Færre unge mangler praktikplads

Ny analyse viser, at manglen på praktikpladser er faldet 9 pct. det seneste år, men også at der oprettes færre ordinære praktikpladser til fordel for korte praktikforløb. Minister er klar til at tale med parterne om praktikpladssituationen. 

Med det økonomiske opsving blæser der mildere vinde over praktikpladsområdet. En helt ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at manglen på praktikpladser er faldet med 9 pct. det seneste år. 

”Det er naturligvis positivt og et skridt i den rigtige retning. Men det er bekymrende, at der fortsat mangler mere end 10.000 praktikpladser, når opsvinget buldrer derudad, som vi ser lige nu,” siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE-rådet. 

”Virksomhederne taler meget om, at de mangler arbejdskraft. Af den grund er det noget odiøst, at virksomhederne ikke er bedre til at løfte praktikpladsansvaret end, hvad tallene viser,” siger Mie Dalskov Pihl. 

Analysen viser, at der samlet set manglede 10.330 praktikpladser i maj 2018 mod 11.370 i samme måned året før – et fald på 9 pct. Før finanskrisen i 2008 manglede der i gennemsnit mellem 4.000 og 5.000 praktikpladser på det danske arbejdsmarked.

Dette tal er steget støt frem til midten af 2016, hvor der manglede næsten 13.000 praktikpladser. På den baggrund lavede regeringen og arbejdsmarkedets parter i 2016 en trepartsaftale om praktikpladser med en målsætning om at skaffe 8.000 til 10.000 flere praktikpladser frem mod 2025.

Hos DI er der tilfredshed med, at manglen på praktikpladser ser ud til at være på vej ned. 

”Virksomhederne skal være endnu mere på tæerne nu, fordi de faglærte og lærlingene ikke hænger på træerne. Hvis virksomhederne skal sikre sig arbejdskraft fremover, så skal man uddanne fremtidens arbejdskraft nu, hvor det går godt. Vi kan kun opfordre virksomhederne til at gøre sig umage med at deltage i denne uddannelsesindsats,” siger Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef i DI.  

3F har lavet nye beregninger, der viser, at antallet af ordinære praktikaftaler er faldet fra 60 pct. af det samlede antal aftaler i 2015 til i dag kun cirka 54 pct. af det samlede antal. I trepartsaftalen om praktikpladser fra sommeren 2016 står der, at aftalen skal genforhandles, hvis der sker en forskydning i forholdet mellem korte og ordinære praktikforløb på mere end 5 pct. På den baggrund påpeger 3F, at parterne bør træde sammen igen. 

”Det er meget skuffende, at en stadig stigende del af praktikaftalerne er korte aftaler. Jeg mener, at det er på tide, at parterne omkring trepartsaftalerne træder sammen for at få dæmmet op for den her kedelige udvikling,” siger 3F-forbundssekretær Søren Heisel og fortsætter: 

”Vi får ikke flere elever til at vælge erhvervsuddannelserne, når en stadig stigende del af praktikaftalerne er korte. Det er ikke attraktivt at skulle lede efter en ny praktikplads igen og igen. Hvis vi skal have flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse, skal vi ikke bare have flere praktikpladser, vi skal have flere af de rigtige praktikpladser,” siger Søren Heisel. 

Dansk Byggeri: Ro på

Et af de steder, hvor de korte aftaler har været i stigning, er i byggeriet. Her vælger mange virksomheder at hente lærlinge, som er i skolepraktik. Derfor er aftalerne ofte kortere end de ordinære. 

”Jeg synes, at 3F skyder gråspurve med kanoner,” siger Louise Pihl, underdirektør i Dansk Byggeri. 

Hun erkender, at de korte aftaler er meget populære i byggebranchen. Især mange mindre bygge- og anlægsvirksomheder vil helst lave kortere praktikaftaler, fordi de stadig har krisen liggende på rygraden. 

”Mange af disse virksomheder tør ikke binde an med lange, treårige aftaler, fordi de på deres egen krop har mærket krisen for ikke så mange år siden. De er ganske enkelt nervøse for, om markedet igen skal begynde at dykke, og så vil de hellere lave kortere aftaler, som de så kan forny igen, hvis det fortsat går godt i virksomheden,” siger Louise Pihl. 

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er klar til at mødes med 3F for at diskutere eventuelle problemer omkring praktikaftalerne.  

”Jeg mødes jo med parterne nærmest på daglig basis undtagen her i sommerferien, så det kommer vi da helt sikkert til at snakke om. Jeg tager helt sikkert gerne en snak med 3F om denne problemstilling,” siger Troels Lund Poulsen. 

”Nogle af de udfordringer, virksomhederne har nu i forhold til mangel på arbejdskraft, er selvskabte, fordi man ikke har været dygtige nok til at skabe det nødvendige antal praktikpladser. Det er afgørende, at vi nu får skabt de nødvendige praktikpladser for vores unge mennesker, og jeg regner med, at vi her i efteråret kan gøre status på ambitionen,” siger ministeren. 

,

Forrige artikel Sundhedsministeren: Vi skal den geografiske forskel til livs Sundhedsministeren: Vi skal den geografiske forskel til livs Næste artikel Dan Jørgensen: Vi er i opposition til de borgerlige – ikke til Corydon eller Ove Kaj Dan Jørgensen: Vi er i opposition til de borgerlige – ikke til Corydon eller Ove Kaj
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.