Fagforbund: Platformskooperativer er et værn mod nyt prekariat

HK og LO ser med begejstring på mulighederne i kooperativt ejerskab af platformsvirksomheder. Det kan potentielt set genopfinde både andels- og fagbevægelsen, mener ekspert.
Andreas Baumann

Hvis Uber havde været ejet af chaufførerne selv, var det amerikanske techselskab formentlig ikke blevet presset til at lukke sin app i Danmark i forrige uge.

Sådan svarer LO’s næstformand, Nanna Højlund, på spørgsmålet om, hvorvidt kooperativt ejerskab af platformsvirksomheder kan være en måde at gøre deleøkonomien mere social og solidarisk.

”Platformsvirksomheder skaber jo udfordringer for arbejdstagernes rettigheder, fordi ejerne af platformen for ofte forsøger at tage så lille et ansvar som overhovedet muligt. Et modsvar til det kunne være en model, hvor arbejderne selv ejede platformen,” siger Nanna Højlund.

”Havde Uber været en konstruktion, der var opstået hos chaufførerne, ville det nok være gået anderledes. Og derfor synes jeg også, at det er interessant, hvis man kan udbrede den kooperative styreform og dens værdier til platformsvirksomheder herhjemme,” siger hun.

Også formanden for HK, Kim Simonsen, ser med interesse på, at flere kooperativt ejede platformsvirksomheder er på vej i bl.a. USA og Europa. Kooperativet kan nemlig være et værn mod de prekariatstendenser, platformsvirksomhederne er blevet kritiseret for.

”En af de ting, vi er bange for, er, om platformsøkonomien skaber digitale daglejere i stedet for digitale selvstændige. Det ligger jo i ordet, at daglejere i gamle dage ikke havde mange rettigheder. Men det har de nye heller ikke, for det system, vi har bygget arbejdstagerrettighederne op på, er jo afhængigt af, at der er en arbejdsgiver i den anden ende. Men er en app en arbejdsgiver, eller er det bare en algoritme? Det giver os nogle udfordringer både som fagforeninger og som samfund,” siger Kim Simonsen.

Kooperationen er dansk dna

Netop de problemstillinger vil indgå i hans 1. maj-tale, som han holder i Holstebro i dag.

”Med Uber og andre har vi jo set, at enkeltpersoner er blevet mangemillionærer på at udvikle virksomheder, de kalder deleøkonomiske, men hvor de også har presset arbejdstagernes vilkår. Så et andet ejerskab af platformene kunne godt være en del af løsningen,” siger han.

De peger begge på, at kooperative platforme har en god kulturel og historisk grobund netop her i landet på grund af bl.a. andels- og arbejderbevægelsens lange historie og store indflydelse.

”Det er jo lidt noget, der ligger i det danske dna,” siger Nanna Højlund og fortsætter: ”Når amerikanerne diskuterer kooperativer, så lyder det jo lidt som noget hippiesnak; de kobler det til det grønne og det bæredygtige. Herhjemme ser vi jo kooperativet som en almindelig virksomhedstype,” siger hun.

Hos Kooperationen, der er arbejdsgiverorganisation for de kooperative virksomheder i Danmark, har man også lagt mærke til tendensen fra udlandet. Og her er der ingen tvivl. Kooperativt ejede platforme kommer til Danmark inden for en overskuelig fremtid, siger adm. direktør Susanne Westhausen.

”Hele Uber-sagen har jo gjort det klart for både fagbevægelse, politikere og andre, at der er behov for en større samfundsansvarlighed hos de store platformsvirksomheder – og det er noget, som kooperativet kan bidrage med,” siger hun.

Det er ikke platformene i sig selv, der er problemet, understreger hun. De er smarte og kan skabe bedre udnyttelse af ressourcerne i samfundet.

”Men det er det, der ligger bagved platformene – dvs. presset på arbejdsvilkårene og risikoen for prekariatstilstande – der giver problemer og øger behovet for mere samfundsansvarlighed i ejerskabet,” siger hun.

Gylden mulighed for fagbevægelsen

Kim Simonsen fra HK tror ligefrem på, at deleøkonomiens udfordringer kan gøde jorden for en genopblomstring af den danske kooperative bevægelse.

”Der mangler et boost til, at man som iværksætter af en ny platformsvirksomhed kan gøre det på den her måde. Der er brug for at gøre det let at etablere nye moderne, digitale kooperativer,” siger han.

Men det kan også være en mulighed for fagbevægelsen til at genopfinde sig selv, mener den amerikanske ekspert i platformskooperativisme Trebor Scolz, der for nylig var i Danmark til et møde med HK og Akademikernes nystiftede platformsøkonomiske ekspertpanel.

“Fagforeninger spiller en central rolle for udbredelsen af kooperative platforme. De kan indgå i en dialog med unge iværksættere, som udvikler nye platforme, for de er jo aldrig kun drevet af profit, men også af at gøre en forskel i verden,” siger han og fortsætter:

”Jeg ser det her som en model, der kan gøre fagforeningerne i stand til at genopfinde sig selv og forblive relevante, når arbejdsmarkedet forandrer sig. Kooperativer og fagforeninger i forening kan være en stærk kraft.”

Danmarks lange kooperative historie

Danmarks kooperative historie bunder dels i landbrugets andelsbevægelse, der udspringer af landboreformerne i slutningen af 1700-tallets, og dels i arbejderbevægelsens ideer i 1800-tallet om en arbejderkooperation, som løsning på sociale problemer.

Fra 1840’erne begyndte danske bønder selv at organisere sig økonomisk i brandforsikringsforeninger og landboforeninger, og senere fulgte sparekasser og andre sammenslutninger i forbindelse med landbrugets produktion.

Oprettelsen af den første brugsforening, Thisted Arbejderforening, i 1866 regnes for begyndelsen til andelsbevægelsen i Danmark.

I 1882 begyndte Hjedding Andelsmejeri sin virksomhed som det første danske andelsmejeri, og mejeriet og dets love blev forbillede for de andelsmejerier, der senere blev oprettet. I 1887 oprettedes det første andelssvineslagteri i Horsens.

I 1910 besluttede Socialdemokratiet og fagbevægelsen for første gang aktivt at gå ind for brugsforeninger. I 1916 oprettedes derfor Hovedstadens Brugsforening (HB) og samtidig det landsomfattende forbund De Samvirkende Brugsforeninger.

I 1915 opstod på lokalt initiativ i Vestjylland den første Andelskasse til varetagelse af lokalsamfundets behov for kredit og opsparing. I 1919 blev Arbejdernes Landsbank grundlagt.

Kilde: Den Store Danske, Gyldendal


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu