Danmarks tredjestørste by, Odense, har siden 1960’erne lidt under en brutal modernistisk byfornyelse, hvor en stor del af den gamle bykerne måtte vige for at sikre en effektiv trafikafvikling gennem Thomas B. Thriges Gade. I hovedstadsområdet har beboere i de store forstadskommuner fra Lyngby i nord til Ishøj i syd i årevis savnet muligheden for med offentlig transport at kunne bevæge sig mellem disse stadig tættere bebyggede områder uden at skulle via Københavns indre by.

Begge steder er der tale om betydelige samfundsmæssige udfordringer, som hverken offentlige eller private aktører hidtil har kunnet finde bæredygtige løsninger på. Men nu er der håb forude: I Odense peger alt på, at man får gennemført en retablering af den gamle bymidte, mens Københavns forstæder får en ringbane, som forbedrer mobiliteten betydeligt.

Det er Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania, der fremhæver disse to sager som eksempler på, hvilken forandringsrolle han ser for den filantropiske pengetank Realdania i de kommende år. 

Det er ikke, fordi Realdania spiller en økonomisk hovedrolle i projekterne – dog større i Odense end i de københavnske forstæder – men snarere fordi fonden har været i stand til at facilitere den dialog, der var nødvendig for at nå frem til gode løsninger. Nygård understreger i øvrigt, at beslutningen i Odense-projektet ene og alene træffes i Odense Byråd.

”Det vigtige for os er ikke at udvikle og gennemføre projekter, hvor vi kan efterlade en bronzeplakette, der fortæller, at her var Realdania. Derimod vil vi gerne være med til at pege på vigtige samfundsproblemer og bringe de parter sammen, som i fællesskab kan nå frem til gode løsninger. Og meget ofte er løsninger skabt af flere parter bare meget bedre,” siger Nygård, som også nævner Realdanias udvikling af et idékatalog for bygning af 13 hospicer i Danmark som et eksempel på, at man formidler viden om løsning af samfundets udfordringer i stedet for rent fysisk at implementere dem.

Opgaveløsning i fællesskab

Den 51-årige cand.scient.adm. tiltrådte 1. august i år stillingen som topchef i Realdania efter 17 år som administrerende direktør i det almennyttige boligselskab KAB. Nygård havde i flere år siddet som bestyrelsesformand i Realdania, men det forhindrede ikke, at han fik direktørposten efter Flemming Borreskov.

Michael Brockenhuus-Schack, der overtog posten som bestyrelsesformand, har brugt en del energi på at forklare, hvorfor man valgte bestyrelsesformanden som ny direktør: 

”Vi ønskede en person, der rummede kombinationen af forening, filantropi, investering og problemløsning, samfundsmæssig forståelse, politisk indsigt, kendskab til det byggede miljø samt evnen til at forholde sig til mange forskellige interessenter,” har Brockenhuus-Schack udtalt.

Nygård er selv meget optaget af, at den danske velfærdsmodel kun kan bestå, hvis ikke-offentlige aktører som Realdania samarbejder med det private, det offentlige og civilsamfundet om i fællesskab at løse opgaver, som ikke kan finansieres over skatten alene.

”For 20 eller 30 år siden var vi af den opfattelse, at vores fælles velfærd ene og alene skulle være skattebetalt. I dag er vi i en situation, hvor flere vil have mere, og hvor den offentlige sektor ikke længere kan løfte det.” 

Lige nu er Realdania i færd med at videreudvikle sin nye strategi for det filantropiske arbejde, som i løbet af den velgørende forenings 12-årige levetid har ført til uddeling af ca. 14 milliarder kr. til flere end 2.400 projekter. Ifølge Nygård handler det om at skærpe den katalytiske eller forandringsorienterede filantropi, som Realdania er slået ind på i de senere år. 

”Det er ikke vigtigt for os at løse en opgave alene. Det, der er vigtigt for Realdania, er, at vi skaber varige samfundsforandringer og ny viden – rigtig, rigtig, rigtig gerne i samarbejde med andre fonde eller private virksomheder. Det er den form for forandringsledelse, jeg gerne vil stå for,” siger Jesper Nygård.

Det sociale enzym

Bent Madsen, adm. direktør i paraplyorganisationen BL – Danmarks Almene Boliger fremhæver to vigtige egenskaber, der gør Jesper Nygård til en dygtig forandringsleder.

”Han har dels en stor evne til at blive begejstret og at begejstre andre, dels er han meget systematisk i sit arbejde og sine analyser. Det er faktisk en ganske sjælden blanding,” siger Bent Madsen.

Jesper Nygård udgav i 2012 bogen ”Det sociale enzym”, som han selv kalder en kærlighedserklæring til velfærdsstaten. Ikke den version, hvor den offentlige sektor partout skal levere alle ydelser, men ”velfærdsstaten 2.0” med et samspil mellem den offentlige og den private sektor, hvor aktører som Realdania og hele den almennyttige boligsektor kan skabe forandringer, som er med til at udvikle velfærdsstaten. Det er der god brug for i disse år, hvor Landsbyggefonden er i færd med at investere ikke mindre end 30 milliarder kr. i de almennyttige boliger rundt om i landet.

Jesper Nygård understreger, at Realdania skal være en stram, skarp, åben og kreativ organisation. ”Og man skal i lige så høj grad kunne reagere på andres initiativer som på ens egne.”

Den tidligere KAB-topchef er sig meget bevidst, at den økonomiske formue på cirka 18 milliarder kr. gør Realdania til en meget stærk spiller i Danmark. Derfor skal man ifølge Nygård – der citerer Pippi Langstrømpe – ”opføre sig ordentligt”.

”Man skal lytte. Man skal ikke bosse sig igennem. Man skal respektere de andre parter og deres beslutningsprocesser. Man skal være i øjenhøjde med sine partnere,” siger Jesper Nygård.