Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Af Bo Smith
Fhv. departementschef

Den gode leder har fokus på at lykkes både her og nu og på længere sigt. Driften skal være effektiv, men der skal også være fokus på strategien: Hvad er målene på længere sigt, hvilke muligheder og trusler er der, hvilken indsats vil virke, og hvordan gennemføres strategien.

I den private sfære er eksemplerne på strategisk ledelse mange. Et dansk eksempel er Dongs – nu Ørsted  – strategiskifte fra sort kulbaseret energiproduktion til grøn energiproduktion baseret på havvindmøller. Det har medført kolossale forbedringer i virksomhedens konkurrenceevne og værdi. Mærskkoncernens søgen efter en ny strategi er et andet eksempel, mens B&O illustrerer, hvor galt det kan gå, hvis strategien fejler.

For lederen i den private sektor er succeskriterierne åbenlyse : at top- og bundlinje vokser. For den offentlige leder – politiker som embedsmand – handler det om at sikre, at den forandring i samfundet, som er organisationens eksistensberettigelse, faktisk realiseres.

Her kan det være sværere at måle status og resultater – men strategisk ledelse er lige så relevant og vigtig. Og statsministeren har slået fast, at den nuværende regering skal sætte spor i samfundsudviklingen og ikke drukne i drift og en tætpakket kalender.

Med inspiration fra Blair

Statsminister Mette Frederiksen har for nylig redegjort for regeringens strategiske overvejelser og arbejde. Det overordnede mål er, at hver enkelt minister skal sikre væsentlige forandringer på sit område inden for den maksimale valgperiode på fire år.

Den strategiske proces er forankret i Statsministeriet, hvor de enkelte ministre sammen med deres særlige rådgivere mødes med stabschefen om målene. Også statsministeren selv mødes med hver minister. 

Inspirationen til øvelsen er angiveligt den engelske regerings erfaringer under Tony Blair; Statsministeriets stabschef, Martin Rossen, og klimaminister Dan Jørgensen var før valget på studiebesøg hos Blairs stabschef, Jonathan Powell.

I et større interview i Politiken redegør Powell for, hvordan en centralt styret regeringsstrategi kan forebygge, at ministrene bliver indfanget af det træge embedsværk og opslugt af drift. Om Blair og Powell så lykkedes med at sætte markante spor i det engelske samfunds udvikling er en anden sag, som ikke berøres i interviewet.

I dansk sammmenhæng er ambitionen set før. Under Anders Fogh Rasmussen (V) begyndte man at udforme ganske konkrete programmer, og der blev nidkært fulgt op på, om de blev gennemført.

Længere tilbage var de såkaldte perspektivplaner under henholdsvis statsministrene Hilmar Baunsgaard (R) og Jens Otto Krag (S) udtryk for det centrale embedsværks forsøg på at sætte politisk fokus på landets grundlæggende udfordringer.

En helt grundlæggende erfaring er, at der er langt fra formuleringen af strategiske mål til deres gennemførelse. Det gælder både for private virksomheder, som skal navigere i forhold til skift i marked og teknologi, og for en regering, der vil sætte markante spor i en samfundsudvikling, den kun i begrænset omfang er herre over. For 1970’ernes perspektivplaner blev eksempelvis oliekrisen noget, der markant ændrede vilkårene.

Det bør ikke afholde politiske ledere fra at forsøge at sætte en kurs. Når de gør det, er der især fire udfordringer, der skal håndteres.

#1: At få skabt enighed om retningen

For det første skal der træffes en beslutning om målene og om den grundlæggende strategi. I den private virksomhed kræver det enighed mellem direktion, ejere og bestyrelse. I Dong mødte den nye strategi modstand hos ejere og bestyrelse, og direktøren blev afskediget – hvorefter efterfølgeren gennemførte strategiskiftet.

For regeringen er den selvfølgelige udfordring, at den er en mindretalsregering, som kun kan komme igennem med sine forslag, hvis den kan samle opbakning fra sit parlamentariske grundlag eller fra oppositionen.

Der er utallige eksempler på heroiske regeringsudspil, som er kuldsejlet, enten fordi der ganske enkelt ikke var opbakning til indholdet, eller fordi der i det politiske spil blev blokeret for dem. Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil kunne levere eksempler fra den seneste mindretalsregering.

Derfor er styring af den politiske proces, timing af udspil, omhyggelig opbygning af forståelse for problem og løsning – og generel politisk agilitet og kompromisvilje – afgørende. 

#2: At vælge den rette metode 

For det andet gælder det generelt, at den letteste del af strategisk ledelse er at formulere målene. I en etpartiregering kræver det blot en stærk central ledelse. Det er straks sværere at finde den bedste måde at nå målene på. For en privat virksomhed handler det om at identificere, hvor i værdikæden man har eller kan skabe en konkurrencefordel, og hvordan den kan udnyttes i et marked. I den politiske verden er det ”problem”, der skal løses, ofte uhyre komplekst og løsningen usikker.

Nogle af regeringens kommende mål kunne være mere lighed i sundhedssystemet, et kompetenceløft til de ufaglærte, styrkelse af Udkantsdanmark – for slet ikke at nævne gennemførelsen af klimamålsætningen. For alle disse mål gælder, at de i varierende omfang har været mål for tidligere regeringer, og at der trods mange forsøg savnes præcis og konkret viden om, hvad der er ”løsningen”.

#3: At balancere politik og faglighed

Det fører til den tredje udfordring. Såvel analysen af den bedste metode til at nå de politiske mål som den efterfølgende gennemførelse forudsætter et solidt fundament af faglig viden. Store virksomheder etablerer forskningsafdelinger, arbejder tæt sammen med eksperter i den akademiske verden eller i rådgivningsbranchen og trækker på erfaringerme fra de medarbejdere, der har den konkrete, praktiske viden.

I den politiske verden er svarene på komplekse samfundsproblemer altid en kombination af politiske mål og faglighed. Skilles de to, er risikoen enten politiske beslutninger, der ikke kan gennemføres, eller et teknokrati, der er løsrevet fra folkestyret. Et illustrativt eksempel er den tidligere statsministers reaktion, da Rigsrevisionen vurderede konsekvenserne af regeringens udflytning af statsinstitutioner  – en vurdering, Statsministeren fejede af bordet ved at slå fast, at her var tale om politik. Når Landbrugsstyrelsen for nylig meddelte politikerne, at styrelsen blandt andet på grund af udflytningen ikke kan gennemføre en omprioritering af EU-midler før om et par år, viser det jo, at der var tale om mere end politik.

I interviewet med Powell beskrives embedsværket som ”trægt” og en selvstændig barriere for en strategisk politisk ledelse, der ønsker væsentlige forandringer. Analyser af  det danske embedsværk viser tværtimod, at danske embedsmænd altovervejende efterspørger politisk ledelse, der sætter klare politiske mål, og at de lægger disse mål loyalt til grund. Når den konkrete løsning skal findes, er det derfor afgørende, at den faglige viden i embedsværket, herunder vurderinger af, hvad der er klogt, og hvad der er mindre klogt  – og af, hvad der kan gennemføres – er en del af beslutningsprocessen.

#4: At sikre eksekveringen 

Endelig, for det fjerde, er selve gennemførelsen en opgave, der er helt afgørende for strategisk succes, og som – måske især i den politiske verden – ofte undervurderes. Private topledere ved godt, at eksekveringen af strategien kræver prioritering og ledelseskraft. Dongs strategiskift indebar eksempelvis, at virksomheden skilte sig af med flere hundrede ingeniører med ekspertise i kulkraft og erstattede dem med ingeniører med forstand på havvind. I politik er fokus på at formulere mål, samle politisk opbakning og kommunikere effektivt. Når store som små reformer er vedtaget, skifter opmærksomheden ofte hos ministre og ledende embedsmænd til de næste forslag og udspil.

Der er talrige eksempler på, at det efterfølgende går galt med eksekveringen. Folkeskolereformen er ét, de store beslutninger i nullerne på skatteområdet, der udviklede sig til en katastrofe i gennemførelsesfasen, er et andet. I den store offentlige sektor er der langt fra regering og Folketing til de enkelte medarbejdere i de statslige styrelser og i kommunerne, der i praksis skal forstå og realisere de politiske, strategiske mål. i.

Det hører med, at i den politiske verden er mediernes og oppositionens fokus på det, der går galt. Nogle få ”skæverter” i den decentrale gennemførelse skygger derfor let for den i øvrigt vellykkede, centralt forankrede strategi.

Det er god ledelse at ville noget og køre med ”det lange lys på bilen” – men arbejdet er ikke dermed gjort. For en regering, der gerne vil sætte spor i samfundsudviklingen, er det afgørende, at det strategiske fokus fastholdes, og at der sættes politisk og administrativ kraft ind på implementeringen.

Forrige artikel Robin Hood på overarbejde Robin Hood på overarbejde Næste artikel USA er forvandlet til Det Gamle Vesten USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.