De er ikke optimistiske, de kandidatstuderende, som til sommer skal ud og søge deres første job efter mange års uddannelse.

Coronakrisen har vendt op og ned på arbejdsmarkedet, som for bare få måneder siden var præget af vækst og fremgang.

I en undersøgelse foretaget af Djøf siger 56 procent af de adspurgte kandidatstuderende, at coronakrisen har gjort jobmulighederne dårligere eller meget dårligere. En fjerdedel overvejer at udskyde færdiggørelsen af studiet til et senere tidspunkt, hvor der igen er efterspørgsel efter arbejdskraft.

De nyuddannede vil til sommer tilslutte sig ledighedskøen som en slags anden bølge under coronakrisen, hvor den første bølge ramte Danmark i marts og indtil nu har betydet knap 50.000 flere ledige.

Og når tredje bølge måske indtræffer efter udfasningen af hjælpepakkerne engang i efteråret, og dem med lange opsigelsesvarsler melder sig ledige, vil en stor del af de unge dimittender stå tilbage bagerst i køen.

Selvom ledigheden blandt nyuddannede normalt er højere end den generelle ledighed, frygter man i fagforeningerne, at krisens omfang vil sende denne sommers dimittender på slingrekurs i deres videre karriereforløb.

”Vi må ikke tabe dem på gulvet, så de bliver den uheldige coronaårgang,” siger formanden for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, og tilføjer:

”De vil få svært ved at finde hurtigt fodfæste på arbejdsmarkedet, så det er helt afgørende, at vi får givet en hjælpende hånd til de unge. Vi ved, at de unge bliver stressede af udsigt til ledighed, og vi ved fra finanskrisen, at det også giver et mangeårigt lønefterslæb for dem, der bliver ramt.”

Ønskeseddel til regeringen

Regeringen er langt fremme med sine planer om at oprette et partnerskab for at få ideer fra alle sider til at nedbringe den høje  dimittendledighed. Fokus vil være på at få indsatsen til at virke bedre i a-kasser, jobcentre og på uddannelsesinstitutionerne. Og på at få virksomhederne til at åbne dørene mere op for dimittenderne.

Det er på forhånd givet, at partnerskabet skal omfatte universiteter, andre videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Men endnu er den endelige kreds af partnere ikke fastlagt.

Forslaget om partnerskabet  falder i god jord i fagbevægelsen. De opfordrer til at få det etableret hurtigst muligt, så man sammen kan hjælpe sommerens nyuddannede i job.

”Et større partnerskab kan gøre os endnu klogere, og det bør være med beskæftigelsesministeren for bordenden,” siger Camilla Gregersen.

Et konkret initiativ, som man vil kunne drøfte i et sådant partnerskab, er ifølge hende en håndholdt indsats rettet mod de nyuddannede for at finde jobmuligheder der, hvor der på trods af coronakrisen stadig er nogle.

”Man bør lave en pulje nu, så der er midler til konkret at få matchet den enkelte dimittend med de virksomheder, som har brug for netop den enkeltes kompetencer. Det personlige og håndholdte er altid lidt dyrere end bare at køre en masse samtaler. Men det giver en bedre chance for, at man får flyttet en fra dagpengesystemet over i skattebetalende arbejde. Og det er en god forretning,” siger Camilla Gregersen.

Udskyd eksamen

Hos Akademikerne efterlyser man også mere samarbejde på tværs af organisationerne. Og så vil man samtidig kigge på, om man kan udskyde nogle af dimittendernes afslutning, så de kommer ud på arbejdsmarkedet på et bedre tidspunkt.

”Vi er meget bekymrede for, hvad der kommer til at ske med ledigheden blandt denne sommers dimittender. Det er det mest presserende problem lige nu, og forhåbentligt kan vi få løst det hurtigt med de andre parter,” siger Lars Qvistgaard fra Akademikerne.

Han ser meget gerne noget mere handlekraft fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Akademikerne har derfor udarbejdet en række initiativer, som skal modvirke ledigheden for nyuddannede. De foreslår blandt andet, at det skal være mere attraktivt for virksomheder at ansætte nyuddannede, brug af dagpengeneklip skal sættes på standby for nyuddannede, og studerende, der bliver forsinkede på grund af coronakrisen, får ret til studietidsforlængelse.

”Måske skal vi give de studerende mulighed for at skynde sig langsomt, så vi modvirker den effekt, de 81.000 nyuddannede, som træder ind på arbejdsmarkedet i 2020, vil have på ledigheden. Uddannelsesinstitutionerne er styret meget hårdt på økonomien i forhold til gennemførelse, så måske burde man give uddannelserne lidt friere tøjler i forhold til at dispensere for forsinkelser på studietiden,” siger Lars Qvistgaard.

Kraftig cocktail

Direktør i a-kassen CA, Christian Friis, fortæller, at der bliver markant flere ledige blandt hans 66.000 medlemmer på grund af coronakrisen. Han kalder udviklingen for en kraftig cocktail.

”Ledigheden er jo eksploderet de seneste par måneder, og vi har endnu ikke set toppen , hvor dimittendsæsonen starter. Vi går fra et niveau på omkring 3.500 ledige til 5.500 ledige. Altså knap en fordobling, og det er meget dramatisk i en a-kasse som vores,” siger han.

Det vigtigste, politikerne kan gøre, er ifølge ham at skabe vækst i erhvervslivet, så der igen kommer behov for arbejdskraft – også for de nyuddannede dimittender.

Af særlige initiativer, som kan iværksættes nu, foreslår han en ekstraordinær mulighed for job med løntilskud i private virksomheder allerede efter en måneds ledighed.

”Hvis man som nyuddannet kan komme ind i en virksomhed med noget offentligt tilskud med sig, så er der en ret høj procentdel af de kandidater, som opnår ansættelse bagefter,” siger Christian Friis.

Kom ned fra elfenbenstårnet

Af mere langsigtede mål nævner alle tre formænd mere praktik på de videregående uddannelser som et godt redskab for den enkelte studerende, som vil have lettere ved at se sig selv i en jobfunktion og desuden have tættere adgang til de relevante virksomheder.

”Mere praktik på universiteterne skaber ikke flere job i sig selv, men det vil skabe langt bedre forudsætninger for den enkelte studerende, som udbygger sine kompetencer. Og det vil også vise virksomhederne, hvad de går glip af,” siger Christian Friis.

Han foreslår derfor, at man udvider brugen af virksomhedspraktik, også efter endt uddannelse. Det kan måske hjælpe den pukkel af dimittender, som tilslutter sig ledighedskøen lige om lidt.

”Gerne både 8, 12 og 16 ugers praktik i virksomheder fra første ledighedsdag. Det kan give virkelig god mening at udvide det, for de nuværende fire uger er for kort tid og har ikke nogen stor effekt,” siger han.

Camilla Gregersen fra Dansk Magisterforening ser også praktik som et tiltag, der på længere sigt kan hjælpe på den høje dimittendledighed.

"Vi kan i hvert fald se, at det at have haft berøring med potentielle arbejdspladser har stor betydning. Det kan være i praktik eller i studiejob. Alle de ting bifalder vi, og vi råder de unge til at lægge det ind i deres studieforløb,” siger hun.

Også Lars Qvistgaard bakker op om mere praktik på de videregående uddannelser.

”Der er ingen tvivl om, at en større grad af praksiskobling mellem studierne og arbejdsmarkedet på den lange bane kan være med til både at give de studerende et bedre blik for, hvad der bliver efterspurgt, men selvfølgelig også, at virksomhederne får bedre indtryk af de studerende,” siger han.