Et stort skridt for det globale erhvervsliv

Indfrielsen af FN’s 17 bæredygtighedsmål vil ikke kun være et stort skridt for verden. Målene rummer også potentialet til at kunne blive et stort skridt for Danmark og dansk erhvervsliv, hvis vi evner at gribe mulighederne.

Konflikter, sult, klimaforandringer, vandmangel og fattigdom er hverdag mange steder på kloden. Man behøver ikke at bladre meget i aviserne eller tænde for nyhederne for at få øje på behovet for en bred og ambitiøs global indsats. Ofte behøver man faktisk ikke engang at bladre. Det er nok bare at se forsiden.

Ildsjæle og organisationer har i årtier forsøgt at ændre på forholdene. Det er da også gået godt på rigtig mange områder, men der findes mildest talt fortsat mange udfordringer rundt omkring i verden.

Nu skal det være slut med den spredte fægtning. Med FN’s 17 bæredygtighedsmål er der lavet en struktureret ramme for, hvilke områder der skal fokuseres på. Og hvad vigtigere er, så er det stats- og regeringsledere fra FN’s 193 medlemsstater, der står bag – så formelt set er der fuld opbakning. Det var historisk, at man nåede så langt for et år siden i New York.

De 17 bæredygtighedsmål kan ved første øjekast lyde en anelse overfladiske, skåltaleagtige og lidet konkrete. Men under overfladen ligger der 169 specifikke delmål, der på hver sin måde peger i samme retning. Og ikke mindre vigtigt har de reelt potentiale til at vinde udbredelse alle relevante steder.

Det er nemlig ikke kun regeringsledere, der har hilst bæredygtighedsmålene velkomne. Heldigvis. Virksomheder, internationale industriorganisationer og tværgående partnerskaber har ytret sig positivt om målene og har også indledt bindende samarbejder på tværs af lande, sektorer og fagligheder. Afgørende er det, at det bredt anerkendes, at de 17 mål ikke kan nås ad politisk vej alene, men at det i høj grad kræver, at man involverer erhvervslivet.

Mens rammerne ofte sættes af politikerne – f.eks. inden for områder som uddannelse, lighed, sundhed, korruption og stærke institutioner – så er erhvervslivet en helt afgørende medspiller inden for de fleste af bæredygtighedsmålene. Økonomisk vækst, samhandel, iværksætteri, innovation og skabelsen af gode og bæredygtige arbejdspladser er opgaver, der primært må tage afsæt i det globale erhvervslivs indsats. Og derudover så indgår den private sektors nyskabende produkter og samlede løsninger som en forudsætning for at skabe bedre hospitaler, renere drikkevand, bæredygtig energi, ansvarligt forbrug og grønnere produktion. For blot at nævne de mest åbenlyse områder.

Er det bare snak?

Da de ’gamle’ FN 2015-mål blev søsat ved indgangen til dette årtusinde, var der – også dengang – tale om ambitiøse mål. Alle målene er da heller ikke nået, men der har i perioden fra 2000 til 2015 absolut været tale om mere end skåltaler og gode hensigter. Der er blevet eksekveret. Så der er grund til at være optimistisk på vegne af de ambitiøse målsætninger for 2030 og derfor bidrage til, at de bliver til virkelighed.

Men gør indsatsen en reel forskel? Det korte svar er ja, mens det lidt længere svar, groft skåret, kan deles i to.

Den første del af svaret går på de indsatser, der vedrører samfundsopbygning, lighed, ligestilling og korruption. Her kan vi som verdensborgere gøre en forskel ved at lære af hinanden og bygge samfund med velfungerende institutioner, demokrati, transparens og respekt for menneskerettigheder. Her er verden delt, og det bølger mildest talt noget frem og tilbage. På nuværende tidspunkt er det svært ikke at være bekymret over demokratiudviklingen – også i vores vestlige verden. Der er lidt for mange retorisk ’stærke mænd og kvinder’, der ikke lader sig genere af facts og viden, og som nærmest angstprovokerende drives af at sprede fordomsfuldheder.

Den anden del af svaret vedrører indsatsen for det mere biologiske liv på kloden. Altså miljøet, havene, skovene og luften. Skeptikere vil sige, at menneskets indflydelse er for lille til at kunne gøre en forskel. Men i en tid hvor det seriøst debatteres, om vi er overgået fra den holocæne tidsalder (tiden siden den sidste istid) til den antropocæne tidsalder (hvor det moderne industrielle menneskes påvirkning af udviklingen sidestilles med vulkaner, meteornedslag og forskydning af tektoniske plader), så kan vi nok slå fast, at også her kan mennesket gøre en forskel.

Såvel ved handling som undladelser. Og her ligger et kæmpe potentiale for virksomheder, der også forholder sig til FN’s bæredygtighedsmål. De vil møde anerkendelse, også hos dem med købekraft, i form af mere end etik og god samvittighed.

Nøglerolle til danske virksomheder

Danmark og dansk erhvervsliv kan derfor få en nøglerolle. Også i international sammenhæng er Danmark et velfungerende land. Vi har en kultur, hvor vi har tillid til og passer på hinanden; vi har et til tider måske nok lidt for omfordelende velfærdssamfund, men med en højere grad af lighed end mange andre steder; vi har nogle økonomiske rammeforhold, der motiverer til at være effektive og forbruge med omtanke; og Danmark placerer sig ikke mindst fint i internationale sammenligninger vedrørende demokrati og korruption. Vi er ikke perfekte. Der reguleres vel meget efter min smag, men mange kan sagtens tage ved lære af os.

Et kæmpe potentiale for Danmark og de danske virksomheder ligger således lige for i de 17 bæredygtighedsmål. Områder som fødevareproduktion, sundhed og grønne løsninger er styrkepositioner, hvor store danske virksomheder spiller med på den globale scene, men også hvor mindre virksomheder og underleverandører byder ind med innovative produkter og forretningsmodeller.

Nogle af disse brancher og virksomheder er historisk set udsprunget af en målrettet indsats på hjemmemarkedet med stabil efterspørgsel og gode incitamenter. Med den globale udbredelse af bæredygtighedsmålene åbnes der nu for en voksende efterspørgsel efter gode produkter af høj kvalitet, som er produceret på en sikker og klimavenlig måde, og som gennem deres anvendelse kan medvirke til besparelser, lavere miljøbelastning og mange andre gode gevinster.

Såvel produkter som samfundsmodel vil blive en konkurrencefordel.

Blandt de 193 lande, som står bag bæredygtighedsmålene, findes mange markeder, der har stor interesse for industrien i Danmark. Kina, USA og Japan er de åbenlyse, da disse lande allerede har store befolkninger med voksende behov for og krav til mad, drikke, medicin, energi og miljø.

Men med bæredygtighedsmålenes indtog og udbredelse kan mulighederne for dansk erhvervsliv blive endnu større. Folkerige nationer som Bangladesh, Brasilien, Indien, Indonesien, Nigeria og Pakistan, der tilsammen bebos af mere end to milliarder mennesker, er alle med i aftalen om bæredygtighedsmålene. Det samme er købedygtige lande som Kuwait, Hongkong, og Singapore.

Nationer, som muligvis ikke alene af etiske årsager ser behov for bæredygtighed. Nationer, som oplever mangel på rent vand, mangel på sikre fødevarer og udfordringer med at forurenet og sygdomsfremkaldende luft allerede i dag skaber befolkningsmæssig uro. Også diktaturer må følge med bæredygtighedsbølgen og den positive udvikling.

Større fokus giver mere konkurrence

Med en voksende efterspørgsel må det formodes, at nye spillere også kigger på bæredygtighedsmålene og muligheden for at afsætte produkter inden for de 17 fokusområder. Konkurrencen intensiveres og kommer fra nye spillere med nye teknologier og nye partnerskaber. Den nye konkurrence vil anspore danske virksomheder til at innovere – en innovation, der allerede er i gang i virksomhederne, men som også bakkes op af mange forskellige tværgående tiltag.

Blot for at nævne et par konkrete projekter så har Industriens Fond støttet initiativer som Sustainable Build inden for byggeriet, House of Green inden for cleantech, Danish Water Technology House inden for vandløsninger og Smart City World Labs, hvad angår bæredygtige byer med sunde og sikre liv.

De politiske visioner, som ligger i de 17 bæredygtighedsmål, er ambitiøse og svære at indfri. Umulige, vil nogen nok sige – også denne gang. Men vi har tidligere i historien set, hvorledes en ambitiøs målsætning og skarp konkurrence kan føre vigtige ting med sig.

Ambitionen om at komme længst ud i verdensrummet har fostret nye teknologier, som i dag benyttes af andre virksomheder i andre sammenhænge. Og ambitionen om at vinde medaljer ved verdensmesterskaber og andre sportskonkurrencer har presset leverandører og atleter til at opfinde nye redskaber, bruge nye materialer eller måske eksekvere sin disciplin på en anderledes måde. Alt sammen ting, der efterfølgende forplanter sig som indbringende produkter på store markeder med mange forskellige kunder.

Disse teknologiske landvindinger er ofte udsprunget af partnerskaber, der med et fælles mål i sigte arbejder i samme retning. Det bør vi lære af. Hver for sig kan ét land, én virksomhed eller én borger ikke gøre meget for at nå bæredygtighedsmålene. Men i partnerskaber på tværs af landegrænser, på tværs af samfundslag, på tværs af virksomheder og på tværs af brancher, så har vi en chance.

Det bliver tydeligere og tydeligere, at virksomheder over alt i verden – også i Danmark – indstiller sig på, at bæredygtighedsmålene er en realitet, som forretningen skal indstille sig på, gribe, omfavne og arbejde ud fra. For danske virksomheder bør det være en fordel. De er nemlig allerede langt fremme på mange af områderne.

Da Neil Armstrong i 1969 tog sine berømte skridt på månen, var det resultatet af en ambitiøs målsætning præget af skarp konkurrence. Han gjorde det ikke på egen hånd, men gennem et bredt samarbejde mellem institutioner, forskere og virksomheder.

Den bedrift er svær at overgå, men man kan godt gøre et forsøg. Hvis danske virksomheder i nye partnerskaber formår at bidrage til, at 193 lande i fællesskab kan nå nogle enestående målsætninger, så ville der i sandhed være tale om et stort skridt for menneskeheden. Og så kan virksomhederne endda tjene penge på det, og derigennem være med til at fastholde vores samfundsmodel med velfærd og hjælp til også de trængende.

Det kræver nemlig, at erhvervslivet har konkurrenceevne og tjener penge.

Forrige artikel Nu må I sgu slappe af, ledertyper! Næste artikel Danmark skal fortsat være en aktør i EU’s historie
Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

KOMMENTAR Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

GRØN OMSTILLING Delstaten har for nylig kæmpet med nødvendige planlagte strømafbrydelser på grund af svigtende strømforsyning. Hvis Californien udelukkende skal have elektriske biler på gaden om 15 år, vil det øge efterspørgslen på strøm dramatisk. 

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, hører hudløst ærlig Lone Frank-podcast om kærlighed – eller manglen på samme – og fascineres af Christina Rosendahls nye film om den skandaleombruste ambassadør Henrik Kauffmann.

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

GRØN OMSTILLING Novo Nordisk er blandt verdens mest klimaambitiøse virksomheder, og nyeste CO2-tal viser, at insulingiganten er godt på vej til at indfri ambitionerne.

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

GRØN OMSTILLING Den aalborgensiske cementgigant er kommet under voldsom kritik efter at have indgået et regeringssamarbejde, der forpligter virksomheden til en reduktion på 30 procent på trods af det politisk fastsatte 70-procentsmål for 2030. Krystalklar fremtid for biogas og ingen CO2-afgifter er blandt andet de krav, Aalborg Portland har, for at de vil øge ambitionsniveauet for CO2-reduktioner.

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

KOMMENTAR Valget i USA tegner stadig mere kaotisk, og der er en reel risiko for, at valgresultatet først kommer flere uger efter valget. I den situation kan Danmark og EU blive nødt til at bryde med USA’s præsident.

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

GRØN OMSTILLING Regeringens klimastrategi er erhvervsorienteret, global og fokuseret på grønne jobs til danske lønmodtagere. Danmarks nye strategiske grønne partnerskab med Indien er en appelsin i turbanen på Danmarks grønne diplomati.

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

KOMMENTAR Her kommer en lidt rodet historie. Den springer rundt, og hiver underlige perspektiver ind fra vidt forskellige kilder, og så er den meget præget af den person, der har skrevet den. Det er faktisk en af de mest flippede kommentarer, jeg har skrevet et stykke tid. Den er, kort sagt, meget menneskelig.

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

KOMMENTAR Sydkorea har både problemer med alt for store mængder regnvand og oversvømmelser – og med vandmangel og lækkende vandledninger. Nu skal vandforsyningen renoveres og effektiviseres med avanceret digital teknologi, skriver Innovation Centre Denmark i Seoul.

Du kan blive en ny leder på seks måneder

Du kan blive en ny leder på seks måneder

LEDELSE Som leder skal du løbende genopfinde dig selv. Ikke mindst når du skifter job eller stiger i graderne. Erhvervspsykolog Susanne Clausager Dalgaard har formuleret fem centrale spørgsmål, der kan fremme processen.

Der kommer en god teknologi i morgen

Der kommer en god teknologi i morgen

GRØN OMSTILLING Regeringen opfordrer danskerne til at turde tro på de grønne iværksættere og den geniale forskning, som vi ikke kender endnu. Det er svært at kritisere en statsminister for at male fremtiden lysegrøn, men skal regeringens ambitioner om en grøn iværksætter-guldalder gå i opfyldelse, har den et bjerg af benspænd at bestige.