Et revolutionerende mål for sundhedsvæsenet

Dansk læge har fået videnskabelig evidens for en epokegørende målemetode, der udfordrer de traditionelle behandlinger af stress og hjertesygdomme. Metoden viser, hvordan menneskets egne ressourcer kan forløses og give store besparelser i sundhedsvæsenet.

Den 16. juni 2017 blev der i auditorium 094 på Syddansk Universitet forsvaret en ph.d.-afhandling, der kan få revolutionerende betydning for mange tusinde danskere og samtidig aflaste det danske sundhedsvæsen i betydeligt omfang. Læser man alene titlen på afhandlingen, ‘The association between pressure pain sensitivity of the chest bone and cardiovascular risk factors associated with persistent stress’, er der ikke meget, der afslører afhandlingens revolutionerende resultater. Men ifølge konklusionerne, som er støttet af fremtrædende forskere og læger og dokumenteret i videnskabelige forsøg gennem 15 år, er der tale om en meget enkel metode til at håndtere hjerteproblemer og den hastigt voksende folkesygdom stress.

Undersøgelserne, der ligger til grund for afhandlingen, viser, at mennesker ved hjælp af et lille måleinstrument kan forebygge og selv løse helbredsproblemer, som ellers ville kræve langvarig medicinering og eventuelle indlæggelser. Dette ’stressometer’ – eller ull meter, som er instrumentets officielle navn – er lige så enkelt og hurtigt at betjene som et termometer. Det måler ikke feberen i kroppen, men ’feberen’ i hjernen, altså hvor meget vi igennem stress belaster vores nervesystem.

Manden bag den revolutionerende metode er læge Søren Ballegaard, og det er hans mangeårige arbejde med akupunktur, hjerteforskning og stress, der har ført ham på sporet af de store uforløste potentialer, der skjuler sig i det enkelte menneskes selvhelbredende ressourcer.

En vigtig forbindelse

Det hele begyndte tilbage i 1983, da Ballegaard som ung læge arbejdede sammen med den navnkundige hjerteprofessor Anders Tybjærg Hansen på Rigshospitalet. Søren Ballegaard var allerede dengang optaget af akupunktur og akupressur, herunder hvordan man ved enkelte tryk på kroppen kan lindre smerter og spændinger i samme. Især forbløffende resultater med behandlingen af en ung kvindelig hjertepatient overbeviste Ballegaard om mulighederne. De blev yderligere styrket, efter at han tilbragte et år i Japan med at forske i metoden.

Det, Ballegaard opdagede, og som han nu har videnskabeligt bevis for, kan i populær form forklares på følgende måde: Hjernen arbejder bevidst og ubevidst. Den ubevidste hjerne – det såkaldte autonome nervesystem – arbejder i døgndrift. Det organiserer alle kroppens funktioner, herunder vores mentale, emotionelle, psykiske, fysiske og sociale adfærd. Den aktivitet veksler imellem at være anspændt og afslappet – ligesom en mekanisk fjeder, der enten kan være stram eller slap. Det er også i det autonome system, at stress udvikles og styrkes. Men stress kan være både opbyggende og nedbrydende. Stress er opbyggende, når kroppen frigør adrenalin til store præstationer, og nedbrydende, når hjernens elasticitet formindskes, fordi hjernen udfordres for meget for længe.

Undersøgelserne har vist, at der er en direkte nerveforbindelse imellem brystben, hjerteregion og den ubevidste hjerne, samt at hjernens ’temperatur’ – eller elasticitet – kan måles på brystbenet. Det har ført til udviklingen af ull meteret. Målingen består af, at man holder instrumentet i kort tid på brystbenet, og det slår da ud med et tal, der i hvile skal være under 45. Er det mere end 60, begynder faresignaler at melde sig.

Ifølge Søren Ballegaard kan ull meteret sammenlignes med, når diabetespatienter selv måler deres blodsukker, eller endnu enklere: at børste sine tænder. Dette lyder næsten for godt og for enkelt til at være sandt. Realiteten er da også, at Søren Ballegaard gennem årene har måttet kæmpe hårdt imod den almindelige både folkelige og lægelige skepsis, grænsende til egentlig afstandtagen til akupunktur og alternative behandlinger.

Udfordringen har derfor været at levere de videnskabelige beviser. De er gradvist akkumuleret gennem en lang proces siden århundredskiftet.

Det startede med en række pilotforsøg, hvor 160 udvalgte hjertepatienter blev fulgt i tre år for at undersøge, hvordan de reagerede på behandlingen. Formålet var bl.a. at analysere sammenhængen imellem stress og hjertesygdomme.

Resultaterne var meget markante hos forsøgspersonerne: Antallet af hospitalsindlæggelser blev reduceret med 90 pct., antallet af konsultationer på hjertelaboratorierne med 88 pct., antallet af besøg hos praktiserende læger med 76 pct., udgifterne til hjertemedicin med 78 pct., og behovet for indgreb som bypass og ballonudvidelser faldt med 81 pct.

Hvis disse muligheder kan stå for en videnskabelig afprøvning, er perspektiverne store, eftersom næsten 460.000 danskere har en hjertesygdom – en stigning på 15 pct. de sidste 10 år. To tredjedele af alle borgere over 65 år udvikler en hjertesygdom, og behandlingen af hjertepatienter koster i runde tal 10 milliarder kr. hvert år.

Desuden har 300.000 danskere fået diagnosen stress. De efterfølgende adskillige års forskning har dokumenteret, at behandlingen med uIl meteret nedsætter stress og dermed også stressbelastningen på hjertet.

Ideen om at måle hjernens elasticitet rejste også spørgsmålet, om og i hvilket omfang metoden kan anvendes af mennesker, der skal yde toppræstationer, f.eks. sportsfolk, for at afklare, hvordan man ved at styrke hjernens elasticitet og produktion af opbyggende stress også kan forbedre deres indsats. Da Søren Ballegaard er ivrig sejlsportsmand, fik han mulighed for at teste metoden på de danske sejlsportsfolk ved OL i Beijing i 2008, hvilket foregik i tæt samarbejde med deres coach, den tidligere OL-guldvinder Jesper Bank.

Søren Ballegaard var med i Kina og behandlede sejlsportsfolkene tre gange dagligt, og resultaterne viste sig at være meget entydige. Efter behandlingerne demonstrerede sejlerne langt bedre og mere stabile resultater. Selv om det ikke skal opfattes som videnskabelig dokumentation, var der i gruppen enighed om, at metoden havde gjort en positiv forskel på sejlsportsfolkenes præstationer. Den opfattelse blev bekræftet i de efterfølgende randomiserede forsøg.

Videnskabelig opbakning

De læger og forskere, der medvirkede i denne fase, tæller en række fremtrædende eksperter. Det gælder bl.a. Åse Marie Hansen, professor dr.med. ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet, professor dr.med. Werner Trojaborg, Columbia University i New York, Jørgen Nyboe, chefstatistiker på Rigshospitalet, Peer Schousen, overlæge på Kirurgisk Afdeling på Hørsholm Hospital, og Christen Axelsson, ledende overlæge på Brystkirurgisk Afdeling på Herlev Hospital. De konstaterede, at metoden er troværdig og virkningen reel.

Men selv om resultaterne fremstod overbevisende, manglede der på det tidspunkt stadig de randomiserede analyser, som skulle foretages under meget stramme betingelser, der bl.a. betød, at resultaterne skulle testes én gang til. Det indebar, at nye ledende eksperter udsatte metoden for den endelige syretest.

Det arbejde blev lagt i hænderne på en gruppe, der talte Per Bech, professor dr.med. ved Hillerød Amtssygehus – nu Nordsjællands Hospital, Åke Hjalmarson, professor dr.med. på Sahlgrenska Sygehus og Gøteborg Universitet, Jens Faber, professor, overlæge og dr.med. på Herlev Hospital, Finn Gyntelberg, professor dr.med. ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø på Københavns Universitet, og Benny Karpatschof, lektor og dr.phil. ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. De tre sidstnævnte har også bistået ved de indledende pilotforsøg.

Gruppen bekræftede pilotforsøgene. Søren Ballegaard havde åbenbart udviklet en metode, som kan revolutionere behandlingen af stress og hjertesygdomme. Herefter var det ambitionen, at resultaterne skulle danne basis for en ph.d.-afhandling, så Ballegaards teorier kunne afprøves igennem en egentlig akademisk, videnskabelig afhandling. Det krævede endnu en uafhængig evaluering og udpegning af en vejleder.

Den første evaluering blev foretaget af en af landets førende neurobiologer, professor Albert Gjedde på Københavns Universitet, der i en erklæring fra januar 2016 kunne konstatere, at der er en betydelig sammenhæng imellem det ubevidste nervesystem og så de resultater, som ull meteret viste – f.eks. i den måde, som det påvirkede blodtrykket, kolesterolindholdet i blodet samt andre forhold, der styres af det ubevidste nervesystem. Altså endnu et bevis på, at metoden virkede efter hensigten.

Den afgørende test

Hermed var vejen banet for den afgørende ph.d.-afhandling. Vejleder blev professor ph.d. Jan Hartvigsen ved Syddansk Universitet, som efter en gennemgang af alle tidligere resultater fandt Ballegaards arbejde egnet til et ph.d.-studie. Nanna Hurwitz Eller, overlæge og dr.med. ved Bispebjerg Hospital og leder af Region Hovedstadens Klinik for arbejdsrelateret stress, og Peter Währborg, professor, kardiolog og medforfatter til en række videnskabelige publikationer omkring stress og tilknyttet Gøteborg Universitet og Sahlgrenska Sygehus, blev udpeget som opponenter.

Afhandlingen blev godtaget og altså forsvaret den 16. juni i Odense. Dermed har Søren Ballegaard nu fået beviset på, at års målrettet indsats for at finde en enkel og effektiv metode til at forebygge og behandle stress har fået det videnskabelige blå stempel. Som gennemgangen af processen viser, har metoden været genstand for en langstrakt og minutiøs proces med deltagelse af en række fremtrædende eksperter. Og de er alle nået til samme resultat: at ull meteret virker, og at der her er sket et afgørende gennembrud i forståelsen og behandlingen af hjerterelateret stress. Metoden har samtidig denne væsentlige fordel sammenlignet med medicinsk eller kirurgisk behandling: Den er uden bivirkninger eller komplikationer, og hele behandlingen forestås af personen selv.

Professor dr.med. Finn Gyntelberg finder, at metoden kan få officiel status:

”Det er en metode med store perspektiver. Det er svært at måle stress, men ull meteret er det tætteste, vi er kommet, bl.a. fordi det er knyttet sammen med en række andre relevante faktorer. Jeg ser det som et betydeligt bidrag til videnskabens forståelse af stress, hvad der udvikler stress, og hvordan det kan behandles. På sigt kunne man forestille sig, at det blev udviklet til den metode, der bruges officielt til at måle stress,” vurderer han over for Mandag Morgen.

Men hvad der er nok så afgørende: Ballegaard har også dokumenteret de store uforløste potentialer, der ligger i menneskets helbredende ressourcer. Vi er med andre ord i stand til selv at håndtere store helbredsmæssige udfordringer og kan herigennem aflaste sundhedsvæsenet i betydeligt omfang, hvad der især er afgørende i en situation, hvor krav og forventninger til sundhedssektoren er ekspotentielt voksende, i takt med at vi lever længere.

Sammenholder man resultaterne af de mange års videnskabelige forsøg med de store økonomiske, sociale og menneskelige udfordringer, der knytter sig til stress og hjertesygdomme, kan metoden vise sig at få stor betydning for sundhedssektoren og vores forståelse af menneskets egne ressourcer. Men det forudsætter – hvad flere af eksperterne da også påpeger – at der iværksættes yderligere forskning for mere præcist at kunne fastslå omfanget og mulighederne i, at mennesket inddrages langt tættere i at forebygge og helbrede egne sygdomme. Ifølge Søren Ballegaard er det også planen.

Den nære fremtid vil afgøre, om sundhedssektoren er moden til at indarbejde metoder, som måske nok er udviklet uden for de traditionelle systemer, men godkendt efter de traditionelle metoder. Det bliver en syretest for sektorens egen omstillingsevne i en tid, hvor netop omstilling er vigtigere og mere påkrævet end nogensinde før.

Forrige artikel Lad tvivlen komme jeres innovation til gode Lad tvivlen komme jeres innovation til gode Næste artikel Innovative unge bliver snydt for studenterhue Innovative unge bliver snydt for studenterhue
  • Anmeld

    Birgit Bak

    Det vi alle ved.............. men som har svære kår

    Fantastisk, at en læge fra det konventionelle nu har fået lov til at fremlægge beviser for, at der er forbindelser igennem kroppen, således at hjerte og hjerne hænger sammen. Det har holdt hårdt, forstås, meeeeeeen alligevel må man ønske tillykke til den stædige læge og ikke mindst til de af hans kolleger, som har set lyset. Sjovt, at man er så fikseret på randomiserede eftervisninger, og stadig ikke vil anerkende erfaringsvidenskaben som dokumentation. Også sjovt, at der skal udvikling af et måleapparat til, som så kan sælges, for at man kan slå igennem med det, som vi allesammen rent faktisk godt ved, at når hjernen er på overarbejde, så belaster det resten af kroppen, altså også hjertet. Nu mangler man "bare" at erkende, at hjernens følelsesmæssige overarbejde kan belaste alle andre steder i kroppen, lige fra den store sult til de gigtplagede ben. Kunne det erkendes ved at lytte til erfaringsvidenskaben på området, samt forholde sig aktivt til kost og forgiftninger i hverdagen, så ville folkesundheden stå over for det helt store boom.

  • Anmeld

    Ruth Johnsen

    Hvori består behandlingen?

    Efter en blodprop i hjernen er mit autonome nervesystem ikke helt i top. Yoga hjælper mig meget. At man nu kan måle med et stressometer lyder meget interessant. Men hvori består behandlingen som skal foretages af en selv? Ville være fantastisk, at slippe for medicin.

  • Anmeld

    Mette Louise Andersen

    Hvad består behandlingen i ?

    Jeg er med på, at apperatet måler på brystbenet, om nervesystemet er overbelastet. Hvis det viser over 60 er den gal. Men jeg synes ikke, det fremgår af artiklen, hvad behandlingen består i. Bliver de testede bedt om at lægge sig ned til apperatet viser under 45 - og så er deres stress forsvundet ?!?

  • Anmeld

    Heidi Frier · psykoterapeut

    Ull meter

    Tak for at enkelte mennesker, der arbejder alternativt, har modet til at gå hele vejen, det har sikkert været fuld af forviklinger selvom Ballegård er læge. På hjemmesiden kan man læse at behandlingen er akupunktur og instruktion i selv at kunne berolige sit system.
    Heartmath er et lignende produkt baseret på måling af hjerterytme og hertevarialbilitet. Her er metoden meditativ indstilling på hjerte og positive billeder.
    Så ja - hjerne - hjerte:)

  • Anmeld

    Jeanne Löwe Lindberg · Yogalærer, psykoterapeut

    Yoga og åndedræt .....

    Lær at lytte til dit åndedræt. Dit åndedræt er dit barometer for stress. Åndedrætsøvelser er en del af YOGA træning. Inter mystisk bare opmærksomhed og øvelser.
    Yoga er helbredende og forebyggende for livsstilssygdomme.
    Det er gratis at lytte til åndedrættet og kræver ingen remedier eller udefrakommende opfindelser.
    Der findes yoga for alle også for fortravlede velmenende læger og andre der opfinder gammel viden og putter den på nye flasker. COME ON!

  • Anmeld

    Inger Lise lissau · Pensioniste

    At opfinde den dybe tallerken to igen.

    Først, rigtig godt at der sker noget i den danske lægeverden, men er det ikke som at opfinde den dybe tallerken to gange? Jeg er en gammel kone ude i skoven, der blot har en smule interesse i alternativ behandling og liv. Jeg på det seneste læst bøgerne: placeboeffekten af Joe Dispensation, din intelligent krop, af Susanne Billander, Sæt livet fri af Nick Ortner, tankefeltterapi og eft, af Lars Mygind & Hanne Heilesen, bruger lifewave akupunktur plastre ( hvor opfinderen David Smiths har lavet masser af videnskabelig forskning). Så jeg kunne ikke læse noget nyt i artiklen bortset fra at der er opfundet et måleapparat.

  • Anmeld

    Mette Sahlholdt · Zoneterapeut og skoleleder på Københavns Zoneterapeutskole

    Hatten af.

    Hatten af for Søren Ballegaard, som nok er stødt på en sten eller to på sin lange vej, og måske endda også lukkede hjerter i det etablerede sundhedssystem. Heldigvis også åbne hjerter, som har gjort denne forskning mulig. Dette kan forhåbentlig være med til at bane vejen for en ny forståelse af holistiske behandlinger, og i det hele taget for sammenhænge som kræver nye kreative tilgange for at forstå. Jeg tror ikke at Søren Ballegaard vil påstå at han hverken har opfundet den dybe tallerken for anden gang eller skrive under på at han har genopfundet gammel viden og hældt den på nye flasker, blot at han åbenbart har opfundet et ret genialt apparat til at måle stress, og en meget effektiv behandling. Godt gået og af hjertet tak for det!!

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.