kan få officiel status:

”Det er en metode med store perspektiver. Det er svært at måle stress, men ull meteret er det tætteste, vi er kommet, bl.a. fordi det er knyttet sammen med en række andre relevante faktorer. Jeg ser det som et betydeligt bidrag til videnskabens forståelse af stress, hvad der udvikler stress, og hvordan det kan behandles. På sigt kunne man forestille sig, at det blev udviklet til den metode, der bruges officielt til at måle stress,” vurderer han over for Mandag Morgen.

Men hvad der er nok så afgørende: Ballegaard har også dokumenteret de store uforløste potentialer, der ligger i menneskets helbredende ressourcer. Vi er med andre ord i stand til selv at håndtere store helbredsmæssige udfordringer og kan herigennem aflaste sundhedsvæsenet i betydeligt omfang, hvad der især er afgørende i en situation, hvor krav og forventninger til sundhedssektoren er ekspotentielt voksende, i takt med at vi lever længere.

Sammenholder man resultaterne af de mange års videnskabelige forsøg med de store økonomiske, sociale og menneskelige udfordringer, der knytter sig til stress og hjertesygdomme, kan metoden vise sig at få stor betydning for sundhedssektoren og vores forståelse af menneskets egne ressourcer. Men det forudsætter – hvad flere af eksperterne da også påpeger – at der iværksættes yderligere forskning for mere præcist at kunne fastslå omfanget og mulighederne i, at mennesket inddrages langt tættere i at forebygge og helbrede egne sygdomme. Ifølge Søren Ballegaard er det også planen.

Den nære fremtid vil afgøre, om sundhedssektoren er moden til at indarbejde metoder, som måske nok er udviklet uden for de traditionelle systemer, men godkendt efter de traditionelle metoder. Det bliver en syretest for sektorens egen omstillingsevne i en tid, hvor netop omstilling er vigtigere og mere påkrævet end nogensinde før.

Forrige artikel Lad tvivlen komme jeres innovation til gode Lad tvivlen komme jeres innovation til gode Næste artikel Innovative unge bliver snydt for studenterhue Innovative unge bliver snydt for studenterhue
  • Anmeld

    Birgit Bak

    Det vi alle ved.............. men som har svære kår

    Fantastisk, at en læge fra det konventionelle nu har fået lov til at fremlægge beviser for, at der er forbindelser igennem kroppen, således at hjerte og hjerne hænger sammen. Det har holdt hårdt, forstås, meeeeeeen alligevel må man ønske tillykke til den stædige læge og ikke mindst til de af hans kolleger, som har set lyset. Sjovt, at man er så fikseret på randomiserede eftervisninger, og stadig ikke vil anerkende erfaringsvidenskaben som dokumentation. Også sjovt, at der skal udvikling af et måleapparat til, som så kan sælges, for at man kan slå igennem med det, som vi allesammen rent faktisk godt ved, at når hjernen er på overarbejde, så belaster det resten af kroppen, altså også hjertet. Nu mangler man "bare" at erkende, at hjernens følelsesmæssige overarbejde kan belaste alle andre steder i kroppen, lige fra den store sult til de gigtplagede ben. Kunne det erkendes ved at lytte til erfaringsvidenskaben på området, samt forholde sig aktivt til kost og forgiftninger i hverdagen, så ville folkesundheden stå over for det helt store boom.

  • Anmeld

    Ruth Johnsen

    Hvori består behandlingen?

    Efter en blodprop i hjernen er mit autonome nervesystem ikke helt i top. Yoga hjælper mig meget. At man nu kan måle med et stressometer lyder meget interessant. Men hvori består behandlingen som skal foretages af en selv? Ville være fantastisk, at slippe for medicin.

  • Anmeld

    Mette Louise Andersen

    Hvad består behandlingen i ?

    Jeg er med på, at apperatet måler på brystbenet, om nervesystemet er overbelastet. Hvis det viser over 60 er den gal. Men jeg synes ikke, det fremgår af artiklen, hvad behandlingen består i. Bliver de testede bedt om at lægge sig ned til apperatet viser under 45 - og så er deres stress forsvundet ?!?

  • Anmeld

    Heidi Frier · psykoterapeut

    Ull meter

    Tak for at enkelte mennesker, der arbejder alternativt, har modet til at gå hele vejen, det har sikkert været fuld af forviklinger selvom Ballegård er læge. På hjemmesiden kan man læse at behandlingen er akupunktur og instruktion i selv at kunne berolige sit system.
    Heartmath er et lignende produkt baseret på måling af hjerterytme og hertevarialbilitet. Her er metoden meditativ indstilling på hjerte og positive billeder.
    Så ja - hjerne - hjerte:)

  • Anmeld

    Jeanne Löwe Lindberg · Yogalærer, psykoterapeut

    Yoga og åndedræt .....

    Lær at lytte til dit åndedræt. Dit åndedræt er dit barometer for stress. Åndedrætsøvelser er en del af YOGA træning. Inter mystisk bare opmærksomhed og øvelser.
    Yoga er helbredende og forebyggende for livsstilssygdomme.
    Det er gratis at lytte til åndedrættet og kræver ingen remedier eller udefrakommende opfindelser.
    Der findes yoga for alle også for fortravlede velmenende læger og andre der opfinder gammel viden og putter den på nye flasker. COME ON!

  • Anmeld

    Inger Lise lissau · Pensioniste

    At opfinde den dybe tallerken to igen.

    Først, rigtig godt at der sker noget i den danske lægeverden, men er det ikke som at opfinde den dybe tallerken to gange? Jeg er en gammel kone ude i skoven, der blot har en smule interesse i alternativ behandling og liv. Jeg på det seneste læst bøgerne: placeboeffekten af Joe Dispensation, din intelligent krop, af Susanne Billander, Sæt livet fri af Nick Ortner, tankefeltterapi og eft, af Lars Mygind & Hanne Heilesen, bruger lifewave akupunktur plastre ( hvor opfinderen David Smiths har lavet masser af videnskabelig forskning). Så jeg kunne ikke læse noget nyt i artiklen bortset fra at der er opfundet et måleapparat.

  • Anmeld

    Mette Sahlholdt · Zoneterapeut og skoleleder på Københavns Zoneterapeutskole

    Hatten af.

    Hatten af for Søren Ballegaard, som nok er stødt på en sten eller to på sin lange vej, og måske endda også lukkede hjerter i det etablerede sundhedssystem. Heldigvis også åbne hjerter, som har gjort denne forskning mulig. Dette kan forhåbentlig være med til at bane vejen for en ny forståelse af holistiske behandlinger, og i det hele taget for sammenhænge som kræver nye kreative tilgange for at forstå. Jeg tror ikke at Søren Ballegaard vil påstå at han hverken har opfundet den dybe tallerken for anden gang eller skrive under på at han har genopfundet gammel viden og hældt den på nye flasker, blot at han åbenbart har opfundet et ret genialt apparat til at måle stress, og en meget effektiv behandling. Godt gået og af hjertet tak for det!!


Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.