Færre unge mangler praktikplads

Ny analyse viser, at manglen på praktikpladser er faldet 9 pct. det seneste år, men også at der oprettes færre ordinære praktikpladser til fordel for korte praktikforløb. Minister er klar til at tale med parterne om praktikpladssituationen. 

Med det økonomiske opsving blæser der mildere vinde over praktikpladsområdet. En helt ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at manglen på praktikpladser er faldet med 9 pct. det seneste år. 

”Det er naturligvis positivt og et skridt i den rigtige retning. Men det er bekymrende, at der fortsat mangler mere end 10.000 praktikpladser, når opsvinget buldrer derudad, som vi ser lige nu,” siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE-rådet. 

”Virksomhederne taler meget om, at de mangler arbejdskraft. Af den grund er det noget odiøst, at virksomhederne ikke er bedre til at løfte praktikpladsansvaret end, hvad tallene viser,” siger Mie Dalskov Pihl. 

Analysen viser, at der samlet set manglede 10.330 praktikpladser i maj 2018 mod 11.370 i samme måned året før – et fald på 9 pct. Før finanskrisen i 2008 manglede der i gennemsnit mellem 4.000 og 5.000 praktikpladser på det danske arbejdsmarked.

Dette tal er steget støt frem til midten af 2016, hvor der manglede næsten 13.000 praktikpladser. På den baggrund lavede regeringen og arbejdsmarkedets parter i 2016 en trepartsaftale om praktikpladser med en målsætning om at skaffe 8.000 til 10.000 flere praktikpladser frem mod 2025.

Hos DI er der tilfredshed med, at manglen på praktikpladser ser ud til at være på vej ned. 

”Virksomhederne skal være endnu mere på tæerne nu, fordi de faglærte og lærlingene ikke hænger på træerne. Hvis virksomhederne skal sikre sig arbejdskraft fremover, så skal man uddanne fremtidens arbejdskraft nu, hvor det går godt. Vi kan kun opfordre virksomhederne til at gøre sig umage med at deltage i denne uddannelsesindsats,” siger Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef i DI.  

3F har lavet nye beregninger, der viser, at antallet af ordinære praktikaftaler er faldet fra 60 pct. af det samlede antal aftaler i 2015 til i dag kun cirka 54 pct. af det samlede antal. I trepartsaftalen om praktikpladser fra sommeren 2016 står der, at aftalen skal genforhandles, hvis der sker en forskydning i forholdet mellem korte og ordinære praktikforløb på mere end 5 pct. På den baggrund påpeger 3F, at parterne bør træde sammen igen. 

”Det er meget skuffende, at en stadig stigende del af praktikaftalerne er korte aftaler. Jeg mener, at det er på tide, at parterne omkring trepartsaftalerne træder sammen for at få dæmmet op for den her kedelige udvikling,” siger 3F-forbundssekretær Søren Heisel og fortsætter: 

”Vi får ikke flere elever til at vælge erhvervsuddannelserne, når en stadig stigende del af praktikaftalerne er korte. Det er ikke attraktivt at skulle lede efter en ny praktikplads igen og igen. Hvis vi skal have flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse, skal vi ikke bare have flere praktikpladser, vi skal have flere af de rigtige praktikpladser,” siger Søren Heisel. 

Dansk Byggeri: Ro på

Et af de steder, hvor de korte aftaler har været i stigning, er i byggeriet. Her vælger mange virksomheder at hente lærlinge, som er i skolepraktik. Derfor er aftalerne ofte kortere end de ordinære. 

”Jeg synes, at 3F skyder gråspurve med kanoner,” siger Louise Pihl, underdirektør i Dansk Byggeri. 

Hun erkender, at de korte aftaler er meget populære i byggebranchen. Især mange mindre bygge- og anlægsvirksomheder vil helst lave kortere praktikaftaler, fordi de stadig har krisen liggende på rygraden. 

”Mange af disse virksomheder tør ikke binde an med lange, treårige aftaler, fordi de på deres egen krop har mærket krisen for ikke så mange år siden. De er ganske enkelt nervøse for, om markedet igen skal begynde at dykke, og så vil de hellere lave kortere aftaler, som de så kan forny igen, hvis det fortsat går godt i virksomheden,” siger Louise Pihl. 

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er klar til at mødes med 3F for at diskutere eventuelle problemer omkring praktikaftalerne.  

”Jeg mødes jo med parterne nærmest på daglig basis undtagen her i sommerferien, så det kommer vi da helt sikkert til at snakke om. Jeg tager helt sikkert gerne en snak med 3F om denne problemstilling,” siger Troels Lund Poulsen. 

”Nogle af de udfordringer, virksomhederne har nu i forhold til mangel på arbejdskraft, er selvskabte, fordi man ikke har været dygtige nok til at skabe det nødvendige antal praktikpladser. Det er afgørende, at vi nu får skabt de nødvendige praktikpladser for vores unge mennesker, og jeg regner med, at vi her i efteråret kan gøre status på ambitionen,” siger ministeren. 

,

Forrige artikel Sundhedsministeren: Vi skal den geografiske forskel til livs Sundhedsministeren: Vi skal den geografiske forskel til livs Næste artikel Dan Jørgensen: Vi er i opposition til de borgerlige – ikke til Corydon eller Ove Kaj Dan Jørgensen: Vi er i opposition til de borgerlige – ikke til Corydon eller Ove Kaj

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Her er reformens 6 hovedspor

Her er reformens 6 hovedspor

Sophie Løhde har valgt at splitte sin sammenhængsreform op i seks spor. Punkt for punkt har hun forhandlet aftaler på plads uden mediernes store opmærksomhed. Mandag Morgens gennemgang viser, at innovationsministeren kan sætte kryds ved alle seks reformspor. Her kommer de ét for ét.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Pensionsbosser uenige om olieinvesteringer

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Nu rykker danskerne sammen om EU

Nu rykker danskerne sammen om EU

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

EU er vigtigt for Løkke

EU er vigtigt for Løkke

Lars Løkke Rasmussen går til EP-valget på en langt mere EU-positiv dagsorden og retorik, end man har hørt fra ham i flere år. Venstre vil styrke EU's skatte- og klimapolitik. Løkke kan drage nytte af et sent folketingsvalg til at sikre sig et EU-job, selvom han skulle tabe statsministerposten.

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at udvikle sig til en betydelig regional aktør i Europa. Putin-Brexit-Trump-bølgen har givet ny energi til det nordiske samarbejde, der udvikler sig hastigt inden for sikkerhedspolitik, energi og digital erhvervsudvikling.