”Det er mindst lige så svært at dele penge ud, som det er at tjene dem.”

Udsagnet skurrer måske i ørerne, men for Flemming Borreskov, der er administrerende direktør i det filantropiske Realdania – og i øvrigt uddannet økonom – er der ingen tvivl. Arbejdet med at fordele fondens midler til de rigtige projekter og opnå størst mulig effekt er en opgave, der kræver konstant udvikling og tilpasning samt en stærk forståelse for de udfordringer, samfundet står over for.

Derfor har Flemming Borreskov sat sig i spidsen for udviklingen af en helt ny form for velgørenhed, og i 2013 bliver hans største ledelsesmæssige udfordring at bygge en ny dimension oven på den traditionelle filantropiske tænkning. Det drejer sig om en såkaldt ”katalytisk” dimension, der i højere grad fokuserer på at skabe løsninger på samfundets største udfordringer.

”Hvis der er en eller anden problemstilling, som skal løses, så udvikler man en model til at løse den. Herefter ville den klassiske filantrop sige, at det var slut, og missionen var overstået. Den effektive filantrop ville tænke, hvordan det kunne laves mest effektivt – med færrest udgifter og størst mulig effekt. Men den katalytiske filantrop bliver ved med at arbejde med problemstillingen, indtil der er nogle løsninger, som begynder at køre af sig selv,” fortæller Flemming Borreskov.

Han understreger samtidig, at Realdania endnu ikke har fundet den færdige opskrift på den katalytiske filantropi. Der er tale om en udvikling, som meget vel kan vare flere år, og som indebærer flere radikale opgør med den traditionelle velgørenhedstankegang.

Det gælder f.eks. i forhold til den måde, som ansøgninger behandles på. Her skal Realdania indtage en mere offensiv rolle og være med til at formulere, hvilke problemer de ønsker at finde løsninger på, i stedet for at være en passiv modtager af ansøgninger til forskellige projekter. For Flemming Borreskov indebærer det en langt mere synlig og deltagende rolle i den offentlige debat, hvilket også gør fondene mere udsatte for kritik:

”Nogle synes, at det er noget værre bras, at fondene pludselig bliver mere aktive, men jeg oplever flere og flere, der siger, at det er rigtig godt, at de ressourcer, fondene har – både de penge-, videns- og netværksmæssige – bringes i spil til at løse nogle af problemerne.”

Se også hele Intelligence-sektionen til Mandag Morgen Navigation 10 om "kataytisk filantropi"

Ny filantropi – ny organisation

Mens offentligheden i stigende grad får øjnene op for den nye filantropiske virkelighed, bliver en af Flemming Borreskovs største udfordringer at omstille og opruste den interne organisation til at arbejde katalytisk med velgørenhed. I stedet for at uddele kroner og øre til projekter og ildsjæle vil Realdania i højere grad gå ind i styre- og referencegrupper med viden og ledelsessparring til ansøgerne.

[quote align="left" author="Flemming Borreskov, adm. direktør i Realdania"]Det handler ikke kun om at bygge et hus. Det handler også om at sikre, at der er et ordenligt forretningsgrundlag, når det hus skal drives – at der er en ordentlig programmerings-, projekterings- og byggeorganisation.[/quote]

”Det betyder, at vi skal have nogle stærke netværk, nogle dygtige medarbejdere og ledelsesmæssige og faglige kompetencer. Samtidig skal vi have en stor kommunikationsafdeling, fordi det er kontroversielt og vil blive sat til debat. Vi skal være rigtig gode til at kommunikere og forklare os og til at tale med både medierne og alle de projektmagere, der er en del af løsningen af de problemer, som vi sætter på dagsordenen.

Han vurderer, at Realdania er godt på vej i denne omstilling, og at organisationen vil være gearet til den nye filantropi i løbet af andet halvår af 2013.

”Det handler ikke kun om at bygge et hus. Det handler også om at sikre, at der er et ordenligt forretningsgrundlag, når det hus skal drives – at der er en ordentlig programmerings-, projekterings- og byggeorganisation. Det kræver dygtige folk både i organisationen og i netværket omkring organisationen,” forklarer Flemming Borreskov.

Trives med komplekse problemer

Da Flemming Borreskov som ung, nyuddannet økonom skulle have sit første job, var der to muligheder. Enten kunne han vælge den klassiske vej i Finansministeriet eller den alternative vej i Miljøministeriet. Valget faldt på den alternative retning, og i 1976 blev Flemming Borreskov ansat af den på daværende tidspunkt yngste departementschef i Danmark, Holger Lavesen.

Det er efterhånden mange år siden, og det blev også til flere år i den private sektor, før Flemming Borreskov i 2000 kunne indtage en toppost i civilsamfundet som administrerende direktør for Foreningen Realdanmark, siden Realdania. Men tiden under den unge topchef i Miljøministeriet gjorde et stort indtryk på Flemming Borreskov, der gennem årene har hentet ledelsesmæssig inspiration hos sin første chef:

”Det han kunne, var, at få omstillet et stort ministerium og bygge det op, så det var et dynamisk foregangsministerium. (…) Det lykkedes for Holger Lavesen at få tændt lyset i øjnene på en masse unge mennesker, og han hoppede også selv ud i den private og kommercielle sektor senere. Han er en af dem, som har inspireret mig rigtig meget undervejs.”

[quote align="right" author="Flemming Borreskov, adm. direktør i Realdania"]Det er en misforståelse, at de driftsudgifter, man har som filantropisk virksomhed, er onde, og at de finansielle uddelinger, man giver, er gode. Sådan forholder det sig efter min opfattelse ikke.[/quote]

I dag er det Flemming Borreskov selv, der står i spidsen for en stor omstilling. For ham er det en naturlig kulmination på den udvikling, som han sammen med Realdania har gennemgået de sidste 12 år. Og selv om 12 år i samme sæde er relativt lang tid for en topchef i erhvervslivet, har det på intet tidspunkt knebet med at finde begejstringen ved arbejdet.

”Jeg er en meget engageret og dedikeret person, som er parat til at bruge mange personlige ressourcer på noget, jeg brænder for. Og jeg synes, det er en fantastisk sag, som Realdania står for (…) Jeg satser selv meget, men kræver også meget af mine omgivelser. Jeg tror, man ville sige, at jeg er god til at give retningslinjer og sætte rammer op og til at følge med i, at tingene så sker i overensstemmelse hermed. Det er nogle af de ingredienser, som ligger i min ledelsesstil,” fortæller Flemming Borreskov om sin måde at gribe de skiftende udfordringer an. Udfordringer, som i sig selv er med til at motivere ham:

”Jeg er et menneske, som drives af at arbejde med svære problemstillinger. Nogen har vist sagt om mig, at jeg trives, når jeg arbejder med komplekse problemer. Det er i høj grad komplekse problemer, som vi arbejder med i Realdania. Så det er i sig selv en belønning.”

Driftsudgifter skaber også værdi

Traditionelt har fondene gjort en dyd ud af at holde deres driftsudgifter på et absolut minimum, fordi de interne omkostninger er blevet opfattet som et onde, der spiste af de velgørende midler. Så hvordan vil Flemming Borreskov sikre, at den interne oprustning ikke kommer til at ske på bekostning af penge, som burde være gået til ansøgerne?

”Det er en misforståelse, at de driftsudgifter, man har som filantropisk virksomhed, er onde, og at de finansielle uddelinger, man giver, er gode. Sådan forholder det sig efter min opfattelse ikke. 80 pct. af de driftsudgifter, vi har, går til projekterne i form af menneskelige ressourcer.”

Og ifølge Flemming Borreskov viser evalueringer af Realdanias indsats, at de menneskelige ressourcer i form af faglig og professionel sparring har langt større værdi end de kroner og øre, som fonden uddeler.

”Driftsudgifter er jo også værdiskabende. (…) I en filantropisk virksomhed er dit resultat et andet end et finansielt resultat. Det handler derimod om at skabe noget værdi for mange mennesker. Derfor kan det være svært at måle, hvad der er udkommet af en filantropisk virksomhed. Men det gør det jo ikke mindre rigtigt, bare fordi værdien ikke alene er finansiel.”