Europas store olieselskaber ønsker skat på CO2

Shell, Statoil, BP og tre andre af verdens største oliegiganter melder sig nu koret af virksomheder, der ønsker at indføre en global skat på udledning af CO2. Tilsammen har de seks koncerner en årlig omsætning på 9.500 milliarder kroner. FN’s klimachef Christiana Figueres hilser udspillet velkomment: ”Disse olie- og gasselskaber har en enorm rolle at spille i forhold til at løse klimaproblemerne,” siger hun. Med opbakning fra virksomheder, lægger Frankrigs miljøminister i samme omgang hårdt pres på FN-forhandlere for at nå frem til en aftale på COP21-mødet til december.

Claus Kragh

Seks af de største oliegiganter i den fossile industrielle tidsalder melder sig nu i det kor af politikere, græsrodsorganisationer og virksomheder, der ønsker at indføre en global skat på CO2-udledninger. Udspillet øger chancerne for at få en stærk global klimaaftale forud for FN’s klimakonference COP21 i Paris til december.

[quote align="right" author="Patrick Pouyanné, topchef i Total"]Vi benægter ikke, at vi er ansvarlige for en betydelig del af CO2-udledningerne. Men det er samtidig os, der sidder inde med en stor del af løsningerne[/quote]

Udmeldingen fra Shell, BP, Total, Statoil, ENI og BG Group, der tilsammen har en årlig omsætning på 9.500 milliarder kroner, er formuleret som et brev til FN’s klimachef Christiana Figueres og til Frankrigs udenrigsminister Laurent Fabius, der er formand for COP21. De seks store energiselskaber, der alle har deres udspring i Europa, skriver i brevet, at klimaforandringer er en kritisk udfordring for verdenssamfundet, og at man derfor bør indføre en global skat på CO2.

”Det vil naturligvis føre til højere omkostninger i vores produktion og på vores produkter, men rammer for en pris på kul vil give vores forretninger og deres mange stakeholders en klar køreplan for fremtidige investeringer, fair konkurrence for alle energikilder på tværs af kloden og en klar rolle i bestræbelserne på at sikre en bæredygtig fremtid,” hedder det i brevet.

Patrick Pouyanné, topchef i det multinationale franske olieselskab Total, uddybede synspunktet i forbindelse med den årlige kongres i den globale gasindustri i Paris i sidste uge, hvor udspillet blev fremsat.

”Vi benægter ikke, at vi er ansvarlige for en betydelig del af CO2-udledningerne. Men det er samtidig os, der sidder inde med en stor del af løsningerne, fordi det er os, der kender denne forretning,” sagde Total-chefen.

De store amerikanske energiselskaber ExxonMobil og Chevron var indbudt til at deltage i udspillet, men de afviste det begge. ”Vi har haft diskussion med de europæiske selskaber, og vi ønsker dem held og lykke. Vi mener ikke, at vi behøver at deltage,” sagde ExxonMobils vicepræsident Robert Franklin.

FN’s klimachef Christiana Figueres hilste udspillet velkomment: ”Disse olie- og gasselskaber har en enorm rolle at spille i forhold til at løse klimaproblemerne,” sagde hun.

John Nordbo, klimachef i Verdensnaturfonden, WWF, i Danmark, er derimod mindre imponeret.

”Det her handler først og fremmest om, at selskaberne vil pleje og beskytte deres omdømme. De ved udmærket godt, at det vil være meget svært at indføre og administrere en global skat. Samtidig har vi før set, at de store olieselskaber har givet udtryk for, at de ville bidrage til den grønne omstilling. Men alligevel fortsætter de deres forretninger med at udvinde fossile brændsler,” siger John Nordbo.

Shells topchef Ben van Beurden erkender over for Wall Street Journal, at olieselskaberne skal rette op deres troværdighed på grund af deres tidligere optræden.

”Vi har ret ofte trukket os fra debatterne, fordi vi har troet, at det, uanset hvad vi ville sige, ville have negative konsekvenser for vores omdømme,” siger Ben van Beurden, der håber, at olieselskaberne vil være del af en bred koalition, som samler forsyningsselskaber, akademikere, teknologiselskaber og andre, som nu ønsker at bidrage til omstillingen til en grønnere fremtid.

Under alle omstændigheder er det givet, at der bag de seks europæiske energiselskabers udspil også ligger et strategisk mål om at styrke de gasforretninger, som alle seks har kørende, på bekostning af kulfyrede kraftværker.

Også fra andre dele af den multinationale forretningsverden optrappes engagementet i den grønne omstilling. Således meddelte Ikea-koncernen i sidste uge, at man vil bruge knap 7,5 milliarder kroner på vedvarende energi og klimatilpasning frem mod 2020. Ikea vil i den periode investere omkring 3,85 milliarder i vindenergi og omkring 750 millioner kroner i solenergi. Herudover vil Ikeas velgørende fond, Ikea Foundation, bruge omkring 3 milliarder kroner på klimatilpasning i verdens fattigste lande. Ikeas bæredygtigshedschef Steve Howard siger til Financial Times, at mindst 20 store multinationale selskaber, herunder Apple, investerer i vedvarende energi i stor skala.

Fransk minister kritiserer FN

Mens der er betydelig bevægelse i holdningerne til klimaforandringerne og indsatsen mod dem hos de multinationale fossile energiselskaber, fortsætter også de vigtigste politiske aktører deres forberedelser til klimatopmødet i Paris til december.

[quote align="left" author="Ségolène Royale, fransk miljøminister"]Klimaet kan ikke vente på de tunge procedurer i FN-forhandlingerne[/quote]

Særligt er den franske regering meget aktiv. Både miljøminister Ségolène Royal og udenrigsminister Laurent Fabius, der er vært for COP21 og dermed optræder i FN’s og ikke Frankrigs navn, var i sidste uge ude med opsigtsvækkende meldinger.

Ségolène Royal langede således i et opsigtsvækkende interview i den franske avis Le Monde kraftigt ud efter både de FN-forhandlere, der i disse dage er samlet i Bonn, og efter de grønne NGO’er. Miljøministeren beskyldte FN-forhandlerne for at have skabt et professionaliseret forhandlingssystem, som gennem 15-20 år har efterladt forhandlingsmøderne i en tilstand af inerti.

”Vi skal ikke stoppe FN-forhandlingerne, men forhandlerne i Bonn bliver nødt til at iagttage udmeldingerne fra stats- og regeringscheferne […]. Man finder (ved FN-forhandlingerne, red.) hundredvis af mennesker i færd med at rette detaljer i teksterne eller med at løse kryds og tværs. Vi bliver nødt til at ændre metoden,” sagde Ségolène Royal, som også gjorde det klart, at der er brug for det, hun kalder en global psykologisk oprustning, hvis man i Paris skal lande en aftale, der gør det muligt at holde den globale opvarmning under plus to grader i forhold til den førindustrielle tidsalder.

Sustainia Award 2015 skydes i gang i Paris

Christiana Figueres, FN’s klimachef, er indtrådt i dommerkomitéen i den globale konkurrence om bæredygtige forretningsmodeller, som Mandag Morgens søsterorganisation, Sustainia, i år lancerer i Paris. Det sker ved en begivenhed i Paris på torsdag, hvor 100 udvalgte bæredygtige projekter fra fem kontinenter præsenteres i den franske hovedstad.

Disse 100 projekter er udvalgt blandt flere end 1.500 kandidater fra hele verden. Sustainia Award uddeles for fjerde år i træk, og tidligere er prisen gået til blandt andet det britiske selskab Azuri Technologies, der har succes med at sælge små solenergianlæg til landsbyboere i Afrika, og til det israelske firma TaKaDu, der ved hjælp af sin evne til at håndtere big data har udviklet et succesrigt forretningskoncept, som hjælper vandforsyningsselskaber i hele verden med at begrænse spild af rent vand.

Christiana Figueres træder ind i dommerkomitéen for Sustainia Award, der også har Californiens tidligere guvernør Arnold Schwarzenegger som æresformand. Herudover er tidligere klimakommissær Connie Hedegaard, Norges tidligere statsminister Gro Harlem Brundtland og den tidligere formand for FN’s klimapanel Rajendra Pachauri som medlemmer.

Den endelige vinder af Sustainia Award 2015 kåres under FN’s klimatopmøde COP21 i Paris til december. Blandt partnerne i Sustainia er den norske koncern DNV GL, FN’s businessorganisation UN Global Compact, Realdania, Storebrand, International Federation for Housing and Planning, WWF, Regions20 og Connect4Climate.

”Det kan lade sig gøre på betingelse af, at man stopper den defaitistiske diskurs. Det psykologiske greb er at sætte vores optimisme og vilje til fremskridt igennem. Det nye faktum i denne kamp er erhvervslivets og finansverdens skifte. NGO’erne bekymrer sig meget om greenwashing, men de skulle hellere tage og kigge på de virksomheder, der interesser sig for grøn vækst i stedet for at flygte ind i inertien,” sagde Ségolène Royal.

Frankrigs udenrigsminister Laurent Fabius nægtede efterfølgende at kommentere indholdet af sin ministerkollegas udtalelser. Til gengæld understregede han selv ved FN-handlingerne i Bonn, at Frankrig agter at gennemføre COP21 efter en helt anden metode end den sædvanlige for COP-forhandlingerne, som plejer at strække sig over næsten to uger. Dels foreslog Laurent Fabius, at stats- og regeringscheferne skal mødes ved starten af forhandlinger i Paris og ikke, som de plejer, først i de sidste dage. Dette vil ifølge den franske minister kunne tilføre forhandlingerne et andet momentum.

Hvad angår selve den juridiske status for en kommende global klimaaftale, gjorde Laurent Fabius det klart, at han ikke går efter en aftale, der skal ratificeres i kongressen i USA, sådan som det hidtil har været målet for FN-forhandlingerne, og hvilket i sig selv har været den største enkeltstående forhindring for at nå en aftale.

”Vi bliver nødt til at finde en form, der gælder for alle, og som gælder for USA, uden at den skal gennem kongressen,” sagde Fabius, som dermed for første gang gjorde det helt klart, at den kommende klimaaftale i Paris ikke bliver internationalt juridisk bindende i den form, som historisk har været målet for COP-forhandlingerne.

Jennifer Morgan, der er klimapolitisk ekspert ved den amerikanske tænketank World Resources Institute, roste efterfølgende Laurent Fabius for at have taget hul på det juridiske aspekt nu, således at man kan forholde sig til det inden topmødet i Berlin.

”Det er et tegn på, at han virkelig presser landene til at komme overens med, hvad en aftale vil kunne og ikke kunne,” sagde hun til nyhedsbureauet AP.

John Nordbo fra Verdensnaturfonden melder hus forbi, når det gælder den kritik, som den franske miljøminister Ségolène Royal retter mod FN-systemet og NGO’erne.

”Hvis hun skyder på FN-systemet, skyder hun forbi. Der er ikke noget alternativ til en aftale i FN. Og hvad angår beskyldningerne mod NGO’erne, vil jeg sige, at vi i WWF i adskillige år har arbejdet rigtig meget sammen med de virksomheder, der virkelig går ind i den grønne omstilling,” siger John Nordbo.

Merkel presser G7-lande

Det er ikke kun olieselskaber, Frankrigs regering og verdens grønne NGO’er, der i disse uger forbereder sig til efterårets to store begivenheder på den globale klimadagsorden: vedtagelsen af FN’s nye bæredygtighedsmål i New York til september og klimatopmødet i Paris til december.

Tysklands kansler, Angela Merkel, er stærkt optaget af begge begivenheder, hvilket hun understregede i en lang kronik i Frankfurter Allgemeine Zeitung i sidste uge. Kronikken var hendes optakt til G7-topmødet i den forgangne weekend, hvor den tyske kansler lagde vægt på, at G7-landenes fælles opgave er at skabe ”bæredygtig og værdiorienteret vækst og velstand for flest mulige mennesker”.

Omkring klimatopmødet skriver hun:

”Med konferencen i december i Paris har vi for første gang i flere år igen fået håb om en klimaaftale, hvor alle – også de nye vækstøkonomier – forpligter sig på en reduktion af deres udledninger. G7-landene skal være fortroppen i overgangen til en kulstoffattig økonomi. Som industristater må vi stå ved vores løfter fra 2009 i København om fra 2020 at stille 100 milliarder dollar om året til rådighed for klimatilpasning i udviklingslandene,” skriver Merkel, der understreger, at Tyskland i perioden 2014-2020 vil fordoble sit bidrag. Hun håber, at andre lande vil følge efter i månederne frem mod COP21.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu