Europas tunge industri og energisektor presses til at blive CO2-neutrale fem år før tid

EU’s kvotemarked, der sætter en pris på CO2-udledninger for den tunge industri og energivirksomheder, bliver efter politiske opstramninger CO2-neutralt i 2045 i stedet for i 2050. Det vækker glæde på Christiansborg.

Simon Friis Date

CO2-regnskabet for Europas tunge industri og energisektor ser ud til at blive klimaneutralt allerede i 2045 – fem år før EU skal være en klimaneutral union.

Det viser nye beregninger fra Københavns Universitet ifølge mediet Mandag Morgen.

Læs den fulde version

Dette er en forkortet version af artiklen. Abonnenter kan gå i dybden med den fulde version.

Ønsker du eller din arbejdsplads et godt tilbud på Mandag Morgen, så klik her.

”Det er ret ambitiøst,” siger Peter Kjær Kruse-Andersen, der er adjunkt i økonomi og står bag beregningerne.

”Med de nuværende regler bliver der ikke udstedt flere kvoter efter 2039. Når man regner på det, betyder det, at EU’s kvotesektor er klimaneutral i 2045.”  

Med kvotesystemet har europæiske virksomheder inden for energisektoren og den tunge industri siden 2005 skulle anskaffe sig en tilladelse til at udlede CO2 – en såkaldt kvote.

Kvotesystemet har fra starten været tænkt som en slags fælleseuropæisk CO2-afgift, hvor forureneren betaler for sin CO2-kvote og dermed bliver ansporet til omstilling væk fra fossile brændsler.

Men i mange år har det været for billigt at forurene. Den tendens er nu vendt efter politiske opstramninger. Og det glæder også Peter Birch-Sørensen, der er professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet og kendt som en hård kritiker af kvotemarkedet.

”Politikerne har designet det alt for lempeligt og tilladt udstedelse af alt for mange kvoter,” siger han og henviser til ”et kæmpeoverskud af kvoter i markedet,” som tidligere har ført til særdeles lave priser på CO2.

”Men det har man fået rettet op på nu.”

Også på Christiansborg mødes den positive klimanyhed med stor glæde.

”Det er supergodt. Det bekræfter de positive forventninger, vi har haft til kvotehandlen,” siger Venstres klimaordfører Linea Lidell, der bakkes op af SF’s politiske ordfører og klimaordfører Signe Munk.

”Det viser, at det er politiske beslutninger, der tvinger den grønne omstilling igennem.”

Men det er ikke gjort med det, understreger Signe Munk. Kvotemarkedet regulerer vigtige industrier. Men den grønne omstillings sværeste udfordringer kræver endnu mere handling.

”Det er landbrug og transport, som er de helt store udfordringer i Danmark og langt det meste af Europa,” lyder Signe Munks konklusion.

”Og derfor er det der, hvor der er mest behov for hurtigt at få truffet nogle beslutninger. Blandt andet en CO2-afgift for landbruget, men også at få det gjort dyrere at køre på benzin og billigere at køre grønt.”

Omtalte personer

Peter Birch Sørensen

Professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
lic.polit. (Københavns Uni. 1985), cand.polit. (Københavns Uni. 1980)

Signe Munk

MF (SF)
Sygeplejerske (Via UC, 2023), ba.scient.pol. (Aarhus Uni. 2013)

Linea Søgaard-Lidell

MF (V)
cand.public. (Aarhus Uni.)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu