EU-kommissær vil bane vejen for europæisk Grønlands-konsortium

Europa skader sine sikkerhedspolitiske, handelspolitiske og beskæftigelsespolitiske interesser, hvis man ikke reagerer på, at især statsfinansierede kinesiske industriselskaber får lov til uhindret at udvinde og kommercialisere de rige mineralforekomster i Grønland. Sådan lyder vurderingen i EU-Kommissionen i Bruxelles, hvor der ifølge Mandag Morgens oplysninger arbejdes med planer om at forsøge at facilitere etableringen af et privat europæisk-grønlandsk konsortium, der kan tage kampen op med særligt kinesiske, canadiske og australske virksomheder i Grønland.

Europa skader sine sikkerhedspolitiske, handelspolitiske og beskæftigelsespolitiske interesser, hvis man ikke reagerer på, at især statsfinansierede kinesiske industriselskaber får lov til uhindret at udvinde og kommercialisere de rige mineralforekomster i Grønland.

Sådan lyder vurderingen i EU-Kommissionen i Bruxelles, hvor der ifølge Mandag Morgens oplysninger arbejdes med planer om at forsøge at facilitere etableringen af et privat europæisk-grønlandsk konsortium, der kan tage kampen op med særligt kinesiske, canadiske og australske virksomheder i Grønland.

Arbejdet involverer flere EU-kommissærer, og det er sat i gang, efter at det samlede kollegium af EU-kommissærer indbyrdes har debatteret problemstillingen vedrørende Kinas kraftige økonomiske fremfærd i Grønland. Ifølge Mandag Morgens oplysninger er der under debatten blevet advaret om, at en klassisk frihandelspolitisk tilgang ”ikke er løsningen på alle problemer”.

En kilde i EU-Kommissionen oplyser, at den italienske industrikommissær Antonio Tajanis folk arbejder med planer for, hvordan man kan bringe førende europæiske industriselskaber sammen i et konsortium med grønlandsk deltagelse. Dette konsortium skal have både teknisk ekspertise, volumen og kapitalmæssig tyngde til for alvor at blande sig i udvindingen af Grønlands mineraler og sjældne jordarter.

Carlo Corazza, talsmand for kommissær Tajani, vil ikke kommentere Mandag Morgens oplysninger i detaljer. Han understreger, at EU-Kommissionen ikke kan optræde som en økonomisk aktør, men siger samtidig, at kommissæren er meget optaget af at gøre, hvad han kan, for at øge europæiske selskabers andel i de kommende økonomiske aktiviteter i Grønland. ”Vi er jo Europa-Kommissionen – og ikke Kina-Kommissionen,” som Corazza formulerer det.

Talsmanden henviser i den forbindelse til det notat, som blev udarbejdet i forbindelse med kommissær Tajanis besøg i Grønland i juni 2012. Heraf fremgår det, at europæiske virksomheder er langt efter især canadiske og australske selskaber, som udgør næsten seks ud af ti udenlandske mineselskaber i Grønland, mens europæiske selskaber – danske, tyske, tjekkiske og britiske – kun udgør 15 pct. EU-Kommissionen er af den faste overbevisning, at denne situation bør ændres, og det arbejder man nu intenst på i løbende forhandlinger med den grønlandske regering. Under besøget i Nuuk underskrev kommissæren og Grønlands landsstyreformand, Kuupik Kleist, en hensigtserklæring, hvori EU forpligter sig til at støtte Grønlands fortsatte udvikling. På sin side anerkendte Grønland vigtigheden af fair konkurrenceregler og lige markedsadgang i forhold til at sikre, at samarbejde mellem Grønland og EU er til begge parters fordel.

EU-Kommissionen ser med voksende bekymring på den aktuelle udvikling, hvor den store arktiske mikrostat Grønland med kun 57.000 indbyggere har travlt med at gøre forretninger med den kommende supermagt Kina med 1,3 milliarder indbyggere og verdens største valutareserver. Og hvor Danmark, der fortsat har den politiske kompetence i forhold til Grønlands udenrigs-, sikkerheds- og pengepolitik, kun meget langsomt er begyndt at finde sine ben som en central aktør i varetagelsen af Europas geostrategiske interesser i Arktis.

Europæiske geostrategiske eksperter advarer i den forbindelse om, at den politiske og administrative ”nation-building”, som Grønland reelt befinder sig midt i efter selvstyreaftalen i 2009, endnu langtfra er tilendebragt. Da Grønland samtidig ikke længere er medlem af EU, befinder håndteringen af Grønlands, Danmarks og Europas interesser sig i de kommende år i et udenrigs- og handelspolitisk tomrum, som Kina kan udnytte til at sikre sig en billig adgangsbillet til at deltage i det arktiske eldorado.

Login