Det skal være lettere for sygeplejersken, folkeskolelæreren, sosu-assistenten og de andre over 800.000 ansatte i den offentlige sektor at gå på arbejde hver dag for at give danskerne den bedst mulige velfærd.

Regeringen lancerer nu fire nye nationale mål, der skal fungere som en slags fyrtårne for udviklingen af den offentlige sektor de kommende år. Dermed får politikere, ledere og de mange ansatte en stribe pejlemærker, de kan navigere efter for at løse nogle at velfærdssamfundets største udfordringer. Innovationsminister Sophie Løhde (V) er hovedarkitekten bag de nye nationale mål og har store forventninger.

”Vi har på mange måder et af verdens allerbedste samfund med en god og tryg velfærd. Det betyder ikke, at alt er perfekt. Masser kan gøres bedre. Jeg håber, at kommuner, regioner og de faglige organisationer kan genkende sig selv i de fire nye nationale mål, og at der er opbakning til at arbejde videre med dem. Vi skal trække i samme retning, hvis det for alvor skal lykkes at løfte kvaliteten af vores velfærd,” siger Sophie Løhde.

Målene handler bl.a. om at bryde siloer ned, så borgerne fremover kommer til at møde en langt mere sammenhængende offentlig sektor. De ansatte skal have mere tid og frihed til at løse deres opgaver. Deres faglighed skal mere i spil. Og så skal borgeren være i centrum, og ikke som det ofte er tilfældet i dag, hvor økonomien nogle gange styrer. Se figur 1.

Sophie Løhde sætter officielt regeringens nye initiativ i søen på et såkaldt topmøde på fredag i Eigtveds Pakhus i København. Her har hun inviteret en bred kreds af aktører på området i form af bl.a. KL, Danske Regioner, LO, FTF, DI, Dansk Erhverv og andre magtfulde organisationer. De skal være med til at sætte skub i de nye mål og sikre så bredt et ejerskab som muligt.

Invitation til partnerskab

De nye mål er en del af regeringens store sammenhængsreform, som bliver et af de mest dominerende politiske temaer til efteråret. Tanken er, at hvert af de fire mål er et slags pejlemærke for udviklingen af fremtidens velfærdssamfund. For at sætte mere kød og blod på de enkelte mål bliver de hver især suppleret af en stribe målbare indikatorer. På den måde kan man hele tiden tage temperaturen for at se, om udviklingen går i den rigtige eller forkerte retning.

Et af målene handler f.eks. om at give ledere og medarbejdere større frihed og mere tid til at løse deres kerneopgaver. Det omfatter, at der bliver luget ud i bøvlede regler og overflødigt bureaukrati. Medarbejderne skal bruge mere af deres arbejdstid på velfærd og mindre på at udfylde skemaer og anden administration. Og der skal for alvor gøres op med puljetyranniet.

For at nå målet har regeringen opstillet tre konkrete indikatorer, som den kan måles på.

• Fra 2019 til 2022 vil regeringen sammen med kommuner og regioner fjerne administrative byrder og regler i den offentlige sektor for i alt 4 mia. kr., som kan bruges lokalt til velfærd.
• Fra 2019 til 2022 skal udgifterne til administration i henholdsvis stat, kommuner og regioner falde år for år.
• Inden år 2022 skal antallet af statslige ansøgningspuljer målrettet kommuner og regioner være reduceret med 50 pct.

”Det skal ikke bare være luftige mål. De skal suppleres med konkrete målbare indikatorer. Vi lægger selv hånden på kogepladen, så I f.eks. kan måle og veje os som regering på, hvor meget vi selv leverer i perioden 2019-2022 på at fjerne administrative byrder og regler i den offentlige sektor for 4 mia. kr.,” siger Sophie Løhde.

Senere på efteråret vil regeringen klæde de tre andre nationale mål på med konkrete indikatorer. Det vil ske i takt med, at regeringen løbende lancerer sine reformudspil. Det næste skud på regeringens sammenhængsreform bliver en stor digital servicereform, som bliver offentliggjort i slutningen af september.

Sophie Løhde håber også på at etablere nye nationale partnerskaber for at få parterne til at trække i samme retning. Det kan f.eks. være på ældreområdet, hvor regeringens egne analyser viser, at der kan frigøres mellem 1.700 og 2.650 årsværk i ældreplejen ved bl.a. at forenkle statslige og kommunale regler og registreringskrav. På denne måde kan de ansatte i stedet bruge deres kræfter på direkte pleje ansigt-til-ansigt med de ældre.

”Kan regeringen gøre det alene? Nej. Kan de faglige organisationer gøre det alene? Nej. Kan kommunerne gøre det alene? Nej. Men vi kan gøre meget sammen. På ældreområdet vil det være interessant at etablere partnerskaber mellem regeringen, KL og FOA, som jo er en central aktør på området. Og på børneområdet kan det være med BUPL,” siger Sophie Løhde. 

Flere gaver fra ønskesedlen

Med sine fire nye nationale mål ser regeringen ud til at indfri en stor del af ønskerne fra de mange centrale spillere på området. Mandag Morgen tog allerede i foråret Sophie Løhde på ordet og bad en stor kreds af faglige organisationer, interesseorganisationer og private virksomheder om at udpege de største udfordringer for den offentlige sektor de kommende år og fem nye mål, som det offentlige bør styre efter for at løse udfordringerne.

Svarene fra de mange organisationer med tilsammen millioner af medlemmer i ryggen tegnede et billede af en offentlig sektor, som sætter økonomien i centrum frem for borgeren. De efterlyste mere frihed til at løse opgaverne. De sukkede efter større tillid til deres faglighed. De ville have større inddragelse af brugere og pårørende.

Stort set alle organisationer var enige om, at bureaukratiet var for stort. Og så drømte de om mere sammenhæng på tværs af den offentlige sektor, ikke bare mellem stat, regioner og kommuner, men også inden for den enkelte kommune og den enkelte forvaltning. Se tekstboks.

En stor del af disse højt prioriterede ønsker ser nu ud til at være samlet op i de fire nye nationale mål.

Formand Bente Sorgenfrey fra hovedorganisationen FTF med 450.000 primært offentligt ansatte bag sig er da også positiv forud for topmødet på fredag. Hun har været en af de varmeste fortalere for, at regeringen skal lave partnerskaber og inddrage medarbejderne mere i udviklingen af den offentlige sektor.

”De fire mål favner de ønsker, vi har haft om at sætte borgeren i centrum for ydelser og inddrage medarbejderne mere. Jeg er også glad for, at Sophie Løhde har taget ideen om partnerskaber til sig. Selvfølgelig kan det gå hen og blive fluffy. Det afhænger bl.a. af, hvordan partnerskaberne folder målene ud, men jeg er positiv,” siger Bente Sorgenfrey.

Regeringen har dog været nødt til at drosle ned på sine oprindelige ambitioner. Oprindeligt var tanken, at de mange organisationer skulle ind i maskinrummet helt fra starten og være med til at forfatte 5-7 nationale mål. Sådan er det ikke gået. Regeringen var nødt til at ændre sin drejebog efter de dramatiske overenskomstforhandlinger i foråret. De trak ud og ændrede dermed den oprindelige køreplan.

Nu har regeringen selv grebet taktstokken og støbt de fire nationale mål og de konkrete indikatorer. Hvorvidt fagbevægelser, arbejdsgiverorganisationer, kommuner og regioner så vil være med på projektet, bliver afsløret på fredag. 

Regeringens omfattende målkompas

De nye nationale mål er også med til at banke en tyk pæl igennem myten om, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er en politisk fedtspiller, der kvier sig ved at udstede gyldne løfter og kun vil måles på få konkrete pejlemærker som at skaffe flere private arbejdspladser, færre asylsøgere og færre på offentlig forsørgelse.

Løkke-regeringen har siden valget i 2015 nærmest i al ubemærkethed opbygget et omfattende politisk kompas i form af over 100 mål, som den bruger til at styre Danmark efter. Den har skrottet stort set alle de nedarvede mål efter Thorning-regeringen og har opfundet sine egne. Den har lavet mål om sundhed, økonomi og integration, om erhverv, vækst og forskning, og om uddannelse, klima og miljø.

Dermed lader regeringen sig løbende teste på et hav af områder og er konstant til en slags eksamen i forhold til, om udviklingen går i den ønskede retning. For bare få dage siden var Sophie Løhde til en af disse eksamener, da hun kunne notere flotte karakterer for de otte nationale sundhedsmål, som hun selv var med til at formulere som sundhedsminister for to år siden. De flotte karakterer fremgik af den årlige statusrapport over de nationale sundhedsmål.

Nu tager hun et nyt stort skridt med de fire overordnede nationale mål for udviklingen af en af verdens største offentlige sektorer.