Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Af Bo Smith
Fhv. departementschef

Den gode leder har fokus på at lykkes både her og nu og på længere sigt. Driften skal være effektiv, men der skal også være fokus på strategien: Hvad er målene på længere sigt, hvilke muligheder og trusler er der, hvilken indsats vil virke, og hvordan gennemføres strategien.

I den private sfære er eksemplerne på strategisk ledelse mange. Et dansk eksempel er Dongs – nu Ørsted  – strategiskifte fra sort kulbaseret energiproduktion til grøn energiproduktion baseret på havvindmøller. Det har medført kolossale forbedringer i virksomhedens konkurrenceevne og værdi. Mærskkoncernens søgen efter en ny strategi er et andet eksempel, mens B&O illustrerer, hvor galt det kan gå, hvis strategien fejler.

For lederen i den private sektor er succeskriterierne åbenlyse : at top- og bundlinje vokser. For den offentlige leder – politiker som embedsmand – handler det om at sikre, at den forandring i samfundet, som er organisationens eksistensberettigelse, faktisk realiseres.

Her kan det være sværere at måle status og resultater – men strategisk ledelse er lige så relevant og vigtig. Og statsministeren har slået fast, at den nuværende regering skal sætte spor i samfundsudviklingen og ikke drukne i drift og en tætpakket kalender.

Med inspiration fra Blair

Statsminister Mette Frederiksen har for nylig redegjort for regeringens strategiske overvejelser og arbejde. Det overordnede mål er, at hver enkelt minister skal sikre væsentlige forandringer på sit område inden for den maksimale valgperiode på fire år.

Den strategiske proces er forankret i Statsministeriet, hvor de enkelte ministre sammen med deres særlige rådgivere mødes med stabschefen om målene. Også statsministeren selv mødes med hver minister. 

Inspirationen til øvelsen er angiveligt den engelske regerings erfaringer under Tony Blair; Statsministeriets stabschef, Martin Rossen, og klimaminister Dan Jørgensen var før valget på studiebesøg hos Blairs stabschef, Jonathan Powell.

I et større interview i Politiken redegør Powell for, hvordan en centralt styret regeringsstrategi kan forebygge, at ministrene bliver indfanget af det træge embedsværk og opslugt af drift. Om Blair og Powell så lykkedes med at sætte markante spor i det engelske samfunds udvikling er en anden sag, som ikke berøres i interviewet.

I dansk sammmenhæng er ambitionen set før. Under Anders Fogh Rasmussen (V) begyndte man at udforme ganske konkrete programmer, og der blev nidkært fulgt op på, om de blev gennemført.

Længere tilbage var de såkaldte perspektivplaner under henholdsvis statsministrene Hilmar Baunsgaard (R) og Jens Otto Krag (S) udtryk for det centrale embedsværks forsøg på at sætte politisk fokus på landets grundlæggende udfordringer.

En helt grundlæggende erfaring er, at der er langt fra formuleringen af strategiske mål til deres gennemførelse. Det gælder både for private virksomheder, som skal navigere i forhold til skift i marked og teknologi, og for en regering, der vil sætte markante spor i en samfundsudvikling, den kun i begrænset omfang er herre over. For 1970’ernes perspektivplaner blev eksempelvis oliekrisen noget, der markant ændrede vilkårene.

Det bør ikke afholde politiske ledere fra at forsøge at sætte en kurs. Når de gør det, er der især fire udfordringer, der skal håndteres.

#1: At få skabt enighed om retningen

For det første skal der træffes en beslutning om målene og om den grundlæggende strategi. I den private virksomhed kræver det enighed mellem direktion, ejere og bestyrelse. I Dong mødte den nye strategi modstand hos ejere og bestyrelse, og direktøren blev afskediget – hvorefter efterfølgeren gennemførte strategiskiftet.

For regeringen er den selvfølgelige udfordring, at den er en mindretalsregering, som kun kan komme igennem med sine forslag, hvis den kan samle opbakning fra sit parlamentariske grundlag eller fra oppositionen.

Der er utallige eksempler på heroiske regeringsudspil, som er kuldsejlet, enten fordi der ganske enkelt ikke var opbakning til indholdet, eller fordi der i det politiske spil blev blokeret for dem. Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil kunne levere eksempler fra den seneste mindretalsregering.

Derfor er styring af den politiske proces, timing af udspil, omhyggelig opbygning af forståelse for problem og løsning – og generel politisk agilitet og kompromisvilje – afgørende. 

#2: At vælge den rette metode 

For det andet gælder det generelt, at den letteste del af strategisk ledelse er at formulere målene. I en etpartiregering kræver det blot en stærk central ledelse. Det er straks sværere at finde den bedste måde at nå målene på. For en privat virksomhed handler det om at identificere, hvor i værdikæden man har eller kan skabe en konkurrencefordel, og hvordan den kan udnyttes i et marked. I den politiske verden er det ”problem”, der skal løses, ofte uhyre komplekst og løsningen usikker.

Nogle af regeringens kommende mål kunne være mere lighed i sundhedssystemet, et kompetenceløft til de ufaglærte, styrkelse af Udkantsdanmark – for slet ikke at nævne gennemførelsen af klimamålsætningen. For alle disse mål gælder, at de i varierende omfang har været mål for tidligere regeringer, og at der trods mange forsøg savnes præcis og konkret viden om, hvad der er ”løsningen”.

#3: At balancere politik og faglighed

Det fører til den tredje udfordring. Såvel analysen af den bedste metode til at nå de politiske mål som den efterfølgende gennemførelse forudsætter et solidt fundament af faglig viden. Store virksomheder etablerer forskningsafdelinger, arbejder tæt sammen med eksperter i den akademiske verden eller i rådgivningsbranchen og trækker på erfaringerme fra de medarbejdere, der har den konkrete, praktiske viden.

I den politiske verden er svarene på komplekse samfundsproblemer altid en kombination af politiske mål og faglighed. Skilles de to, er risikoen enten politiske beslutninger, der ikke kan gennemføres, eller et teknokrati, der er løsrevet fra folkestyret. Et illustrativt eksempel er den tidligere statsministers reaktion, da Rigsrevisionen vurderede konsekvenserne af regeringens udflytning af statsinstitutioner  – en vurdering, Statsministeren fejede af bordet ved at slå fast, at her var tale om politik. Når Landbrugsstyrelsen for nylig meddelte politikerne, at styrelsen blandt andet på grund af udflytningen ikke kan gennemføre en omprioritering af EU-midler før om et par år, viser det jo, at der var tale om mere end politik.

I interviewet med Powell beskrives embedsværket som ”trægt” og en selvstændig barriere for en strategisk politisk ledelse, der ønsker væsentlige forandringer. Analyser af  det danske embedsværk viser tværtimod, at danske embedsmænd altovervejende efterspørger politisk ledelse, der sætter klare politiske mål, og at de lægger disse mål loyalt til grund. Når den konkrete løsning skal findes, er det derfor afgørende, at den faglige viden i embedsværket, herunder vurderinger af, hvad der er klogt, og hvad der er mindre klogt  – og af, hvad der kan gennemføres – er en del af beslutningsprocessen.

#4: At sikre eksekveringen 

Endelig, for det fjerde, er selve gennemførelsen en opgave, der er helt afgørende for strategisk succes, og som – måske især i den politiske verden – ofte undervurderes. Private topledere ved godt, at eksekveringen af strategien kræver prioritering og ledelseskraft. Dongs strategiskift indebar eksempelvis, at virksomheden skilte sig af med flere hundrede ingeniører med ekspertise i kulkraft og erstattede dem med ingeniører med forstand på havvind. I politik er fokus på at formulere mål, samle politisk opbakning og kommunikere effektivt. Når store som små reformer er vedtaget, skifter opmærksomheden ofte hos ministre og ledende embedsmænd til de næste forslag og udspil.

Der er talrige eksempler på, at det efterfølgende går galt med eksekveringen. Folkeskolereformen er ét, de store beslutninger i nullerne på skatteområdet, der udviklede sig til en katastrofe i gennemførelsesfasen, er et andet. I den store offentlige sektor er der langt fra regering og Folketing til de enkelte medarbejdere i de statslige styrelser og i kommunerne, der i praksis skal forstå og realisere de politiske, strategiske mål. i.

Det hører med, at i den politiske verden er mediernes og oppositionens fokus på det, der går galt. Nogle få ”skæverter” i den decentrale gennemførelse skygger derfor let for den i øvrigt vellykkede, centralt forankrede strategi.

Det er god ledelse at ville noget og køre med ”det lange lys på bilen” – men arbejdet er ikke dermed gjort. For en regering, der gerne vil sætte spor i samfundsudviklingen, er det afgørende, at det strategiske fokus fastholdes, og at der sættes politisk og administrativ kraft ind på implementeringen.

Forrige artikel Robin Hood på overarbejde Robin Hood på overarbejde Næste artikel USA er forvandlet til Det Gamle Vesten USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.