Er danskernes bøf hellig? Hakkedrengen, den engelske bøf og entrecoten. Til hverdag og fest ynder danskerne at spise rødt kød, og skal disse delikatesser nu også udsættes for overgreb fra en statsmagt, der allerede har godt fat i kraven på rygerne, vindrikkerne og chokoladeelskerne?

Det er dette politiske minefelt, Etisk Råd bevæger sig ud i, når man anbefaler Folketinget at indføre en afgift på alt det oksekød, der bliver spist i Danmark, fordi produktion af oksekød er meget ressourcekrævende og klimabelastende.

Landbrugets lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer mener ikke overraskende, at forslaget er en rigtig dårlig ide, og det er ikke svært at forestille sig, at landmændene, der i mange andre sammenhænge har befolkningen på nakken, vil kunne samle bred støtte til det synspunkt.

Problemet for bønderne og for alle vi kødædere er imidlertid, at kampen mod oksekødet og mod de klimabelastninger, som landbrug i bred forstand indebærer, først lige er begyndt. Og at presset vil vokse sig langt kraftigere, efterhånden som Danmark, de andre EU-lande og resten af verden i de kommende år og årtier skal indfri det løfte, de har givet hinanden i EU og FN, om at stoppe de globale klimaforandringer.

Netop i disse måneder har Danmarks klimaminister Lars Chr. Lilleholt travlt med at forberede sig selv og hele det danske embedsapparat på hårde klimaforhandlinger i EU, hvor der vil blive sat skarpt lys på udledningerne fra dansk landbrug. Det er relativt set et af de største i Europa. Danmarks produktion af kød er fem gange så stor som gennemsnittet i EU, og tre gange så stor, når det gælder mælkeprodukter. Se figur 1.

Forhandlingerne handler konkret om byrdefordelingen i forbindelse med de kollektive klimamål, som EU-landene har aftalt for perioden 2020-2030. Og her er turen nu for alvor kommet til de sektorer i europæisk samfundsøkonomi, som ikke er underlagt kvotehandelssystemet ETS. Det drejer sig populært sagt om bilernes, boligernes og bøndernes belastning af klimaet. Og ministeren advarer om, at Danmark kommer under pres for at levere i alle tre sektorer.

"Danmark står i udgangspunktet til at få et mål for de ikke-kvotebelagte sektorer i den høje ende. Det bliver en udfordring, da vi allerede har plukket mange af de lavthængende frugter. Danmark er naturligvis parat til tage sin del af ansvaret. Men jeg har også over for kommissæren lagt vægt på, at der er behov for, at alle EU-landene yder en indsats og tager deres del af opgaven på sig,” sagde Lars Chr. Lilleholt, da han i sidste måned mødtes med EU’s klimakommissær, Miguel Arias Cañete, i København.

Hele problematikken om, hvordan Danmark reducerer sine udledninger fra transport, ejendomme og landbruget, står altså højt på den aktuelle klimapolitiske dagsorden. Og den er centralt placeret i kommissoriet for den Energikommission, som ministeren udpegede forleden. Derfor gør både Folketinget, fødevarebranchen og alle andre samfundsinteressenter klogt i at tage proaktivt del i den debat om fødevarer og klimakamp, som Etisk Råd skyder i gang med sit kontroversielle forslag, der bliver lanceret ved enkonference i Fællessalen på Christiansborg den 3. maj. Se tekstboks.

Fødevareproduktion belaster klimaet

I klimakampens første faser har politikerne naturligt nok haft fokus på kraftværker og tunge industrier, hvor man relativt enkelt har kunnet gennemføre betydelige energieffektiviseringer og dermed nedbringe klimabelastningerne. Men fødevareproduktionen står, som Etisk Råd anfører i sin redegørelse, for mellem 19 og 29 pct. af verdens samlede udledninger af klimaskadelige drivhusgasser. Samtidig vokser verdens befolkning fortsat kraftigt, ligesom stadig flere mennesker i udviklingslande bliver mere velstående og derfor efterspørger animalsk protein i form af kød og mælkeprodukter på linje med de fødevarer, som de mest velhavende borgere i verden har nydt igennem historien. Hele problematikken er overbevisende beskrevet i rapporten Changing Climate, Changing Diets – Pathways to Lower Meat Consumption fra den britiske tænketank Chatham House, der er Storbritanniens nationale udenrigspolitiske institut. Se tekstboks.

Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, er formand for den arbejdsgruppe under Etisk Råd, der har udarbejdet rapporten om de etiske aspekter af klimabelastende fødevarer og forslaget om afgift på oksekød. Et stort flertal på 14 af rådets 17 medlemmer bakker op om forslaget, mens tre medlemmer har taget helt eller delvist forbehold.

Ifølge Mickey Gjerris skal flertallets anbefaling af kødafgiften ses på baggrund af opfordringerne fra blandt andet FN’s klimatopmøde i Paris i december sidste år om, at verdens medlemslande bør handle hurtigt, hvis man skal holde den globale opvarmning på plus 1,5 grad celsius, sådan som det frivillige kollektive mål blev aftalt i Paris.

”Det er jo sådan, at vores forbrug af fødevarer er noget, vi kan lave om på væsentligt hurtigere, end vi kan gøre det med transport og andre ting, der involverer tung infrastruktur. Det, vi spiser, er udtryk for valg, man træffer hver dag. Klimamæssigt er oksekød er den fødevare, der boner klarest ud. En afgift på oksekød vil dels være med til at nedbringe forbruget, og samtidig have en stor symbolværdi og være med til at sætte fokus på, at vores fødevareforbrug er en væsentlig bidragyder til klimaproblemerne. Vi har i Danmark en lang tradition for at påvirke forbrugernes valg gennem afgifter, fx tobak og alkohol. Det gør vi, fordi disse varer skader både individet, dets omgivelser og samfundet som helhed. Rådets forslag hviler på den videnskabelige erkendelse af oksekødets negative bidrag til klimaproblemerne og den etiske holdning, at man ikke bør skade andre gennem sit forbrug,” siger Gjerris, der er uddannet teolog i 1998 og Ph.d. i bioetik fra 2004.

Gjerris er helt på det rene, at der formentlig vil komme skarpe protester mod forslaget fra både forbrugere og fra kødvareproducerende bønder og virksomheder.

”Vi ved godt, at dette vil skabe kritik. Men vi er nødt til at handle nu, hvis de ambitiøse klimamål skal nås. Dette er en af de ting, som man kan gøre. Der er en lille gruppe blandt danskerne, hvor vi kan se, at forbruget af kød falder, men i den brede befolkning sker der ikke meget. Og de vil formentlig være kritiske overfor denne indblanding i deres fødevarevalg. Det samme vil være tilfældet blandt dem, der har økonomiske interesser i produktion af kød. På den korte bane vil de være imod det her, men på den lange bane kan de jo ikke være heller være interesserede i de klimaforandringer, som deres produktion er med til skabe,” siger han og tilføjer, at anbefalinger fra Etisk Råd netop er etisk begrundede.

”Man kan ikke være et Etisk Råd, der bare går ud og siger det, som folk gerne vil høre. Vi må sige tingene, sådan som vi ser verden og så tage diskussionen med dem, som er uenige. Det er det, vi er her for. For det store flertal i Rådet er det ikke kun den enkelte forbruger, der skal stå nede ved køledisken og redde verden hver dag. Vi skal også handle i fællesskab, fx ved at understøtte et mindre klimabelastende fødevareforbrug gennem en afgift. I Danmark plejer vi at sige, at vi må, hvad vi vil, så længe det ikke skader andre. Men hvad gør vi så, når vi opdager, at noget af det, vi gør, rent faktisk skader andre? Det er det, der er spørgsmålet.”

Landbruget vil løfte klimabyrde uden afgift

Mandag Morgen har i en analyse fra november 2015 gjort rede for, hvordan fødevaresektoren over hele verden i de kommende år vil komme under voksende politisk pres på grund af udledningerne af drivhusgasser.

I den forbindelse erkendte Jens Astrup Madsen, leder af Landbrug & Fødevarers afdeling for energi, klima og planter, at der er ’tendenser til en mere kød-kritisk trend i Europa og USA’.

”Vi kan endnu ikke se, hvor stærk den bliver. Til gengæld kan vi se, at der fra steder som Indien og Afrika er kommet en kraftigt stigende efterspørgsel på kød,” sagde han.

I forhold til Etisk Råds forslag om en afgift på oksekød er det Niels Peter Nørring, direktør i afdelingen for miljø og energi, der udtaler sig. Hans umiddelbare vurdering er, at en sådan afgift ikke bliver til virkelighed, fordi der efter hans opfattelse vil være en række problemer med at indføre den. Her henviser han blandt andet til den fedtafgift, der blev indført af den Venstre-ledede regering i 2009 og afskaffet af S-R-SF-regeringen i 2013. Når det gælder landbrugets klimabelastning, erkender han, at landbruget kommer under pres i de kommende år.

”Der er ingen tvivl om, at der er en meget stor udfordring forbundet med at nå klimamålene for den ikke-kvotebelagte sektor i 2030. Der er det for os helt afgørende, at vi ikke udflager vores meget klimaeffektive produktion fra Danmark til andre steder i verden, hvor den ikke er nær så klimaeffektiv,” siger Nørring med henvisning til den tendens, som man har set i forbindelse med store dele af dansk industriproduktion, der som bekendt er flyttet til Kina, andre steder i Asien og til eksempelvis Østeuropa.

Nørring peger videre på, at en omfattende videnskabelig analyse fra Holland med titlen Greenhouse gas emission profiles of European livestock sectors dokumenterer, at dansk kvægbrug er blandt de mest klima- og energieffektive i verden, både for kød- og mælkeproduktion.

”Det vil være dejligt, hvis vi i Danmark kunne bruge vores høje ekspertise til at eksportere systemer til landbrugsbedrifter i andre lande,” siger Nørring.

Ifølge kommissionen The New Climate Economy er der store forretningsmuligheder på dette område.

Niels Peter Nørring vil ikke forholde sig til, om verdens befolkning i fremtiden skal spise væsentligt mindre animalsk protein fra kød og mælkeprodukter, sådan som verdens førende forskere peger på.

”Jeg håber, at man fortsat har fokus på at spise ernæringsmæssigt rigtigt. For mig at se er der ikke noget problem i forhold til, at man spiser en varieret kost, hvor både kød og planteprodukter indgår,” siger Nørring og tilføjer:

”Klimaproblemerne er ikke nationale men globale. Derfor bør man lave internationale reguleringer, der giver de bedste løsninger. Man skal flytte produktionen derhen, hvor den fungerer bedst.”

Mickey Gjerris fra Etisk Råd mener selv, at kødproducenterne i virkeligheden burde være glade for, at de i mange år har fået lov til at producere deres varer uden at skulle betale den reelle pris for den produktion.

”En afgift på oksekød vil bevirke, at vi får et mere retvisende billede af omkostningerne ved at producere den. Jeg ved ikke, om man kan lave en model, hvor en del af en kødafgift går til at hjælpe producenter med at lægge deres produktion om. Det er ikke Rådets opgave at udforme afgiften i alle detaljer eller bestemme, hvad pengene, som kommer ind gennem afgiften skal anvendes til. Det overlader vi trygt til politikerne. Vores pointe er blot, at vi ikke kan lade være med at reagere, når vi får viden om, at en bestemt produktion er farlig, bare fordi der er nogle mennesker, der har investeret penge i produktionen” siger han.