Klimakrise, flygtningekrise, jobkrise. Kriserne stod i sidste uge i kø på World Economic Forums globale topmøde i Davos, hvor verdens politiske og økonomiske ledere diskuterede fremtidige udfordringer for verdensøkonomien. Men de selvsamme kriser kan vendes til muligheder for såvel virksomheder, borgere som samfund. Det viser en ny rapport, som Mandag Morgen Global Institute i morgen offentliggør i Oslo i samarbejde med DNV GL, et af verdens førende selskaber inden for certificering, og FN’s bæredygtighedsinitiativ UN Global Compact.

Den såkaldte Global Opportunity Report (GOR) vender krisebilledet på hovedet og identificerer og kortlægger forretningsmuligheder i løsning af nogle af de risici, der truer menneskeheden og den globale økonomi. Se tekstboks.

En af rapportens konklusioner er, at virksomheder i stigende grad bruger FN’s nye mål for bæredygtig udvikling som guideline for ny vækstskabelse. Således afslører en rundspørge blandt 5.567 private og offentlige ledere fra hele verden, at virksomheder i alle størrelser og fra alle regioner i verden ser forretningspotentialer i at forfølge et eller flere af FN’s 17 udviklingsmål. De største muligheder for forretningsverdenen vurderes at være inden for at fremme bæredygtig økonomisk vækst ved at sikre fuld og produktiv beskæftigelse og et ordentligt arbejde til alle.

”Undersøgelsen viser, at virksomheder overalt i verden er begyndt at fokusere på bæredygtig vækst, og at de nye FN-mål står for at etablere sig som en ny økonomisk vækstmotor,” siger Marianne Haahr, projektchef for Global Opportunity Project.

Særligt de udviklingsmål, som skal forbedre menneskers helbred og levestandard, vurderes af de 5.500 ledere at rumme store potentialer for både erhvervslivet såvel som samfundet som helhed. Og netop denne fælles interesse vurderes at være en stærk drivkraft for at bygge en ny bæredygtig økonomi op om at indfri FN-målene.

”En ægte global bevægelse er under opbygning,” siger Lise Kingo, topchef for UN Global Compact. ”Businesscasen er blevet mere klar for virksomheder, der ønsker at involvere sig i at løse globale udfordringer, og FN’s udviklingsmål står for at blive en afgørende drivkræft for morgendagens markeder,” siger hun.

Frontløbervirksomheder inden for CSR og bæredygtighed arbejder allerede systematisk og målrettet på at indarbejde de nye udviklingsmål i de forretningsmæssige strategier. Det gælder f.eks. danske Novozymes:

”CSR handler om at tjene penge. FN’s mål passer godt med det, som verden efterspørger, og det, som vi mener at kunne levere og finde løsninger på i de kommende år,” konstaterede Claus Stig Pedersen, chef for Corporate Sustainability i Novozymes, således allerede på Dansk Erhvervs CSR-konference i efteråret kort før udviklingsmålenes officielle godkendelse på FN’s generalforsamling i New York.

Frontløbere baner vejen for bæredygtighedsrevolution

GOR-rapporten afslører imidlertid, at der endnu er et stykke vej, før det brede erhvervsliv kommer til at arbejde operationelt med udviklingsmålene. Således viser undersøgelsen, at virksomheder fra Europa og Nordamerika, der ikke har de globale kriser så tæt på livet, ikke er lige så opmærksomme på målene som virksomheder fra udviklingslandene. Tilsvarende viser undersøgelsen, at det fortsat primært er toplederne, der har fokus på udviklingsmålene, mens de underliggende ledelseslag ikke har lige så stort kendskab til målene.

”Der er behov for en målrettet informationsindsats for at gøre arbejdet med FN-målene mere operationelt i den enkelte virksomhed. Forretningspotentialet er der, så det handler om at gøre mere opmærksom på de muligheder, det giver for virksomhederne at indarbejde målene i deres strategier og forretningsmodeller,” siger Marianne Haahr.[graph title="Risici med muligheder" caption="1" align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/protected-files/2016/02/BW_fig01_Risici-med-muligheder.png" image_width="0" image_full=" BILLEDLINK " text="At forhindre en generation af unge i at blive tabt på gulvet på grund af manglende kompetencer vurderes at rumme de største muligheder for såvel samfund som erhvervsliv. "]Kilde: Global Opportunity Report 2016.[/graph]

Den mission kaster Mandag Morgen Global Institute sig nu ud i med et nyt projekt med UN Global Compact, som går ud på at udbrede kendskabet til de 17 udviklingsmål og identificere og fejre de frontløbere, der er bedst til at indfri målene.

“I 2016 og fremadrettet vil UN Global Compact mobilisere sine 85 lokale netværk og over 13.000 deltagere i at oversætte udviklingsmålene til lokale virksomhedsprojekter og forretningsmuligheder,” siger Lise Kingo.

De første resultater fra det samarbejde vil blive samlet og offentliggjort på det såkaldte Global Leaders Summit i New York i slutningen af juni måned.

”Ambitionen er at bane vejen for en bæredygtighedsrevolution ved at gøre udviklingsmålene til en ny ledestjerne for vækst i det globale erhvervsliv,” siger Marianne Haahr.

Første skridt mod revolutionen tages med offentliggørelsen af GOR-rapporten i morgen fra DNV GL’s hovedkontor i Høvik uden for Oslo. Her vil partnerne bag GOR afsløre 15 konkrete eksempler på, hvordan 5 udvalgte globale risici kan vendes til nye forretningsmuligheder.

Risiciene er valgt ud fra en lang, iterativ proces, hvor de 5.500 ledere er blevet bedt om at prioritere i alt 24 globale risici, efter hvor presserende det er at finde løsninger på dem. Ud fra denne bruttoliste er 5 hovedrisici blevet defineret. Og endelig er de 5 risici atter blevet prioriteret, efter hvor vigtigt det er at finde løsninger på dem, og efter hvor store muligheder de indebærer for hhv. samfundet og erhvervslivet. Den klare ”vinder” i den sortering blev at finde løsninger på ungdomsarbejdsløsheden, der truer med at tabe en hel generation på gulvet på tværs af stort set alle verdens nationer. Se figur 1.

Industriel revolution skaber jobkrise

GOR’s prioritering af ungdomsarbejdsløshed som den vigtigste krise at få løst stemmer godt overens med sidste uges hovedtema på World Economic Forums globale topmøde i Davos: Den fjerde industrielle revolution. I en rapport om jobeffekten af den fjerde industrielle revolution, vurderer World Economic Forum, at ny teknologi, automatisering og digitalisering over de kommende fem år vil koste 5 millioner arbejdspladser i verdens 15 største økonomier. Revolutionen truer med at skabe et kompetencegab mellem de kompetencer, virksomhederne har akut behov for at manøvrere i en hurtigt omskiftelig verden, og de kompetencer, uddannelsessystemet har kapacitet til at skabe gennem forskning, uddannelse og efteruddannelse af arbejdsstyrken.

Netop en lukning af kompetencegabet er en af de løsninger, GOR-rapporten fokuserer på, herunder muligheden for at bruge teknologi til at matche uudnyttede ressourcer med ubesatte stillinger og videreuddanne ledig arbejdskraft. Se også artiklen 5.500 globale ledere: Bedst forretning i at skaffe job til verdens unge.

I alt afslører rapporten i morgen 15 konkrete initiativer, som kan vende risici til muligheder, og som dermed kan bidrage til både at forbedre samfundet og til at skabe ny, bæredygtig forretning for virksomheder. Bæredygtighedsrevolutionen er allerede i gang.