EU’s agenturer har godt 10.000 ansatte og kun lidt rod i butikken

Slovakiet, Rumænien, Bulgarien, Cypern og Kroatien er de eneste EU-lande, der ikke huser et EU-agentur. Holland, Belgien og Luxemburg er klare topscorere. Agenturerne har kun lidt rod i butikken, lyder det fra EU’s Revisionsret.

Mandag aften stod det klart, at Danmark trods et flot og brugbart kandidatur trak nitten, da EU-landene skulle beslutte, hvor Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA, skal placeres som følge af Storbritanniens Brexit.

I et tæt opløb mellem Milano og Amsterdam endte hollænderne med at løbe med EMA’s knap 800 vellønnede arbejdspladser, mens Paris fremover skal huse EBA med godt 160 ansatte.

LÆS OGSÅ: Tre lektier fra den tabte kamp om lægemiddelagenturet

Der er både megen logik og meget lidt logik, når man lader blikket vandre ned over listen med de 41 EU-agenturer, der med deres knap 10.400 ansatte ligger spredt ud over 22 af de 27 EU-lande, der vil være tilbage, når Storbritannien siger farvel i 2019. Se tekstboks.

Logik på flere planer

Eksempelvis giver det god mening, at Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme ligger i Stockholm, eftersom Sverige har et glimrende offentligt sundhedssystem.

Omvendt kan det være svært at se logikken i, at Det Europæiske Agentur for Uddannelse inden for retshåndhævelse ligger i Ungarn, hvor de statslige myndigheder ikke ligefrem fremstår som et lysende eksempel på en velfungerende retsstat for resten af Unionen.

Omvendt er det klart, at man fra EU’s side bliver nødt til at sprede nogle af de EU-finansierede arbejdspladser ud over medlemslandene i stedet for at samle alt i Bruxelles og Luxemburg, hvor de i forvejen har tusinder af EU-arbejdspladser i relation til kommissionen, parlamentet og domstolen.

Også Frankfurt er med 2.600 job i Den Europæiske Centralbank allerede rigeligt tilgodeset.

Kritik af agenturer

EU’s Revisionsret – The European Court of Auditors – fremlagde forleden sin rapport efter den årlige gennemgang af aktiviteterne i de 41 agenturer, hvor man har gennemført analyser, kontrolleret pengestrømme og evalueret agenturernes performance inden for områder som HR, offentlige indkøb, transparens osv.

Rapporten konstaterer, at der er problemer med både HR, offentlige indkøb og en uhensigtsmæssig mangel på it-mæssig harmonisering agenturerne imellem, selv om dette kunne give en række fordele.

Den hårdeste enkeltkritik rammer i øvrigt Det Europæiske Medicinagentur, EMA, som bliver placeret i Holland, når Brexit er en realitet. EMA har ikke haft ordentligt styr på it-management og projektstyring, hvilket ifølge rapporten har fordyret processer og gjort agenturet ’kritisk afhængigt’ af eksterne leverandører.

Det samlede budget for de 41 agenturer var i 2016 på omkring 3,4 mia. euro – godt 25 mia. kr. Heraf kom 2,4 mia. euro fra EU’s budget, mens den sidste milliard euro kom fra gebyrer fra virksomheder, EU-lande og tredjelande.

I øvrigt afleverede konsulenthuset Deloitte i november 2016 en større udredning, ’How do EU agencies and other bodies contribute to the Europe 2020 Strategy and to the Juncker Commission Agenda?’, der beskriver, hvordan agenturerne bedst bidrager til EU’s overordnede politikker.

Her er EU’s 41 agenturer placeret

Holland: Den Europæiske Politienhed (Europol), 737 ansatte. Den Europæiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust), 245 ansatte. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), 768 ansatte.

Tyskland: Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), 774 ansatte. Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), 139 ansatte.

Danmark: Det Europæiske Miljøagentur (EEA), 208 ansatte.

Sverige: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), 260 ansatte.

Finland: Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), 578 ansatte.

Estland: Det Europæiske Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA), 144 ansatte.

Letland: Kontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC-kontoret), 27 ansatte.

Litauen: Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE), 45 ansatte.

Polen: Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), 365 ansatte.

Tjekkiet: Det Europæiske GNSS-agentur (GSA), 160 ansatte.

Østrig: Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA), 105 ansatte.

Ungarn: Den Europæiske Unions Agentur for uddannelse inden for retshåndhævelse (Cepol), 51 ansatte. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT), 59 ansatte.

Grækenland: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop), 122 ansatte. Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA), 69 ansatte.

Slovenien: Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), 103 ansatte.

Malta: Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), 125 ansatte.

Italien: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), 443 ansatte. Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (ETF), 130 ansatte. Spanien: EU-Fiskerikontrolagenturet (EFCA), 64 ansatte. Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO), 910 ansatte. Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA), 65 ansatte.

Portugal: Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA), 101 ansatte. Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA), 246 ansatte.

Frankrig: EF-Sortsmyndigheden (OCVV), 44 ansatte. Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (ERA), 155 ansatte. Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), 204 ansatte. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), 161 ansatte.

Luxembourg: Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT), 225 ansatte. EU’s atomagentur (Euratom), 17 ansatte. EU’s agentur for forbrugerbeskyttelse, sundhed, landbrug og fødevarer (Chafea), 58 ansatte.

Belgien: Den Fælles Afviklingsinstans (SRB), 180 ansatte. EU’s eksekutivagentur for uddannelse, audiovisuelt og kultur (EACEA), 442 ansatte. EU’s eksekutivagentur for forskning (ERCEA), 461 ansatte. EU’s eksekutivagentur for Innovation og Netværk (INEA), 225 ansatte. Forvaltningsorganet for Forskning (REA), 628 ansatte. EU’s agentur for små og mellemstore virksomheder (EASME), 417 ansatte.

Irland: Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound), 104 ansatte.

Ingen agenturer: Slovakiet, Rumænien, Bulgarien, Cypern og Kroatien.

 

Forrige artikel Velkommen til MM Next! Velkommen til MM Next! Næste artikel Mette Frederiksen vandt – Løkke og Thulesen Dahl tabte Mette Frederiksen vandt – Løkke og Thulesen Dahl tabte

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.