Når store internationale produktionsselskaber skal vælge, hvor de skal lægge deres næste store produktion, eller hvilket firma der skal lave lydbearbejdningen, animationerne og løse andre kreative opgave for dem, så spiller statsstøtte en stadig større rolle.

Briterne var de første til at give deres egen kreative industri et boost ved at tilbyde såkaldte produktionsrabatter, hvor staten refunderer en del af udgifterne til producenter, der lægger deres produktion i landet. Og siden er det ene land efter det andet fulgt med. Snart står Danmark sammen med Bulgarien og Luxembourg som de eneste lande i EU uden den slags skatterabatter.

Og det koster ordrer, fortæller producent Claus Toksvig fra animationsselskabet Nørlum i Viborg.

”Vi producerede f.eks. den første sæson af Disney-animationsserien 'Big Hero 6', men er blevet fravalgt til de efterfølgende sæsoner. Vi kunne simpelthen ikke matche den pris, som selskaber i andre lande bød ind med, fordi de også kunne lægge en statsfinansieret produktionsrabat oveni,” siger han.

Nørlum er ikke det eneste, der oplever, at statsstøtten har afgørende betydning for underleverancer til udlandet.

Fire selskaber har åbnet for maskinrummet og fra 2014 til 2017 opgjort, hvad de mener at have tabt af ordrer på grund af manglende produktionsrabatter. Beløbet ender på næsten en halv milliard kroner. International kapital, der ville have skabt beskæftigelse og omsætning i Danmark. Se figur 1.

Ifølge branchen selv er der tale om lidt af et paradoks. På den ene side bryster vi os af international succes med tv-serier som Borgen og Forbrydelsen. På den anden side kniber det med at få de kulturelle succeser til at blive en god forretning for Danmark. En af årsagerne er, at produktionsrabatter i dag nærmest er blevet til et grundvilkår i den globale film- og tv-branche, lyder det fra en bred vifte af aktører omkring det danske produktionsmiljø og dets underleverandører.

En tendens, der også bekræftes af internationale spillere.

“I løbet af de seneste ti år er økonomiske incitamenter blevet et vigtigt politisk værktøj globalt,” lyder det fra Leon Forde, associate director hos det britiske rådgivningsfirma Olsberg SPI, der har specialiseret sig i ordningerne globalt.

Leon Forde lever af at rådgive de store filmselskaber om forskellige landes produktionsrabatter, og hans opgørelse viser, at Danmark snart kan blive eneste land uden produktionsstøtte i vores del af verden. Endnu har Bulgarien, Luxembourg, Polen og Sverige heller ikke nogen ordning. Men i Sverige er regeringen ved at forberede et lovforslag om at indføre en produktionsrabat. Og i Polen har man netop vedtaget at indføre en lignende ordning. Se figur 2.

Og det betyder, at det bliver betydeligt sværere for danske selskaber at konkurrere, bekræfter Leon Forde.

”Markedet for international film- og tv-produktion er globalt, og incitamenter kan være afgørende for internationale producenter, når de beslutter, hvor i verden de skal placere deres produktioner,” siger han. 

Netop nu ligger spørgsmålet om en dansk produktionsstøtteordning på erhvervsminister Rasmus Jarlovs (K) bord. Det er nemlig en af anbefalingerne fra et ekspertudvalg – det såkaldte vækstteam – der har set på vilkårene for de kreative virksomheder i Danmark.

Produktionsrabatter kommer i mange forskellige udgaver. Men deres dynamik er den samme. Et selskab, der skal have produceret film, tv, animation, special effects eller andet, kan få produktionsrabat.

Big Hero gik efter statsstøtten

Helt konkret ser problemet sådan ud fra Claus Toksvigs skrivebord hos Nørlum i Viborg:

I 2015 blev Nørlum Oscar-nomineret for filmen 'Song of the Sea'. Det var samme år, som 'Big Hero 6'-filmen vandt en Oscar for bedste animationsfilm i samme kategori. Det åbnede for et væld af kontakter, og på den baggrund kom Nørlum i spil til at producere tv-serien senere.

”Jeg blev personligt ringet op fra adskillige selskaber, der gerne vil have os til at producere for dem. Alt handler om relationer i vores industri. De havde set, hvad vi kunne, og ville gerne bruge os,” siger han.

Det førte f.eks. til, at den første sæson af Disney-serien 'Big Hero 6' blev produceret i Viborg. Men da man skulle i gang med de efterfølgende sæsoner, røg ordren til lande, hvor der er produktionsrabatter.

”I 2018 har vi mistet ordrer for omkring 60 mio. kroner,” anslår han.

”Typisk når vi taler om mange sæsoner i en tv-serie, så betyder det meget for et selskab, hvis de på grund af produktionsrabatter andre steder kan spare mellem 15 og 30 procent på omkostningerne,” siger han.

Men hvordan ved I helt præcist, at I har tabt ordrerne på grund af en manglende produktionsrabat? Det er jo ikke noget, de store tv- og filmselskaber ytrer sig meget om?

”Selskaberne ønsker ikke, at den nye leverandør føler sig som andetvalget. Men vi ved jo, at vi er blevet kontaktet, fordi de oprindeligt ønskede at bruge vores kompetencer. Og så får vi typisk også at vide, at vi er lidt for dyre,” siger han.

Og den fortælling går igen i branchen.

”Hvor stor er skatterabatten?”

Når adm. direktør og stifter Erik Wilstrup fra animationsselskabet Wil Film møder potentielle internationale kunder, går ét spørgsmål igen: Hvor stor er Danmarks skatterabat?

Hver gang må han nedslående svare, at den danske stat ikke tilbyder en skatterabat. Snart altså som det eneste land i EU ud over Luxembourg og Bulgarien.

Derfor stopper dialogen med den potentielle kunde ofte lige dér.

“Vi var for nylig en række danske og franske selskaber samlet i Viborg, hvor en af de franske producenter var klar i mælet og sagde: Erik, I er simpelthen nødt til at få gjort noget ved de skatterabatter i Danmark,” siger han.

Hos Wil Film er den manglende danske incitamentsordning yderst mærkbar.

I anden halvdel af 2016 arbejdede der 125 mand hos Wil Film. I januar 2019 er tallet skruet ned til 19. Forklaringen på det store fald i medarbejderstaben var især tabet af animationsserien 'Ninjago', som selskabet producerede for Lego.

Ni sæsoner af den serie er skabt i Danmark. Men da den tiende sæson kom i udbud, løb et canadisk animationsselskab med ordren. I Canada ligger skatterabatterne typisk på 20-30 procent.

“Havde vi haft tilgang til en produktionsrabat på 4-6 mio. kr. eller en skatterabat på bare 10 procent, er jeg sikker på, at Lego ikke ville have valgt os fra. Og den skatterabat ville være kommet flerfoldigt tilbage til staten i form af indkomstskatter og selskabsskat. For staten vil det helt sikkert være et plusregnestykke” siger Erik Wilstrup.

Statsstøtte fylder mere og mere

Selskabet Ghost, der producerer visuelle effekter til amerikanske spillefilm og serier, anslår, at en produktionsrabat i Danmark ville tredoble selskabets omsætning. Ghost blev stiftet i 1999 og har således været med i spillet i mange år. Også før produktionsrabatter fyldte så meget.

”Produktionsrabatter er vokset frem i løbet af årene og fylder mere og mere. Det er min fornemmelse, at indkøberne, de store selskaber, i højere og højere grad af deres overordnede bliver presset til at vælge lande, hvor der er en produktionsrabat,” siger CEO Jeppe Nygaard Christensen fra Ghost.

”Vores held er, at vi har været med i mange år, så vi har gode relationer til mange af de store selskaber. Men jeg tror, det er et spørgsmål om tid, før vi mister flere ordrer. Og hvad værre er: I dag er det for nystartede virksomheder på dette område helt umuligt at få et fodfæste internationalt,” siger han.

Men det virker jo absurd, at der er en global konkurrence om at give rabatter?

”Ja, jeg kan godt se, at det er kildent. Og det kan man så vælge at angribe på to måder. Enten melder vi os ind i kampen og accepterer, at det de facto er en branchestandard. Eller også arbejder vi politisk på at få det fjernet i alle lande. Sidstnævnte kommer nok ikke til at ske lige med det samme,” siger han.

Copenhagen Economics: Statsstøtte er en god forretning

Det er ikke kun selskaberne selv, der vurderer, at den manglende produktionsrabat koster ordrer. Copenhagen Economics har set nærmere på, om produktionsrabatter rent faktisk vil få den effekt, at Danmark i højere grad vælges til. Analysehuset har også set på, hvor stor en betydning rabatterne har for de audiovisuelle erhverv og dansk økonomi.

Udgangspunktet for analysen har været arbejdet i Copenhagen Film Fund, der i en årrække med Københavns Kommune i ryggen har ydet støtte til filmproduktioner i Danmark, hvilket ligner en produktionsrabat. En ordning, der udløber i år.

”Helt konkret har vi set på, hvad de bruger pengene på, hvor mange mennesker de beskæftiger, hvilke økonomiske resultater det efterlader i pengekasserne. Og så har vi også set på, hvad det betyder for branchens mulighed for at have en stor kapacitet, udvikle kompetencer i sektoren mv. Det er to effekter af den samme støtte,” siger managing partner Martin H. Thelle fra Copenhagen Economics.

Konklusionen er, at der er penge at hente ved at indføre en rabatordning. Én investeret krone i fonden gav fra 2013-2015 en værditilvækst i Danmark på mellem 3,3 og 5,7 kroner. I og med at fonden investerede 31 mio. kr. i den periode, understøttede fonden altså, ifølge regnestykkerne fra Copenhagen Economics, en værditilvækst på 99-173 mio. kr.

Konkret har støtte fra Copenhagen Film Fund blandt andet ført til, at en del af optagelserne til filmen 'The Danish Girl', tv-serien 'Wallander' og BBC/HBO-tv-serien 'Gentleman Jack', der udkommer senere på året, er foregået i Danmark.

”Vi står også bag, at en del af optagelserne og væsentlige dele af efterarbejdet på den dansk-canadiske produktion Lone Scherfigs ’The Kindness of Strangers’, der åbner filmfestivalen i Berlin, er lagt i Hovedstadsområdet. Vi har lagt 4 mio. kr., og de har brugt 13 mio. kr. i København. På den måde har vi jo fungeret som en produktionsrabatordning,” siger Thomas Gammeltoft, direktør i Copenhagen Film Fund.

Martin H. Thelle fra Copenhagen Economics vurderer på den baggrund, at statsstøtten faktisk er en god forretning for Danmark.

”Vi har som økonomer en naturlig skepsis over for støtteordninger. Der er mange ting, der taler imod særordninger. Men der er nogle særlige forhold inden for international film- og medieproduktion, der gør, at man kraftigt bør overveje at indføre en produktionsrabat. Det handler grundlæggende om at tiltrække aktivitet til Danmark, som ellers ikke var kommet hertil. Det er det samme rationale som med ekspertskatter for at tiltrække specialiseret udenlandsk arbejdskraft,” siger han.

”I film- og medieproduktioner kan du tiltrække f.eks. et filmhold i en kortere periode. Holdet er her midlertidigt, og det er meget flytbart internationalt, men det efterlader alligevel penge og kompetencer i Danmark. Så enten får vi nul kroner, ved at produktionerne bliver væk, mens vi har ledige filmfolk, der kunne have lavet noget fornuftigt kreativt arbejde. Eller også får du en vis indtægt i form af andre skatter og afgifter, ved at de kommer, selvom vi giver dem en produktionsrabat. De skaber arbejde og udvikler desuden kompetencer i blandt andet filmmiljøet,” siger han.

Men er det ikke en glidebane? Så kan alle virksomheder jo bare kræve skatterabatter?

”Det er nu engang sådan, den industri fungerer. Det centrale er, at du tiltrækker aktivitet, som ellers ikke ville være her. Og det har de fleste andre lande indset,” siger Martin H. Thelle.

”Det er et dogme i dansk politik, at man skal holde sig fra den slags. Og det har man på lange stræk ret i. Der er bare ikke noget, hvor det er så sort og hvidt, at det aldrig kan være fornuftigt.”

Briterne først og størst med støtten

Rundt om i Europa synes politikerne at have accepteret produktionsrabatter – eller skatterabatter, som de også kaldes – som nødvendige.

Den tidligere britiske minister for kreative erhverv Ed Vaizey har for eksempel tidligere fortalt i Mandag Morgen, hvordan han trods sit konservative ståsted alligevel er tilhænger af skatterabatter til tv-, film og animationsbranchen.

”Skatterabatter er uden sammenligning det mest effektive instrument til at skabe vækst i de kreative brancher. Når du ved, hvilken virkelighed de her brancher står i, så er det det eneste rigtige, vi kan gøre for dem,” sagde Ed Vaizey, der sad i regeringen fra 2010 til 2016.

Et af argumenterne bag de engelske produktionsrabatter til f.eks. film- og tv-produktion er, at eftersom den type projekter kræver store investeringer, og fordi risikoen for at fejle er så høj, så skal der ekstra lokkemad til, før investorerne vil putte penge i nye, store produktioner.

De kreative erhverv kræver politisk fokus og erhvervsstøtte

I efteråret etablerede en række forskellige aktører som film og tv-selskabet Nordisk Film, spilvirksomheden Sybo Games og spilteknologivirksomheden Unity foreningen Vision Denmark og gik sammen med Producentforeningen, Interactive Denmark, Copenhagen Film Fund, og The Animation Workshop/VIA University College i en slags brancheforening.

Det privatfinansierede bagvedliggende sekretariat skal bringe branchens erhvervsmæssige udfordringer op på den politiske agenda og ”gøre Danmark til et kraftcenter for den digitale visuelle industri i Europa”.

Hos Nordisk Film mener adm. direktør Allan Mathson Hansen, at der er brug for et initiativ af denne karakter, fordi det ikke er lykkedes på anden måde at få sat det på dagsordenen. Lige nu halter vi bagefter, men potentialet er enormt, mener han.

“Kig bare til Sverige og Finland, hvor man har skabt virksomheder, unicorns, der er over en milliard dollar værd. I Danmark har vi også Unity, så vi kan altså godt. Men vi halter bagud i forhold til vores svenske og finske kolleger, og derfor skal vi gentænke vores indsats mere ambitiøst,” siger han.

Ifølge professor (mso) ved CBS Mark Lorenzen er der er en god forklaring på, hvorfor de kreative brancher historisk har svært ved at tiltrække et erhvervspolitisk fokus i Danmark. Typisk har man set på den kreative sektor som kultur, der jo allerede får støtte gennem puljer og andre ordninger.

“Men selv om det er fint og nødvendigt at sikre dansk kunst og kultur, betyder det også, at den erhvervspolitiske dimension er faldet ned mellem to stole. Og det er især et problem, når de små innovative kreative virksomheder skal ud og konkurrere på det globale marked,” siger Mark Lorenzen.

“Et velkendt eksempel er opblomstringen af virksomheder, der udvikler computerspil, bl.a. Deadline og IO Interactive, men også en hel underskov af mindre selskaber. De ser ikke sig selv som klassiske kulturvirksomheder. Men de vil gerne have uddannet den rette arbejdskraft og sikre nogle vilkår, så de kan konkurrere i den globale konkurrence. Det er helt de samme forventninger, som andre innovative, højteksporterende små virksomhed har,” siger han.

På Christiansborg er Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, trods sit liberale ståsted ikke afvisende over for at indføre produktionsrabatter i Danmark.

”Det er uhensigtsmæssigt, når tilskud skal være afgørende for konkurrencen i stedet for normale rammevilkår. Men når nu det er så udbredt, så kan det være, at vi er nødt til at skele til noget tilsvarende for at sikre ordentlige konkurrencevilkår,” siger han.

Men er det ikke en glidebane – alle andre erhverv kan jo komme og kræve sådanne ordninger?

”Jo. Og derfor har vi også afholdt os fra det tidligere. I dette tilfælde er udfordringen, at der ikke synes at være en tendens til, at man reducerer ordningerne i andre lande, og det gør, at vi nok er nødt til også at se på det i Danmark for at sikre lige vilkår i konkurrencen,” siger han og understreger, at han ikke har et konkret forslag til, hvordan man skal løse udfordringen i Danmark.

Hos Nørlum i Viborg understreger Claus Toksvig, at forretningen kører rundt på trods af den manglende produktionsrabat.

”Vi producerer heldigvis andre ting, og det hænger sammen. Men vi taler om, at jeg i stedet for at beskæftige 15 mennesker kunne beskæftige 70,” siger han.

”Det er ærgerligt. Hvis vi ikke havde talentet i Danmark, så ville det være fair, at ordrerne går til andre lande. Men lige nu er det ikke sjovt at se, at de ordrer, de kunne lande i Danmark, i stedet ryger til lande som Irland og Belgien.”