Farvel til bronzeplaketterne

[graph title="Jesper Nygård" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/25114-jesper_nygaard.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ad337-jesper_nygaard.jpg" text="• Født i 1961"] [/graph]

Danmarks tredjestørste by, Odense, har siden 1960’erne lidt under en brutal modernistisk byfornyelse, hvor en stor del af den gamle bykerne måtte vige for at sikre en effektiv trafikafvikling gennem Thomas B. Thriges Gade. I hovedstadsområdet har beboere i de store forstadskommuner fra Lyngby i nord til Ishøj i syd i årevis savnet muligheden for med offentlig transport at kunne bevæge sig mellem disse stadig tættere bebyggede områder uden at skulle via Københavns indre by.

Begge steder er der tale om betydelige samfundsmæssige udfordringer, som hverken offentlige eller private aktører hidtil har kunnet finde bæredygtige løsninger på. Men nu er der håb forude: I Odense peger alt på, at man får gennemført en retablering af den gamle bymidte, mens Københavns forstæder får en ringbane, som forbedrer mobiliteten betydeligt.

Det er Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania, der fremhæver disse to sager som eksempler på, hvilken forandringsrolle han ser for den filantropiske pengetank Realdania i de kommende år. 

Det er ikke, fordi Realdania spiller en økonomisk hovedrolle i projekterne – dog større i Odense end i de københavnske forstæder – men snarere fordi fonden har været i stand til at facilitere den dialog, der var nødvendig for at nå frem til gode løsninger. Nygård understreger i øvrigt, at beslutningen i Odense-projektet ene og alene træffes i Odense Byråd.

”Det vigtige for os er ikke at udvikle og gennemføre projekter, hvor vi kan efterlade en bronzeplakette, der fortæller, at her var Realdania. Derimod vil vi gerne være med til at pege på vigtige samfundsproblemer og bringe de parter sammen, som i fællesskab kan nå frem til gode løsninger. Og meget ofte er løsninger skabt af flere parter bare meget bedre,” siger Nygård, som også nævner Realdanias udvikling af et idékatalog for bygning af 13 hospicer i Danmark som et eksempel på, at man formidler viden om løsning af samfundets udfordringer i stedet for rent fysisk at implementere dem.

Opgaveløsning i fællesskab

Den 51-årige cand.scient.adm. tiltrådte 1. august i år stillingen som topchef i Realdania efter 17 år som administrerende direktør i det almennyttige boligselskab KAB. Nygård havde i flere år siddet som bestyrelsesformand i Realdania, men det forhindrede ikke, at han fik direktørposten efter Flemming Borreskov.

Michael Brockenhuus-Schack, der overtog posten som bestyrelsesformand, har brugt en del energi på at forklare, hvorfor man valgte bestyrelsesformanden som ny direktør: 

”Vi ønskede en person, der rummede kombinationen af forening, filantropi, investering og problemløsning, samfundsmæssig forståelse, politisk indsigt, kendskab til det byggede miljø samt evnen til at forholde sig til mange forskellige interessenter,” har Brockenhuus-Schack udtalt.

Nygård er selv meget optaget af, at den danske velfærdsmodel kun kan bestå, hvis ikke-offentlige aktører som Realdania samarbejder med det private, det offentlige og civilsamfundet om i fællesskab at løse opgaver, som ikke kan finansieres over skatten alene.

”For 20 eller 30 år siden var vi af den opfattelse, at vores fælles velfærd ene og alene skulle være skattebetalt. I dag er vi i en situation, hvor flere vil have mere, og hvor den offentlige sektor ikke længere kan løfte det.” 

Lige nu er Realdania i færd med at videreudvikle sin nye strategi for det filantropiske arbejde, som i løbet af den velgørende forenings 12-årige levetid har ført til uddeling af ca. 14 milliarder kr. til flere end 2.400 projekter. Ifølge Nygård handler det om at skærpe den katalytiske eller forandringsorienterede filantropi, som Realdania er slået ind på i de senere år. 

”Det er ikke vigtigt for os at løse en opgave alene. Det, der er vigtigt for Realdania, er, at vi skaber varige samfundsforandringer og ny viden – rigtig, rigtig, rigtig gerne i samarbejde med andre fonde eller private virksomheder. Det er den form for forandringsledelse, jeg gerne vil stå for,” siger Jesper Nygård.

Det sociale enzym

Bent Madsen, adm. direktør i paraplyorganisationen BL – Danmarks Almene Boliger fremhæver to vigtige egenskaber, der gør Jesper Nygård til en dygtig forandringsleder.

”Han har dels en stor evne til at blive begejstret og at begejstre andre, dels er han meget systematisk i sit arbejde og sine analyser. Det er faktisk en ganske sjælden blanding,” siger Bent Madsen.

Jesper Nygård udgav i 2012 bogen ”Det sociale enzym”, som han selv kalder en kærlighedserklæring til velfærdsstaten. Ikke den version, hvor den offentlige sektor partout skal levere alle ydelser, men ”velfærdsstaten 2.0” med et samspil mellem den offentlige og den private sektor, hvor aktører som Realdania og hele den almennyttige boligsektor kan skabe forandringer, som er med til at udvikle velfærdsstaten. Det er der god brug for i disse år, hvor Landsbyggefonden er i færd med at investere ikke mindre end 30 milliarder kr. i de almennyttige boliger rundt om i landet.

Jesper Nygård understreger, at Realdania skal være en stram, skarp, åben og kreativ organisation. ”Og man skal i lige så høj grad kunne reagere på andres initiativer som på ens egne.”

Den tidligere KAB-topchef er sig meget bevidst, at den økonomiske formue på cirka 18 milliarder kr. gør Realdania til en meget stærk spiller i Danmark. Derfor skal man ifølge Nygård – der citerer Pippi Langstrømpe – ”opføre sig ordentligt”.

”Man skal lytte. Man skal ikke bosse sig igennem. Man skal respektere de andre parter og deres beslutningsprocesser. Man skal være i øjenhøjde med sine partnere,” siger Jesper Nygård.

Forrige artikel Hvem er Danmarks innovative klasse? Hvem er Danmarks innovative klasse? Næste artikel Pensionsmilliarder som forandringsmotor

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.