Det siger næsten sig selv.

En flygtning fra Syrien, der har arbejdet som landmand, skal ikke til København, men til Ringkøbing-Skjern eller en anden af de vestjyske kommuner, der lige nu mangler medarbejdere i landbruget.

På samme måde vil en kvindelig laborant med erfaring fra et sygehus i Syrien nok også have størst fordel af at komme til en af de kommuner i f.eks. hovedstadsområdet, hvor man mangler laboranter og bioanalytikere end til Sydjylland, der ikke har ledige stillinger indenfor det område.

 Alligevel kigger myndighederne stort set ikke på flygtninges uddannelse og joberfaringer, inden de flytter dem ud af asylcentret og placerer dem i en af landets kommuner, når de har fået opholdstilladelse. Derfor risikerer flygtningene at blive sendt direkte ud i arbejdsløshed og fattigdom på en lav integrationsydelse, selv om der et andet sted i landet er hårdt brug for netop deres kompetencer.

Røde Kors, som driver mange af landets asylcentre, opfordrer til, at myndighederne tager langt større hensyn til flygtninges uddannelse, erhvervskompetencer og jobmuligheder, når de bliver visiteret til de enkelte kommuner.

Generalsekretær Anders Ladekarl ser gerne, at denne kompetenceafklaring allerede sker på asylcentrene i tæt samarbejde med kommunale jobcentre og virksomheder.

”I dag sker denne kompetenceafklaring – hvis den overhovedet sker – først ude i kommunerne. Vi anbefaler, at den sker så tidligt i forløbet som muligt og ikke bare involverer medarbejdere fra Røde Kors og jobcentret, men også de virksomheder, som stiller praktikpladser til rådighed. Jo mere vi kan involvere virksomhederne, jo større er sandsynligheden for, at vi kan få folk i arbejde meget hurtigt,” siger Anders Ladekarl.

Han præsenterede sit forslag for statsminister Lars Løkke Rasmussen og de øvrige ministre i regeringen i sidste uge, da en række eksperter, virksomheder, kommuner og organisationer var inviteret til det store civilsamfundsmøde på Marienborg.

Mandag Morgen giver i dette tema en række bud på, hvordan integrationen kan styrkes, så flere flygtninge kan komme i job. Og vi udpeger nogle ledestjerner, som andre kan lade sig inspirere af.

Kultur spiller større rolle end job

Når en asylansøger i dag modtager sin opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen, skal vedkommende sluses ud fra asylcentret til en af landets 98 kommuner. Udlændingestyrelsen har ansvaret for denne fordeling. Men erfaringerne har vist, at myndighederne stort set ikke tager hensyn til flygtningens uddannelse og joberfaringer, når de foretager denne kvotefordeling.  

[graph title="Job og uddannelser betyder ingenting ved fordeling af flygtninge" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/45fb1-jre_fig01_job-og-uddannelser-betyder.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/fe6d3-jre_fig01_job-og-uddannelser-betyder.png" text="Når asylansøgere har fået ophold i Danmark fordeler Udlændingestyrelsen dem rundt blandt de 98 kommuner. Her betyder jobmuligheder stort set aldrig noget, mens omvendt hensyn til flygtningens sproglige og kulturelle baggrund næsten altid betyder noget."]Note: 1 Begrundelserne for hver enkelt kan henvise til mere end et kriterium., Kilde: Rigsrevsionens gennemgang af Udlændingestyrelsens fordeling af 66 flygtninge, stikprøve i februar 2015 [/graph]

En stikprøve, som Rigsrevisionen har foretaget tidligere i år, viser, at Udlændingestyrelsen kun i 1 ud af 66 undersøgte sager tillagde job og uddannelse betydning, da de fordelte flygtningene. Og i dette ene tilfælde skyldtes det, at vedkommende havde en god uddannelsesmulighed. Se figur 1.

Til gengæld har Udlændingestyrelsen lagt særdeles stor vægt på, at der bor andre folk med lignende sproglig og kulturel baggrund i kommunen. Det har været en del af afgørelsen i hele 62 ud af de 66 sager. Også den familiemæssige tilknytning spiller en stor rolle for fordelingen.

Man fokuserer med andre ord mere på flygtningenes baggrund end på deres kompetencer. En prioritering, der springer i øjnene på et tidspunkt, hvor alle har øjnene stift rettet på det altoverskyggende problem, nemlig at de fleste flygtninge ender på kontanthjælp.

Formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), opfordrer da også regeringen til at sikre en langt hurtigere kompetenceafklaring.

”Vi skal gøre det hurtigere og nemmere at afklare asylansøgernes kompetencer. Hvis vi først kan gøre det ude i kommunerne, kan det ende med, at en flygtning ender i en kommune, der ikke har brug for lige netop hans eller hendes kompetencer, mens en anden kommune har brug for dem,” siger Martin Damm.

Små virksomheder skal på banen

Mange små og mellemstore virksomheder mangler også viden om, hvad de kan bidrage med for at skaffe flere i arbejde, og hvad en mere succesfuld integration betyder for velfærden for dem selv og deres ansatte.

Det mener Torben Møller-Hansen, adm. direktør i Foreningen Nydansker, og en af landets mest indsigtsfulde eksperter i integration. Han deltog også i Løkkes møde på Marienborg og efterlyser, at landets borgmestre går ind i en langt tættere dialog med de små og mellemstore virksomheder.

"Samfundet står over for en stor udfordring med at tage imod flere tusinde flygtninge. Men der findes ikke et klart billede af, hvad der forventes af de små og mellemstore virksomheder. Virksomhedslederne ved ikke, hvordan de kan byde ind og kender heller ikke opgavens størrelse. De ved heller ikke, hvad deres potentielle indsats rent faktisk er værd, og hvad det betyder for kommunens økonomi i sparede velfærdsudgifter," siger Torben Møller-Hansen. 

Landets største koncerner som Dansk Supermarked, Falck og ISS med store og tunge HR-afdelinger har som oftest et stort indblik i deres egne behov og potentiale på integrationsområdet.

Men sådan er det ikke i de mindre virksomheder med f.eks. 5 eller 50 ansatte. Torben Møller-Hansen har gennem sit mangeårige arbejde med mangfoldighedsledelse og oprettelsen af de såkaldte mangfoldighedschartre i landets største byer – København, Aarhus og Odense – erfaret, at netop virksomhedslederne i små og mellemstore virksomheder kan spille en vigtig rolle for flygtninges integration på arbejdsmarkedet. Et af målene med disse chartre er netop at tilbyde virksomhederne viden, netværk og redskaber til at skabe øget vækst gennem mangfoldighed.

"Jeg vil opfordre borgmestrene til at mødes med virksomhedslederne og gøre det fuldstændig overskueligt, konkret og enkelt for dem, hvad der kan forventes af dem. Hvor mange udlændinge, det drejer sig om, hvad deres indsats er værd for det offentlige, og dermed hvad det koster i velfærdsydelser, hvis ikke virksomhederne tager deres del af ansvaret,"," siger Torben Møller-Hansen.

Som et eksempel peger han på et lille karosserifirma i Gribskov med fire ansatte. De kunne godt tage en ekstra medarbejder, der havde forstand på biler, mente firmaet. Så de tog selv kontakt til jobcentret og fik beskrevet, hvad der skal til for at blive praktiksted for en flygtning fra Syrien. Dem havde jobcentret nogle stykker af. Og en af dem arbejder nu i firmaet.

"Hvis bare 10 pct. af de danske virksomheder gjorde som dette firma, havde vi ingen problemer med at få afklaret flygtninges kompetencer eller med at få dem ud i praktik og koble dem op på sprogundervisning. Og samtidig ville samfundet spare milliarder af kroner," siger Torben Møller-Hansen.