Et stort skridt for det globale erhvervsliv

Indfrielsen af FN’s 17 bæredygtighedsmål vil ikke kun være et stort skridt for verden. Målene rummer også potentialet til at kunne blive et stort skridt for Danmark og dansk erhvervsliv, hvis vi evner at gribe mulighederne.

Konflikter, sult, klimaforandringer, vandmangel og fattigdom er hverdag mange steder på kloden. Man behøver ikke at bladre meget i aviserne eller tænde for nyhederne for at få øje på behovet for en bred og ambitiøs global indsats. Ofte behøver man faktisk ikke engang at bladre. Det er nok bare at se forsiden.

Ildsjæle og organisationer har i årtier forsøgt at ændre på forholdene. Det er da også gået godt på rigtig mange områder, men der findes mildest talt fortsat mange udfordringer rundt omkring i verden.

Nu skal det være slut med den spredte fægtning. Med FN’s 17 bæredygtighedsmål er der lavet en struktureret ramme for, hvilke områder der skal fokuseres på. Og hvad vigtigere er, så er det stats- og regeringsledere fra FN’s 193 medlemsstater, der står bag – så formelt set er der fuld opbakning. Det var historisk, at man nåede så langt for et år siden i New York.

De 17 bæredygtighedsmål kan ved første øjekast lyde en anelse overfladiske, skåltaleagtige og lidet konkrete. Men under overfladen ligger der 169 specifikke delmål, der på hver sin måde peger i samme retning. Og ikke mindre vigtigt har de reelt potentiale til at vinde udbredelse alle relevante steder.

Det er nemlig ikke kun regeringsledere, der har hilst bæredygtighedsmålene velkomne. Heldigvis. Virksomheder, internationale industriorganisationer og tværgående partnerskaber har ytret sig positivt om målene og har også indledt bindende samarbejder på tværs af lande, sektorer og fagligheder. Afgørende er det, at det bredt anerkendes, at de 17 mål ikke kan nås ad politisk vej alene, men at det i høj grad kræver, at man involverer erhvervslivet.

Mens rammerne ofte sættes af politikerne – f.eks. inden for områder som uddannelse, lighed, sundhed, korruption og stærke institutioner – så er erhvervslivet en helt afgørende medspiller inden for de fleste af bæredygtighedsmålene. Økonomisk vækst, samhandel, iværksætteri, innovation og skabelsen af gode og bæredygtige arbejdspladser er opgaver, der primært må tage afsæt i det globale erhvervslivs indsats. Og derudover så indgår den private sektors nyskabende produkter og samlede løsninger som en forudsætning for at skabe bedre hospitaler, renere drikkevand, bæredygtig energi, ansvarligt forbrug og grønnere produktion. For blot at nævne de mest åbenlyse områder.

Er det bare snak?

Da de ’gamle’ FN 2015-mål blev søsat ved indgangen til dette årtusinde, var der – også dengang – tale om ambitiøse mål. Alle målene er da heller ikke nået, men der har i perioden fra 2000 til 2015 absolut været tale om mere end skåltaler og gode hensigter. Der er blevet eksekveret. Så der er grund til at være optimistisk på vegne af de ambitiøse målsætninger for 2030 og derfor bidrage til, at de bliver til virkelighed.

Men gør indsatsen en reel forskel? Det korte svar er ja, mens det lidt længere svar, groft skåret, kan deles i to.

Den første del af svaret går på de indsatser, der vedrører samfundsopbygning, lighed, ligestilling og korruption. Her kan vi som verdensborgere gøre en forskel ved at lære af hinanden og bygge samfund med velfungerende institutioner, demokrati, transparens og respekt for menneskerettigheder. Her er verden delt, og det bølger mildest talt noget frem og tilbage. På nuværende tidspunkt er det svært ikke at være bekymret over demokratiudviklingen – også i vores vestlige verden. Der er lidt for mange retorisk ’stærke mænd og kvinder’, der ikke lader sig genere af facts og viden, og som nærmest angstprovokerende drives af at sprede fordomsfuldheder.

Den anden del af svaret vedrører indsatsen for det mere biologiske liv på kloden. Altså miljøet, havene, skovene og luften. Skeptikere vil sige, at menneskets indflydelse er for lille til at kunne gøre en forskel. Men i en tid hvor det seriøst debatteres, om vi er overgået fra den holocæne tidsalder (tiden siden den sidste istid) til den antropocæne tidsalder (hvor det moderne industrielle menneskes påvirkning af udviklingen sidestilles med vulkaner, meteornedslag og forskydning af tektoniske plader), så kan vi nok slå fast, at også her kan mennesket gøre en forskel.

Såvel ved handling som undladelser. Og her ligger et kæmpe potentiale for virksomheder, der også forholder sig til FN’s bæredygtighedsmål. De vil møde anerkendelse, også hos dem med købekraft, i form af mere end etik og god samvittighed.

Nøglerolle til danske virksomheder

Danmark og dansk erhvervsliv kan derfor få en nøglerolle. Også i international sammenhæng er Danmark et velfungerende land. Vi har en kultur, hvor vi har tillid til og passer på hinanden; vi har et til tider måske nok lidt for omfordelende velfærdssamfund, men med en højere grad af lighed end mange andre steder; vi har nogle økonomiske rammeforhold, der motiverer til at være effektive og forbruge med omtanke; og Danmark placerer sig ikke mindst fint i internationale sammenligninger vedrørende demokrati og korruption. Vi er ikke perfekte. Der reguleres vel meget efter min smag, men mange kan sagtens tage ved lære af os.

Et kæmpe potentiale for Danmark og de danske virksomheder ligger således lige for i de 17 bæredygtighedsmål. Områder som fødevareproduktion, sundhed og grønne løsninger er styrkepositioner, hvor store danske virksomheder spiller med på den globale scene, men også hvor mindre virksomheder og underleverandører byder ind med innovative produkter og forretningsmodeller.

Nogle af disse brancher og virksomheder er historisk set udsprunget af en målrettet indsats på hjemmemarkedet med stabil efterspørgsel og gode incitamenter. Med den globale udbredelse af bæredygtighedsmålene åbnes der nu for en voksende efterspørgsel efter gode produkter af høj kvalitet, som er produceret på en sikker og klimavenlig måde, og som gennem deres anvendelse kan medvirke til besparelser, lavere miljøbelastning og mange andre gode gevinster.

Såvel produkter som samfundsmodel vil blive en konkurrencefordel.

Blandt de 193 lande, som står bag bæredygtighedsmålene, findes mange markeder, der har stor interesse for industrien i Danmark. Kina, USA og Japan er de åbenlyse, da disse lande allerede har store befolkninger med voksende behov for og krav til mad, drikke, medicin, energi og miljø.

Men med bæredygtighedsmålenes indtog og udbredelse kan mulighederne for dansk erhvervsliv blive endnu større. Folkerige nationer som Bangladesh, Brasilien, Indien, Indonesien, Nigeria og Pakistan, der tilsammen bebos af mere end to milliarder mennesker, er alle med i aftalen om bæredygtighedsmålene. Det samme er købedygtige lande som Kuwait, Hongkong, og Singapore.

Nationer, som muligvis ikke alene af etiske årsager ser behov for bæredygtighed. Nationer, som oplever mangel på rent vand, mangel på sikre fødevarer og udfordringer med at forurenet og sygdomsfremkaldende luft allerede i dag skaber befolkningsmæssig uro. Også diktaturer må følge med bæredygtighedsbølgen og den positive udvikling.

Større fokus giver mere konkurrence

Med en voksende efterspørgsel må det formodes, at nye spillere også kigger på bæredygtighedsmålene og muligheden for at afsætte produkter inden for de 17 fokusområder. Konkurrencen intensiveres og kommer fra nye spillere med nye teknologier og nye partnerskaber. Den nye konkurrence vil anspore danske virksomheder til at innovere – en innovation, der allerede er i gang i virksomhederne, men som også bakkes op af mange forskellige tværgående tiltag.

Blot for at nævne et par konkrete projekter så har Industriens Fond støttet initiativer som Sustainable Build inden for byggeriet, House of Green inden for cleantech, Danish Water Technology House inden for vandløsninger og Smart City World Labs, hvad angår bæredygtige byer med sunde og sikre liv.

De politiske visioner, som ligger i de 17 bæredygtighedsmål, er ambitiøse og svære at indfri. Umulige, vil nogen nok sige – også denne gang. Men vi har tidligere i historien set, hvorledes en ambitiøs målsætning og skarp konkurrence kan føre vigtige ting med sig.

Ambitionen om at komme længst ud i verdensrummet har fostret nye teknologier, som i dag benyttes af andre virksomheder i andre sammenhænge. Og ambitionen om at vinde medaljer ved verdensmesterskaber og andre sportskonkurrencer har presset leverandører og atleter til at opfinde nye redskaber, bruge nye materialer eller måske eksekvere sin disciplin på en anderledes måde. Alt sammen ting, der efterfølgende forplanter sig som indbringende produkter på store markeder med mange forskellige kunder.

Disse teknologiske landvindinger er ofte udsprunget af partnerskaber, der med et fælles mål i sigte arbejder i samme retning. Det bør vi lære af. Hver for sig kan ét land, én virksomhed eller én borger ikke gøre meget for at nå bæredygtighedsmålene. Men i partnerskaber på tværs af landegrænser, på tværs af samfundslag, på tværs af virksomheder og på tværs af brancher, så har vi en chance.

Det bliver tydeligere og tydeligere, at virksomheder over alt i verden – også i Danmark – indstiller sig på, at bæredygtighedsmålene er en realitet, som forretningen skal indstille sig på, gribe, omfavne og arbejde ud fra. For danske virksomheder bør det være en fordel. De er nemlig allerede langt fremme på mange af områderne.

Da Neil Armstrong i 1969 tog sine berømte skridt på månen, var det resultatet af en ambitiøs målsætning præget af skarp konkurrence. Han gjorde det ikke på egen hånd, men gennem et bredt samarbejde mellem institutioner, forskere og virksomheder.

Den bedrift er svær at overgå, men man kan godt gøre et forsøg. Hvis danske virksomheder i nye partnerskaber formår at bidrage til, at 193 lande i fællesskab kan nå nogle enestående målsætninger, så ville der i sandhed være tale om et stort skridt for menneskeheden. Og så kan virksomhederne endda tjene penge på det, og derigennem være med til at fastholde vores samfundsmodel med velfærd og hjælp til også de trængende.

Det kræver nemlig, at erhvervslivet har konkurrenceevne og tjener penge.

Forrige artikel Nu må I sgu slappe af, ledertyper! Næste artikel Danmark skal fortsat være en aktør i EU’s historie

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Souls satser på sol og sløjfer atomkraft

Souls satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR: Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.