Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Af Bo Smith
Fhv. departementschef

Den gode leder har fokus på at lykkes både her og nu og på længere sigt. Driften skal være effektiv, men der skal også være fokus på strategien: Hvad er målene på længere sigt, hvilke muligheder og trusler er der, hvilken indsats vil virke, og hvordan gennemføres strategien.

I den private sfære er eksemplerne på strategisk ledelse mange. Et dansk eksempel er Dongs – nu Ørsted  – strategiskifte fra sort kulbaseret energiproduktion til grøn energiproduktion baseret på havvindmøller. Det har medført kolossale forbedringer i virksomhedens konkurrenceevne og værdi. Mærskkoncernens søgen efter en ny strategi er et andet eksempel, mens B&O illustrerer, hvor galt det kan gå, hvis strategien fejler.

For lederen i den private sektor er succeskriterierne åbenlyse : at top- og bundlinje vokser. For den offentlige leder – politiker som embedsmand – handler det om at sikre, at den forandring i samfundet, som er organisationens eksistensberettigelse, faktisk realiseres.

Her kan det være sværere at måle status og resultater – men strategisk ledelse er lige så relevant og vigtig. Og statsministeren har slået fast, at den nuværende regering skal sætte spor i samfundsudviklingen og ikke drukne i drift og en tætpakket kalender.

Med inspiration fra Blair

Statsminister Mette Frederiksen har for nylig redegjort for regeringens strategiske overvejelser og arbejde. Det overordnede mål er, at hver enkelt minister skal sikre væsentlige forandringer på sit område inden for den maksimale valgperiode på fire år.

Den strategiske proces er forankret i Statsministeriet, hvor de enkelte ministre sammen med deres særlige rådgivere mødes med stabschefen om målene. Også statsministeren selv mødes med hver minister. 

Inspirationen til øvelsen er angiveligt den engelske regerings erfaringer under Tony Blair; Statsministeriets stabschef, Martin Rossen, og klimaminister Dan Jørgensen var før valget på studiebesøg hos Blairs stabschef, Jonathan Powell.

I et større interview i Politiken redegør Powell for, hvordan en centralt styret regeringsstrategi kan forebygge, at ministrene bliver indfanget af det træge embedsværk og opslugt af drift. Om Blair og Powell så lykkedes med at sætte markante spor i det engelske samfunds udvikling er en anden sag, som ikke berøres i interviewet.

I dansk sammmenhæng er ambitionen set før. Under Anders Fogh Rasmussen (V) begyndte man at udforme ganske konkrete programmer, og der blev nidkært fulgt op på, om de blev gennemført.

Længere tilbage var de såkaldte perspektivplaner under henholdsvis statsministrene Hilmar Baunsgaard (R) og Jens Otto Krag (S) udtryk for det centrale embedsværks forsøg på at sætte politisk fokus på landets grundlæggende udfordringer.

En helt grundlæggende erfaring er, at der er langt fra formuleringen af strategiske mål til deres gennemførelse. Det gælder både for private virksomheder, som skal navigere i forhold til skift i marked og teknologi, og for en regering, der vil sætte markante spor i en samfundsudvikling, den kun i begrænset omfang er herre over. For 1970’ernes perspektivplaner blev eksempelvis oliekrisen noget, der markant ændrede vilkårene.

Det bør ikke afholde politiske ledere fra at forsøge at sætte en kurs. Når de gør det, er der især fire udfordringer, der skal håndteres.

#1: At få skabt enighed om retningen

For det første skal der træffes en beslutning om målene og om den grundlæggende strategi. I den private virksomhed kræver det enighed mellem direktion, ejere og bestyrelse. I Dong mødte den nye strategi modstand hos ejere og bestyrelse, og direktøren blev afskediget – hvorefter efterfølgeren gennemførte strategiskiftet.

For regeringen er den selvfølgelige udfordring, at den er en mindretalsregering, som kun kan komme igennem med sine forslag, hvis den kan samle opbakning fra sit parlamentariske grundlag eller fra oppositionen.

Der er utallige eksempler på heroiske regeringsudspil, som er kuldsejlet, enten fordi der ganske enkelt ikke var opbakning til indholdet, eller fordi der i det politiske spil blev blokeret for dem. Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil kunne levere eksempler fra den seneste mindretalsregering.

Derfor er styring af den politiske proces, timing af udspil, omhyggelig opbygning af forståelse for problem og løsning – og generel politisk agilitet og kompromisvilje – afgørende. 

#2: At vælge den rette metode 

For det andet gælder det generelt, at den letteste del af strategisk ledelse er at formulere målene. I en etpartiregering kræver det blot en stærk central ledelse. Det er straks sværere at finde den bedste måde at nå målene på. For en privat virksomhed handler det om at identificere, hvor i værdikæden man har eller kan skabe en konkurrencefordel, og hvordan den kan udnyttes i et marked. I den politiske verden er det ”problem”, der skal løses, ofte uhyre komplekst og løsningen usikker.

Nogle af regeringens kommende mål kunne være mere lighed i sundhedssystemet, et kompetenceløft til de ufaglærte, styrkelse af Udkantsdanmark – for slet ikke at nævne gennemførelsen af klimamålsætningen. For alle disse mål gælder, at de i varierende omfang har været mål for tidligere regeringer, og at der trods mange forsøg savnes præcis og konkret viden om, hvad der er ”løsningen”.

#3: At balancere politik og faglighed

Det fører til den tredje udfordring. Såvel analysen af den bedste metode til at nå de politiske mål som den efterfølgende gennemførelse forudsætter et solidt fundament af faglig viden. Store virksomheder etablerer forskningsafdelinger, arbejder tæt sammen med eksperter i den akademiske verden eller i rådgivningsbranchen og trækker på erfaringerme fra de medarbejdere, der har den konkrete, praktiske viden.

I den politiske verden er svarene på komplekse samfundsproblemer altid en kombination af politiske mål og faglighed. Skilles de to, er risikoen enten politiske beslutninger, der ikke kan gennemføres, eller et teknokrati, der er løsrevet fra folkestyret. Et illustrativt eksempel er den tidligere statsministers reaktion, da Rigsrevisionen vurderede konsekvenserne af regeringens udflytning af statsinstitutioner  – en vurdering, Statsministeren fejede af bordet ved at slå fast, at her var tale om politik. Når Landbrugsstyrelsen for nylig meddelte politikerne, at styrelsen blandt andet på grund af udflytningen ikke kan gennemføre en omprioritering af EU-midler før om et par år, viser det jo, at der var tale om mere end politik.

I interviewet med Powell beskrives embedsværket som ”trægt” og en selvstændig barriere for en strategisk politisk ledelse, der ønsker væsentlige forandringer. Analyser af  det danske embedsværk viser tværtimod, at danske embedsmænd altovervejende efterspørger politisk ledelse, der sætter klare politiske mål, og at de lægger disse mål loyalt til grund. Når den konkrete løsning skal findes, er det derfor afgørende, at den faglige viden i embedsværket, herunder vurderinger af, hvad der er klogt, og hvad der er mindre klogt  – og af, hvad der kan gennemføres – er en del af beslutningsprocessen.

#4: At sikre eksekveringen 

Endelig, for det fjerde, er selve gennemførelsen en opgave, der er helt afgørende for strategisk succes, og som – måske især i den politiske verden – ofte undervurderes. Private topledere ved godt, at eksekveringen af strategien kræver prioritering og ledelseskraft. Dongs strategiskift indebar eksempelvis, at virksomheden skilte sig af med flere hundrede ingeniører med ekspertise i kulkraft og erstattede dem med ingeniører med forstand på havvind. I politik er fokus på at formulere mål, samle politisk opbakning og kommunikere effektivt. Når store som små reformer er vedtaget, skifter opmærksomheden ofte hos ministre og ledende embedsmænd til de næste forslag og udspil.

Der er talrige eksempler på, at det efterfølgende går galt med eksekveringen. Folkeskolereformen er ét, de store beslutninger i nullerne på skatteområdet, der udviklede sig til en katastrofe i gennemførelsesfasen, er et andet. I den store offentlige sektor er der langt fra regering og Folketing til de enkelte medarbejdere i de statslige styrelser og i kommunerne, der i praksis skal forstå og realisere de politiske, strategiske mål. i.

Det hører med, at i den politiske verden er mediernes og oppositionens fokus på det, der går galt. Nogle få ”skæverter” i den decentrale gennemførelse skygger derfor let for den i øvrigt vellykkede, centralt forankrede strategi.

Det er god ledelse at ville noget og køre med ”det lange lys på bilen” – men arbejdet er ikke dermed gjort. For en regering, der gerne vil sætte spor i samfundsudviklingen, er det afgørende, at det strategiske fokus fastholdes, og at der sættes politisk og administrativ kraft ind på implementeringen.

Forrige artikel Robin Hood på overarbejde Robin Hood på overarbejde Næste artikel USA er forvandlet til Det Gamle Vesten USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.