Fire bud på Thomas Borgens afløser

En ny topchef i Danske Bank får en kæmpe opgave med at genetablere tilliden hos kunder, andre banker, politikere og ikke mindst bankens egne medarbejdere. Her er fire bud på kandidater.

Danske Banks afgående topchef, Thomas Borgen.
Danske Banks afgående topchef, Thomas Borgen.Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Henrik Ørholst

Der ligger et stort arbejde foran ledelsen og bestyrelsen i Danske Bank.

Selv om bankens egen undersøgelse frikender ledelsen for ulovligheder, er det stadig op til Bagmandspolitiet at rejse sigtelser og idømme en straf. De amerikanske myndigheder lurer også i kulissen, og det kan også ramme hårdt.

Ole Andersen har meddelt, at han ikke vil stoppe nu bl.a. under henvisning til det uheldige i, at både CEO og bestyrelsesformand fratræder samtidig. Det er et godt argument, da det vil bringe Danske Bank endnu mere ud af kurs, hvis to så centralt placerede topfigurer forsvinder.

Men hvis det viser sig, at Bagmandspolitiet – SØIK – finder frem til noget, som peger i direkte retning af Ole Andersen, så kan han heller ikke fortsætte som formand.

Selvom sagen har meget høj prioritet hos Bagmandspolitiet, kan det komme til at tage måneder, før deres arbejde er afsluttet.

Udpegelsen af en ny CEO står allerøverst på Ole Andersens dagsorden lige nu. Det bliver med stor sandsynlighed et af headhunterfirmaerne Heidrick & Struggles, Egon Zehnder, Spencer Stuart eller Korn Ferry, der får tjansen med at finde Thomas Borgens afløser.

Fordelen ved at bruge ekstern hjælp er, at man sikrer sig, at det bliver en fuldstændig objektiv proces, hvor både interne og eksterne kandidater kommer i spil, og hvor interne kandidater bliver bedømt på lige fod med dem uden for banken.

Fire danske kandidater

Større danske virksomheder vil normalt også kigge ud i verden efter kandidater. Men netop i Danske Bank bør man holde sig til danske kandidater, fordi det er nødvendigt at skabe relationer på Christiansborg, hvor det kan være en udfordring, hvis der bliver talt andet end dansk.

Der er fire kandidater på min liste:

Den interne kandidat: Jacob Aarup-Andersen. I dag er han chef for Wealth Management (kapitalforvaltning). Han er 40 år og blev cand.polit. fra Københavns Universitet i 2002. Selv om han er uofficiel kronprins, er han ved flere lejligheder blevet omtalt som værende for ung. Det er han ikke. Det er det helt rigtige tidspunkt at indtage hjørnekontoret.

Han har både været CFO i Danske Bank og i Danica. Det første job efter kandidateksamen var hos Goldman Sachs. I alt blev det til ti år i udlandet. Den internationale erfaring er derfor på plads. Og så er han fra Fyn. Et plus i karakterbogen, når det gælder om at genopbygge danske banks værdier internt. Det vil være et oplagt karriereskridt at rykke ham op i kontoret med udsigt over Holmens Kanal. Men vigtigst af alt: Han er uplettet af skandalen i Estland.

Den traditionelle kandidat: Michael Rasmussen er koncernchef i Nykredit. En position, han har haft siden 2013. Fra 2001 frem til dette tidspunkt var han ansat hos Nordea i forskellige jobs, og toppen af karrieren var som dansk landechef. Samme år som han skiftede til Nykredit, indtrådte han i Mary Fondens præsidium. Han har den fornødne viden og indsigt og kender den finansielle sektor. Han er cand.polit. fra 1990 fra Københavns Universitet, og han er 54 år. En typisk alder, hvor man bliver udnævnt til topchef.

Hans største svaghed er, at om end han er en særdeles dygtig bankmand, er han ikke en stærk kommunikator. Nykredits forhøjelser af bidragssatserne gav en masse støj – også på Christiansborg. Det er nødvendigt med en stærk kommunikator i Danske Bank efter hvidvaskningssagen.

Endvidere vil der være en ansættelseskontrakt, der betyder, at der vil gå mindst tolv måneder, før han kan tiltræde. Men det er et forhandlingsspørgsmål mellem Danske Bank og Nykredits bestyrelser.

Den politisk erfarne kandidat: David Hellemann er koncerndirektør i Nykredit, hvor han har været siden 2016. Han er 48 år. Hans karriere som bankmand er kort og startede først i 2014, hvor han skiftede fra at være departementschef i Finansministeriet til at være direktør i Nordea.

Han blev færdig som cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 1995, hvorefter han startede som fuldmægtig i Finansministeriet. Han havde en række chefposter i det magtfulde ministerium, men i 2007-2010 var han CFO i DR. I 2010 gik turen til McKinsey i kort tid. Han fortæller selv, at han knapt nok havde pakket sit kontor ud, før Finansministeren ringede til ham og tilbød ham posten som departementschef.

David Hellemann kender Christiansborg og det politiske miljø. Det kan være en stor styrke, hvad angår genopbyggelsen af forholdet til politikerne fra alle dele af Folketinget. Det er der hårdt brug for. Men han har den samme ulempe som Michael Rasmussen med opsigelsesvarsler.

Han har valgt en tilbagetrukket profil i offentligheden. Noget, der minder en del om hans tid som departementschef. Her er det altid ministeren, der står i rampelyset.

Outsideren: Bjarne Graven er netop vendt tilbage fra et job i verdens femte største pensionsselskab, Ontario Teachers' Pension Plan i Toronto. Der var han fra 2016 til 2018. Tidligere har han været ansat hos bl.a. ATP, FIH, Realkredit Danmark, Nationalbanken og – i mindre end et år – Novo Fonden, hvor han var CFO. Han blev cand.oecon. i 1989 og er 54 år gammel.

Han har en fagligt stærk baggrund inden for den finansielle sektor, og et andet stort plus er, at han kan starte umiddelbart. Han sidder i bestyrelsen i Kirk Kapital, som er et investeringsselskab med tilknytning til en gren af LEGO-familien.

Et håndværkertilbud

To af kandidaterne kan starte med det samme, og her er min favorit Jacob Aarup-Andersen. Det vil betyde, at den sidste tid for Thomas Borgen i Danske Bank vil blive relativt kort.

Danske Bank har generalforsamling i foråret. Hvis den nye direktør kan tiltræde ved årsskiftet, vil det også frigøre Ole Andersen fra formandsposten.

Det arbejde, der ligger og venter for en ny direktør, må karakteriseres som et håndværkertilbud. Og det er hele vejen rundt: kunder, andre banker, politikerne.

Ikke mindst er der medarbejderne, der har brug for at få genetableret det moralske kompas. 

---

Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu